Børn til bryllup

[Guest AnneD]

Jeg har gennem hele mit liv haft meget lidt tålmodighed, og især når det drejer sig om børn. Og jeg har ikke lyst til at have børn med til mit bryllup, men spørgsmålet er så, hvornår er de børn?

Jeg har to kusiner, den ene er ½ år yngre end mig og skal selvfølgelig med, og den anden fylder 15 lige omkring tidspunktet for brylluppet. Hende vil jeg også gerne have med, men så kan jeg jo ikke længere sige at vi ikke vil have børn med, for hun er måske ikke et barn men hun er jo heller ikke voksen.

Så har jeg også to fætre (deres brødre) som på tidspunktet for brylluppet er 10 og 8. Den 8-årige er sød og nem og ham kunne jeg godt finde på at invitere men hans storebror er en anden sag. Der opstod komplikationer ved hans fødsel og vi har hele tiden troet at det var derfor han havde lidt svært ved at lære, hvis han ikke får det forklaret mange gange. For 2 år siden fik han konstateret leukæmi men blev erklæret rask for 1 års tid siden. Siden begyndte han så at få en masse tvangstanker og -handlinger og for nylig fik vi konstateret at han er damp-barn og også fejler nogle andre ting i sammen "familie" (undskyld min måde at skrive det på men jeg kender ikke fagudtrykkene og ved ikke hvordan jeg ellers skal formulere det). Jeg ved at han vil blive et problem til festen og at hans forældre ikke vil få meget ud af festen, hvis de skal holde øje med ham hele tiden.

Men når han ikke lige har en episode så er han den sødeste lille dreng der findes, og jeg kunne godt finde på at invitere ham, hvis det så bare kun var ham. Men min kærestes fætter er handicappet. Han vil være omkring 13 år til brylluppet, men han opfører sig som en på 4. Og havde han været et "normalt" barn på 4 ville det slet ikke være kommet på tale at invitere ham.

Han har en storesøster som er lidt ældre en min yngste kusine og det er også et problem. Min første tanke var jo "ingen børn" og så ville der ikke være nogen problemer, for så kunne hans søster jo passe ham. Men hvis begge mine kusiner skal med, så kan jeg jo ikke forklare hvorfor hans kusine ikke skal med.

Jeg har været til flere familiefester med hans familie hvor drengen har opført sig på måder der får mig til synes at de skulle have ladet ham være hjemme. Selvfølgelig har de tænkt at det jo ”bare” er familien, men det vil det jo også være til vores bryllup, men jeg synes overhovedet ikke de ting kan sammenlignes, og frygter at de vil sige ”det er jo bare familien”.

Jeg er begyndt at undersøge hvor meget det vil koste at hyre en barnepige som kan komme og passe ham hjemme hos mine svigerforældre (de bor ca 20. km fra feststedet), men jeg har heller ikke lyst til at betale flere 1000 kr (jeg har ingen anelse om hvor meget en barnepige koster) for det, når jeg egentlig synes det er hans forældres ansvar at få ham passet, når de er inviteret til noget hvor han ikke skal med.

Er der andre der synes at det er en gyldig grund at udelukke et barn ikke på grund af alder men på grund af handicap? Som sagt så ville han jo slet ikke blive inviteret hvis han var 4, så burde det ikke være i orden at udelukke ham når han mentalt er 4 år selvom han fysisk er ældre?

Er jeg helt forfærdelig når jeg har det sådan?

[Guest AnneD]

Endnu en ting mht børn er at de jo ikke kan spise det samme som os, fætrene kan i hvert fald ikke. Jeg ved godt at for nogen er det en lille og ubetydelig ting, men jeg har ikke lyst til at sidde og spise fin middag og så kigge over på mine fætre og se at de sidder og spiser røde pølser med pomfritter.

[Guest bridezilla24]

Det virker lidt somom I IKKE skal have børn med til jeres bryllup.

Det er jo jeres dag og ikke andres....så hvis jeg var dig (det er jeg ikke ;) ) - så ville jeg nok enten sige, "børn" der er blevet Kon/nonfirmeret bliver inviteret. - ELLER også ville jeg sige - MIT BRYLLUP - JEG BESTEMMER.

Hvis din egen mavefornemmelse kan følge med, jamen er det så ikke lige meget hvad andre syntes ??

[Guest Katharina Stendys]

Jeg ville også sige enten eller! Og så sige ingen børn under konfirmationsalderen, det har vi altid gjort i min familie! Det fungerer fint!

[Guest Enriqueta]

Jeg har gennem hele mit liv haft meget lidt tålmodighed, og især når det drejer sig om børn. Og jeg har ikke lyst til at have børn med til mit bryllup, men spørgsmålet er så, hvornår er de børn?

Jeg har to kusiner, den ene er ½ år yngre end mig og skal selvfølgelig med, og den anden fylder 15 lige omkring tidspunktet for brylluppet. Hende vil jeg også gerne have med, men så kan jeg jo ikke længere sige at vi ikke vil have børn med, for hun er måske ikke et barn men hun er jo heller ikke voksen.

Så har jeg også to fætre (deres brødre) som på tidspunktet for brylluppet er 10 og 8. Den 8-årige er sød og nem og ham kunne jeg godt finde på at invitere men hans storebror er en anden sag. Der opstod komplikationer ved hans fødsel og vi har hele tiden troet at det var derfor han havde lidt svært ved at lære, hvis han ikke får det forklaret mange gange. For 2 år siden fik han konstateret leukæmi men blev erklæret rask for 1 års tid siden. Siden begyndte han så at få en masse tvangstanker og -handlinger og for nylig fik vi konstateret at han er damp-barn og også fejler nogle andre ting i sammen "familie" (undskyld min måde at skrive det på men jeg kender ikke fagudtrykkene og ved ikke hvordan jeg ellers skal formulere det). Jeg ved at han vil blive et problem til festen og at hans forældre ikke vil få meget ud af festen, hvis de skal holde øje med ham hele tiden.

Men når han ikke lige har en episode så er han den sødeste lille dreng der findes, og jeg kunne godt finde på at invitere ham, hvis det så bare kun var ham. Men min kærestes fætter er handicappet. Han vil være omkring 13 år til brylluppet, men han opfører sig som en på 4. Og havde han været et "normalt" barn på 4 ville det slet ikke være kommet på tale at invitere ham.

Han har en storesøster som er lidt ældre en min yngste kusine og det er også et problem. Min første tanke var jo "ingen børn" og så ville der ikke være nogen problemer, for så kunne hans søster jo passe ham. Men hvis begge mine kusiner skal med, så kan jeg jo ikke forklare hvorfor hans kusine ikke skal med.

Jeg har været til flere familiefester med hans familie hvor drengen har opført sig på måder der får mig til synes at de skulle have ladet ham være hjemme. Selvfølgelig har de tænkt at det jo "bare" er familien, men det vil det jo også være til vores bryllup, men jeg synes overhovedet ikke de ting kan sammenlignes, og frygter at de vil sige "det er jo bare familien".

Jeg er begyndt at undersøge hvor meget det vil koste at hyre en barnepige som kan komme og passe ham hjemme hos mine svigerforældre (de bor ca 20. km fra feststedet), men jeg har heller ikke lyst til at betale flere 1000 kr (jeg har ingen anelse om hvor meget en barnepige koster) for det, når jeg egentlig synes det er hans forældres ansvar at få ham passet, når de er inviteret til noget hvor han ikke skal med.

Er der andre der synes at det er en gyldig grund at udelukke et barn ikke på grund af alder men på grund af handicap? Som sagt så ville han jo slet ikke blive inviteret hvis han var 4, så burde det ikke være i orden at udelukke ham når han mentalt er 4 år selvom han fysisk er ældre?

Er jeg helt forfærdelig når jeg har det sådan?

Vi har valgt at have alle, incl børn, med til receptionen ..... men om aftenen, er der ikke indbudt børn ...... det er vores dag, og derfor må det helt klart være op til os hvordan vi vil have det hele skal foregå .....

Detsamme gælder jer og alle andre - gør det i fornemmer vil være det bedste for jer !

[Guest Gitteblå]

Hej!

Vi er lige modsat!

Vi skal have børn med. Men de er alle søde og rare og nogenlunde jævnaldrende så de skal såmænd nok underholde dem selv. Vi er også i en situation hvor min kæreste har en retarderet lillesøster på 20, som opfører sig som én på 4. Hun skal nu også med, for selvom hun er retartderet ved hun godt hvad der foregår omkring hende og hun ville blive så ked af det hvis hun ikke kom med. Derudover bliver vores fest nok meget uformel og afslappet. Der skal være plads til alle. (Jep, jeg ved godt det lyder som en gang hippi-pjat, men sådan er vi begge blevet opdraget).

Jeg synes bestemt det er op til brudeparret at bestemme hvem der skal med eller ikke, det er trods alt deres dag. Jeg synes egentlig ikke man behøver at have en "undskyldning" hvis man lader være med at invitere nogen med, men det er selvfølgelig ikke altid lige nemt at sige til familien ;)

[Guest mus01]

Om I vil have børn med eller ej, er helt op til jer. Det er jo jeres fest og I bestemmer hvor grænsen går....

Dog synes jeg den skal gå ved alder og IKKE ved handicap.

Jeg har selv to børn som desværre begge er blevet hjerneskadede ved fødslen og jeg ville blive noget så rasende, hvis de blev valgt fra i sådan en situation på grund af det og ikke på grund af alderen.

Det sidste ville jeg selvfølgelig respektere og have det fint med for den grænse gælder alle børnene uanset handicap eller ej.

Da jeg blev gift første gang havde vi masser af dejlige unger med til hele festen. De hyggede sig hinanden og vi mærkede stort set intet til dem.

Hotellet serverede en speciel børnemenu til den bestående af bl.a. fiskefilet og fritter. Det var sindsygt lækkert anrettet og der herskede ingen tvivl om at kokken havde brugt lige så lang tid på deres mad som på de voksnes.

Så den der med afskyen ved synet af de røde pølser og pomfritter holder ikke helt, synes jeg..... der er andre muligheder, som vil hitte hos evt. unger, der er med til festen.

fra Marianne

Redigeret September 18, 2006 af mus01

[Forlovet 1]

Vi inviterede de nærmestes børn med til receptionen, men forklarede i invitationerne at vi desværre ikke havde mulighed for at invitere børn med til selve festen og at vi havde sat græsen ved konfirmationsalderen.

De pågældende forældre sørgede så selv for afhentning/pasning af afkommet efter receptionen, eller lod helt børnede blive hjemme, og det fungerede fint.

De forældrepar, som vi kun har set være stressede ophængte forældre i de sidste år, blev sent, dansede tæt og flettede fingre og fjasede nyforelsket med hinanden - så jeg tror at en aften uden børn var sundt for dem også :-)

Med venlig hilsen

Louise

[Guest AnneD]

Om I vil have børn med eller ej, er helt op til jer. Det er jo jeres fest og I bestemmer hvor grænsen går....

Dog synes jeg den skal gå ved alder og IKKE ved handicap.

Jeg har selv to børn som desværre begge er blevet hjerneskadede ved fødslen og jeg ville blive noget så rasende, hvis de blev valgt fra i sådan en situation på grund af det og ikke på grund af alderen.

Det sidste ville jeg selvfølgelig respektere og have det fint med for den grænse gælder alle børnene uanset handicap eller ej.

Jeg kan godt forstå at du ikke ville bryde dig om at finde ud af, at dine børn ikke måtte komme med til en fest pga deres handicacp, men samtidig så synes jeg også at forældrene burde kunne forstå dem der inviterer.

Nu siger du ikke noget om hvor svært hjerneskadede dine børn er (og det kommer selvfølgelig heller ikke os ved), men hvis de ikke kan spise selv og vil kræve din opmærksomhed hele aftenen (som det tilfældet med fætteren), vil du så få noget ud af festen?

For et par måneder siden var vi til begravelse ved min kærestes farmor. Fætteren sad hele tiden i kirken og vendte og drejede sig på sin plads, pegede på alt og alle i kirken for at få os andre (især min kæreste) til at kigge derhen, og han sad og fortalte vittigheder og grinede. Nu er der sikkert nogen der vil sige "han er handicappet og ved ikke bedre". Mit svar til det er "hvis han ikke ved hvordan han skal opføre sig i en kirke og sådan en situation, så skulle han ikke have været med".

Så min begrundelse for at udelukke ham er ikke direkte pga hans handicap eller alder, det er fordi jeg ved af erfaring at han ikke ved hvordan han skal opføre sig i sådan en situation, og det kan jo lige så godt være pga den måde han er blevet opdraget på. Til gengæld ved jeg at mine to fætre, til trods for at de begge er yngre end ham, ved hvordan de skal opføre sig i en kirke. Og jeg ved også at så snart de har spist færdig, så vil de lige så stille rende udenfor og give sig til at lege, og så vil vi ikke høre mere til dem resten af aftenen.

Den anden fætter derimod vil blive hysterisk når han finder ud af at han ikke skal sidde ved siden af min kæreste (han er fuldstændig betaget af ham, om hvor nogen synes det er sødt så finder både min kæreste og jeg det meget irriterende, fx kan vi ikke føre en samtale med hverken hinanden eller de andre i selskabet når han er med, fordi fætteren kræver min kærestes fulde opmærksomhed), og så snart han er færdig med at spise vil han gå hen hvor vi sidder og begynde at snakke til min kæreste om alt muligt der har med computere at gøre (han er besat af dem). Bare kald mig egoistisk hvis i vil, men jeg synes ikke det er egoistisk at kræve at jeg har min kæreste for mig selv på vores bryllupsdag.

Som jeg også skriver så opførerer fætteren sig som et 4-årigt barn og havde han været 4 år ville det overhovedet ikke være kommet på tale om han skulle inviteres. Det ville være et klart nej. Så jeg spørger igen, hvorfor skal han inviteres bare fordi han fysisk er ældre?

[Guest mus01]

Jeg kan sagtens forstå at der ikke rigtigt er nogen af parterne, der vil få noget ud af situationen som du beskriver den, især ikke hverken jer eller forældrene. Børnene da slet ikke, da de højst sansynligvis blot vil opleve en masse frustrationer undervejs.

Hvis det var mig ville jeg sætte en grænse enten ved konfirmationsalderen eller ved 15 år, på den måde bliver ingen kede af det eller sårede og du får dem med til festen, som du har et ønske om at se.

Min unger er heldigvis ikke værre tilredt end at de virker rimeligt normalt fungerende. Den yngste er tit lidt flagrende og meget svær at fastholde i længere tid af gangen. Jeg forestiller mig tit at hendes hjerne må være et kæmpe virvar af skiftespor hvor tankerne fiser rundt på kryds og tværs.

Sønneke har det knapt så slemt, og er faktisk ret stolt af at han havde fundet sig et sommerferie job i år, hvor han klarede sig blændende, i flere situationer lang bedre en mange af de fastansate voksne.... det er mor'en fakstisk også ret stolt af.

Jeg elsker mine unger præcist som de er og jeg synes selvfølgelig at de er lige så gode som andre unger, men mange holder sig desværre ikke tilbage med at give udtryk for at de synes mine børn er..... tjaaa, "lidt mærkelige" er vist en af de pænere kommentarer, der er blevet brugt gennem tiderne.

Jeg vil sagtens kunne forstå at dem der inviterer til fest sætter en aldersgrænse, men jeg vil have svært ved at forstå en "handicapgrænse" - igen, i min verden er mine unger jo lige så gode som andres unger.

Ved mit første bryllup var et hold af vores venner med og de har en dreng på dengang 3 år som er diagnostiseret med DAMP. Vi sagde til dem at selvfølgelig var drengen velkommen til festen sammen med de andre unger og havde de behov for at få en ekstra hjælper med til ham, så betalte vi gerne den ekstra kuvert for at de kunne få en god aften, ligesom vi gjorde til min eks-mands fars hjælper - han har haft en hjerneblødning og kan INTET selv. Vennerne takkede dog nej og valgte at lade drengen passe hos sin moster og onkel.

Har I prøvet at tale med den 13 årige fætters forældre om det? Det kan jo være at de er af samme holdning som vores venner var, nemlig at de hellere ville lade sønnen blive hjemme sammen med nogen, som han rigtig kunne hygge sig med.

fra Marianne

Redigeret September 19, 2006 af mus01

[Mia S. 0]

Puuuuuha, en svær én...

Min kommende svigerinde (min kærestes søster) er mongol, men det har på intet tidspunkt været på tale om hun skulle med eller ej - for det skal hun da. Hun er 31, men tænker som en 7-årig. Hun har dog et enormt stort behov for, at blive set og hørt og kræver i det hele taget meget opmærksomhed og energi. Vi vælger, at placere hende tæt på nogen hun kender godt, og som kan tackle hende på en fin måde. Hun er besat af tanken om, at få lov til at holde tale til enhver festlig lejlighed (så får hun jo opmærksomhed), men vi har altid kunnet sige til hende på forhånd, at vi (måske nok mest mig) ikke ønskede lige præcis dét... (bl.a. til Noahs barnedåb)

Mht. aldersgrænse generelt, så har vi sat grænsen ved 10 år til festen, hvor alle aldersgrupper er velkomne til reception, hvilket også betyder, at vi skal have vores egen søn Noah passet... Jeg har en kusine og en grankusine, der til brylluppet begge er 11 og grænsen er sat ved 10 år pga. dem, for de skal helt klart med, da vi har et nært forhold til dem, og de kan sagtens passe sig selv...

Jeg synes helt klart det er op til det enkelte brudepar - og dermed jer, at bestemme hvem I ønsker at se til jeres bryllup. Kan der opstå problemer med at fortælle den præcise årsag til drengens forældre, kan det måske godt være, at I skal sætte en aldersgrænse i stedet for.

Hilsen Mia

[Guest B&B]

Vi har også stået i problematikken om, om der skal børn med til brylluppet eller ej.

Min kærestes to ældre søskende har 2 og 3 børn i alderen 2 til 11år, og min bror har en dreng på 3år. Endvidere har min kæreste et par kusiner/fætre under 12år.

Da vi ikke selv har børn og gerne vil ha en fest, hvor det ikke handler om børnene men om vores bryllup, har vi valgt, at der ikke skal børn med til festen.

Min svigermor synes, det er skønt, da hun jo gerne vil nyde vores bryllup og ikke passe/holde øje med sine børnebørn hele aftenen.

Min bror sagde straks: "Der skal da ik' børn med! Vi skal da nyde jeres bryllupsfest." Det skal lige siges, at min bror og svigerinde blev gift sidste år, hvor deres søn (den gang 2 år) var med i kirken og til receptionen, men ikke til festen.

Og vi vil da gerne, at forældrene kan feste og nyde en aften uden børn.

Vi er blevet enige om, at børnene godt må komme med i kirken for at kigge (men så er det forældrenes ansvar, at børnene opfører sig anstændigt).

Vi sætter nok grænsen for deltagelse ved festen ved 18 år, men vi snakkede i første omgang også om konfirmationsalderen, da man så kan sidde selv og passe sig selv.

Desuden synes jeg ikke et bryllup er en børnevenlig fest...for hvilket barn kan sidde pænt og stille ved et bord i måske 6 timer...Og så synes jeg, man skal tænke over for hvis skyld, man inviterer børnene, og hvem det vil glæde...

Jeg vil lige knytte en kommentar til det med børn med handicap. Jeg arbejder selv med børn og unge med autismespektretilstande, og kender udmærket andre folks reaktion, når børnene falder lidt igennem. Jeg kender flere forældre, der vælger, at deres børn ikke skal deltage i store fester, men dette er oftest for børnenes egen skyld. De har jo ikke meget glæde af sådan en fest og dertil kommer, at de fleste forældre også har godt af at nyde en aften uden børn, så de kan nyde hinanden og andres selskab.

[Guest mplind]

Hej...

Vi havde den holdning at bryllupfesten er en voksenfest. Så ingen børn under 15 år. De synes det er kedeligt at sidde i så mange timer ved bordet og når dansen går i gang er de trætte. Vi holdt en lang reception (blev gift kl. 11.00) hvor børn var velkomne. Så så de vielse, riskastning, og de kunne være børn ved receptionen fordi det er mere afslappet. Vi spiste så også bryllupskage her og pakkede gaver op. Så de fik mange oplevelser med og ingen var sure over at de ikke var med om aften. Forældrene fik jo "fri". Vi havde så også i ro og mag forberedt familien på at vi ikke synes at børnene skulle være med om aften. En anden begrundelse er også at det ikke ligefrem er børnevenlig mad der serveres. Selvfølgelig kan man få særlige retter til børnene - men vi synes at bryllupsfesten er en voksenfest. Så derfor disse valg.

Smil fra

Marianne

[Guest Lakridspigen]

Vi har gearet receptionen til børnehøjde og børn er ikke inviteret til festen. Heller ikke ved konfirmationsalderen. Jeg ville gerne have 2 af børnene med, men den går bare ikke med de andre forældre.

Hvis du gerne vil have nogle børn med, incl den søde dreng med damp...så syntes jeg at du simpelthen skal snakke med de respektive forældre. Hvad syntes de? Vil de helst bare feste uden børn? Har de en "kendt" barnepige de kan tage med...så du ikke skal finde en ukendt og ovenikøbet betale?

Jeg ville spørge alle forældrene om råd; alle bliver hørt, men det er jeres endelige beslutning!

God fest!

[Guest AnneD]

Nu er det lige kommet endnu en ting på banen som jeg ikke har tænkt over før. Min søster er gravid og har termin i april. Lidt simpel hovedregning fortæller os så at hendes barn vil være max 15 måneder gammel til vores bryllup. Jeg snakkede hende i går om emnet børn og bryllup og hendes første indskydelse var faktisk at et bryllup er en voskenfest og der hører børn ikke hjemme. Der skulle heller ikke børn med til hendes bryllup, til trods for at hendes svigerinde skal føde til december og hendes veninde har termin nogenlunde samtidig med hende selv. Hun kan selvfølgelig nå at skifte mening, for hende og gemalen er ikke begyndt at planlægge bryllup endnu, så der er god tid.

Så hun vil godt kunne acceptere at der ikke skal børn med og sagde selv, at så måtte der jo nogen bedsteforældre til at passe barnet. Men hun sagde også at hendes kæreste ikke ville kunne forstå det, hvis vi sender en invitation til dem som ikke inkluderer deres barn. For ham er det en familiefest og barnet hører til familien ergo skal det med til festen. Hun turden ikke engang sige om hun troede at han ville sige ja til at komme hvis hans barn ikke skulle med.

Jeg kunne godt acceptere at deres barn skal med. Jeg kender min søster, og hun kender mig og min generelle holdning til børn, og jeg ved at hun vil gøre alt for at hun og kæresten vil kunne nyde festen samtidig med at de holder øje med deres barn og sørger for, at det ikke forstyrrer hverken til festen eller i kirken.

Men hvad med de andre gæster. Vil de acceptere at man ikke kan forlange at et 15 måneder gammelt barn skal passes af andre? Hvor gamle skal børn være, før de er gamle nok til at blive passet væk fra deres forældre i en weekend?

Desuden så vil jeg jo også gerne have min nevø/niece med til festen. For mig så er min søsters barn mere min familie end min mors søsters barn er det, så derfor synes jeg det er helt ok at invitere ham/hende selvom fætre og kusiner ikke skal med. Men når vi har det sådan, så kan vi jo ikke sige at de ikke er inviteret fordi vi ikke vil have børn med.

Jeg er meget forvirret. Jeg har lyst til at gøre det præcist som jeg (vi, han har selvfølgelig også noget at skulle have sagt ) vil have det, og hvis det ikke passer familien så må de om det. Det er jo umuligt at tage hensyn til alle, så hvorfor skal vi ikke bare tage hensyn til os selv?

[badutski 3]

Ja, jeg kan nu altså ikek lade være med at ytre mig i denne tråd - og bare for en sikkerheds skyld, vil jeg på forhånd klargøre, at jeg IKKE er ude på at genere eller fornærmenogen. Men udelukkende siger tingene som jeg selv opfatter dem og ville handle.

1) Jeg synes sagtens man tillade sig at frabede børn til sit eget bryllup - herunder evt. en mildere form med aldersgrænser (hos os har konfirmationsalderen også altid været en fin grænse)

2) Ud fra ovenstående mener jeg dog til enhver tid at man bør tage hensyn til børn der stadig ammer hos deres mor - da de jo af naturlige grunde ikke kan undvære moar i så lang tid som et bryllup varer (så er det op til moar! selv at beslutte om om synes det er på tide at barnet liver passet af andre eller hvad!)

3) Jeg synes til gengæld det er fuldstændigt usmageligt at fravælge folk/ældre børn på basis af gener!!! Er klar over at jeg bevæger mig på en linie hvor mange af jer vil smide tomater i hovedet på mig men jeg regner til enhver tid forskelsbehandling af personer med fysiske og/eller mentale handicap på samme lave niveau som forskelsbehandling af personer på baggrund af race og religion..... med mere ligefremme ord, som MEGET intolerant og usmageligt. (stadig ikke for at fornærme nogen direkte) Men jeg har svært ved at se hvordan en person som evt. opfører sig som et barn kan ødelægge et bryllupsfest, hvor resten af gæsterne er glade!!! Selv et alm. 4-årigt barn kan live fuldstændigt skruphysterisk over ingenting, og det har da aldrig skadet nogen imere end de 5 min det varer at gå ud af lokalet med vedkommende!!!

Alt i alt - hvad jeg vil sige, sýnes jeg i skal fokuserer mere på om I ønsker børn (uanset gener eller ej, og i så fald, hvilken alder i vil sætte som grænse - og så er det vel op til forældrene om de synes det er for besværligt at have deres handicappede søn med, hvis han er inviteret. (ikke alle ørn der står på en indydelse kommer med - nogle gangevælge forældre selv, at de vil have en fridag!!!)

[diskobil 357]

Jamen jeg kan ikke være mere enig.

Hvordan vil man iøvrigt forklare de øvrige børn ved festen at den ene fætter o.l. ikke er med ?

Hvordan vil bedsteforældrene og forældrende til det pågældende barn have det med at vide at deres barnebarn/barn er blevet sorteret fra ?

De kan selv vælge at finde på en anden løsning men hvis andre har et valg bør de også have et valg. Ellers er det som det bliver sagt forskelsbehandling og det kan meget vel give en dårlig stemning.

Vedr. den med søsteren og det kommende barn: Naturligvis vil gæsterne, også dem med børn, acceptere at festen holdes uden børn men at spædbørn er med. Alle der har børn ved at man ikke bare overlader et spædbarn til andre. Derimod er det lige så klart at det også bør gælde andre gæster der har spædbørn.

[Guest Lena2007]

Badutski said it!

Jeg er enig i, at man sagtens kan holde en bryllupsfest uden børn - men at man ikke bør forskelsbehandle efter handicap eller ej!

[Guest AnneD]

Okay nu har vi begge to læst jeres kommentarer, og vi har snakket med min søster og min mor, og vi er kommet frem til følgende:

Vores bryllup bliver uden børn, dvs mine to fætre på 8 og 10 og hans fætter på 12 kommer ikke med. Vores kusiner, som begge er over konfirmationsalderen til den tid, er vi lidt mere i tvivl om, men da hans kusine tit har fravalgt familiefester for at hygge sig alene hjemme med en veninde, så tror vi ikke hun vil sige noget til ikke at blive inviteret med, så vores grænse ender nok med at hedde 18 år.

Min søsters barn bliver inviteret, da jeg er enig med de er jer som mener, at ingen kan få ondt i rø... over at der er et spædbarn med til festen, når ældre børn ikke er det.

Ingen i vores vennekreds er så langt i deres planer at der er børn på tale endnu, og det er heller ikke på tale for hans søster og hendes kæreste, så vi regner ikke med andre børn end det ene. Men finder vi ud af at nogen af dem vi på nuværende tidspunkt har tænkt os at invitere når at få barn inden, så bliver det barn selvfølgelig også inviteret med.

Vi synes selv det lyder rimgeligt.

[Guest ncd76]

Det synes jeg lyder som en rigtig god løsning.

Held og lykke med det forestående bryllup.

[Mia S. 0]

Hej

Jeg synes det lyder som en rigtig god løsning, men vil alligevel komme med en indskydelse... Et 15 mdr. gammelt barn, er IKKE et spædbarn. Noah var 8 mdr. første gang han blev passet ude en hel nat og for en månedstid siden blev han passet en hel weekend (da var han 15 mdr.)

Endvidere har jeg en kollega, som lige har været til bryllup, og der blev hans datter på 10 mdr passet ude.

Jeg kommer selvfølgelig ikke med disse kommentarer for at forvirre jer endnu mere, men for at sige, at et barn på 15 mdr sagtens kan passes ude (med mindre der selvfølgelig er specielle omstændigheder), og det i virkeligheden nok er en endnu vanskeligere alder, da de da SLET ikke kan sidde stille... Taler af erfaring

Mia

[diskobil 357]

Jeg kan ærligt ikke huske hvornår disco-ungerne blev passet ude for første gang men nu har de jo også nogle år på bagen (13 tilsammen). Men de fleste børn på 15 måneder får vel stadig brystmælk.

[Guest September06]

Nej - det gør børn på 15 mdr. godt nok ikke!!!! (får brystmælk, altså). Jeg kender ikke nogen, der har ammet deres børn efter de fyldte 1 år. (Jeg har hørt om det, men det er vist ikke ret normalt........og egentlig også lidt klamt, synes jeg.....men det er jo bare MIN mening ).

Mine egne børn er blevet passet af andre første gang da de var omkring en måned...... brystmælk kan hældes på flaske, hvis det skal være...........så problemet er ikke SÅ stort som nogle mødre vælger at gøre det til! Jeg ved godt, at nogle børn bare ikke VIL tage en flaske, og så er det lidt svært, men ellers KAN det altså godt lade sig gøre.

Når barnet er 15 mdr. SKAL det efter min mening kunne passes af andre, og man skal også lige tænke på, hvor meget barn og forældre vil få ud af festen, hvis det kommer med. Som nævnt andetsteds kan man ikke bede et barn på 15 mdr. om at være stille i kirken eller under talerne........de skriger da bare, hvis de har lyst!!! Så kan deres mor eller far tilbringe halvdelen af festen i et andet lokale og gå glip af alt det sjove, fordi lilleprinsen ikke gider noget som helst..........hvor fedt er det???

Nej - benyt dog for pokker chancen til at komme lidt væk fra børnene og brug dagen og aftenen på at kigge hinanden dybt i øjnene og få gramset lidt på hinanden.......det bliver en dag fuld af kærlighed og lykke, så lad det smitte og glem den sure hverdag med bleer og stress for en stund...............det vil man IKKE fortryde!!!!

Knus Jeanne

(mor til 3 - snart 4 unger.........og ivrig fortaler for "kæreste-weekender" og børnefri aftener så man kan blive ved med at være forelsket i deres far :carrot: )

[Guest bridezilla24]

Jamen så er JEG en af de KLAMME, som du så smukt udtrykker det ;)

Dog vil jeg mene at et barn på 15mdr. SAGTENS kan passes ude. ! og I sidste ende er det jo helt jeres beslutning.

Hvis det er UDEN børn, jamen så er det UDEN børn og så må forældrene finde en løsning eller blive væk ;) - ved godt det er groft sagt, men det er JERES dag og JERES ønsker der skal gå op i en højere enhed og ikke andres. !

[Guest September06]

Sorry.......jeg tænkte nok, jeg ville komme galt af sted med dén kommentar

Det var ikke ondt ment - og du ser absolut heller ikke særlig klam ud

Det er også ét af de emner, der kan få folk op af stolen - og jeg er generelt meget tilbøjelig til at lade alle have deres helt egne meninger om alting (men jeg har på den anden side også selv en mening om alt )

Ligesom med alt andet, så er dét med hvornår man skal stoppe med at amme et holdningsspørgsmål. Der er vel lige så mange meninger om det, som der er folk med (og uden) bryster

Jeg kender bare ikke lige nogen, som ammer børn i dén alder, og jeg ville bestemt ikke selv synes om det - deraf min kommentar (som nok var en anelse FOR ærlig).

Peace !!! :whistle:

KH Jeanne