Venindernes reaktioner på, at man skal giftes?

[Guest Liljerose]

Hvilke reaktioner har I fået fra jeres venne/venindekreds?

Jeg tænker her på de reaktioner, der kommer efter den første lykønskningsrus har lagt sig.

Størstedelen af min vennekreds er - som jeg forventede - glade på mine/vores vegne, glæder sig til festen, spørger om der er noget de kan hjælpe med - og så snakker vi ellers videre, som vi plejer.

Og så har jeg en lille håndfuld veninder, hvor jeg lidt føler, at min forlovelse måske har prikket til nogle følelser . Én som blev lyngift på rådhus, fordi manden skulle til Afganistan, og noget siger mig, at hun ikke helt glæder sig på mine vegne. Forleden ringede hun ved 21-tiden og jeg spurgte, om jeg måtte ringe tilbage et kvarter efter, da min kæreste og jeg lige sad og prøvede at fordele opgaver i bryllupsplanlægningen, hvortil hun svarede, at det også var ligegyldigt og hun i øvrigt skulle i seng nu...

Én anden har været sammen med sin kæreste i 12 år og jeg har da undret mig over, at de ikke skulle giftes - især fordi hun har planlagt bryllup fra hun kunne gå Jeg er så den tredie, der er blevet forlovet i år, og det er som om det har tricket et-eller-andet

Én tredie veninde, som jeg ellers taler med alt om, blev single efter 8 års forhold for nogle år siden og har ikke haft kæreste siden. Efter jeg er blevet forlovet føler jeg lidt, at jeg bliver lagt på is, hvis jeg taler bryllup - hun spørger ikke selv til det, og det er sådan set også fint med mig, men jeg vil jo nødig træde gode veninder over tæerne...

Har I oplevet noget lignende - og hvad er det klogeste måde at tackle det på?

[Sophie1 0]

Hvilke reaktioner har I fået fra jeres venne/venindekreds?

Jeg tænker her på de reaktioner, der kommer efter den første lykønskningsrus har lagt sig.

Størstedelen af min vennekreds er - som jeg forventede - glade på mine/vores vegne, glæder sig til festen, spørger om der er noget de kan hjælpe med - og så snakker vi ellers videre, som vi plejer.

Og så har jeg en lille håndfuld veninder, hvor jeg lidt føler, at min forlovelse måske har prikket til nogle følelser . Én som blev lyngift på rådhus, fordi manden skulle til Afganistan, og noget siger mig, at hun ikke helt glæder sig på mine vegne. Forleden ringede hun ved 21-tiden og jeg spurgte, om jeg måtte ringe tilbage et kvarter efter, da min kæreste og jeg lige sad og prøvede at fordele opgaver i bryllupsplanlægningen, hvortil hun svarede, at det også var ligegyldigt og hun i øvrigt skulle i seng nu...

Én anden har været sammen med sin kæreste i 12 år og jeg har da undret mig over, at de ikke skulle giftes - især fordi hun har planlagt bryllup fra hun kunne gå Jeg er så den tredie, der er blevet forlovet i år, og det er som om det har tricket et-eller-andet

Én tredie veninde, som jeg ellers taler med alt om, blev single efter 8 års forhold for nogle år siden og har ikke haft kæreste siden. Efter jeg er blevet forlovet føler jeg lidt, at jeg bliver lagt på is, hvis jeg taler bryllup - hun spørger ikke selv til det, og det er sådan set også fint med mig, men jeg vil jo nødig træde gode veninder over tæerne...

Har I oplevet noget lignende - og hvad er det klogeste måde at tackle det på?

Jeg tror, men jeg ved det ikke, at det smarteste fra din side vil være, at være forstående. For hvis man virkelig selv ønsker at blive gift, og man enten ikke har en kæreste selv eller ens kæreste ikke ønsker at gifte sig endnu, så kan det gøre frygtelig ondt at ens veninder står i sådan en lykkelig situation, også selvom man egentlig ønsker at man kunne glæde sig på deres vegne.

Sender dig lige en masse

[Theshe 1]

Vi har kun fået positive, og midundelsesværdige, tilkendegivelser Men jeg giver min navnesøster ret i hendes udtalelser.

-Sophie

[Frøken Smil 2]

Hm ja, jeg kender også til det at få nogle reaktioner, man ikke lige havde forventet

..men det har mest været møntet på økonomien; der er vitterligt mange, der ikke kan forstå, at vi vil bruge "så mange penge på en fest" - så nu har vi valgt, at vi holder prisen for brylluppet for os selv ..og jeg kan udfra statistikkerne se, at vores bryllup så absolut ikke er dyrere end alle andres, så det er altså ikke sådan, at vi bruger flere hundrede tusinder eller noget..

[Xzenia 1]

Hejsa

jeg har også haft de samme oplevelser. Nogle, der har overskud til at glæde sig og andre der virker som om brylluppet har ramt et ømt punkt. Disse har så heller ikke interesseret sig væsentlig for brylluppet. Ikke tilbud hjælp ej heller spurgt til planlægningen. Sofie giver et godt råd ovenfor. Men jeg synes det er svært. For mit vedkomende har det givet et stort skår i venskabet/ene. Jeg kan nemlig ikke stille spørgsmål ved, om det nu har været en "rigtig" veninde, med sådanne reaktioner.

Kh Xzenia

[fjorbak 1]

Jeg tror, men jeg ved det ikke, at det smarteste fra din side vil være, at være forstående. For hvis man virkelig selv ønsker at blive gift, og man enten ikke har en kæreste selv eller ens kæreste ikke ønsker at gifte sig endnu, så kan det gøre frygtelig ondt at ens veninder står i sådan en lykkelig situation, også selvom man egentlig ønsker at man kunne glæde sig på deres vegne.

Ej, ved du hvad!

Det kan da ikke være rigtig at man skal skjule sin glæde over et forestående bryllup fordi veninden i bund og grund er "misundelig".

Veninden burde skjule sin ærgelse over ikke at blevet gift endnu....og ikke lade det gå ud over bruden!!!! Eller være ærlig over sine følelser, men stadig glæde sig på den andens vegne....

Selvfølgelig skal man tage hensyn til hinanden, men det skal ikke være på bekostning af ens glæde over ens livs dag....

mvh Nanna

[Louiseh79 0]

Jeg er en af de første i min omgangskreds, som skal giftes - og det er kæresten også... Så vi har ikke fået negative kommentarer overhovedet. Alle er bare enormt glade på vores vegne - eller også holder de bare kæft, og det passer mig fint

Mine veninder er helt vilde efter at hjælpe mig med alt muligt, og de er endnu ikke blevet trætte af at høre på mig - der er også otte måneder endnu

Men til de, som ikke er så heldige som jeg, så kan jeg vel kun holde med i at man må prøve at være forstående og så lade være med at involvere dem, hvis ikke de kan håndtere det på en pæn måde...

Håber i alle finder ud af det - det er jo jeres dag, og det er der da ingen, som skal ødelægge!!!!!!

- Louise

[Frk. Sif 1]

Hejsa

jeg har også haft de samme oplevelser. Nogle, der har overskud til at glæde sig og andre der virker som om brylluppet har ramt et ømt punkt. Disse har så heller ikke interesseret sig væsentlig for brylluppet. Ikke tilbud hjælp ej heller spurgt til planlægningen. Sofie giver et godt råd ovenfor. Men jeg synes det er svært. For mit vedkomende har det givet et stort skår i venskabet/ene. Jeg kan nemlig ikke stille spørgsmål ved, om det nu har været en "rigtig" veninde, med sådanne reaktioner.

Kh Xzenia

Jeg har det på præcis samme måde. Undrer mig meget, at folk ikke engang har overskud/interesse til at høre om vi har fundet en dato eller et sted!!!

Jeg ved også at det handler om sårede følelser/misundelse, men derfor synes jeg stadig ikke det er ok at agere på den måde. For mig er det almindelig veninde-pli at interessere sig på et absolut minimum for hinandens liv - for som Xzenia skriver: Hvor meget veninder er vi så egentlig???

[Den utålmodige 0]

Hm ja, jeg kender også til det at få nogle reaktioner, man ikke lige havde forventet

..men det har mest været møntet på økonomien; der er vitterligt mange, der ikke kan forstå, at vi vil bruge "så mange penge på en fest" - så nu har vi valgt, at vi holder prisen for brylluppet for os selv ..og jeg kan udfra statistikkerne se, at vores bryllup så absolut ikke er dyrere end alle andres, så det er altså ikke sådan, at vi bruger flere hundrede tusinder eller noget..

Ja tak, den kender vi godt! Der har været mange, fra den nærmeste familie, der er kommet med "Hvorfor vi dog vil bruge så mange penge på en enkelt dag, når vi kunne få så meget andet for de penge??" og "Hvorfor det hele behøver være så fint?"....-og jeg bliver bare så s....ked af det hver gang Hvorfor kan ikke ikke bare se hvor meget vi glæder os og glæde sig med os, i stedet for at komme med kommentarer om noget vi NOK har overvejet i forvejen?!!! Og så se på andre bryllupper nu til dags istedet for at sammenligne med nogen fra nitten-hundrede-grønlangkål, hvor det bare blev holdt på en anden måde. Nå, skulle vist lige have luft her, hihi

-Men de venner som er kommet med en reaktion har alle været glade for nyheden!

Mona

[Frk.Fortuna 0]

Alle venner minus én har været super glade...

Min veninde der ikke var så begejstret lider af seriøse bryllupstraumer. Hun har ville giftes de sidste fire år - men kæresten (gennem snart 10 år) vil altså ikke. (Han er opvokset i Thy-lejren og mener ikke man skal formalisere kærlighed)

Da vi fortalte dem, at vi skulle giftes var reaktionen cirka sådan her:

Os: Vi skal giftes

Venindes kæreste: Arj, hvor fedt

Veninde: Nå, tillykke (Vender sig om og kigger bebrejdende på kæresten - og bliver ved med at kigge bebrejdende på ham resten af aftenen.)

Jeg er helt OK med, at hun reagerer sådan. Synes allerede der er ALT for mange mennesker der har en mening eller et godt råd ang. vores bryllup.

/Fortuna

[Guest tarri]

Jeg har desværre kun 2 veninder og de er super glade fordi jeg skal giftes..

Den ene snakker selv om snart at blive gift og så venter de sig snarest muligt.. (hun var sat til i tirsdags, men intet sket endnu)

Den anden veninde har fast kæreste og de snakker da om bryllup, men de synes bare det er for tidligt endnu.. De har ikke kendt hinanden så længe..

[ullac 0]

Hej

Vi havde næsten kun positiv respons.. Jeg følte lidt, at min svigerinde altså min mands storesøster var lidt træls, da jeg skulle have et stort bryllup og det havde hun ikke fået. De var blevet gift på rådhuset året før, for det var det de havde råd til, men hun ville jo gerne have haft det store bryllup.. Men det kunne jeg jo ikke gøre for..

Mine veninder, som jeg kun har et par stykker af blev vildt glade på mine vegne, de to af dem er gift....

Man skal ikke lade andre komme i vegn, for ens lykke..............

[Cilisimus 0]

Jeg synes faktisk, at mine veninder har taget godt imod nyheden. Dog har min bedste veninde præsteret at blande sig lidt rigeligt, hvorpå hun fik beskeden: "Gem dine drømme til dit eget bryllup."

Hun begyndte at skabe sig, fordi vi havde fravalgt proff. fotograf (vi HADER at få taget billeder) men dråben kom, da hun sad hjemme hos os en dag, og skitserede HENDES DRØM af en brudekjole, som hun syntes jeg skulle have på. Hallo, søster stang - så går den altså ikke længere.... Efterfølgende har hun været ordentlig. Det mangler sgu da også bare....

[Den glade Brud 1]

Hm ja, jeg kender også til det at få nogle reaktioner, man ikke lige havde forventet

..men det har mest været møntet på økonomien; der er vitterligt mange, der ikke kan forstå, at vi vil bruge "så mange penge på en fest" - så nu har vi valgt, at vi holder prisen for brylluppet for os selv ..og jeg kan udfra statistikkerne se, at vores bryllup så absolut ikke er dyrere end alle andres, så det er altså ikke sådan, at vi bruger flere hundrede tusinder eller noget..

Ja tak, den kender vi godt! Der har været mange, fra den nærmeste familie, der er kommet med "Hvorfor vi dog vil bruge så mange penge på en enkelt dag, når vi kunne få så meget andet for de penge??" og "Hvorfor det hele behøver være så fint?"....-og jeg bliver bare så s....ked af det hver gang Hvorfor kan ikke ikke bare se hvor meget vi glæder os og glæde sig med os, i stedet for at komme med kommentarer om noget vi NOK har overvejet i forvejen?!!! Og så se på andre bryllupper nu til dags istedet for at sammenligne med nogen fra nitten-hundrede-grønlangkål, hvor det bare blev holdt på en anden måde. Nå, skulle vist lige have luft her, hihi http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/biggrin.gif

-Men de venner som er kommet med en reaktion har alle været glade for nyheden!

Mona

Ja, jeg kender det - især på jobbet, hvor den pige, der blev gift en tirsdag formiddag på rådhuset slet ikke kan forstå, at vi vil bruge "så mange penge" på en enkelt dag (det er 40.000 kr...hallo!!) og så har jeg også en meget nær veninde, der efter 4 år sukker efter et frieri og en anden nær kollega, der venter på det samme efter 6 år. Jeg forsøger at holde det meste for mig selv og ikke tale for meget om det, med mindre jeg bliver spurgt, for der er virkeligt meget misundelse.

Det blev især tydeligt, da en kollega blev gravid og det var vist heller ikke velset...

Derfor er jeg så lykkelig for at have fundet BK, for her er der en masse skønne piger, der synes det hele er lige så spændende som mig, og som glæder sig med hinanden!! Det betyder så meget!!!

[Guest nj_den]

Vi blev modtaget rigtigt godt både af venner og familie, og da min mands side hørte hvilket brag af en fest vi havde planlagt, blev de kun ellevilde, for så kunne de lufte selskabskjolerne.

Min egen var lidt mere loren ved sådan en stor fest, for når værtsparret (altså mig bruden min mand havde uniform på), brugte så mange penge på kjole osv., hvad forventede vi så ikke af dem. Men det kom der heldigvis styr på

Jeg har mistet en veninde i svinget, hun skulle faktisk have været brudepige, men opførte sig så forkasteligt at et brud faktisk var den eneste vej, endte med at jeg skulle sidde i 3 timer og høre på hvilket forfærdeligt menneske jeg i bund og grund var, og samtidig var hun også forarget over ikke at måtte tage en ven med.. her taler vi ikke en kæreste men en tilfældig ven, som jeg kender perifært og som min kommende aldrig havde mødt, og spurgte forresten 3 uger inden brylluppet.. nå men jeg tror bare at brylluppet måske trickede noget dybereliggende hos hende.. og faktisk kan jeg mærke, at jeg ikke savner hende..

Men ellers kun positivt

[Anne & Søren 3]

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at der er nogle som kan være misundelige fordi de selv gerne vil, men jeg synes stadig at en god veninde er én som kan glæde sig på den andens vegne, og dermed sætte sig ud over sine egne drømme.

Hvis man har en veninde som man ved bliver grøn af misundelse, kan man måske tage de lange og detaljerede snakke med andre. Vi er i starten af vores planlægning, og er først lige ved at fortælle folk det, og jeg gruer for den dag jeg skal fortælle det til min bedste veninde,da jeg ved at hun også gerne vil, men ikke kommer til det før om nogle år. Jeg havde faktisk mareridt om det i forgårs... (det siger vel lidt om, hvor meget jeg gruer for det)

Min pointe er vel at ens veninder lige må tage sig sammen og sluge kamelen og så efter noget tid kan det være okay, at de bringer deres drømme og længsler på banen, men først efter noget tid!

De bedste hilsner fra Anne

[Den utålmodige 0]

Jeg sidder lige her og tænker lidt.... Hvis man nu skal sætte sig i de misundelige veninders sted... Jeg har selv været hårdt ramt af "gifte-syge" i adskillige år, og der kom først dato på for et par måneder siden, men jeg har stadig hoppet op og ned af glæde på vegne af veninder når de kom og fortalte det! Jeg tror måske netop, at det har gjort, at jeg bedre kunne leve mig ind i deres store forventninger, selvom jeg inderst inde ønskede det også var mig... Og jeg har gerne villet høre ALLE detaljer om det hele

Så min pointe er: Man skal måske ikke altid "holde igen" overfor de veninder som også gerne selv vil giftes, men nok mere stikke fingeren i jorden og tænke på hvem veninden er, for ikke alle reagerer ens. (Ikke dermed sagt at nogle af jer har gjort noget forkert, for det er jo nok jer selv der kender jeres veninder bedst.) -bare et par strøtanker...

Mona

[Guest alstedmark]

Hej

VI ha stort set kun fået postive respons far vores venner. En af min forloves venner var ikke særlig glad for tanken at vi skule giftes. Han sagde knap tillykke men sagde bare "synes I ikke det er for tidlig" Vi havde væet kærester i 8 måneder, da min forlovede friede til mig. Ikke nok med det så var vennen så fræk at sige, at hvis han ikke måtte være forlover, så ville han ikke med. Så resultatet er at min forlovede og hans ven ikke længer er venner, for vennen blev sur over han ikke skulle være forlover.

Alle mine venninder er glade på mine vejne og glæder sig til bryllupet også dem som ved de ikke skal med til festen. Nogle af dem driller mig godt nok lidt, for jeg har altid sagt jeg ikke skulle giftes. Men så kom min forlovede ind i billedet og kan man så sge andet end ja til sig livs kærlighed?

Der er en der skriver at hendes svigerinde var misundligover hun skulle have et krikebryllup og hun selv ikke havde det. Min svirginde har været helt fantaskti. Hun var hjemme hos os, da min forlovede friede til mig, og hun var ikke til at skyde igenne af glæde. Hun er selv blevet gift for 2 år siden og kommer gerne med råd til mig og hjælper med det hun kan. Jeg har enda fået lov til at låne deres hjertepude til ringende og hendes pige skal være ringbæger.

Knus

Kommende fru Alstedmark

[JannieB 0]

Jeg kender kun alr for godt det med folk der ikke just bliver glade for "meldingen". Vi blev forlovet sidste år, nytårsaften, og da min mands forældre bor ret tæt på os synes han at vi skulle gå over til dem og fortælle det med det samme... Hans mor blev forholdsvis glad, men hans far har aldrig nogensinde set så mærkelig ud og vi har aldrig fået et tillykke med forlovelsen fra ham...

Da vi fortalte det til min far reagerede han ved at sige at han godt havde set ringen på min finger, altså heller ikke noget tillykke der... :bask:

Min bedste veninde, som også skulle være brudepige, blev helt vildt glad på vores vegne, men det blev hurtigt til at hun havde travlt med at ville vide hvad hun selv skulle have på til bryllupet, og til at hun blev noget så trist over at hun ikke havde en kæreste, at hun ikke selv skulle giftes, og at hun nok aldrig fandt den rette og blev gift

Den eneste der faktisk virkede som om hun virkelig havde lyst til at hjælpe og også gjorde det var min svigermor (min mor er her jo desværre ikke længere), og uden hende og hendes glade væsen tror jeg ikke det ville være blevet nogen glæde at planlægge det bryllup

Havde vidst lige lidt jeg skulle ud med, sorry :blushsmiley:

[Anemonen 0]

Da vi fortalte folk, at vi skulle giftes, mukkede flere af mine veninder over, at det ikke var vores "tur"... Mig og min kæreste er nemlig det par i vennekredsen, der har været sammen i kortest tid! Men altså det eneste par, der på daværende tidspunkt gik med bryllupsplaner. Den status blev nu hurtigt pillet af os - en af mine bedste veninder har nemlig nu annonceret, at hun skal giftes måneden før os. Dér fik vi lige anvist vores plads i bryllupskøen