sarahkruuse

inspiration til bryllupsrejse

9 indlæg i dette emne

Kom så med alle jeres erfaringer og gode ideer

Det er faktisk ikke meningen at vi skal på bryllupsrejse - men jeg kunne nu godt tænke mig at overraske min kommende mand med en lille rejse i gave.

Vi har 2 børn på henholdsvis 6 og 2 år - som allerhelst skal kunne afsættes hos bedsteforældre, så derfor en lille rejse af 7-10 dages varrighed.

Vi har slet ikke været ude at rejse sammen, og oven på renovering af gammelt hus, alm. dagligdag osv. synes jeg virkelig at vi trænger til at komme lidt væk og bare nyde hinanden.

Men som sagt er økonomien ikke så gevaldig efter renovering af hus og bryllup - så kom gerne med forslag til gode varme steder, hvor der også er noget at se/opleve. - altså ikke kun badeferie.

Jeg tænker umiddelbart selv: Ukraine/Krim-halvøen - er der nogen der har erfaringer her? - evt. Mallorca, Tenerife ol. Ville selvfølgelig gerne til Thailand, Bali osv - men synes ligesom at det kræver lidt mere tid og lidt større økonomisk råderum.....

Så vær søde at komme med alle jeres gode forslag - da det jo snart skal afgøres, hvis jeg skal ordne mht. mandens ferie via han arbejdsplads, pasning af børn osv. osv.

De bedste hilsner

Sarah

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Sarah

Jeg har ikke selv været på hverken Mallorca eller Tenerife, så det kan jeg ikke anbefale ;o)

Men hvad med en europæisk storby? Paris, Madrid, London, Prag, Rom? Det er da super romantisk. Og det kan gøres virkelig billigt. Bestil flybilletter hos Sterling eller lignende og hotel på Hotels.com.

Vi var 4 dage i Berlin (da jeg friede), og jeg havde givet 1700 kr. pr. person med fly t/r og 5-stjernet hotel midt på Kurfüstendamm.

- Mie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Der er jo mange skønne steder, hvor man kan tage på bryllupsrejse.

Men hvis I "kun" skal afsted i en uge og det samtidigt skal være billigt, så ville jeg nok ikke vælge Asien.

Hvad siger du til Cypern...? Det er rimelig billigt og flyveture er ikke så lang. Jeg kender flere, som synes, at Cypern er en rigtig dejlig ø. Vi overvejede meget Cypern, men har istedet valgt en eksotisk bryllupsrejse til Aruba i det sydlige Caribien (men det er altså også en helt anden pris :boohoo: )

Vi har desuden hørt godt om: forskellige græske øer (f.eks. Kreta), Gran Canaria (der var vi selv for et par år siden, og det var hyggeligt og heller ikke så dyrt), Sicilien og generelt Italien (vi har dog kun været i Italien på kørselv ferie med telt, men de forskellige steder, som vi boede var skønne), Algarve (Portugal), Malaga-området i syd-spanien (vi var der for 8 år siden til min mors fødselsdag, og der var dejligt og hyggeligt)... Der er også mange som synes godt om Bulgarien, men jeg kender ik selv til landet...

Hvis I ikke er til sol og strand, er Prag også en oplevelse værd, og det er også rimelig billigt.

Jeg håber, du kan bruge dette til noget - og hvor er det en god surprice-ide :cheerleader3:

Mvh Birgitte

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa...

Berlin kender jeg rigtig mange som har været der, og de har virkelig haft det godt og nydt det. Så det var da en mulighed, desuden er det jo ikke så langt væk.

Så er der Rom, jeg elsker selv Italien, og håber på at komme tilbage snart... Eller måske en anden lille hovedstad: Dublin.

Jeg synes at Irland er meget undervuderet. Der er masser af spændende og romantiske ting at se i Dublin, og Irerne er et utroligt sødt folkefærd og har en utrolig masse historie bag sig, hvis I er interesseret i sådan noget.

Desuden har Irland en fantastisk natur, fx Wicklow Mountains, som er en dagstur, som man kan tage med bus, hvor man får sin helt egen guide. Det er virkelig sjovt. Vi så fx noget de kalder "Guinness" lake, det er en sø og når man ser på den oppefra, ser vandet ud som Guinness øl, og ved bredden er ligger der hvidt skum... virkelig et specielt syn!

Håber det kunne hjælp til lidt inspiration...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres ideer - der er helt sikert noget jeg vil kigge nærmere på.

Vi er både til oplevelser, sol/varme osv.

Min kommende har tidligere (som ganske ung) været i Israel, Egypten og senest i Thailand - og det kan jeg jo ikke lige hamle op med - hverken tidsmæssigt pt. eller økonomisk. Men det jeg vil sige med det er netop varmen og det kulturelle og meget anderledes som "fanger" ham ved en "ferie" - så det jeg søger er ikke ren "badeferie" - men nok heller ikke "ren" storby-ferie....så jeg må undersøge nærmere hvad der er af kombinerede muligheder.

Kom gerne med flere forslag og anbefalinger af diverse ferie-steder, som kan gøres på ca 7-10 dage og til en overkommelig pris

Hilsner fra

Sarah

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Efter min mening er hverken Mallorca, Tenerife, Cypern eller Gran Canaria særligt kultur-tunge. Synes bare det er overturistet og meget svært bare at finde noget mad, der er autentisk og ikke fish&chips og pizza. Og jeg går ellers meget op i at finde de små, uturistede steder, når jeg er på ferie.

Måske du skulle kigge i retning af Grækenland? Eller også måske Marrakesh, Istanbul, Azoerne, Madeira....Altså steder som har varmen, men også noget lidt anderledes kultur?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi bestiller en afbudsrejse, så vi skal sidde ved internettet opg ttv i dagene op til brylluppet og evt dagen efter for at finde vores rejse. Vores eneste krav er, at der skal være min. 20 grader. Vores søn skal så passes enten hos min mor eller mine svigerforældre.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Man kan komme forholdsvis billigt til Egypten.

Herudover er der (som nævnt ovenfor) mange dejlige Europæiske storbyer. Men hvad med Danmark, Norge eller Sverige? Eller Island for den sags skyld? Der er mange skønne naturperler, og det gælder vel primært om at det er jer to, der skal væk for at nyde hinandens selvskab :thumbsupsmileyanim: Min kusine og hendes mand tog på et par dages kroophold (mener det var i Dronningemølle) og min veninde og hendes mand tog på kroophold i Svendborg. Begge par var ret begejstrede.

Vi har planer om at tage en sidste dykkertur inden der (forhåbentlig) kommer familieforøgelse, så vi skal til Kap Verde regner vi med. Vi bestiller billetterne via Tyskland, for man sparer temmelig mange penge ved at flyve fra fx Hamburg. Vi tager toget til Hamburg et par dage efter vores bryllup i Sønderjylland, så det logistiske går op ;O) Men ellers tjek fx priserne via London... tjek nettet - masser af gode tilbud for den, der søger tålmodigt ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa,

Hvad med den græske ø Zakynthos? Vi var der på sommerferie sidste år, og det var så skønt. Har også været på Kreta, men det kan slet ikke måle sig op mod Zakynthos.

Der er ikke så turistet, og det er så frodig en ø med lækre sandstrande. Og skønt vejr :thumbsupsmileyanim:

Vi rejste med Århus Charter. I kan da evt. tage et kig på deres hjemmeside, og læse mere om øen

Mvh

Jannie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer