Guest Coffie

Skuffet over min mor.......

32 indlæg i dette emne

Så fik jeg langt om længe snakket med min mor igår, og hold da op det var en lettelse bagefter :bearhug:

Jeg fik fortalt hende at jeg blev skuffet og ked af det, hver gang min "papbror" (hader det ord) skulle fremhæves, og hendes manglende interesse i mit bryllup....

Hvad angår brylluppet sagde hun -du skulle bare vide hvor mange ting jeg har gang i, men som jeg ikke kan fortælle dig om-... Okay siger man så bare*S*

Og så sagde hun også, at hendes økonomi gjorde at hendes hjælp ikke kunne være med til det... Så blev jeg også lige nødt til at sige, at det ikke er hverken det økonomiske eller planlægningen jeg var interesseret i, men bare at hun måske vil dele min glæde med mig :thumbsupsmileyanim:

Så jeg skal lige hilse at sige, at vi fik rigtig åbnet for sluserne og løst "problemerne"... Så jeg er glad igen :bearhug:

Syns bare lige at jeg ville dele det med jer :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har som ikke rigtig nogle problemer bryllups problemer med min mor, hun er ikk evildt deltagene, men de tgør mig ikke vildt meget. Mine svigere er endnu mindre deltagende, hvilket gør min kæreste en del på. De har tilbudt at hjælpe og når vi kommer med noget de gerne må hjælpe med lyder det som det er en byrde for dem, hvorfor de endnu ikke har hjulpet med noget, men det var nu ikke det jeg ville skrive om ;)

Min far er en klap hat over alle klaphatte. Jeg har de seneste mange år ikke haft meget kontakt med ham, alle aftaler har han alyst. Da jeg så fortalte vi skulle giftes blev han HELT stille, og spurgte om JEG SElV HAVDE VALGT DET!!!!! Åhh nej, min mor arbejder med muslimske minoriteter så hun er begyndt at gå ind for tvangsægteskab eller.... :bearhug: Manden havde heller ikke mødt Yngve før, men så kunne han da havde ladet være med at aflyse de aftler var har haft gennem de seneste år. Nå, efetr tavsheden beorderede at han ville have besøg af Yngve og jeg inden brylluppet. Ikke på vilkår om jeg ville se ham på hans præmisser, men vi inviterede hans kæreste og ham hjem til os og fandt i fællesskab en dato. Tre dage før ringede min far klokken 7 om morgnen og aflyste, hans kæreste kunne ikke lige overskue det, om vi ikke ville finde en ny dato. Bogstavlig talt tog han mig på sengen, så jeg sagde bare OK. Nogle dage sendte jeg så en sms hvor i der stod at jeg ville gerne have de kom med en dato der var sikker de kunne, for jeg var ved at blive lidt træt af deres aflysninger. Intet svar på den sms. Nogle dage efter SU datoen sendte jeg en ny sms, hvor i der stod pom de kom til brylluppet. Den kom der heller intet svar på. :bearhug: Også var min grænse endelig nået. Så jeg greb papir og pen og skrev et langt, men forholdsvis høfligt brev om hvordan jeg havde følt gennem de sidste par år når han havde aflyst, samt den ene gang hvor jeg har set ham hammer stiv, op til min nevøs barnedåb. (Han smuttede før dåben, fordi han fik at vide at vi (hans tre børn) blev kede af at se ham drikke sig så fuld, men at vi alle ville være glade for han var der)

Nå på det brev får jeg afvide at de for længst har takket ja tak og han aldrig har udvist andet end glæde for mit bryllup. Noget hverken mine brødre, mine kæreste og jeg eller min mor har oplevet af de kommentarer han er kommet med. Senere på aftnen fik jeg så et hav af beskeder om at han har nogle dæmoner at kæmpe med, hvorfor han ikke kan overskue andre mennesker. Altså gjorde han endu engang MIG til den VOKSNE og HAM til BARNET. Netop det jeg havde prøvet at sige fra overfor i brevet. SKønt jeg som sådan ikke fik noget ud af brevet, er jeg virkelig glad for jeg fik ham det fortalt og umiddelbart gør det at jeg ikke bliver så berørt af at hantramper på mig som jeg før har gjort. For jeg har VIRKELIG haft mange dage, aftner og nætter hvo rjeg har grædt snot over hans barnefacon og agere far på. Jeg har i mange år ikke turde fortælle ham hvordan hans svigt fik mig til at føle mig fordi det jo var syndt for ham og jeg var bange for hvad det ville gøre ved ham (han er maniodepressiv og alkoholiker), men det bør altså ikke undskylde at han bliver barnet og jeg forældren.

Det blev meget meget meget langt :bearhug: , det jeg ville var virkelig at råde jer til at tage den med jeres mødre, jeg ved godt de tikke er sjovt, og det kan være pis*e uhyggeligt, men hvordan ud faldet end bliver vil det sikkert hjælpe fordi I har sagt fra og fortalt hvordan de får jer til at føle.

Til slut vil jeg bare sig eat jeg er virkelig ked af at der er så mange der skal have klphatte til mødre og jeg håber virkelig for jer (og for dem selv) at de spænder hjelmen :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har som ikke rigtig nogle problemer bryllups problemer med min mor, hun er ikk evildt deltagene, men de tgør mig ikke vildt meget. Mine svigere er endnu mindre deltagende, hvilket gør min kæreste en del på. De har tilbudt at hjælpe og når vi kommer med noget de gerne må hjælpe med lyder det som det er en byrde for dem, hvorfor de endnu ikke har hjulpet med noget, men det var nu ikke det jeg ville skrive om ;)

Min far er en klap hat over alle klaphatte. Jeg har de seneste mange år ikke haft meget kontakt med ham, alle aftaler har han alyst. Da jeg så fortalte vi skulle giftes blev han HELT stille, og spurgte om JEG SElV HAVDE VALGT DET!!!!! Åhh nej, min mor arbejder med muslimske minoriteter så hun er begyndt at gå ind for tvangsægteskab eller.... :bearhug: Manden havde heller ikke mødt Yngve før, men så kunne han da havde ladet være med at aflyse de aftler var har haft gennem de seneste år. Nå, efetr tavsheden beorderede at han ville have besøg af Yngve og jeg inden brylluppet. Ikke på vilkår om jeg ville se ham på hans præmisser, men vi inviterede hans kæreste og ham hjem til os og fandt i fællesskab en dato. Tre dage før ringede min far klokken 7 om morgnen og aflyste, hans kæreste kunne ikke lige overskue det, om vi ikke ville finde en ny dato. Bogstavlig talt tog han mig på sengen, så jeg sagde bare OK. Nogle dage sendte jeg så en sms hvor i der stod at jeg ville gerne have de kom med en dato der var sikker de kunne, for jeg var ved at blive lidt træt af deres aflysninger. Intet svar på den sms. Nogle dage efter SU datoen sendte jeg en ny sms, hvor i der stod pom de kom til brylluppet. Den kom der heller intet svar på. :bearhug: Også var min grænse endelig nået. Så jeg greb papir og pen og skrev et langt, men forholdsvis høfligt brev om hvordan jeg havde følt gennem de sidste par år når han havde aflyst, samt den ene gang hvor jeg har set ham hammer stiv, op til min nevøs barnedåb. (Han smuttede før dåben, fordi han fik at vide at vi (hans tre børn) blev kede af at se ham drikke sig så fuld, men at vi alle ville være glade for han var der)

Nå på det brev får jeg afvide at de for længst har takket ja tak og han aldrig har udvist andet end glæde for mit bryllup. Noget hverken mine brødre, mine kæreste og jeg eller min mor har oplevet af de kommentarer han er kommet med. Senere på aftnen fik jeg så et hav af beskeder om at han har nogle dæmoner at kæmpe med, hvorfor han ikke kan overskue andre mennesker. Altså gjorde han endu engang MIG til den VOKSNE og HAM til BARNET. Netop det jeg havde prøvet at sige fra overfor i brevet. SKønt jeg som sådan ikke fik noget ud af brevet, er jeg virkelig glad for jeg fik ham det fortalt og umiddelbart gør det at jeg ikke bliver så berørt af at hantramper på mig som jeg før har gjort. For jeg har VIRKELIG haft mange dage, aftner og nætter hvo rjeg har grædt snot over hans barnefacon og agere far på. Jeg har i mange år ikke turde fortælle ham hvordan hans svigt fik mig til at føle mig fordi det jo var syndt for ham og jeg var bange for hvad det ville gøre ved ham (han er maniodepressiv og alkoholiker), men det bør altså ikke undskylde at han bliver barnet og jeg forældren.

Det blev meget meget meget langt :bearhug: , det jeg ville var virkelig at råde jer til at tage den med jeres mødre, jeg ved godt de tikke er sjovt, og det kan være pis*e uhyggeligt, men hvordan ud faldet end bliver vil det sikkert hjælpe fordi I har sagt fra og fortalt hvordan de får jer til at føle.

Til slut vil jeg bare sig eat jeg er virkelig ked af at der er så mange der skal have klphatte til mødre og jeg håber virkelig for jer (og for dem selv) at de spænder hjelmen :thumbsupsmileyanim:

Hold da op, sikke en far.... Lige sådan en til dig :bearhug:

Det med at ens forældre melder afbud til at komme på besøg, fordi deres partner ikke lige har tid til at tage med, det gir jeg ikke en hujende hat fis for!!!!

Jeg tror ikke at de kan forstå at man måske også har interessen i at have besøg bare af dem uden partner!!!

Sådan har min mor også haft det mange gange, men det var også en af de ting jeg luftede for hende igår*S*

Men held og lykke med dit "forhold" til din far fremover ;)

-Jette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har som ikke rigtig nogle problemer bryllups problemer med min mor, hun er ikk evildt deltagene, men de tgør mig ikke vildt meget. Mine svigere er endnu mindre deltagende, hvilket gør min kæreste en del på. De har tilbudt at hjælpe og når vi kommer med noget de gerne må hjælpe med lyder det som det er en byrde for dem, hvorfor de endnu ikke har hjulpet med noget, men det var nu ikke det jeg ville skrive om ;)

Min far er en klap hat over alle klaphatte. Jeg har de seneste mange år ikke haft meget kontakt med ham, alle aftaler har han alyst. Da jeg så fortalte vi skulle giftes blev han HELT stille, og spurgte om JEG SElV HAVDE VALGT DET!!!!! Åhh nej, min mor arbejder med muslimske minoriteter så hun er begyndt at gå ind for tvangsægteskab eller.... :( Manden havde heller ikke mødt Yngve før, men så kunne han da havde ladet være med at aflyse de aftler var har haft gennem de seneste år. Nå, efetr tavsheden beorderede at han ville have besøg af Yngve og jeg inden brylluppet. Ikke på vilkår om jeg ville se ham på hans præmisser, men vi inviterede hans kæreste og ham hjem til os og fandt i fællesskab en dato. Tre dage før ringede min far klokken 7 om morgnen og aflyste, hans kæreste kunne ikke lige overskue det, om vi ikke ville finde en ny dato. Bogstavlig talt tog han mig på sengen, så jeg sagde bare OK. Nogle dage sendte jeg så en sms hvor i der stod at jeg ville gerne have de kom med en dato der var sikker de kunne, for jeg var ved at blive lidt træt af deres aflysninger. Intet svar på den sms. Nogle dage efter SU datoen sendte jeg en ny sms, hvor i der stod pom de kom til brylluppet. Den kom der heller intet svar på. :) Også var min grænse endelig nået. Så jeg greb papir og pen og skrev et langt, men forholdsvis høfligt brev om hvordan jeg havde følt gennem de sidste par år når han havde aflyst, samt den ene gang hvor jeg har set ham hammer stiv, op til min nevøs barnedåb. (Han smuttede før dåben, fordi han fik at vide at vi (hans tre børn) blev kede af at se ham drikke sig så fuld, men at vi alle ville være glade for han var der)

Nå på det brev får jeg afvide at de for længst har takket ja tak og han aldrig har udvist andet end glæde for mit bryllup. Noget hverken mine brødre, mine kæreste og jeg eller min mor har oplevet af de kommentarer han er kommet med. Senere på aftnen fik jeg så et hav af beskeder om at han har nogle dæmoner at kæmpe med, hvorfor han ikke kan overskue andre mennesker. Altså gjorde han endu engang MIG til den VOKSNE og HAM til BARNET. Netop det jeg havde prøvet at sige fra overfor i brevet. SKønt jeg som sådan ikke fik noget ud af brevet, er jeg virkelig glad for jeg fik ham det fortalt og umiddelbart gør det at jeg ikke bliver så berørt af at hantramper på mig som jeg før har gjort. For jeg har VIRKELIG haft mange dage, aftner og nætter hvo rjeg har grædt snot over hans barnefacon og agere far på. Jeg har i mange år ikke turde fortælle ham hvordan hans svigt fik mig til at føle mig fordi det jo var syndt for ham og jeg var bange for hvad det ville gøre ved ham (han er maniodepressiv og alkoholiker), men det bør altså ikke undskylde at han bliver barnet og jeg forældren.

Det blev meget meget meget langt :bearhug: , det jeg ville var virkelig at råde jer til at tage den med jeres mødre, jeg ved godt de tikke er sjovt, og det kan være pis*e uhyggeligt, men hvordan ud faldet end bliver vil det sikkert hjælpe fordi I har sagt fra og fortalt hvordan de får jer til at føle.

Til slut vil jeg bare sig eat jeg er virkelig ked af at der er så mange der skal have klphatte til mødre og jeg håber virkelig for jer (og for dem selv) at de spænder hjelmen :bearhug:

Hold da op, sikke en far.... Lige sådan en til dig :bearhug:

Det med at ens forældre melder afbud til at komme på besøg, fordi deres partner ikke lige har tid til at tage med, det gir jeg ikke en hujende hat fis for!!!!

Jeg tror ikke at de kan forstå at man måske også har interessen i at have besøg bare af dem uden partner!!!

Sådan har min mor også haft det mange gange, men det var også en af de ting jeg luftede for hende igår*S*

Men held og lykke med dit "forhold" til din far fremover ;)

-Jette

Ja jeg tænkte også hvem er det lige de rer forældren???? Men fred være med det. Jeg er, selvom jeg på sin vis intet fik fra ham efter brevet blevet meget afklaret med min far. Han må segle sin egen sø. Heldigvis har jeg mine to fantastiske brødre som jeg er SÅ glad for, deres stedfar som gang på gang siger han også gerne vil agrere min far (mine brødre og jeg har kun samme far ikke samme mor) og min mors kæreste som jeg endelig efter ca. 14 år begynder at have et rigtig fedt forhold til :thumbsupsmileyanim:

Jeg kunne bare også forestille mig at det må være sværre med ens mor der er en klaphat en ens far, i sær hvor forældrene er skilt. Det er jo mest normalt at man har boet hos sin mor og som datter har et tættere forhold til moren. Jeg har ikke boet sammen med min far siden jeg var 3-4 år, indtil jeg var 13 ca. så jeg ham gidt nok hver weekend, men alligevel har jeg jo aldrig haft vildt meget med ham at gøre. Det ville nok være værre hvis det var min mor, som jeg jo har gået op og ned af hverdag i 17 år....

tak for held og lykken ;) og i lige måde til alle jer med trælse mødre :bearhug:

:bearhug:

Mona

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så fik jeg langt om længe snakket med min mor igår, og hold da op det var en lettelse bagefter :bearhug:

Jeg fik fortalt hende at jeg blev skuffet og ked af det, hver gang min "papbror" (hader det ord) skulle fremhæves, og hendes manglende interesse i mit bryllup....

Hvad angår brylluppet sagde hun -du skulle bare vide hvor mange ting jeg har gang i, men som jeg ikke kan fortælle dig om-... Okay siger man så bare*S*

Og så sagde hun også, at hendes økonomi gjorde at hendes hjælp ikke kunne være med til det... Så blev jeg også lige nødt til at sige, at det ikke er hverken det økonomiske eller planlægningen jeg var interesseret i, men bare at hun måske vil dele min glæde med mig :thumbsupsmileyanim:

Så jeg skal lige hilse at sige, at vi fik rigtig åbnet for sluserne og løst "problemerne"... Så jeg er glad igen :bearhug:

Syns bare lige at jeg ville dele det med jer :bearhug:

Tillykke med afklaringen, både til dig og mmunck! Håber I får et bedre liv og det virker til at I har det godt med det hele.

:bearhug: godt tacklet!!

Al t det bedste til jer :bearhug:

Rikke

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Gud, hvor er der dog mange vanskelige/dårlige forældre derude!! Det er til at blive helt ked af!

Masser af :bearhug::bearhug::bearhug: til jer alle!!

Jeg vil dog også lige komme med mit "indput"; nu får jeg sikkert høvl, men here goes: :bearhug:

Det er rigtig fint, hvis man kan tale med sine... skal vi nøjes med at kalde dem "vanskelige" eller "specielle" forældre.

MEN; hvis man på et tidspunkt i sit liv føler, lidt ligesom jeg f.eks. lidt kan høre det på dig, mmunck :), at man ikke får noget godt ud af forholdet til sin "specielle" forælder, og at relationen sårer meget mere end den gavner, ja, så er det faktisk OK ikke at ønske kontakt!!!

Det undrer mig tit, hvor stor vægt der lægges på biologi = Bare fordi man tilfældigvis deler gener med en klaphat, så hænger man også på vedkommende hele resten af éns liv!! Hvad filan er det for en genetisk dødsdom??? :)

Jeg har heldigvis en dejlig mor, men til gengæld har min mor IKKE en dejlig mor. Min mor har virkelig måttet tåle meget fra min mormors side, og på et tidspunkt fik hun nok. :(

Hun havde det sådan, at nu havde hun holdt sin mor ud i mange år uden grund, og nu var hun egentlig blevet for gammel til at finde sig i hvad som helst.

Derfor droppede hun kontakten og har ikke talt med min mormor siden.

Og selvom jeg har kontakt med min mormor, har jeg fuld forståelse og respekt for min mors beslutning.

Jeg opfordrer naturligvis ikke nogen til at droppe kontakten med deres forældre... MEN: Man skal IKKE føle, at man er tvunget til at have kontakt med mennesker, der konstant sårer og ødelægger noget for én, lige meget om man er i familie med dem eller ej!

Hvis du kan holde ud at omgås din familie, så fint. Hvis det ødelægger dig, så skab din egen familie! :(

I indlæggene her beskriver alle jo, hvordan de har valgt en "ny familie" i form af gode venner, svigermødre osv. :thumbsupsmileyanim:

En familie er en hel del sjovere, hvis alle medlemmerne har valgt at være i den, fordi de holder af hinanden! :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Gud, hvor er der dog mange vanskelige/dårlige forældre derude!! Det er til at blive helt ked af!

Masser af :o:bearhug::bearhug: til jer alle!!

Jeg vil dog også lige komme med mit "indput"; nu får jeg sikkert høvl, men here goes: :blush:

Det er rigtig fint, hvis man kan tale med sine... skal vi nøjes med at kalde dem "vanskelige" eller "specielle" forældre.

MEN; hvis man på et tidspunkt i sit liv føler, lidt ligesom jeg f.eks. lidt kan høre det på dig, mmunck :), at man ikke får noget godt ud af forholdet til sin "specielle" forælder, og at relationen sårer meget mere end den gavner, ja, så er det faktisk OK ikke at ønske kontakt!!!

Det undrer mig tit, hvor stor vægt der lægges på biologi = Bare fordi man tilfældigvis deler gener med en klaphat, så hænger man også på vedkommende hele resten af éns liv!! Hvad filan er det for en genetisk dødsdom??? :blink:

Jeg har heldigvis en dejlig mor, men til gengæld har min mor IKKE en dejlig mor. Min mor har virkelig måttet tåle meget fra min mormors side, og på et tidspunkt fik hun nok. :td:

Hun havde det sådan, at nu havde hun holdt sin mor ud i mange år uden grund, og nu var hun egentlig blevet for gammel til at finde sig i hvad som helst.

Derfor droppede hun kontakten og har ikke talt med min mormor siden.

Og selvom jeg har kontakt med min mormor, har jeg fuld forståelse og respekt for min mors beslutning.

Jeg opfordrer naturligvis ikke nogen til at droppe kontakten med deres forældre... MEN: Man skal IKKE føle, at man er tvunget til at have kontakt med mennesker, der konstant sårer og ødelægger noget for én, lige meget om man er i familie med dem eller ej!

Hvis du kan holde ud at omgås din familie, så fint. Hvis det ødelægger dig, så skab din egen familie! :kiss:

I indlæggene her beskriver alle jo, hvordan de har valgt en "ny familie" i form af gode venner, svigermødre osv. :thumbsupsmileyanim:

En familie er en hel del sjovere, hvis alle medlemmerne har valgt at være i den, fordi de holder af hinanden! :)

Du er vel nok en klog kvinde. :):huh::)

Det har "KUN" taget mig 26 år at komme så langt, så jeg kan tillade mig selv at tænke sådan. Jeg har i alle mine teenage- og voksen år troet (og min mor, søster og mormor har ikke gjort tanken bedre) at det var mig der var egoistisk og forkert på den.

Jeg har da også så sent som idag fået hak over næsen for at jeg ikke har inviteret min alkoholiske onkel (morbror) med til festen, samt at jeg ikke ønsker min mor eller mormor ved højbordet. Jeg bliver bare SÅ :( og :angry1: for hvad skal de blande sig i det for? MIN familie er dem der støtter mig og ikke konstant skælder ud og kommandere. Vil helst sige at jeg er ligeglad og at de kan skruppe hen hvor solen ikke skinner, men det rammer jo en selvom man spiller nok så hård. Jeg fik dog sagt til dem at det aldrig nogensinde var noget de kom til at bestemme, da det er VORES fest!

Knuser fra Karen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer