Skuffet over min mor.......

[Guest Coffie]

Jeg er efterhånden ved at være temmelig skuffet over min mor....

Jeg føler ikke rigtig at vores bryllup interesserer hende. Jeg ved ikke om det er mig der måske har forventet noget mere af hende....

Mine svigerforældre går utrolig meget op i vores bryllup, og er meget hjælpsomme hvad det angår, og det er jeg da naturligvis glad for

Men jeg kunne bare godt tænke mig at min egen mor også ville være....

Forleden var hun forbi, og jeg ville lige vise hende et billede af hvordan jeg godt kunne tænke mig at mit hår skulle sidde til brylluppet.

Da jeg havde fundet billedet på computeren og der ikke rigtig var kommet nogen kommentar, vendte jeg mig rundt for at se hvad hun lavede. Så stod hun "gud hjælpe mig" og skulle finde en sms "som jeg da lige skulle se"!!!! TAK MOR!!!!

Så har jeg lige for nylig fået af vide af min svigerinde (hende og min søster står for polterabend), at hun derimod viser en kæmpe interesse i min polterabend.... Jamen mor for pokker da, jeg forventer ikke at du skal med!!!!

Og så vis dog din interesse dér hvor jeg har brug for det i stedet!!!!!

Undskyld at jeg sådan læsser det af her, men jeg tror efterhånden at mine omgivelser er ved at være trætte af at hører på det....

Men jeg bliver sgu bare så ked af at hun er sådan!!!!

-Jette

[Karen 0]

Kæreste Jette..

En masser til dig fra mig!!

Kan sagtens forstå dig og det er du i din fulde ret til, er total på din side. Men kan så også melde mig på samme hold - min mor er også total ligeglad, hendes undskyldning er så at hun selv skal giftes 20 dage efter mig For FANDEN Mutti det er 2. gang og på rådhuset med en mand du konstant skændes med. Så syntes måske at mit er LIDT vigtigere.. MEN heldigvis har jeg min søster, min moster og min svigermor, der hjælper og støtter mig helt fantastisk. Jeg har generalt ikke ret meget tiltro til min mor, så syntes selv det var stort at spørge hende om hun ville pynte kirken, for det ville betyde meget for mig, men "det skulle hun da lige tænke over" fordi det betød at hun skullle hjemmefra 1 time tidligere på min store dag og det mente hun ikke passede så godt. :bask: Jeg blev virkelig sur, men selvfølgelig aller mest ked af det. Det skal så også lige siges at min tvillingesøster altid har været ynglingen i vores familie og hun er så lige 6 mdr. gravid, så det er åbenbart MERE spændende end mit bryllup

Syntes sgu ikke mødre kan være bekendt at være ligeglade med vores største dag. Men det er bare min mening.

Endnu engang til dig fra mig.

Knuser fra Karen.

[Guest Coffie]

Kæreste Jette..

En masser til dig fra mig!!

Kan sagtens forstå dig og det er du i din fulde ret til, er total på din side. Men kan så også melde mig på samme hold - min mor er også total ligeglad, hendes undskyldning er så at hun selv skal giftes 20 dage efter mig For FANDEN Mutti det er 2. gang og på rådhuset med en mand du konstant skændes med. Så syntes måske at mit er LIDT vigtigere.. MEN heldigvis har jeg min søster, min moster og min svigermor, der hjælper og støtter mig helt fantastisk. Jeg har generalt ikke ret meget tiltro til min mor, så syntes selv det var stort at spørge hende om hun ville pynte kirken, for det ville betyde meget for mig, men "det skulle hun da lige tænke over" fordi det betød at hun skullle hjemmefra 1 time tidligere på min store dag og det mente hun ikke passede så godt. :bask: Jeg blev virkelig sur, men selvfølgelig aller mest ked af det. Det skal så også lige siges at min tvillingesøster altid har været ynglingen i vores familie og hun er så lige 6 mdr. gravid, så det er åbenbart MERE spændende end mit bryllup

Syntes sgu ikke mødre kan være bekendt at være ligeglade med vores største dag. Men det er bare min mening.

Endnu engang til dig fra mig.

Knuser fra Karen.

Nu kan det godt være at jeg spørger dumt...... Men har vi den samme mor???

Hun lyder nøjagtig ligesom min egen, og jeg er (det lyder forkert) rigtig glad for endelig at have fundet én som har det ligesom mig....

Jeg er sgu efterhånden så træt af hende, at jeg faktisk bliver helt træt i hovedet bare af at se hende....

Min mors ægtefælles søn er med i et større teaterstykke her i nærheden, og han er (ifølge min mor og ægtefællen) bare den BEDSTE!!!! (Må jeg brække mig i din lomme.....)

Det skal lige siges, at jeg har ikke noget imod (hvad skal man kalde det) min bonusbror, men jeg har noget imod, at han i deres øjne bare er så dygtig!!!!

Jeg gad bare godt at vide, om forældre ikke selv kan se at de laver en kæmpe brøler.....

Du må sgu undskylde, men jeg er virkelig harm.......

Men du skal da også lige have nogle af disse

Så kan vi ynke hinanden lidt

-Jette

[mettemoller 1]

Øv hvor træls med sådan nogle mødre. Kan godt forstå i er skuffede.

Værsgo dem har i brug for.

Har heldigvis ikke de samme kvaler med min mor. Hun interesserer sig for mit bryllup. Mine svigerforældre går da lidt op i det. Men uha de er så bange for at blande sig!!! Det er bare pi... irriternde synes jeg. Sig da noget!! Man vil jo gerne have lidt flere meninger om en ting nogengannge. Men har da ik de problemer som i har.

[Karen 0]

Det tror jeg ikke vi har, men din mor lyder godt nok heller ikke til at være for sød ved dig. Tror du man kan BYTTE sin mor ud med sin svigermor? Ej, det går nok desværre ikke, men derfor kan man godt ønske ikke?

Læs du bare af på mig, jeg er jo lige her.

Det er dejligt at høre at man ikke er helt PALLEalene, selvom man føler det nogle gange. HELDIGVIS kan min dejlige og helt vidunderlige kæreste sagtens følge mig og syntes at min mor er en klaphat..

Hun har aldrig kunnet leve op til sit ansvar som mor - men man må sige at EN ting har hun lært mig - hvordan man IKKE skal opfører sig. Så lidt har jeg da fået ud af mine trængsler og MANGE nætter med gråd

Knuser fra Karen

[Guest Coffie]

Det tror jeg ikke vi har, men din mor lyder godt nok heller ikke til at være for sød ved dig. Tror du man kan BYTTE sin mor ud med sin svigermor? Ej, det går nok desværre ikke, men derfor kan man godt ønske ikke?

Læs du bare af på mig, jeg er jo lige her.

Det er dejligt at høre at man ikke er helt PALLEalene, selvom man føler det nogle gange. HELDIGVIS kan min dejlige og helt vidunderlige kæreste sagtens følge mig og syntes at min mor er en klaphat..

Hun har aldrig kunnet leve op til sit ansvar som mor - men man må sige at EN ting har hun lært mig - hvordan man IKKE skal opfører sig. Så lidt har jeg da fået ud af mine trængsler og MANGE nætter med gråd

Knuser fra Karen

Lige præcis det jeg har ønsket i rigtig lang tid.... Men min svigermor ér faktisk allerede mere mor for mig end min egen....

Og det mest utrolige er, at det er min egen mor klar over, men alligevel gør hun ikke rigtig mere ved det.....

Hvad jeg egentlig også syns er utroligt er, at da min svigermor sagde, at hun nok skulle stå for både dessert og bryllupskage tænkte jeg, at det skulle min mor da lige have af vide, for så kunne det da være, at hun ville få mere interesse i at deltage i planlægning, og muligvis selv tilbyde noget.....

Du kan vel selv gætte hvad der skete ik........ NADA NIKS INGENTING!!!!!

Men hva, jeg må da bare tænke på hvor dejlig en svigermor jeg har, i stedet for at irritere mig over min egne mors opførsel!!!

Og ja, jeg har også lært hvordan jeg selv skal opfører mig overfor mine egne børn (når de engang kommer).....

Knuz Jette

[Karen 0]

Kære Mette

TUSIND tak, syntes nu heller ikke at dine svigerforældre kan være bekendt ikke at svare hvis man spørger - mine svigerforældre er heldigvis HELT fantastiske på det punkt, men det skal så også lige siges, at jeg fra starten sagde at hvis der var nogle der havde idéer eller forslag, så var de MERE end velkomne for det er jo altid rart at høre andres meninger - måske har de tænkt på noget helt genialt som man aldrig selv ville være kommet i tanke om. SÅ idéer er lig velkommen her..

Knuser fra Karen.

[Karen 0]

Lige præcis det jeg har ønsket i rigtig lang tid.... Men min svigermor ér faktisk allerede mere mor for mig end min egen....

Og det mest utrolige er, at det er min egen mor klar over, men alligevel gør hun ikke rigtig mere ved det.....

Hvad jeg egentlig også syns er utroligt er, at da min svigermor sagde, at hun nok skulle stå for både dessert og bryllupskage tænkte jeg, at det skulle min mor da lige have af vide, for så kunne det da være, at hun ville få mere interesse i at deltage i planlægning, og muligvis selv tilbyde noget.....

Du kan vel selv gætte hvad der skete ik........ NADA NIKS INGENTING!!!!!

Men hva, jeg må da bare tænke på hvor dejlig en svigermor jeg har, i stedet for at irritere mig over min egne mors opførsel!!!

Og ja, jeg har også lært hvordan jeg selv skal opfører mig overfor mine egne børn (når de engang kommer).....

Knuz Jette

[/quote

MÅSKE vi alligevel har samme mor?? For jeg har nøjagtig samme forhold til min svigermor som man normalt har til sin egen mor. Hun er sgu GULD værd! Min svigeforældre giver et tilskud til festen OG betaler bryllupskagen, jeg spurgte så min kære mor om hun havde tænkt sig at give noget, kan du gætte hvad hendes svar var?

"Det måtte være rigeligt at vi fik en bryllupsgave" Hun er bare en for da min søster blev student hvem betalte da for festen og nu hvor hun er gravid hvem har så betalt barnevogn samt masser af tøj og andet div.?

JEPS godt gættet - min kære mor.

Så føler mig ærlig talt lidt rendt og :angry1:

Desuden så er hun også sur over mit forhold til min svigermor og moster, da jeg holdte fødselsdagsfest for en lille månede siden mødte hun op STANDERstiv og satte sig til at tude over at de havde overtaget moderrollen - hvad f..... tror hun selv når de er der for mig? Er virkelig pist på hende.. Og selvfølgelig enormt skuffet..

Knuser fra Karen

[Guest Coffie]

Hvad hedder din mor lige?????

Jeg ved ikke om jeg bare skal konfronterer min mor med det her......

Bare sige hvad jeg egentlig føler?! Og så kan hun enten blive tøsesur, eller hun kan sige (hvad jeg mest håber), at hun da hellere end gerne vil deltage noget mere i vores bryllup....

Men på den anden side set, så har jeg det bare sådan, at man helst ikke selv skal spørge, det skulle da gerne komme af egen fri vilje hvis du forstår.... ?

Hun mener også, at vi bliver sådan forkælet af mine svigerforældre..... Øhh nå!!! Tror vist bare at det kaldes almen interesse mutter!!!!

Den bedste har du ligegodt ikke hørt....

Svigerfamilien sagde fra starten, at de skulle nok sørge for transporten enten til eller fra kirken (alt efter hvad min familie ønskede at arrangerer).

Så gik jeg til min mor, spurgte om de var interesserede i at arrangerer den ene del.....

Jaeh, joeh.... Det skulle hun da lige snakke med min far om først..... Fair nok...

Efter en måned (uden at have hørt noget) gik jeg til hende igen... Nåeh jo, jamen det vil vi da gerne.... Fint fint....

Så gik der ikke lang tid, så kom hun til mig og sagde at det var da svært, for hvad kunne vi tænke os osv....

MOR FOR FA.... DA!!!! Så brug dog fantasien, det kan da ikke være så svært!!!!

Og så begyndte hun ellers at remse de ting op som de havde undersøgt!!! Tak mor, så er den overraskelse ligesom ødelagt!! FLOT

[Guest Birkemos]

Kære tøser...

Dette her er slet ikke i ond mening. Og har virkelig medlidenhed med jer. For der er ingen der fortjener sådan en behandling fra deres mødre.

Men, jeg synes i skulle tage en snak med jeres mødre, fortælle dem hvad i føler og mener.

For i bliver mere aggresive af at skrive sådan om det, hjælp jer selv til at komme af med jeres frustationer og snak med jeres mødre.

Håber virkelig det bedste for alle...

Jeg har ikke altid haft det nemt med min mor, men satte mig og snakkede med hende om en masse ting en dag, og det hjalp virkelig på vores forhold.

Mange kærlige hilsner

Mette Birkemos

[Karen 0]

Hun skulle have nogen :bask: så hun kunne vågne op og se at hun går glip af en af de HELT store dage i dit liv.

Hvis jeg var dig så ville jeg tage tyren ved hornene og tage en snak med hende og så må hun blive sur eller hvad hun nu kan finde på.

Jeg ville ønske at jeg kunne tage sådan en snak med min mor, men det løb er kørt for mange år siden. - Der er en grund til at jeg flyttede hjemmfra som 17-årige. :wacko:

Kan hun slet ikke se at hun gør forskel på dig og den papbror? Og den eneste grund til at hun nævner det med din svigerfamilie er at hun er DØDMISUNDELIG på dem og jeres forhold.

Hvad siger din tilkommende til det hele?

Knuser fra Karen

[Karen 0]

Kære Mette

Tusind tak for de søde tanker og det gode råd , men det har jeg prøvet og DESVÆRRE uden virkning . Har endda haft afbrudt kontakten til hende og den del af familien der støtter hende i hendes måde at leve på (- hun drikker meget ) i en periode på 4 måneder, men genoptog kontakten efter min kæreste friede, da jeg håbede at det ville få hende til at vågne bare lidt op.

Desværre UDEN resultat, hun kunne ikke engang støtte mig under og efter min indlæggelse - så jeg er bare kommet frem til at der er ting jeg kan med min mor og ting jeg bestemt IKKE kan. Det lyder måske hårdt, men på den måde kan jeg komme videre og sætte mig lidt udover hendes kommentarer og svigt - af den simple grund at jeg ikke forventer nogen støtte fra hendes side.

Håber du forstår at det ikke gør mig ked af det, men det er bare godt at læsse af på andre end de sædvanlige familiemedlemmer og kæresten.

Knuser fra Karen.

[Guest Birkemos]

Kære Mette

Tusind tak for de søde tanker og det gode råd , men det har jeg prøvet og DESVÆRRE uden virkning . Har endda haft afbrudt kontakten til hende og den del af familien der støtter hende i hendes måde at leve på (- hun drikker meget ) i en periode på 4 måneder, men genoptog kontakten efter min kæreste friede, da jeg håbede at det ville få hende til at vågne bare lidt op.

Desværre UDEN resultat, hun kunne ikke engang støtte mig under og efter min indlæggelse - så jeg er bare kommet frem til at der er ting jeg kan med min mor og ting jeg bestemt IKKE kan. Det lyder måske hårdt, men på den måde kan jeg komme videre og sætte mig lidt udover hendes kommentarer og svigt - af den simple grund at jeg ikke forventer nogen støtte fra hendes side.

Håber du forstår at det ikke gør mig ked af det, men det er bare godt at læsse af på andre end de sædvanlige familiemedlemmer og kæresten.

Knuser fra Karen.

Jeg kan sagtens forstår dig...

Det må virkelig være hårdt.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er. Jeg er en de heldige, hvor alle er utroligt interesseret i alt, hvad der sker omkring brylluppet.

Men jeg kan sagtens forstå at du vil af med en masse frustationer, og dette forum, er godt at gøre det i...

Håber alt kommer til at forløbe godt for dig, på trods...

Mange kærlige bryllupshilsner

Mette Birkemos

[Guest Coffie]

Hun skulle have nogen :bask: så hun kunne vågne op og se at hun går glip af en af de HELT store dage i dit liv.

Hvis jeg var dig så ville jeg tage tyren ved hornene og tage en snak med hende og så må hun blive sur eller hvad hun nu kan finde på.

Jeg ville ønske at jeg kunne tage sådan en snak med min mor, men det løb er kørt for mange år siden. - Der er en grund til at jeg flyttede hjemmfra som 17-årige. :wacko:

Kan hun slet ikke se at hun gør forskel på dig og den papbror? Og den eneste grund til at hun nævner det med din svigerfamilie er at hun er DØDMISUNDELIG på dem og jeres forhold.

Hvad siger din tilkommende til det hele?

Knuser fra Karen

Ja, jeg tror faktisk også at hun er hamrende misundelig..... Men det er jo hendes problem, og ikke mit

Grunden til at jeg ikke rigtig tør at tage tyren ved hornene er nok, at jeg er bange for at såre hende.... Men hvorfor, når hun nu såre mig?!

Sådan er jeg nok bare....

Min dejlige kæreste kan sagtens følge mig, og hver gang jeg har en (for mig at se) glædelig nyhed jeg vil dele med min mor, siger han altid at jeg nok ikke skal regne med noget positiv respons fra hende, "for det er jo ikke ligeså godt som det XX har gjort/sagt/skal"........

Jeg har sådan tænkt på min tale til brylluppet..... Der vil jeg jo ufattelig gerne takke min svigerfamilie og min søster for den store hjælp de har ydet.... Men hvordan gøre man lige dét, uden at der er nogen der føler sig trådt på..... (hun har jo "trods alt" bestilt transport fra kirken...)

Knuz Jette

[Guest Coffie]

Kære tøser...

Dette her er slet ikke i ond mening. Og har virkelig medlidenhed med jer. For der er ingen der fortjener sådan en behandling fra deres mødre.

Men, jeg synes i skulle tage en snak med jeres mødre, fortælle dem hvad i føler og mener.

For i bliver mere aggresive af at skrive sådan om det, hjælp jer selv til at komme af med jeres frustationer og snak med jeres mødre.

Håber virkelig det bedste for alle...

Jeg har ikke altid haft det nemt med min mor, men satte mig og snakkede med hende om en masse ting en dag, og det hjalp virkelig på vores forhold.

Mange kærlige hilsner

Mette Birkemos

Hej Mette.

Det er ikke for at få medlidenhed at jeg har oprettet dette emne, men jeg skulle bare af med nogle frustrationer

Men ja, jeg burde nok snakke med min mor.... Men det er ikke ligefrem fordi hun er så god til at snakke (og nej, hun er ikke stum)

Men som jeg har skrevet tidligere, så er jeg bange for at såre hende, selvom jeg måske bare burde lade være at tænke på den måde....

Og hun skal for alt i verden, heller ikke opfatte det som om, at jeg/vi ikke selv kan finde ud af at planlægge brylluppet selv....

Jeg ønsker måske bare, at hun viser interessen, og har lysten til at dele denne store glæde sammen med mig.....

Men jeg må se hvad jeg finder på......

Jette

[Karen 0]

Kære Mette

Tusind tak for de søde tanker og det gode råd , men det har jeg prøvet og DESVÆRRE uden virkning . Har endda haft afbrudt kontakten til hende og den del af familien der støtter hende i hendes måde at leve på (- hun drikker meget ) i en periode på 4 måneder, men genoptog kontakten efter min kæreste friede, da jeg håbede at det ville få hende til at vågne bare lidt op.

Desværre UDEN resultat, hun kunne ikke engang støtte mig under og efter min indlæggelse - så jeg er bare kommet frem til at der er ting jeg kan med min mor og ting jeg bestemt IKKE kan. Det lyder måske hårdt, men på den måde kan jeg komme videre og sætte mig lidt udover hendes kommentarer og svigt - af den simple grund at jeg ikke forventer nogen støtte fra hendes side.

Håber du forstår at det ikke gør mig ked af det, men det er bare godt at læsse af på andre end de sædvanlige familiemedlemmer og kæresten.

Knuser fra Karen.

Jeg kan sagtens forstår dig...

Det må virkelig være hårdt.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er. Jeg er en de heldige, hvor alle er utroligt interesseret i alt, hvad der sker omkring brylluppet.

Men jeg kan sagtens forstå at du vil af med en masse frustationer, og dette forum, er godt at gøre det i...

Håber alt kommer til at forløbe godt for dig, på trods...

Mange kærlige bryllupshilsner

Mette Birkemos

Endnu engang tusind tak for din støtte. Du er en skat.

Jeg er utrolig glad for at du får alt den støtte og opbakning. Det er helt fantastisk!

Det skal nok blive en helt fantastisk dag for Morten og jeg, for VI er der jo .

Alt mulig held og lykke på jeres store dag.

Knuser fra Karen

[Karen 0]

Søde Jette

Man skulle virkelig tro at vi var søskende.. For jeg havde samme bekymringer vedr. min snak med min mor - man vil ikke sårer hende for hun har trods alt sat en til verden. Men som jeg har lært via min helt fantastiske stedfar (min mor boede sammen med ham i 11 år) der skal fører mig op: Man behøver ikke at være blodbeslægtede for at holde af en person. Og egentlig betyder det mest for mig at han er der, selvom de ikke bor sammen mere.

Jeg har samme problem med min tale, men har bestemt mig for at sige hvad jeg føler (selvom svigermekanikken godt ved det i forvejen) hvis der bliver nogle problemer med hende så er min dejlige og helt fantastiske kæreste "bodyguard" - det lyder lidt latterligt på skrift, men det er et fedt job!

Så han har lovet at tage sig af hende hvis hun begynder at skabe sig.. Så er helt rolig på det punkt.

Hvad gør I med bordplanen, for vi snakker lidt om at lave en utraditionel løsning med vores venner og veninder ved højbordet, da hverken jeg eller Morten vil side ved siden af min mor.. Men så beder jeg nok om ballade fra min mor - og tror mine svigerforældre bliver skuffet, men ved at de sagtens kan forstå os.

Knuser fra Karen.

[Stellah 0]

Hej piger. Jeg er også den heldige vinder af en håbløs mor.

Min mor har gennem 4-5 år haft en kæreste, som efter min mening har psykopatiske træk. Han skældte hende ud hvis badeforhænget ikke hang i de rigtige folder og i en masse andre situationer. Bl.a. på 2 gange på åben gade i Spanien. Han var også sød og normal nogle gange. Hun har altid været ret negativ, menn det er helt ekstremt i øjeblikket.

Nu er de så endelig gået fra hinanden og hun er meget plaget af det, MEN det giver hende altså ikke retten til at være så hammer egoistisk som hun er. Hun har ikke reageret positivt på noget som helst i forbindelse med mit bryllup.

Hun har end ikke sagt tillykke, da vi blev forlovede. Hun åbnede ikke invitationen, da vi var hjemme med den. Den blev lagt i et hjørne og glemt og vi har bare gjort så meget ud af dem. Da hun endelig åbnede den, kommenterede hun kun, at de måtte ha' været dyre at lave. De kommentarer hun kommer med er altid negative. Viste hende et billede af min kjole (som jo nok er mange brudes ømme punkt). Gæt hvad hun sagde!! "Det er jo ikke en rigtig kjole. Hvad har den kostet?" HUn mener ikke det er en rigtig kjole fordi den er stropløs og da jeg fortalte prisen blev hun småsur (7598kr inkl. skørt og slør).

Vores musik koster 9000kr for 3 mand i 3 x 45 minutter. Ja, det er dyrt, men jeg synes de er de bedste. Hendes kommentar var "I må jo have råd til det". Hun går op i penge fordi jeg har været på SU det seneste halve år og hun ikke selv har særlig mange penge.

Jeg gider ikke invie hende i noget, når hun ikke viser interesse. Faktisk overvejer jeg ofte hvad jeg skal stille op. Jeg ved at hvis jeg forklarer hende situationen, bliver hun bare sur og siger, at intet af det jeg siger passer.

Har overvejet om jeg skal droppe forbindelsen, men det synes jeg bare er forkert.

Idag har hun passet vores søn i 5-6 timer og jeg havde for en gangs skyld ikke taget barnevognen med. Den kunne ikke være i bilen, da jeg også skulle have min kæreste, hans kollega og to golfbags med. Det nævner jeg for hende og så siger hun sgu "Ej, hvad tænker du på? Han sover jo meget bedre i barnevognen." Ja, men den kunne ikke være i bilen. "Det kan godt være, men jeg vil gerne have at i tager den med frem over" Ok kvinde! Det er første gang vi ikke har barnevognen med og vores søn er 14 måneder og den vogn kunne ikke være i bilen. Hvad mugger hun over??? Hvis nu hun gad ofre 500kr på en brugt barnevogn, var det jo slet ikke et problem, men det gider hun ikke. Det er for dyrt!!

Det kommer så mange kommentarer fra den dame. Hun var også utilfeds med det første feststed vi overvejede, fordi det var for langt væk fra HENDE. Tænk lige hvis min svigerforældre sagde sådan! Så skulle jeg holde to bryllupper for at tilfredstille dem.. Vi har så fundet et andet sted kun 20-25km fra hende (ikke for hendes skyld), men det passer hende stadig ikke. Det er for langt væk. Øh hvis bryllup er det her lige???

Min moster har tilbudt at bage bryllupskagen. Min morbror, hans kone og deres to børn med kæreste har bestilt værelser på kroen samme dag de modtog invitationen. Min mor gider ikke. Deter for dyrt (300kr inlkusiv morgenmad). Det er simpelthen så træls at have en mor som bare ikke kan se ud over sin egen næse. Tror jeg tilbyder at betale for værelset, selvom jeg synes hun burde betale selv.

Undskyld det blev så langt. Jeg er bare dybt frustreret over at hun ikke kan se ud over sin egen næse. Ja, hun har det ad helvede til og ja, det er sikkert svært at give slip på sit sidste barn, men alligevel.

Kan man skrive et brev eller noget???

[jkj 0]

Hej!!

Jeg har fuld forståelse for jeres frustrationer over jeres mødre.. til jer..

Jeg er selv indehaver af en speciel mor.. Min mor har været alkoholiker og narkoman i hele mit liv (også før jeg blev født)

Dette har ikke ligefrem givet de bedste muligheder for et godt mor-datter forhold, så det har været fuld af mange tårer og megen sorg.

I dag er hun på vedligeholdelsesmedicin, så hun er til at snakke med på normal vis. Men det giver stadig anledning til bekymringer - men nok om det -

-Det jeg vil frem til er, hvis ens forældre ikke kan/vil give deres barn hjælp og støtte til bryllupet, og svigerforældrene gerne vil/kan, så er det vel ok, at takke dem mere i talen. Forældrene er jo selv klar over hvor meget hjælp de har ydet.

At ens mor er negativ, bunder jo sikkert i at hun er bundulykkelig, og ked af det - men det er ikke vores problem, som barn. De må bede om hjælp, hvis de vil have vores hjælp - ellers må vi se gennem fingre med deres negativitet. For hvis de først får lov til at ødelægge vores humør og måske tage noget af glæden over, at vi skal giftes - ja så er det jo dem som har trukket det lange strå..

Ikke alle mødre er til at snakke med, tro mig jeg ved det - men alligevel, så er vi i vores fuldre ret til at sige hvad vi mener, og de må acceptere vores meninger.

Jeg ryster ofte på hovedet af min mor, men jeg ved at hun elsker mig, på sin helt egne måde. Hun har bare ikke haft et let liv, men alligevel giver det hende ikke ret til at kritisere mig - Siger hun noget som sårer mig, siger jeg det til hende.

Hun er trods alt ikke tankelæser, og ofte siger forældre noget dumt, og de er sq ikke engang klar over det.. Er vi ikke selv sådan af og til??

Jeg takker i min tale, mine svigerforældre mere end jeg takker min mor. Det gør jeg fordi, at de er dem vi har fået mest hjælp af, og det er dem jeg har lært af, lært hvordan man lever et helt almindeligt "borgerligt" liv, og lært hvad det betyder, at være en familie..

Min mor takker jeg også - hun er trods alt min mor, og jeg har accepteret hende og elsker hende som den hun er, men derfor behøver jeg ikke finde mig i at blive dårligt og -eller urimeligt behandlet af hende..

Gav det nogen mening, det jeg her fik skrevet?? Håber i kan bruge det til noget..

Jeanet

[Skuggi 0]

Hej!

Må også lige fortælle bare lidt af min historie her, bare sådan for at det egentlig er rart, som der tidligere er skrevet, at vide at man ikke er alene....

Mine forældre blev skildt for ca 25 år siden og har ikke snakket sammen siden. Jeg voksede op hos min far, da min mor ikke havde mulighed for at have mig hos sig. Min mor er gift igen og har 20 års bryllupsdag lige om lidt, de har også to piger sammen som snart bliver 20 år.

Hendes kommentar da jeg fortalte at vi skulle giftes var "Ja, hvis din far kommer, så kommer vi altså ikke!" Jeg vidste godt et eller andet sted at der ville blive problemer når vi en dag kom her til, og af samme årsag valgte jeg også konfirmationen fra i sin tid.

Nå men jeg vælger lidt at ignorere det til at starte med, fordi jeg føler at det her er vores fest og hun skal ikke bestemme hvem der skal med. Hun har siddet og sagt et eller andet i stil med... "Ja din far behøver jo ikke at komme, det er jo ikke ligefrem fordi han skal følge dig op eller noget" ...... WHAT!!!! Det vidste hun ikke noget som helst om på det tidspunkt!!!!!

Nå men vi laver invitationer og sender ud til alle dem vi gerne vil se til vores bryllup og det indbefatter altså også begge mine forældre incl deres respektive ægtefælder...

Min mors reaktion er så at hun bliver dybt fornærmet. "Ja vi kommer jo ikke, for jeg havde jo fortalt dig betingelserne" ..... Betingelserne!?!?!? Hvis bryllup er det lige det er??????

Nå men enden af det er, at de ikke kommer til vores bryllup, og hun har ikke i de fire måneder der foreløbig er gået, stillet så meget som et eneste spørgsmål når vi har set hinanden......

Hun føler sig sorteret fra!!! -Øøøøøhhh.... Hun fik da en invitation, så hvordan kan hun føle sig sorteret fra!?!?!?

Ja undskyld mit lange indlæg, men jeg er MEGET skuffet over min mor, og ved faktisk ikke helt hvordan det her vil påvirke vores forhold fremover, da jeg føler at hun viser absolut INGEN interesse for hvad jeg jo føler er den største dag i mit liv!!

Tiden må vise hvad der sker, men piger: I er ikke de eneste der har underlige mødre!!!

Heldigvis er jeg udstyret med nogle skønne veninder som er på alder med min mor og der ud over med intet mindre end verdens dejligste svigermor!!

Det var bare lige et lille pip fra mig.....

Redigeret June 17, 2007 af Skuggi

[Karen 0]

Kæreste Stellah, Skuggi og JKJ.

Velkommen i "vores" klub. Jeg kan kun sige DESVÆRRRE til at der kommer flere og flere til.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvordan man som forældre ikke kan støtte sit barn. Og det gør det bestemt ikke bedre med forskelsbehandling hvor en søster/bror bliver sat op på en pedistal.

Jeg vil til en hver tid foreslå at man snakker med sine forældre eller som JKJ foreslår, skriver et brev. For man brænder op inden i hvis man ikke får fortalt hvad man føler. Og så er det jo ens kære mor der (forstå mig ret) "vinder" og man står bare tilbage med sine tårer.

Jeg er den heldige vinder af en bonusdatter på 10 år (det er ikke altid nemt med alle de hormoner ud over det hele ;) ) og selv om det til tider er hårdt med et delebarn og alle det GLÆDER og SORGER der følger med, så kunne jeg aldrid nogensinde drømme om at opfører mig som min egen mor gør eller for den sags skyld som Stellahs mor. :angry1: Godt nok er det en krampe som Morten har barn med, men det er jo ikke barnet skyld at de ikke kan finde ud af at være i samme lokale i mere end 10 min. Så ved godt at Morten har sagt at efter hans datters konfirmation, så er det slut med kontakt til moderen, men det passer jo ikke helt, for hans datter skal jo nok højest sansynligt giftes og får forhåbentlig også børn engang. Så det slutter jo aldrig, når man først har fået børn sammen, så er man bundet sammen for altid. Derfor mener jeg at man som forældre BØR og SKYLDER sine børn at opføre sig voksent og ansvarsfuldt. Det vil sige at man støtter sine børn og æder den modvilje eller vrede man har mod sin ex. For har man kunnet lave barnet sammen, så tager man sig også af det sammen - om end så hver for sig..

Håber i forstår.

Knuser fra Karen.

[Guest Coffie]

Hej til alle jer der er ligeså uheldige....

Hvad skal man næsten skrive nu..... Syns faktisk at alle ting ligesom er blevet sagt/skrevet herinde.....

Men jeg tror at jeg i løbet af et par dage, vil tage "hånd" om min egen mor, og tage mig en snak med hende. Så kan hun enten tage det til sig, eller lade være!!!

Men pøj pøj med alle jer andre

Kæmpe til jer alle fra

-Jette

[tineand 0]

Jeg har den dejligste svigermor, men hun holder lidt folk tre skridt for livet. Dette gør, at hun ikke har vist den mindste interesse for vores bryllup... nu har hun jo kun kendt mig i over syv år, men hun vil ikke blande sig. Vi blev tilsidst kede af, at hun nærmest skiftede emne når vi snakkede om bryllup, og det eneste hun altid nævnte var "Jamen hvor skal vi så sove". GÅ PÅ HOTEL.... Vi betaler 80-100.000 for et bryllup, så kan du vel godt betale et hotelværelse. Nu er jeg den speculative (staves?) type, så jeg gik i gang med "få svigermor involveret, om hun vil det eller ej". HUn er nemlig en dejlig dame, men har aldrig selv haft et rigtigt bryllup, samt er hendes mand død, så jeg tror ikke rigtigt hun forstår meningen af den store dag. Først ringede min kæreste til hende og sagde (meget kærligt), at han havde brug for sin mor, og at hun lige måtte komme ind i kampen, da han mente hun ville fortryde senere. Som han sagde: Det er jo også din fest (kommentar der i øvrigt virkede). Derefter fik jeg kreglet min enormt involveret og smittende mor til at arrangere brudekørsel med sviger. De havde vist talt i telefon i en time, og var kommet frem til... DET ER JO STORT! Flot.

Så nu er alle glade. Der skulle bare lidt snilde til.

Det skal lige siges, at min søster har en super-overtagende sviger til hendes bryllup.... næsten endnu værre. Sviger havde lavet "velkomst" og "tak for mad" sang FRA BRUDEPARRET som overrakelse til festen (min søster hader festsange). Samt havde hun ændret bordopdækningen på feststedet mens søster fik kjole på. Det er jo så for meget kan man sige.

Det blev et langt indslag men, min pointe er (skal lige uddybes, når man ikke kan fatte sig i korthed) at det ofte ikke er fordi de er onde, men fordi de ikke forstår det. Det er vigtigt, at fortælle hvor meget det betyder for en og at man jo gerne vil have dem med, i stedet for at anklage og være bitter. Man skal jo nødigt have dårlig stemning til den store dag.

[Guest Coffie]

Jeg har den dejligste svigermor, men hun holder lidt folk tre skridt for livet. Dette gør, at hun ikke har vist den mindste interesse for vores bryllup... nu har hun jo kun kendt mig i over syv år, men hun vil ikke blande sig. Vi blev tilsidst kede af, at hun nærmest skiftede emne når vi snakkede om bryllup, og det eneste hun altid nævnte var "Jamen hvor skal vi så sove". GÅ PÅ HOTEL.... Vi betaler 80-100.000 for et bryllup, så kan du vel godt betale et hotelværelse. Nu er jeg den speculative (staves?) type, så jeg gik i gang med "få svigermor involveret, om hun vil det eller ej". HUn er nemlig en dejlig dame, men har aldrig selv haft et rigtigt bryllup, samt er hendes mand død, så jeg tror ikke rigtigt hun forstår meningen af den store dag. Først ringede min kæreste til hende og sagde (meget kærligt), at han havde brug for sin mor, og at hun lige måtte komme ind i kampen, da han mente hun ville fortryde senere. Som han sagde: Det er jo også din fest (kommentar der i øvrigt virkede). Derefter fik jeg kreglet min enormt involveret og smittende mor til at arrangere brudekørsel med sviger. De havde vist talt i telefon i en time, og var kommet frem til... DET ER JO STORT! Flot.

Så nu er alle glade. Der skulle bare lidt snilde til.

Det skal lige siges, at min søster har en super-overtagende sviger til hendes bryllup.... næsten endnu værre. Sviger havde lavet "velkomst" og "tak for mad" sang FRA BRUDEPARRET som overrakelse til festen (min søster hader festsange). Samt havde hun ændret bordopdækningen på feststedet mens søster fik kjole på. Det er jo så for meget kan man sige.

Det blev et langt indslag men, min pointe er (skal lige uddybes, når man ikke kan fatte sig i korthed) at det ofte ikke er fordi de er onde, men fordi de ikke forstår det. Det er vigtigt, at fortælle hvor meget det betyder for en og at man jo gerne vil have dem med, i stedet for at anklage og være bitter. Man skal jo nødigt have dårlig stemning til den store dag.

Hej Tineand.

Det var dog en genial måde at få det sagt på, den tror jeg vist at jeg må bruge på min mor...

For som du også selv nævner, så vil man jo helst ikke have en dårlig stemning på den store dag

Så jeg takker...

-Jette

[KimsRikke 0]

Sikken en tråd!

Mit hjerte græder for de af jer, som mangler forståelse og indlevelse fra jeres mor/svigermor. Man kan tydeligt mærke smerten far mange års negligeren, og netop pga. fortiden kommer denne situatione til at være en kulmination af mange års smerte for jer. FOR Søren hvor må det være svært!

Jeg tror (som tidligere nævnt) at det er NU I skal tage opgøret med mor, hvis det ikke er gjort før. I den forbindelse tror jeg det er vigtigt at gøre sig klart, om det skal være hele læsset som skal afleveres eller "kun" det som handler om brylluppet. Brud assetiv teknik, dvs. tag udgangspunkt i, hvad I selv føler. Hvis man siger: "Du siger altid.." eller "Du gør aldrig..", vil modtageren altid føle sig angrebet og gå i forsvar = ingen kommunikation. Hvis man derimod tager vinklen: "Når du siger sådan, så føler jeg mig.." eller "Jeg føler mig mindre vigtig i forhold til..", så åbner man for kommunikation og en mulighed for at give en tilbagemelding uden at skulle "forsvare sig". For dine følelser er dine, og dem må hun forholde sig til, mens en diskussion om hvorvidt hun "altid" eller "aldrig" gør sådan, (ord som i øvrigt helst skal undgås i en diskussion) altid vil blive en holdningsdiskussion, som ingen kan vinde.

Håber det giver mening og forhåbentlig klarhed over jeres evt. konfrontation.

Forresten har jeg en gov ven, som har en mor af samme skuffe. Til deres bryllup sagde han i sin tale: "Mor: Alt hvad jeg er idag, er jeg pga. dig." Det var hans eneste kommentar til hans mor, og det sagde alt. -Både for for de indviede og ikke indviede, og hun "tabte ikke ansigt". Måske nogle af jer kan bruge den formulering.

Jeg har selv en dejlig mor som involverer sig meget, med respekt for det vi selv ønsker af brylluppet. Til gengæld har jeg i 24 år haft en stedmor, som altid favoriserede mine brødre (hendes børn) over min søster og jeg. Vi havde kæmpeproblemer, og hun tacklede dem ærlig talt elendigt, og var ikke altid lige sød ved mig, for at sige det mildt. Det har ganske afgjort påvirket mig til den person jeg er idag. Min far er nu skilt fra hende, og jeg har alligevel inviteret hende til mit bryllup. -Men nu er det noget jeg har valgt, og jeg kan få det med hende som jeg vil. Hun er supersød ved vores børn, og er også blevet et gladere/mere behageligt menneske efter skilsmissen. Så man kan vel godt sige, jeg er kommet videre..

Da jeg læste Karens indlæg om bonusdatteren, så jeg også mig selv i det. Jeg har også to bonusbørn. Hende på 12 (med menstruation og hormoner..) bor hos os, og jeg tænker RIGTIG meget over hvilke fejl jeg i hvert fald ikke skal begå i forhold til hende!!! HUn skal aldrig føle sig i 2. række i forhold til min egen datter. Børnene høre migf jævnligt sige at jeg har 3 børn, og det er sådan det skal være..

Ved ikke om I har læst hele indlægget, men det var rart at få det ud.

Held og lykke med jeres mødre og NYD brylluppet, fo det er jeres dag

Rikke