Tung om hjertet

[julinmette 0]

Jeg kan virkelig godt bruge et råd eller to!!! Jeg sidder her, dagen før jeg skal giftes med manden i mit liv, og er bare fuldstændig rundt på gulvet.

Da jeg mødte min kæreste var han en meget lukket type, meget egocentrisk på den måde, at han nogle gange kunen finde på først at komme meget sent hjem uden at hverken ringe eller tage telefonen, når jeg ringede til ham. Men pludselig, lige så stille og roligt, begyndte han at forandre sig (vi taler ca. 8 mdr. siden). For hver dag der er gået siden er han begyndt at åbne sig mere og mere for mig, han svarer altid sin telefon hvis jeg ringer, han ringer hvis han bliver forsinket, og i det hele taget har vi fået et helt nyt forhold sammenlignet med, hvordan det var i starten. Da han friede til mig for 1½ mdr. siden var der derfor ikke den fjerneste tvivl i mit sind om, at han virkelig ER manden, jeg vil og skal dele resten af mit liv med. Han er sipelthen superdejlig på alle måder.

MEN! Her den sidste uge op til brylluppet har jeg hver eneste nat drømt, at han - det sekund vi er blevet viet - pludselig ændrer totalt personlighed og i virkeligheden viser sig at være psykopat af værste klasse. At hele hans forandring (der er kommet fra ham selv, vil jeg indskyde) udelukkende er sket fordi han vil være sikker på jeg ikke bare smutter (af religiøse forhold ved han at der virkelig skal megameget til, at jeg vil gå ud af et ægteskab, det er også mit 1. vil jeg indskyde).

Det jeg egentlig gerne bare vil høre jer om: Har nogen af jer haft det på samme måde op til brylluppet (ved jo mange nygifte stadig besøger dette forum)??? Eller er det bare mig, der er rablende vanvittig. Det her ødelægger fuldstændig min glæde, forid jo mere jeg drømmer, jo mere frygter jeg det går i opfyldelse, selv om han ikke på nogen måde har givet mig anledning til at tro andet, end at det virkelig ER hans sande jeg, som han er nu.

For at gøre det helt perfekt, så nedkom min søster i nat og nu lyder jeg MEGET egoistisk, men jeg er virkelig så ærgerlig over det sker netop nu. Da vi planlagde brylluppet, forsøgte vi at tage hensyn til alle andre, så alle kunne komme (det bliver kun forældre og søskende med påhæng). På det tidspunkt var min søster sat til modten af oktober, så vi mente hun nok aligevel kunne komme med. Desværre har jeg slet ikke kunnet kommunikere med hende under hele hendes graviditet. Hun har totalt forandret personlighed, og blev tosset, fordi jeg havde købt lidt tøj til barnet i "fostergave". DET skulle jeg ikke gøre før hun havde født! Da jeg vovede at ringe og fortælle, jeg skulle giftes, blev hun også stiktosset over det (nok mest fordi hun er ærgerlig fordi hendes kæreste ikke vil giftes) og kunne SLET ikke forstå, hvorfor vi ville det.

Min far havde nogle forretningsrejser, min kærestes familie havde også planer og vi ville bare gerne giftes inden året var omme, så den eneste weekend, der kunne tilgodese alle mest muligt, var her d. 10. Da vi HAR booket præst, hotel m.m. og endnda tager helt til Jylland, hvor mine forældre og søster bor, for at spare søs for turen (vi bor på Sjælland) for at blive gift, så bliver terminen pludselig rykket til d. 28. okt.! Min søster reagerer som om jg nærmest bevidst har lagt brylluppet, så det kolliderer med hendes fødsel, og har nu meddelt at hende og kæresten IKKE kommer, da de jo er indlagt (vidste ikke hospitalerne havde indført fodlænke, der forbød nybagte mødre at trille barnevognen hen i kirken 500 meter fra hospitalet og deltage i en vielse på ½ time).

Jeg er virkelig så trist over alt det her oveni hinanden. Jeg er da glad for, at hun nu har født og det hele gik godt, men jeg har ingen glæde over at være blevet moster. Der er så mange ting der gør, at jeg reagerer som jeg gør, har f.eks. altid følt min søster hele tiden har skulelt tages hensyn til fordi hun "har et vanskeligt sind", mens jeg bare er blevet tysset på altid, hvis jeg vil sige min mening. Og nu ved jeg, at mit bryllup, udelukkende kommer til at handle om bleer og babymos og undskyld endnu engang min egoisme, men jeg havde håbet på, det i stedet ville handle om min kæreste og jeg, og at vores familier, der nu endelig mødes for 1. gang, kunne lære hinanden at kende. Men VED som sagt, at det bliver det eneste, mine forældre vil tale om og je bliver ikke overrasket, hvis vi mellem to retter skal hives hen på hospitalet (også 500 m. fra hotellet, hvor festen skal holdes) alle sammen (inkl. svigerfamilien) for at se vidunderet

Langt indlæg, indrømmet og undskyld. Men hvor vil jeg bare blive dybt taknemmelig, hvis noget vil komme med en kommentar eller to.

Hilsen

Mette

[chelle-1 0]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal svare dig.... Men føler med dig. Der er jo et godt stykke tid til jeg selv skal giftes, men kunne forestille mig at det bare var nerver, det med din kæreste. Det lyder heller ikke som om at i har haft så lang tid til at forberede jer på alt det der sker, så måske dine følelser bare ikke har kunnet følge med. Jeg tror alt nok skal gå. Hvis din kæreste har opført sig pænt overfor dig de sidste 8 mdr. og i har haft det godt nok sammen, så er det som det skal være. Du skal bare være ærlig over for dig selv!!!!!

Kan godt forstå at det med din søster fylder meget, men prøv at være positiv. Ring til hende og sig at det vil glæde jer meget, hvis de bare kunne komme i kirke til vielsen...

Op med humøret!!!! Men en til dig....

[Guest wannabedarthwader]

Puh... Sikke en omgang - jeg kan godt forså at du har meget i hovedet!

Har du snakket med din kæreste om, at du synes han har forandret sig over de sidste 8 mdr, og at du synes han er super dejlig at være sammen med? - Det er jo jer to der skal få det til at fungere i fremtiden, og så er det også vigtigt at I kan dele glæder og sorger. Jeg tænker ikke det er unaturligt at have nerver på op til ens bryllup - at man frygter utroskab, ulykker etc. men hvis det fylder så meget hos dig, at det ligefrem går dig på, så synes jeg du skal snakke med ham om det. Spørg ind til, hvornår han vidste at det skulle være jer to etc.

Jeg tror også det er vigtigt for dig, at I to er helt fortroligt, når der er lidt knas i familien. Det lyder som om din søster ikke lige er til at snakke med, hun har nok også rigeligt at se til med en ny baby (og jeg synes bestemt ikke du er egoistisk...). Evt. kunne du prøve at planlægge dig ud af dine bange forventninger - snakke med dine forældre om, at du glæder dig til dit bryllup, og at du ikke håber at den ny baby tager al fokus - du kan også selv foreslå, at I tager op at besøge din søster - hvis du selv foreslår det, kan de være de synes det er en fjollet idé, og hvis de gerne vil, så er du i hvert fald fri for at bekymre dig om det.

Du kunne også snakke med din søster, og høre, om ikke de har lyst til at komme ned at drikke kaffe med jer måske en enkelt time - så er babysludderen ovre der.

Ved ikke om du kan bruge det til noget - det er jo heller ikke fordi du har så lang tid at løbe på!

Men i hvert fald held og lykke imorgen - det kan ikke blive andet end en god dag! Og så nyd de flotte efterårsfarver - det gjorde vi til vores bryllup for 3 uger siden!!!

Knus

Wannabe

[KimsRikke 0]

Kære julinmette

Det er vel nok en hård en at sidde med dagen før dit bryllup!! Jeg tror først og fremmest, at du skal indvi din søde kæreste i dine tanker omkring ham. Fortæl ham hvad du er bange for, og giv ham en chance til at fortælle dig ligeud, hvor vigtig han øjensynligt har fundet ud af, du er for ham!

Det er afgørende, at man kan dele sine tanker, sine følelser og sin frygt med sin mand.. Det er ham der kan hjælpe dig med det!

Desuden tror jeg også du skal fortælle din søster og din familie hvor ked af det du er over, at hun ikke kan være der på din bryllupsdag. Uden at være "bedrevidende" kan jeg fortælle dig, at når man er gravid, og specielt efter man har født, er der en ophobning af hormoner i kroppen, som garanterer PMS i 40. potens!! -Og det er helt rigtigt!!! Det er SÅ svært at se verden fra den almindelige synspunkt, fordi alle de her følelser vælter rundt inde i en, og intet synes lige så vigtigt som det barn man bærer, og den graviditet som ens krop er "offer for". Jeg undskylder ikke din søsters opførsel, men jeg ved, at det kan være så at sige umuligt at tænke rationelt!

Desuden er det altså ingen spøg at føde et barn, uanset hvordan det kommer til verden. -Hele din verden bliver vendt op og ned, og selv 500 m. hen til kirken i ½ time kan være håbløst uoverskueligt. Da min datter blev født gik der 5 dage inden vi skulle hjem, og selv der var jeg totalt hjælpeløs. -Hvordan jeg skulle få det her lille barn hjem (1½ km) kunne jeg slet ikke finde ud af. Min kæreste lagde hende i liften, bar den ned, spændte den fast og kørte hjem! Det kunne jeg slet ikke overskue, og så vil jeg slet ikke fortælle om, da jeg skulle have hende ind at sove ved siden af med en babyalarm slået til, så jeg kunne sove. Det var faktisk meget komisk, når jeg tænker på det her bagefter. Min pointe er, at graviditet, fødsel og baby er en kæmpe "verdens-vender", så din søster er nok ikke helt sig selv uanset hvad.

Derfor er det smaddervigtigt at du fortæller din familie hvor meget det betyder for dig, at denne dag bliver din og mandens. -Samtidig med at du selvfølgelig viser dem alle, hvor ked af det du er, over at din søster (måske) ikke er der.. (Måske kommer hun alligevel?).

Så er jeg sikker på, at enhver familie vil fokusere på dig og jeres lykke, selv om de selvfølgelig glæder sdig over det nye barn

Hav en rigtig dejlig dag i morgen. Ny d dit bryllup, din mand og din famuilie, og så skal du nok finde glæden over moster-titlen senere!!

Kærlige hilsener fra Rikke

[KimsRikke 0]

Og NEJ, jeg synes bestemt heller ikke du er egoistisk!! -DET ER IKKE DIG SOM DER ER NOGET GALT MED!

Jeg læste lige det foregående indlæg.. Jge tror måske heller ikke det er dumt at tage op til din søster.. på den måde kan I dele jeres begges store oplevelse, og så er babysnakken færdig! Hun vil elske dig for det, tror jeg!

Jeg må indrømme, at selvom mit bryllup var en af de store oplevelser i mit liv, kan det ikke stå mål med den dag jeg fødte min datter!! Hvis du prioriterer din søsters store følelse af dette, tror jeg, at du nemmere vil få den samme respons på dit bryllup fra hende.. Det er bare en tanke!

herfra og tillykke med i morgen

[Guest heto]

Jeg kunne ikke sige det bedre end KimsRikke.

Det er super ærgeligt det hele falder sammen,men sådan er det - og du må få det bedste ud af det.

Sorry honey - men der er ikke andre udveje.

Jeg tror jeg er noget ældre end dig, og en af de metode jeg har brugt førhen - har altid været:

Prøv at vende det hele på hovdet. Hvordan vil du have det uden din kæreste i dit liv???

For hvis du springer fra nu, ja så er det nok slut på par forholdet.

Mht. din søster er gravide og nybagte mødre det mest mærkelige der findes. Hvorfor er der sikkert en lang og videnskabelig forklaring til, men jeg ved det fra mig selv.

Da vi fik vores søn - uha, ja det vil du slet ikke høre om.

Men en ting er sikkert. Hvis du på nogen måde vil trænge igennem til hende lige nu, skal du appelere til hendes følsomme side.

Fortæl hende at det vil betyde meget for dig at de kommer til vielsen. Hvis det ikke går, er hun fri til at gå tilbage til hospitalet.

Fortæl hende også - at hvis de ikke kommer, så glæder du dig til at dele dine/jeres minder med hende, når det hele bliver mere normalt igen. Invitere hende og hendes familie til en hyggelig middag senere, vis billeder, gem et stykke af bryllupskagen og del med dem.

Tag dig ikke af din søster lige nu. Tænk på dig selv og din kæreste, og så retter det hele sig op hen ad vejen.

Heto

PS: Hvis du fortæller hvor i skal giftes, kan det være det er nogen hungerende zilla'er herinde fra, der vil komme til glo-bryllup.

Sådan noget elsker vi, og det kan da være med til at tage broden af det væreste.

Vi er der selvfølgelig for at lykønske brudeparret, tude snot over alt det smukke der er i at to mennesker der siger ja til hinanden, men også for at støtte dig i de valg du tager.

Redigeret November 9, 2007 af heto

[Guest heto]

Hej igen.

Ja, så har jeg lige være inde og læse i nogle af dine andre besvarelser.

Du elsker jo den mand du skal giftes med. Det er planlagt og vejovervejet kan jeg fornemme.

Tror du ikke bare det er bryllupsnerver???

Det tror jeg.

Hvad med at besøge din søster iaften, nu hvor i aligevel er i jylland.

Tal lidt med hende, dikke-dikke lidt med babyen, gå tideligt hjem, drik et godt glas rødvin (eller 2), tag et langt bad med alt hvad det indebære - gør dig lækker både til din mand men også for din egen skyld.

Hvis dine forældre vil på hospitalet imorgen, så sig klart fra.

Det kan de gøre før de kommer til bryllup. Det er min mening.

Heto

[Guest sysserpigen]

Puhha - hvor jeg føler med dig.. Og så her dagen før hvor du bare burde glæde dig helt vildt.

Tror bestemt bare at det er bryllupsnerver, hvorfor skulle han da pludselig ændre sig. Du elsker ham og han elsker dig, det bliver du simpelthen nødt til at tro på...

Med hensyn til din søster, så kender jeg godt problematikken. 3 måneder efter at vi havde proklameret at vi skal giftes, kom min bror og svigerinde og fortalte de skulle have barn, de har termin dagen før vores bryllup. Det var virkelig en hård en at sluge, efterhånden er jeg indstillet på, at chancen for at min bror ikke kommer til mit bryllup er der, og det er der så ikke noget at gøre ved, det der gør mest ondt er, at jeg ikke rigtig føler at jeg kan glæde mig over min kommende fasterrolle. Men jeg er sikker på når brylluppet er overstået, så skal jeg nok blive rigtig glad for det lille pus, og jeg kan jo håbe på, at hun går et par dage over tid, så når vi det hele.

Tror det vil være en god iden med et langt varmt forkælelses bad, og evt. et glas rødvin. Du skal være klar til i morgen, du har fortjent, ligesom alle andre brudepar, at få en fantastisk dag - så væk med dine negative tanker. Husk på, hvorfor i bestemte jer for at blive gift, hvorfor i elsker hinanden, så er jeg sikker på det nok skal gå.

Stort til dig. Og må du få en fantastisk dag i morgen...

[kejzer 9]

Hej søde

Jeg er sikker på at hvis du tager en lille snak med din kommende mand, så flyver sommerfuglene rundt i maven igen - ikke på grund af tvivl, men af forelskelse

Jeg sender dig de kærligste tanker og jeg glæder mig til at høre om hvordan jeres dejlige dag går i morgen ;)

krammer

[Micsen 0]

Jeg er sikker på det nok skal gå alt sammen imorgen! Tror ikke du skal være så bekymret over dine drømme, vi bliver vel alle sammen nogle gange grebet af angst og tvivl, og især lige til sidst. Jeg vælger at tolke din kærestes ændring i opførelse som et tegn på at du betyder lige så meget for ham som han for dig, og han efter noget tid har indset det. Han har sikkert tænkt at hvis han skulle gøre sig nogle forhåbninger om at "holde på" dig, måtte han hellere stramme sig an, og vise at du betyder alt for ham;)

Mht din søster, er jeg enig i at, med mindre der er decideret familiekrise, ville det være en god ide at tage op til hende, evt. mellem vielsen og festen. Så kan I jo lykønske hinanden Men tror ikke der er nogle herinde der synes du er egoistisk!!

Håber I får en dejlig dag, et fantastisk bryllup og et lykkeligt ægteskab

[marina29 3]

Sig mig, er vi i familie??? Det lyder næsten sådan, for du kunne ligeså have beskrevet min søster og jeg

Min søster har altid gjort alting rigtig, selvom det altid var de forkerte valg hun tog, men fordi hun tog dem, så var de rigtige, hvis du forstår...

Jeg håber inderligt at din familie har lidt situationsfornemmelse, og kan se ud over deres egen næsetip og give jer den dag I fortjener, helt ærligt det manglede bare

Men jeg tror heller ikke du skal undervurdere hvad et bryllup betyder i en familie, eller deres glæde på dine vegne, selvom de lige idag kan være svære at se når alt handler om deres første barnebarn.

I morgen handler det om dig, din kjole, dit ja og din nye mand. Nyd det, for I får kun den ene dag, og det skal nok gå godt

Mht din mand og dine drømme, ja så kender jeg dem godt. De sidste tre måneder op til brylluppet drømte jeg konstant om mine ekskærester, at jeg valgte dem frem for Søren. Jeg begyndte selvfølgelig at overveje om jeg i virkeligheden havde tvivl om brylluppet, vi havde trods alt kun været sammen i 2 år. Men jeg læste et sted at min usikkerhed i mine drømme netop ikke var pga usikkerhed i virkeligheden, nærmere tværtimod Idag er jeg overhovedet ikke i tvivl om at jeg gjorde det rigtige da jeg sagde ja til min Søren, og mine drømmes tvivl var ikke mine egne, nok nærmere en erkendelse af at det var mit livs vigtigste beslutning, og jeg tror det var min måde at sige farvel til ekskæresterne på

[Camilla Brylle 1]

Hej søde!

Ser først dit indlæg nu.. Ved ikke om du når at få det med.

Jeg kan intet sige som de andre ikke har sagt og vil sådan set også bare ønske dig held og lykke med i dag

Her hvor jeg sidder skinner solen og det håber jeg også den gør hos dig.

Prøv at lægge dine nerver og andre følelser end kærlighed bag dig og nyd din dag med din elskede.

Det der skal tages op - kan tages op senere! Men i dag skal glæden sejre

Mange gange tillykke - ha en fantastisk dag!

Mange knus og tanker

Camilla