For meget og for lidt?!

[TEN 0]

Ind i mellem bliver jeg helt i tvivl om jeg overhovedet egner mig til at skulle giftes

Kjolen er enkel, uden slæb og er købt for at blive brugt igen. Jeg vil ikke sidde til højbords. Vi har frabedt os taler og sange da jeg hader at være centrum og hellere vil fest . Vi skal ikke fotograferes da jeg synes det er så "opsat" og slet ikke passer til min person at stå der og smile sødt. Mændene skal ikke have brystbuketter. Jeg kunne ikke drømme om at bruge flere 100 kroner på en buket jeg bare kommer til at sætte mig på . 9 ud af de 10 ting jeg ser der har med bryllup at gøre synes jeg er "alt for meget". Farvevalget er mørkeblå og creme for rød/lyserød/etc. er alt for "sødt" til img. Det irriterer mig at de eneste sko jeg har kunne finde er et par hvide bryllupssko... og så videre... og så videre...

Er der nogen andre der har det sådan???!

Det skal jo endelig ikke tages som en kritik eller noget andet af alle jer der netop er til prinsesse-stilen og "jo-mere-jo-bedre" for vi er jo bare alle hver vores - og gudsketakoglov for det Hvor kedeligt var livet ikke hvis vi alle var ens...

Men det har fået mig til at tænke på:

Hvad er det der gør det til et bryllup?! Har du nogensinde været til et bryllup hvor du bagefter tænkte "dét der manglede for at det var rigtigt"? For jeg er måske lidt bange for at mit dårlige forhold til selviscenesættelse og at være midtpunkt vander det hele lidt ud.

Egentlig kunne jeg bare godt tænke mig at høre lidt meninger om hvad I synes der er "for meget - og for lidt" - hvad der det vigtigste ved dit bryllup!

En smule forvirrede knus fra Nina

[Guest Frøken Linding]

Hej Nina.

Jeg kan et langt stykke hen af vejen godt følge dine tanker omkring brylluper og dilemmaet ved at være midtpunkt en hel dag.

Vi har valgt kirken fra og bliver uhøjtideligt viet i en gårdhave ved feststedet. Min kjole bliver også utraditionel. Endvidere har vi valgt at sidde ved 8 mands borde...vores problem er så bare at vælge hvem vi skal sidde sammen med???

Og så videre og så videre

Jeg syntes meget af det man forbinder med bryllupper er romantisk så man nogle gange er lige ved at kløjs i det. Lyserødt og hjerteballoner m.m. er ikke lige min stil. Jeg vil hellere holde en fest hvor alle morer sig og ikke sidder stive til højbords flere timer i træk og hvor humoren er i højsæde...hellere en sjov leg midt under maden end tante et eller andets kvælende tale om hvor smukt et par vi er!

Min familie er meget traditionsbundet og vi har pølet meget med at få dem til at forstå de valg vi har truffet, men det er vores fest og vores beslutning...ikke at de ikke støtter op om vores valg, men vi har måttet begrunde valgene MEGET nøje af og til.

Hvorfor vælger vi så at blive gift? Joooo, vel i bund og grund fordi det nu engang hører sig til og at jeg nok alligevel inderst inde gerne vil være prinsesse (i en lidt anden facon) for en dag, jeg vil gerne se kæresten stå med borgmesteren...har en eller anden ide om at han ser død smækker ud i sit jakkesæt og funky slips som passer til min funky kjole...endelig en dag hvor man kan få lov til at kysse kæresten og åbenlyst vise sine følelser uden at nogen råber "Ismaand" m.m. :hjerte:

Vi forsøger at få den røde tråd i vores planlægning til at ose af uhøjtidelighed, humor og "kom og drik en øl og fejr dagen med os", men hvad enten vi vil det eller ej, slipper vio nok ikke for at få trukket nogle af traditionerne ned over hovedet på selve dagen?!? :baa:

Lige lidt strøtanker fra mig

KH Rikke

[Guest mor]

Hej Nina

Det kunne lige så godt være mig, som havde skrevet dit indlæg !! Jeg/Vi har det på samme måde - og dog:

Vi skal vies på rådhuset og holder derefter reception/fest for 100 gæster fra kl. 12.30 - ?. Jeg har fået en veninde til at sy en 2-delt (corsage + nederdel) i lækkert silke (gyldne/lilla nuancer). Min kommende mand vil have en lækker skjorte på, men ingen jakke, og vores dejlige piger får syet kjoler som ikke er brudepigeagtige. Jeg skal bare lige ha' en lille "dusk" i hånden - ej heller overdådig buket til mig. Vi skal ikke til fotograf. Vi har skrevet i ínvitationerne (på rim...) at festen er uden sange og taler men med levende musik, så der må danses. Vi laver ikke bordplan og der bliver ta' selv bord, så gæsterne må sætte sig lige nøjagtig hvor de vil.

Bryllupskage bliver erstattet af hjemmebagte småkager, kyskager og lidt lækker chokolade.

Brudevalsen vil jeg gerne erstatte med "noget helt andet" - den mangler jeg lige at forhandle med min elskede.

Bryllupsrejsen bliver 14 dage på Mallorca - og vi får følgeskab af forældre, søskende og børn !!

Inspireret af disse sider, har jeg dog lavet lidt bryllups-monogram-halløj: Monogram som jeg har brugt på vores hjemmelavede invitationer. Jeg har lavet tændstikæsker ligeledes med vores monogram. Jeg har lavet en gæstebog i japansk rispapir/thaipapir som også er dekoreret med monogrammet, og så er jeg i gang med at lave vin-etiketter med monogrammet. Ja, ja, ja - men jeg syntes altså at mit hjemmelavede monogram er SÅ smuk (Kan desværre ikke finde ud af, at indsætte billeder.....)

Jeg er sikker på, at vi får lige nøjagtig det dejlige, uformelle og skønne bryllup som vi begge håber på - og jeg ønsker det samme for jer.

Selvom man ikke er "bryllups-tradionel" er det jo en stor dag, som man ser frem til, og forhåbentlig vil tænke tilbage på, som noget helt specielt.

Mange tanker

Dorthe

[Charp 0]

Ja, jeg har da også været meget i tvivl om jeg var til det med den STORE fest. Jeg kan sagtens genkende mange af dine tanker. Jeg husker med gru sidste gang jeg var i centrum,-nemlig for femten år siden til min konfirmation. Jeg er helt klart heller ikke alt for vildt med at stå midt i blitzlyset.

Men min kæreste vil meget gerne have den store fest, hvor jeg på tidspunkt kraftigt overvejede et lille simpelt bryllup med kun de allernærmeste.

Nu da vi har bestemt os, ja så giver vi den vist hele armen. Selvom jeg heller ikke er til en alt for puttenuttet fest. Men man kan jo holde bryllupper på så mange måder. Vi er nogle af de sidste i vores vennekreds, og ja jeg synes altså at næsten ligegyldigt under hvilken form, så er bryllupper nogle af de bedste fester der findes ;)

Så ska' der være fest, så lad der være fest Og heldigvis så skal vi jo dele rampelyset med vores dejlige mænd

:hjerte: Charlotte

[Guest Cillekat]

Egentlig ville jeg helst være blevet gift i al hemmelighed på rådhuset, kun med mine børn som tilskuere.

Min kæreste ville derimod som udgangspunkt have kirkebryllup og den store traditionelle fest.

Der gik ca 8 måneder med at udveklse meninger, og rigtig enige blev vi vist aldrig.

Jeg er ikke typen der morer mig specielt meget ved hverken formelle eller uformelle fester, i hvert fald ikke hvis det betyder at jeg skal snakke small talk med folk. -Jeg har det bedst hvis jeg har en eller anden rolle (Fx aftenens fotograf) så jeg kan have travlt med noget andet end at være social.

Resultatet af vores meget modsatrettede forventninger blev at jeg sagde at han kunne få den store fest, hvis han selv arrangerede den!

- Og det kunne han altså ikke helt overskue tror jeg, i hvert fald blev det ikke til noget.

Nu er det så blevet til rådhusbryllup, hvor vi spiser frokost med den nærmeste familie og derefter tager med Oslobåden. -Det er familien voldsomt utilfredse med!

Vi besluttede dagen for en måned siden (Det er i overmorgen) og valgte ud fra hvornår den bedste kahyt på båden var ledig OG vi kunne få børnene passet i de 2½ døgn.

Familie og til dels også venner synes AFGJORT det er "for lidt" Faktisk kan det tælles på en hånd hvor mange positive tilbagemeldinger vi har fået.

Men vi kunne alligevel ikke finde en dato de næste 8 måneder hvor begge hold forældre og søskende kunne være med. Og det betyder så at min kærestes bror er i Brazilien på dagen.

Min pointe er at jeg tror man skal tage udgangspunkt i hvad det er man selv har lyst til. (Det er nemmest hvis begge parter ønsker det samme!!!)

Vores familier er sure fordi de ikke får en fest. Dybt egoistisk hvis du spørger mig.

Vi har så lovet dem at vi holder en fest om præcis om et år, og tager kirken med i samme omgang.

-Det bliver så ikke for min skyld... Jeg hader at være i kirke, og festen er jeg som sagt ikke interesseret i... Dvs, jeg kan godt lide at arrangere... bare ikke at være med...

Hvis jeres bryllupsfest bliver dejlig for dig/jer, er det så ikke vigtigere end at stille familie og venner tilfreds?

Cillekat

[karenv 0]

Godmorgen,

Jeg tror nok - faktisk - at familien mener, at vores bryllup bliver "over the top", så det klodser sig...

Og det griner jeg meget af, fordi jeg ved, at vi på ingen måde når i nærheden af at holde en fest, der kan kategoriseres som "over the top"!

Vi bliver 27-28 i alt, skal giftes kl. 11 i en kirke, jeg ikke gider pynte - hvorfor spilde penge på det?, og med brug af salmebøger i stedet for smarte salmehæfter

- det gider jeg heller ikke!

Min kjole er ganske vist helt usædvanligt meget OTT, for den er skræddersyet, skabt til at bruges mange gange - men 9000,-? Det er OTT i min verden!

Gemalen har købt et sand/beige/gråt... - farvet jakkesæt, som han ligeledes vil bruge igen.

Buket? Der er jeg lost, for jeg aner ikke, hvad han kan finde på - men det kan godt blive ganske gevaldigt meget OTT!

Vi holder fest hjemme i voers stue - sofaen og andet ryger ud i en såkaldt havepavillion 3x6 m, indkøbt i Biltema for 600,- Så er den i familien til andre fester.

Alt, vi skal bruge til borde, - stole, service, duge - er lånt. Få dimser er indkøbt til formålet - og pt. det eneste købte, der ikke kan bruges igen, er en kagefigur til 50,-

Mad og kage klarer en gammel kollega. Hun har præsteret at lave en 5 retters italiensk festmiddag til 50 pers. for 7500, - + løn. Det er vist ikke OTT.

Råvarerne var hentet i Italien...

Men, alene tanken om, at vi holder bryllupsfest er OTT i en familie, hvor der ikke har været et kirkebryllup siden mine forældres i ´71.

Go figure.

KarenV

[cryingheart 0]

Hejsa

Hjemme ved os har vi det på samme måde. Vi bliver 27 i alt med os(brudeparret) og vi har arbejdet som en gal på at få det hele til at blive som vi gerne vil, men at vores fest ikke bliver lige som svigermor forventer det, er vi efterhånden klar over, og vi er nået til den der med at vi det er vi ret ligeglade med, jeg tror det gik galt for os allerede da hun mente at hun skulle blande sig om der skulle koteletter på bordet eller oksesteg, som jo efter hendes mening hører sig til bryllup.

Du skal ikke se sådan på at det, at det ødelægger deres fest at I gør det på den måde, jeg vil snarere sige at hvis det ødelægger dagen for dem, så er det deres problem ikke jeres for I har fået det som I vil have det.

Tanker

fra Nethe*der har taget de tradioner vi kan bruge til os og smidt resten ud*

[Camillab 1]

Godmorgen,

Jeg tror nok - faktisk - at familien mener, at vores bryllup bliver "over the top", så det klodser sig...

Og det griner jeg meget af, fordi jeg ved, at vi på ingen måde når i nærheden af at holde en fest, der kan kategoriseres som "over the top"!

Men, alene tanken om, at vi holder bryllupsfest er OTT i en familie, hvor der ikke har været et kirkebryllup siden mine forældres i ´71.

Go figure.

KarenV

Hej Karen og alle jer andre,

Det er sjovt for sådan siger mine forældre også, selvom det bliver ganske nede på jorden, men jeg tror også at de glemmer at følge lidt med tiden og se på hvad der er med i dag, frem for at tænke tilbage på moster odas vielse med onklen for 50 år siden..... :sleepy:

Men til det med at holde brylluppet meget nede på jorden, vil jeg sige at jeg har prøvet 2 bryllupper, hvor det ene var min mosters og det var da bare så kedeligt, fordi de jo næsten ikke engnag ville kysse hinanden - Fordi de ikke vile være midtpunkt - Og det må man altså tage med, efter min mening - at folk kan finde på de ting...Det hører sig bare til!

Ligeledes var der ingen taler.....Bortset far min mor, som elsker at provokere lidt ;-)

Et andet bryllup var det hele bare så Low Life...Nu skal jeg jo passe på hvad jeg siger, ¨men ingen vidste hvad der skulle ske, brudeparret ville ikke rejse sig og sige noget, bryllupskagen var en form for kanelsnegle, salaten var kinakål, isen var 3-farvet UDEN noget til......Det var sgu tamt!!! Undskyld mig, men det er bare min holdning

Selvfølgelig skal det være som mans elv ønsker sin dag, men man skal nok lige have med i tankerne at gæsterne kan finde på en sang og såvidere...

Håber ikke jeg har trådt nogen over tæerne, men jeg havde bare lige de her eksempler hvor jeg som gæst, blev skuffet.

camilla

:hjerte:

[Guest tinaehlert]

Hmmm - godt spoegsmaal...Hvad er det som goer det til et bryllup???

Spurgte min kaereste - og han logiske svar var: BRYDEPARRET :mellow:

Og et eller andet sted har han vel ret....Det det goer det til en bryllupsfest er vel, at det er brudeparrets fest...En fest, som de vil have den.

Og saa igen - jeg inviterer da nogle, jeg hellere saa haelen af.....Af ren pli....Man kan vel raade indenfor visse graenser, hvor man stadig ikke er uforskammet.....

Synes egentlig det er et svaert spoergsmaal.....

For mig haenger det meget sammen med de traditioner, jeg kan forlige mig med, med at vi som et par er i centum og med at dagen er vores....a, det er det, som goer det til bryllup for os....

Og der er da mange traditioner, vi ikke tager os af.....Bordplanen, hvem der foerer op, morgengave etc....Og lyseroedt er heller ikke vores farve....Og hvorfor BOER man vaelge lyseroedt??? Det er en farve, der hoerer sig til en pigebarnedab - og som i andre tilfaelde kun boer vaelges, hvis man synes den passer til....

.o0(Mon jeg vroevler - sidder vist bare og lader tankerne flyde....)

Hyggehejsa

/tina

[Guest Lunez]

Jeg synes også at tingene har en tendens til at udvikle sig. Lidt ligesom en snebold, der ruller sig større og større.

Men jeg skal love for at et bryllup er en udemærket metode til at trække sine egne grænser op

Vi startede med at ville holde et have bryllup, med telte og vielse i vores egen have (meget stor have). Men da det i vores område var umuligt at finde nogen som ville vie os i haven, måtte vi finde en kirke, og da leje af telte/stole mv. ville blive væsentligt dyrere end at holde det ude i byen (og min mor+sviger mor ville sørge for at jeg ville komme til at løbe rundt hele dagen) fandt vi ud af at det eneste sted som var egnet til "vores" fest var en lille gammel bondehus kro som ligge lige i nærheden.

Desværre så er kroen under genopbygning efter en brand. Og da den kro først kunne stå færdig i september blev bryllups datoen rykket fra august til september. Og da kroen ikke kan nå at blive færdig alligevel, så har vi rykket festen til et selskabslokale...... Og sådan fortsætter historien :baa:

Så vi startede med et og er endt med noget helt andet og begge dele er noget som vi kan forliges med. Men at min kæreste viser sig og starte med at ville noget som ikke følger traditionerne og er endt med at være den mest traditionelle, det har godt nok givet mig grå hår og en del parlementering frem og tilbage :vippe:

-Trine

[Guest Rikshaw]

Vi gør rigtig meget ud af planlægningen selvom, vi skal vies borgerligt (håber vi kan få en til at komme og vie os i haven ved feststedet). Vi sparer ikke på nogen udgifter. Vi skal holde festen på Varna Palæet, men gør samtidig meget ud af, at vi gerne vil have en uhøjtidelig fest, selvom rammerne for festen er meget højtidelige. Jeg forklarer mig vist ikke ret godt, men det jeg mener er, at vi er fløjtende ligeglade om gæsterne kommer i cowboybukser og en pæn bluse eller om de kommer i galladress. Vi skaber rammerne, men det vigtigste for os er, at vi og gæsterne får en god fest, der vil blive husket.

Riks

[Guest pusserpien]

For meget -for lidt??.........

Tjah for mit eget vedkommende gælder....jeg har altid (fra helt lille pige af) været meget romantisk anlagt, jeg er typen der elsker når HAN overrasker mig med blomster, en god middag en lille gave "i utide" osv.

Mit drømmebryllup var for mange år siden iscenesat og planlagt (Drømmekjolen købt, hestekareten bestilt,ect.)men pga. gamle fordomme/holdninger i min egen familie, blev brylluppet aflyst.

Vi blev dog gift senere men .....på rådhuset !!, ikke forstået på den måde at der er noget galt med borgerlige vielser, men for MIG var det bare ikke at blive "rigtigt gift"

.....Og skilsmisse blev da osse en realitet.

Nu mange år - og en ny mand - efter, skal jeg så giftes igen, min tilkomne havde oprindelig planlagt at efter hans frieri(som foregik til hans 40 års fødselsdag, foran 45 gæster) skulle der komme en præst ind og vie os ved samme lejlighed, men....

Han gjorde det ikke da han var bange for jeg ville føle mig "snydt" for mit kirkebryllup, (samt at han ikke var HELT sikker på mit JA! )

Jeg får måske ikke det prinsessebryllup som min ex og jeg lagde op til (DET er der bare ikke økonomi til) men jeg får den oplevelse af "at være i centrum" en hel dag.

Og ikke at forglemme........

Jeg får "den mand jeg vil begraves ved siden af"

Hanne

[Nenya 1]

Det eneste der sådan set skal være til et bryllup er et forelsket par, der gerne vil erklære for gud og hver mand at de vil være sammen resten af livet. Så er alt det øvrige vel principielt ligegyldigt? (Synes jeg - men jeg har også prinsessedrømmen)

Jeg synes Jeres bryllup lyder fint nok - det lyder som om I har skåret alle det pussenussede væk og holder Jer til kernen - at I vil fejre, at I har valgt hinanden for resten af livet.

Knus fra mig

[Guest riksen]

Da jeg blev gift i kirke 1. gang var jeg overbevist om, at jeg ville gå skraldgrinende op ad kirkegulvet med min far - ganske rigtigt, da min søn på 4 år råbte så højt han kunne, hvor er du flot mor. Der skulle ikke tages billeder for det var bare slet ikke mig - puha og være i centrum + min eks-mand ikke var/er den mest romantiske person på denne jord. Så var jeg det heller ikke. ( Så var det forresten også mig, der friede på skuddagen for 8 år siden - hvor svaret var jeg måtte være åndsvag, det havde han jo nok ret i) ;)

Men nu hvor jeg skal giftes med universets mest viunderlige mand er det noget helt, helt andet. Han er en romantisk gentleman som godt kan lide traditioner og gøre tingene på den rigtige måde. Så jeg har rigtig meget lyst til at leve min romantiske side ud Det føles nemlig rigtig sådan og jeg er ret sikker på der kommer til, at trille glædestårer på min kind, på vej til min ventende mand.

Det vigtigste må være at dine følelser for din kæreste er der og du bare vil ham og jer. Og at I finder kompromisser i begge har det godt med så i får to skønne dage

Hilsen

Rikke

[Guest JJ]

Hvad det er der gør et bryllup til et godt bryllup?

KÆRLIGHEDEN MELLEM DE TO MENNESKER DER DENNE DAG VÆLGER AT SIGE JA TIL HINANDEN FOR NU OG ALTID :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Længere er den vel ikke?

Mange tankler fra JJ der helt klar er til prinsessebrylluppet ;)

[Pia&Uffe 0]

Jeg synes det er et meget svært spørgsmål.

Vi har snakket MEGET om det herhjemme da jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvad et "rigtigt" bryllup er for mig.

Jeg er typen der er påvirkelig af hvad andre mennesker siger og derfor ændrer mine beslutninger efter det. Dårlig vane som jeg prøver at lægge af mig.

Min kæreste så helst vi bliver viet og så smutter sydpå. Jeg er af den holdning at det er EN gang i livet jeg skal giftes og derfor vil jeg også gerne opleve nogle af de ting der følger med.

Vi er nået fremt til at vi bliver viet i kirken (oprindeligt i haven men det ville præsten ikke og jeg ville ikke have en fra rådhuset). Derefter fest i haven i et telt.

Det bliver bryllup men med plads til at trække vejret. Vi er ikke til det stilfulde hvor man forventer gæsterne gør dit og ikke gør dat. Vores gæster skal have det godt og afslappet. Det skal være sjovt og uhøjtideligt og med plads til det spontane.

Vi bliver viet kl. 13 og sætter os til bords kl. 15. Vi gør det for at komme udenom det traditionelle med suppe, steg og is i forsamlingshuset-måden. Min kæreste stejler når man nævner den type fester.

Så derfor tror jeg, jeg kan konkluderer, at ud fra vores mening er et bryllup bedst, når brudeparret får en dag de drømte om.

Dermed ikke sagt det også er en god fest for gæsterne. Har prøvet at være til bryllup på et lækkert sted i flotte omgivelser der osede af "her er det dyrt". Men for søren hvor var det kedeligt...der var ingen der kunne leve op til den stil der var lagt for dagen, ingen dansede, ingen festede. Alle ventede på at det var legalt at gå i seng. Men brudeparret syntes de havde haft den perfekte breyllupsdag.

Indrømmet så tænke jeg også forkert idet jeg tænker på gæsterne. Det må gerne se ud som om vi har gjort noget ud af det. At det ikke bare er en hvilken som helst fest. At gavens pris lever op til det vi "leverer" i form af lækker mad og skøn fest. Men også at festen bygger på hvem vi er.

Jeg drømmer om slotsbrylluppet, men ved også at det ville blive et flop, da jeg ikke passer ind i et sådan miljø. Jeg er mere til fest og ballade, at mændende kan smide slipset når det strammer, at sange er et tegn på folk der gider os og gider bruge tid på os, at gaver er noget der skal pakkes op foran gæsterne og ikke dagen efter, at man kan nå at snakke med alle, at budgettet giver plads til alle dem vi gerne vil have med og så videre.....

Hot damn en smøre.......SORRY. Der blev vist sat gang i tankerne.

Pia

[TEN 0]

Tak, tøser :bamsekram:

Dejligt at høre jeres meninger og finde ud af at den eneste der går rundt med lidt "bryllups-komplekser" *GGGG*

Jeg er smadder glad for det format vi har valgt med vielse kl 3 (skulle være i kírken fordi jeg kender præsten så godt), hjem til top-lækker buffet hvor vi skal sidde ved runde 8-mands brode og rykke rundt mellem dem i løbet af middagen, bryllupskage til dessert, bruge 1 time på at pakke gaver op mens alle vores venner ankommer - så så live-music og kolde pils kl. 22. Skønt!

Vi har funderet meget over hvordan det kunne gøres bedst og synes virkelig at vi har fundet det vi har det bedst med - og samtidig med at vi kan "servere" en fed fest for vores gæster

Knus fra Nina (der lige har booket kjoleprøvning igen d. 19. april - spændende!)