Op ad kirkegulvet

[Guest tinaehlert]

Siden jeg laeste indlaeggene i gaar om faedre, som kun var faedre paa papiret har mine tanker kredset om, hvem der skal foere MIG op....

Som jeg ogsaa skrev i indlaegget i gaar, har min far sagt nej til at komme til brylluppet (mine foraeldre er skilt).... :baa:

Og saa er det store spoegsmaal: HVEM??? For et eller andet sted er min far den rigtige....

Jo, jeg kan godt gaa selv - men det er ikke rigtigt....Vil gerne gives vaek....

Stedfar: Nope - ka' godt lide ham, men han er altsaa ikke min far.....

Min kommende husbond kan hente mig - hmmmm, virker forkert....Saa hellere gaa selv....

Onkel - maske, ved det ikke..Har, da jeg var yngre, vaeret helt taet paa ham, men er de sieste aar greldet fra hinanden.....

Soester, Mor eller Mormor - alle gode bud, men stadig ike det rigtige....

Jeg tror, jeg stadig haaber og krydser hvad der krydses kan, at min far ombestemmer sig....Min fornuft siger at det ikke er muligt...Men hvad nu hvis...Der er jo ogsaa nogle, der er den heldige vinder i et lotteri....

Og jeg kan ikke helt laegge haabet fra mig - og det er nok det, som goer det saa svaert....

Forvirret - ja, fuldstaendig....

Nogle gode raad???

-Oev, har helt ondt i maven over det....Og jeg har endda vidst det i snart 1.5 aar....Foeler mig fjollet og dum....Ville gerne, jeg kunne vaere ligeglad med min far, men dt er umuligt!!!

/tina

[Guest Lunez]

Jeg har også været i dilemmaet, netop pga. et ikke faderligt forhold til min far.

Forstået på den måde at manden er da meget flink, men han optræder så sjældent i mit liv og kontakter mig kun for at fortælle om sit liv. At jeg ikke ser ham som FAR.

Derfor har jeg besluttet at ham som skal føre mig op af gulvet er en som jeg beundrer og ser op til, netop for alle de ting han er og som min far IKKE er (rar, venlig, givende, trofast, stabil osv.) :heppe: (han er min eks svigerfar, som vi omgåes privat som en moster og onkel).

Min far bliver så heller ikke inviteret med til festen, og får først afvide at vi er blevet gift efter vi er blevet det. For at undgå for meget ballade.

-Trine

[Guest linariis]

Siden jeg laeste indlaeggene i gaar om faedre, som kun var faedre paa papiret har mine tanker kredset om, hvem der skal foere MIG op....

Som jeg ogsaa skrev i indlaegget i gaar, har min far sagt nej til at komme til brylluppet (mine foraeldre er skilt).... :baa:

Og saa er det store spoegsmaal: HVEM??? For et eller andet sted er min far den rigtige....

Jo, jeg kan godt gaa selv - men det er ikke rigtigt....Vil gerne gives vaek....

Stedfar: Nope - ka' godt lide ham, men han er altsaa ikke min far.....

Min kommende husbond kan hente mig - hmmmm, virker forkert....Saa hellere gaa selv....

Onkel - maske, ved det ikke..Har, da jeg var yngre, vaeret helt taet paa ham, men er de sieste aar greldet fra hinanden.....

Soester, Mor eller Mormor - alle gode bud, men stadig ike det rigtige....

Jeg tror, jeg stadig haaber og krydser hvad der krydses kan, at min far ombestemmer sig....Min fornuft siger at det ikke er muligt...Men hvad nu hvis...Der er jo ogsaa nogle, der er den heldige vinder i et lotteri....

Og jeg kan ikke helt laegge haabet fra mig - og det er nok det, som goer det saa svaert....

Forvirret - ja, fuldstaendig....

Nogle gode raad???

-Oev, har helt ondt i maven over det....Og jeg har endda vidst det i snart 1.5 aar....Foeler mig fjollet og dum....Ville gerne, jeg kunne vaere ligeglad med min far, men dt er umuligt!!!

/tina

Forstår godt du er i tvivl. Min Far er død og kan derfor ikke føre mig op. Jeg har valgt at lade min søster gøre det. Hun er derved både brudepige + den fra min familie som "giver mig bort". Min søster blev gift for 3 år side, og da førte jeg hende op og aftalen har hele tiden været, at når min tur kom (hvilket bliver til august) skal hun føre mig op. Vigtigst for den beslutning har været, at den der fører mig op, skal være den i familien som står mig nærmest samt en person jeg føler mig tryg ved.

Held og lykke

Lina

[Guest riksen]

Hej Tina

Bliver trist på dine vegne så du får lige et stort :bamsekram:

Har du spurgt din far, hvad grunden er til, at han ikke vil komme til dit bryllup og følge dig op ad kirkegulvet. Tænkte at hvis du fortalte ham, hvor meget det betyder for dig , at han er der den dag og vil følge dig. Han måske ville overveje det en ekstra gang.

Hilsen

Rikke

[Guest tinaehlert]

Riksen - har snakket med ham....

Der var engang...Nej, da jeg stod for at blive faerdig med uddannelsen spurgte jeg ham, som han ville dukke op paa dagen. JEg foreslog ham at holde reception med familien og at han saa (med ny familie) var de eneste der sukkede op paa skolen....Jeg foreslog ham at holde det et neutralt sted...Jeg foreslog ham ALT!!!!!!!!! men han vil ikke vaere sammen med min mor....Og han ville ikke tage glaeden fra fx min mormor ved til dimmisionen at skulle dele den op....

Jeg tryglede, graed, skaelte og smaeldte og kaldte ham de grimmeste ting.....Har aldrig snakket saadan til ham....Og tro mig, han vidste hvor meget det betoed for mig..Enden paa diskussionen var, at jeg hulkende spurgte ham, om det saa betoed, at han ikke ville foere mig op ad kirkegulvet...(aev, sidder paa en offentlig internetcafe og har taarer i oejnene)...Naa, men han mente jo saa ikke at han ville. Han ville end ikke dukke op til selve vielsen for at foere mig op....

Har snakket med ham flere gange siden da, og svaret har ikke aendret sig...

Faktisk koerte han ind til mig (bor 20 km fra os) den dag - saadan at vi kunne snakke ordentlig...Havde jo bare ringet for at finde ud af om jeg skulle leje forsamlingshus til dimmisionen. Og han forklarede, hvordan han foelte omkring min mor - hvor saaret han har vaeret, hvor vred og - ja, alle mulige negative foelselser....Og hvordan de paavirkede ham endnu og at han ikke ville bide det i sig - end ikke for min skyld...

Og et eller andet sted kan min fornut godt forstaa ham....Men det er altsaa ikke fornuften der taenker lige for tiden.....I hvert fald ikke hvad det angaar....

Traenger til et :bath: lige nu - foeler at jeg lugter af gnu.....Har brugt alt for laenge paa denne cafe i dag....Skulle bare lige kigge...

Maaske der er en lille bitte sandsynlighed for at han kommer - jeg ved at han i hvert fald er gaaet med til at snakke lidt med min mor i tlf.....Mon det betyder noget - jeg ved det ikke, haaber bare helt vildt!!!

Mange knus fra Tina - som snart vil finde noget aftensmad og et bad.....Og som forresten ikke ved hvad dag det er *fnis* (er helt rundt paa gulvet over dagene)

Pas pa jer selv - der er ikke andre der goer det for jer!!!!!

[snotboble 0]

hej Tina.

at han kan få æren af at føre dig op af gulvet har jo i og for sig ikke noget med din mor at gøre... Det er for din og hans skyld..

Hvis han vidste hvor meget det betyder for dig og hvor ked af det du er... tror du så ikke at han kunne ombestemme sig.. nu ved vi jo intet om hvad der er sket imellem dine forældre, men livet er da for kort til at skændes over noget som kan være så smukt.

han behøver jo hverken at sidde i nærheden af din mor eller deltage i festlighederne bagefter hvis han ikke vil.. men de 3 min. det tager at føre dig op af gulvet... det må han da kunne.. for dig hvis ikke andet.

Jeg er HELT sikker på at han vil fortryde det hvis han ikke gør det..

Det er så sørgeligt at skulle spekulere på sådan noget..

[Nenya 1]

Hej!

Jeg har heller ingen kontakt med min far, men jeg tror at jeg går selv efter et par brudepiger.

Du har ikke nogen brødre eller fætre? En mandlig ven, du har kendt hele livet, morfar, farfar?

Jeg håber du finder ud af noget.

Pøj pøj med det hele.

Knus fra Mig

[Guest pusserpien]

Hej Tina

Først et kæmpe :bamsekram: for det trænger du vist til.

Derefter, og nu er det ikke for at fornærme dig, for jeg ved jo ikke hvad der ligger til grund for din fars holdning til din mor, men helt ærligt.....

så synes jeg han er en R** af en far hvis han ikke på DIT LIVS STØRSTE DAG kan se ud over sine egne følelser og bare være FAR!!

Jeg er selv skilt og det var da bestemt heller ikke det sjoveste jeg har oplevet, men har vi været voksne nok til at sætte børn i verden, så må vi også være voksne nok til at glemme vores indbyrdes kampe og bare være der for at glæde vores børn!!

Han behøver jo ikke kun at konversere med din mor den aften, selvfølgelig vil der jo nok blive et problem med bordplanen.....hmmm men mon ikke det var til at løse.

Har du ikke selv nogle børn, eller nogle søskende der har en bette knægt der kan føre dig op???

Håber I finder en løsning.

Mange knus og tanker

Hanne

[Guest 17maj]

HEJSA

Ja det er svært,når tingene ikke lige er som man forventer.

Selv var jeg i den situation at jeg hverken har min mor eller far mere. Vi løse det på flg. måde.:

Fik en 2 af mine venners mindre børn til at gå foran mig ind i kirken, og midt mellem alteret og døren, stod min tilkommende og ventede på mig. Det var en fed oplevelse, da vi kunne have tæt øjenkontakt ligefra døren gik op, og til

jeg mødte ham. Han var totalt færdig, så vi tog lige en lille pause, før vi vendte front mod alteret, og gik optil præsten. Vi sad begge med front til alteret, og ungerne, jo de sad på sprint indtil vi vendte os om, og skulle ud. De var helt bevidst om deres job, de skulle jo følge os ud, og de havde selv fundet ud af at han skulle gå foran mig og søsteren foran min mand.

Blot et lille indput, jeg valgte denne løsning, fordi jeg ikke vidste hvem af mine brødre/søstre jeg skulle vælge. Og in mand havde også et dilemma hvem han skulle vælge som bedstmand, da han heller ikke havde nogle forældre.

Så vi syntes selv at det var en dejlig afslappet og men løsning.

hilsen

17 MAJ

[Guest tinaehlert]

Hmmm - tror loesningen dukker op hen ad vejen...Om ikke andet maa der dukke et tidspunkt op, hvor jeg bliver noedt til at traeffe et valg!!!

Havde vist bare brug for luft.....

Og ja, min far er en r** naar han er som i denne situation...Helt enig - men jeg kan ikke lade vaere med at oenske at han ville aendre sin mening....

Tak for svar - bliver mere og mere afhaengig af jer toeser!!!

Hyggehejsa - er i hoejt humoer i dag!!!!

/tina :song:

PS - Hanne: Nej, har ingen unger og der er heller ike nogle i omgangskredsen...Endnu....Men naar vi kommer hjem, saa skal der arbejdes paa det - er helt skruk *ggg*

[p.nille 0]

Hej med dig!

Ja det er ikke altid nemt, først en stor

:bamsekram:

mine forældre er også skilt, men min far skal føre mig op. Hvis han ikke havde ville eller kunne, tror jeg at min mor skulle følge mig op, hun er en super mor!

håber du finder en løsning

knus fra

p.nille

[Guest nille-pigen]

Hejza!

Har også stået i en lignende situation. Min far har ikke sagt nej til at følge mig op ad kirkegulvet, men det har jeg!!! Grunden til det er at han aldrig rigtigt har været der for mig når det virkeligt gjaldt - og derfor har vi et særdeles anstrengt forhold til hinanden. Jeg har dog valgt at invitere ham med til mit bryllup (ved dog ikke om han kommer), men den der skal følge mig op ad kiregulvet er min stedfar, som jeg virkelig ser op til og beundrer. Han har været alt det som min far ikke har, så derfor var det et naturligt valg for mig. Jeg havde dog også overvejet om det skulle være min lillebror, men synes det skal være en slags faderfigur der følger mig op den dag.

Jeg synes dog ikke der er noget galt i at man benytter sig af andre alternativer: en rigtig god ven, en bror eller en anden man virkelig føler sig knyttet til.

Bare et godt forslag - men følg dit hjerte. Det er det vigtigste.

Held og lykke med det.

Knuser Nille-pigen http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif

[martinique 0]

hej tina

jeg forstår dit dilemma, men hvad med din morfar, han gav din mor væk og kan nok også give sin datters øjesten væk, jeg vil mene han er den næste efter ens far.

gammelnisse

held og lykke

tillykke med brylluppet