Iben og Brians bryllupsfest d.7.6.08

[shiba 1]

Så må det være tid til, at jeg starter min beretning om den absolut mest fantastiske dag nogensinde.

Dagen startede kl 7.30 hvor jeg stod op og gik i bad. Lige da jeg var kommet ud og var hoppet i en af brisnas skjorter, fik jeg kvalme, og startede så ellers med at kaste op nogle gange...hmm...havde jeg nerver....NEJ DA IKKE MIG...hehe... Faktisk synes jeg ikke at jeg var så nervøs. Ikke så nervøs som til eksamener fx, men min krop var ikke heeeelt enig.

Heldigvis gik det over igen og Kl 8 kom min veninde, som skulle sætte hår, makeup og hjælpe mig kjolen. Hun havde franskbrød og wienerbrød med, så det gik vi i gang med...eller rettere hun gjorde, for jeg kunne ikke spise noget. Men i løbet af hele formiddagen lykkedes det mig at spise lidt over et halvt stykke franskbrød med ost, for jeg vidste godt, at det var vigtigt.

kl 8.30 blev Brian kysset farvel og så kørte han ud til sine forældre. 5 minutter senere kom en anden veninde med kjolen. Den havde hængt ovre hos hende, så Brian ikke så den.

Og så gik vi ellers i gang med hår og makeup og hyggede os bare. Pludselig var kl 11.30 og med kun 1 time til jeg skulle være i kirken, var det tid til projekt komme-i-kjole-med-en-tidskrævende-snørresystem. Hun kæmpede en brav kamp omme bag ved mig. Kl 12 kom min mors mand, som var tydelig nervøs. Han er simpelthen så sød. 12.10 kom den fedeste sorte caddilac og parkerede udenfor, og der var søde Maria endelig færdig med snørrene i ryggen. Så et hurtigt kik i spejlet, på med lidt mascara og lidt mere øjenskygge. I med øreringe og på med halskæde, og så afsted.

Kl 12.20 sad jeg i bilen på bagsæddet sammen med min mors mand, og Maria sad foran sammen med chaufføren. Og så kørte vi. Jeg synes tiden var lidt presset, men det var den faktisk ikke, så da vi var kommet ned i byen var der 5 minutter før tid. Og selvom præsten havde sagt at jeg skulle komme til tiden, så ville jeg alligevel ikke komme FØR tid, så vi tog en omgang i byen, inden vi kørte ind til kirken, hvor klokkerne med det samme begyndte at bimle.

Vi fik parkeret, og i det samme kom min mellemste kusine og hendes mand løbende om hjørnet...argh altså hvor træls, men heldigvis var callegen i bilen slået op, så hun kunne ikke rigtig se kjolen. Og jeg var simpelthen så spændt og glad, at intet kunne have fået mig til at få mundvigende nedad.

Ind i våbenhuset, rette skørt, kjole, slør, få overrakt buket og så var vi klar. Jeg var overraskende rolig mens min mors mands knæ dirrede derud af.

Så blev dørene åbnet og ind skulle vi:

slæbet skulle lige rettes og så var det afstedd mod alteret. Jeg holdte lidt igen i Fredes arm. Ville bare nyde turen langsomt, hvorimod han gerne ville derop ad lidt hurtigere, men jeg bestemte farten.

[shiba 1]

JEg så ud på alle de fremmødte og fik hurtigt øjee på søde Mie og søde Anne der stod klar med kamereraerne og store smil. Det var så dejligt at I var der.

[Guest NatKen]

Yeahhh beretning - - mer mer mer mer mer

du er bare såååå smuk wau woman!!!!

[shiba 1]

Efter slæbet var blevet lagt pænt ud, gik turen derop ad. Jeg så kun på gæsterne, og hver gang jeg så en græde, var jeg nødt til at kikke på en ny, for jeg nægtede at se ud gennem et sløret syn med tåre.

Der var også kommet et par stykker fra arbejdet.

På dette billede kan man se hvor store skridt Frede tager...hehe...han var MEGET koncentreret.

Her kan man også se at anne og mie er med.

Edited June 10, 2008 by shiba

[shiba 1]

Jeg var bare så glad, og er simpelthen så glad for, at jeg bare kunne nyde turen. Frede er stadig MEGET koncentreret.

Bagerst til højre kan I se min veninde der har hjulpet mig om morgenen, og selvom hun havde set mig i kjolen, blev hun alligevel rørt da jeg kom ind.

[shiba 1]

Først nu fik jeg set på Brian, som lavede den sødeste Frederik (og joachim). Han kunne slet ikke holde tårerne tilbage, og det var så sødt. Det eneste jeg havde været rigtig bekymret for, var om han ville synes jeg var fin, og DET syntes han. Han sagde flere gange: "Jeg havde slet ikke forstillet mig, at du kunne være SÅ smuk". Åh hvor er han dejlig. Han sad og mimede: "Hvor er du fin" hele tiden, og tørrede den ene tåre efter den anden væk. Og så begyndte jeg også. Frede havde heldigvis en pakke klinex til mig, og så sad vi der og snøftede og tørrede øjne indtil præsten begyndte at tale.

Han lettede stemningen i kirken med det samme ved at sige: "Og lad os starte med at bede....øh...nej det venter vi lige med....lad os synge en sang i stedet". Hele kirken grinede og det var så herligt. Det syntes jeg bare var så uhøjtideligt og godt.

Så sang vi og så blev vi kaldt op til alteret og så satte vi os sammen. Det hele gik hurtigt og jeg kan ikke huske det hele, men vi gjorde det hele rigtigt. Frede var sød til at sørge for at slæbet hele tiden var fint og glattet ud.

Brian blev ved med at kikke på mig og blev ved med at have tåre i øjnene. Ih hvor jeg elsker ham

[shiba 1]

Vi fik lige kysset og så var det tid at gå ud af kirken igen. Frede rettede lige slæbet:

[shiba 1]

Vi er stadig rørte kan man se. Og Frede gør sit arbejde ordentligt med retning af slæb:

[gitte k 0]

Hvor er du smuk...kan godt forstå han lavede en frederik....

Jeg sidder med tåre i øjene og venter på flere billeder og mere beretning..

Gitte K.

[shiba 1]

Brians far græd også...ih hvor var der mange der blev rørte. Mange havde regnet med, at jeg ville komme i en utraditionel hippie brudekjole, da jeg altid har skilt mig meget ud og er blevet kaldt hippie-ibbie, så ikke et øje var tørt, selvom mange ser alvorlige ud her...hehe...

[shiba 1]

[marieheering 0]

Uhh!!! Hvor er du smuk!!

Og sikken en beretning. Jeg sidder også helt og får tårer i øjnene!!

Stort TILLYKKE med den store dag!

Knus

[shiba 1]

De efterfølgende billeder er fra Mie. Tak for det søde.

Da vi kom ud, stod nogle fra mit mavedansehold og var så fine. Vejret var absolut med os, og det var de nok glade for også.

Det var super sødt af dem. Jeg fik en lille pose med øreringe i af dem, som bare er så søde. De blev trææte i armene. Når nogen klappede begyndte de at danse...hyggeligt...

Edited June 10, 2008 by shiba

[shiba 1]

Her et billede af den glade brud der hilser på en af mine kolleger:

[shiba 1]

efter at have hilst på alle, var det tid til at få taget nogle billeder inde i kirken. Så derfor måtte vi vende ryggen til alle og gå ind igen....velvidende, at når vi kom ud igen, ville det være ristid.

[shiba 1]

I ventetiden har Mie fanget dette detaljebillede:

[shiba 1]

Og som spået regnede det ned med ris, så snart vi viste os igen.

[shiba 1]

Dette billede har Mie også taget, og det er super godt. (SE skyggen). Nogle af vores venner kastede med hørfrø i stedet for rid (for fuglenes skyld). De var temmeligt tydelige på slæbet og jeg rystede godt nok mange ris og hørfrø af mig efterfølgende.

[shiba 1]

Jeg nød hvert øjeblik og var bare så glad og lykkelig:

[shiba 1]

Mie fangede også nogle billeder af buketten, som lige passede til mig. Den var lige tilpas i størrelsen og farverne var meget flotte.

[shiba 1]

Og lige et nærbillede af den. Tak til min moster og ældste kusine, som i fællesskab havde bundet den. De har blomsterforretningen "Trillebøren" i Bevtoft, og jeg har kun ros til bukketten, som godt nok havde det varmt resten af dagen, men som alligevel var super smuk.

[shiba 1]

I skal da også lige have et kyssebillede. Vi kunne slet ikke lade være. Er han ikke også bare fin i sit nye jakkesæt?

Edited June 10, 2008 by shiba

[shiba 1]

Brians datter Mia kom hen til os, og jeg satte mig straks ned og snakkede med hende. Det eneste hun sagde var: "Hvornår tager du handskerne af???" Hehe...børn. Hun syntes dog også at vi var fine. Hendes bamse havde også fået fint tøj på.

[shiba 1]

Selvom solen skinnede fra en skyfri himmel (tror jeg nok. Jeg bemærkede i hvert fald ikke hvis der var skyer), så kom der lige en vind, og jeg slogedes lige med mit lange slør et øjeblik:

[shiba 1]

Der skulle være vigelse igen kl 14. (Vores startede kl. 12.30), så præsten havde sagt at vi ca havde en halv time udenfor kirken. Jeg har ingen fornemmelse for om vi overholdt det, men vi blev enige om, at tage afsted til fotografering. Så jeg skulle igen møfles ind i bilen. Se lige hvor galant min dejlige mand er.

Bilen var helt perfekt. Sort og nypudset. Chaufføren var super sød. Han fortalte, at han havde været i gang fra kl 7 om morgenen med at pudse og sørge for, at der ikke var olie osv nogen steder, og havde pyntet den med tyld.

Der var fint plads til både Brian og jeg og vi følte os helt royale, så jeg vinkede løs ligesom dronningen. Callegen var slået ned igen, og alt var helt perfekt.