En ganske god idé

[mrssicilia 24]

Jeg har set Nyhederne her til morgen, og så et indslag om skilmisser i kirken.

Jeg synes faktisk ideen er ganske god: Mange taler godt med deres præst op til vielsen, og måske kan præsten tage broden af den stikkende smerte man føler, når man må erkende, at man ikke har de samme følelser for ens mand eller hustru.

Desuden tiltales jeg af ideen om, at hvad der begynder i kirken, slutter i kirken - kunne være en god idé, at kommunerne lavede noget lignende, så man ved ægteskabets indgåelse også skrev et brev, der beskriver hvordan man vil forholde sig, hvis løfterne om evigt samliv ikke kan holdes alligevel.

Skilsmisser er blevet almindelige, desværre alt for almindelige, så at håbe det bedste, og forvente det værste, kunne måske forhindre de værste sager, som ender med ulykkelige mænd - kvinder og ikke mindst børn.

Det er jo børnene, der betaler den højeste pris, når mor og far går fra hinanden.

Kom med jeres meninger - såvel for som imod.

Kærlige hilsner fra

Rikke Marie

[chelle-1 0]

Nu har jeg jo ikke set indslaget i tv, så måske misforstår jeg noget, men jeg mener, at det er forkert, at vide på forhånd før man bliver gift, at hvis det på et tidspunkt ikke er så sjovt at være gift alligevel, så kan jeg lige få kirkens velsignelse til at blive skilt. Man står jo i kirken foran Gud og lover hinanden evigt troskab, så derfor har jeg lidt svært ved at se, hvordan man så skulle kunne blive skilt i kirken. I mine øjne er der alt for mange der tager det, at blive gift alt for let. (dette er ikke rettet på nogen herindefra, bare sådan generalt). Håber da bare generalt at folk kan blive bedre til at leve sammen, og at folk kan blive bedre til at se på hvordan familien har det bedst i stedet for at det hele tiden er mig mig mig.....

[hesselbjerg 0]

Nu har jeg jo ikke set indslaget i tv, så måske misforstår jeg noget, men jeg mener, at det er forkert, at vide på forhånd før man bliver gift, at hvis det på et tidspunkt ikke er så sjovt at være gift alligevel, så kan jeg lige få kirkens velsignelse til at blive skilt. Man står jo i kirken foran Gud og lover hinanden evigt troskab, så derfor har jeg lidt svært ved at se, hvordan man så skulle kunne blive skilt i kirken. I mine øjne er der alt for mange der tager det, at blive gift alt for let. (dette er ikke rettet på nogen herindefra, bare sådan generalt). Håber da bare generalt at folk kan blive bedre til at leve sammen, og at folk kan blive bedre til at se på hvordan familien har det bedst i stedet for at det hele tiden er mig mig mig.....

Hejsa

Jeg er som udgangspunkt enig.

Jeg er i den situation at min mand har dyrket "en anden interesse" gennem ca 3-4 måneder og løget om det så vandet drev, og derfor skal vi skilles her blot 8 måneder efter vi fik den kirkelige velsignelse.

Det er en ufattelig smertefuld proces at skulle igennem. De der siger, at det er nemt at blive skilt, har ingen anelse om hvad de snakker om! Jeg er sikker på at det at skulle forholde sig til både præst og "velsignelse af skilsmisse" blot vil være endnu en stress-faktor, nu mens det hele stadig er nyt og lettere kaotisk.

Et klart no-go fra min side.

[chelle-1 0]

Nu har jeg jo ikke set indslaget i tv, så måske misforstår jeg noget, men jeg mener, at det er forkert, at vide på forhånd før man bliver gift, at hvis det på et tidspunkt ikke er så sjovt at være gift alligevel, så kan jeg lige få kirkens velsignelse til at blive skilt. Man står jo i kirken foran Gud og lover hinanden evigt troskab, så derfor har jeg lidt svært ved at se, hvordan man så skulle kunne blive skilt i kirken. I mine øjne er der alt for mange der tager det, at blive gift alt for let. (dette er ikke rettet på nogen herindefra, bare sådan generalt). Håber da bare generalt at folk kan blive bedre til at leve sammen, og at folk kan blive bedre til at se på hvordan familien har det bedst i stedet for at det hele tiden er mig mig mig.....

Hejsa

Jeg er som udgangspunkt enig.

Jeg er i den situation at min mand har dyrket "en anden interesse" gennem ca 3-4 måneder og løget om det så vandet drev, og derfor skal vi skilles her blot 8 måneder efter vi fik den kirkelige velsignelse.

Det er en ufattelig smertefuld proces at skulle igennem. De der siger, at det er nemt at blive skilt, har ingen anelse om hvad de snakker om! Jeg er sikker på at det at skulle forholde sig til både præst og "velsignelse af skilsmisse" blot vil være endnu en stress-faktor, nu mens det hele stadig er nyt og lettere kaotisk.

Et klart no-go fra min side.

Et kæmpestort kram til dig fra mig!!!! Tror godt jeg kan sætte mig ind i din smerte. Jeg har været forlovet før, havde hus og det hele, men han kunne heller ikke holde "den" et sted.... Han flyttede direkte op til hende da vi solgte huset.... Men du kommer ud på den anden side igen, selvom man ikke tror det. Jeg håber virkeligt det bedste for dig!!!!!!!!

[mrssicilia 24]

Nu har jeg jo ikke set indslaget i tv, så måske misforstår jeg noget, men jeg mener, at det er forkert, at vide på forhånd før man bliver gift, at hvis det på et tidspunkt ikke er så sjovt at være gift alligevel, så kan jeg lige få kirkens velsignelse til at blive skilt. Man står jo i kirken foran Gud og lover hinanden evigt troskab, så derfor har jeg lidt svært ved at se, hvordan man så skulle kunne blive skilt i kirken. I mine øjne er der alt for mange der tager det, at blive gift alt for let. (dette er ikke rettet på nogen herindefra, bare sådan generalt). Håber da bare generalt at folk kan blive bedre til at leve sammen, og at folk kan blive bedre til at se på hvordan familien har det bedst i stedet for at det hele tiden er mig mig mig.....

Hejsa

Jeg er som udgangspunkt enig.

Jeg er i den situation at min mand har dyrket "en anden interesse" gennem ca 3-4 måneder og løget om det så vandet drev, og derfor skal vi skilles her blot 8 måneder efter vi fik den kirkelige velsignelse.

Det er en ufattelig smertefuld proces at skulle igennem. De der siger, at det er nemt at blive skilt, har ingen anelse om hvad de snakker om! Jeg er sikker på at det at skulle forholde sig til både præst og "velsignelse af skilsmisse" blot vil være endnu en stress-faktor, nu mens det hele stadig er nyt og lettere kaotisk.

Et klart no-go fra min side.

Kæreste Helle,

Kan fuldt ud sætte mig ind i den smerte du føler - og håber virkelig, du kommer ud på den anden side med skindet på næsen.

At din eksmand havde en elskerinde i flere måneder, er simpelthen noget af det mest ydmygende, man kan udsætte et andet menneske for, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i de følelser, der har fået ham til det.

Jeg ved, af egen bitter erfaring, hvor mange følelser man gennemgår, når man erkender over for sig selv, at den mand man elsker, har en anden kvinde - skilsmissen er noget af det mest traumatiserende, man kan gennemgå - egentlig underligt, at man ikke får tilbudt krisehjælp i de situationer!

Min datters far havde sin elskerinde, mens min mor lå for døden på hospitalet! Han sørgede også for, at indoktrinere vores datter til at vende mig ryggen, og lade elskerinden træde i mit sted

Lov mig, kære Helle at dén situation vil du aldrig komme i - det er så hjerteskærende ondt, og man er fuldstændig magtesløs

Nej, du har ret: At skulle forholde sig til en præst i din situation, ville bare være salt i et åbent sår.

Kærlig hilsen

Rikke Marie

[goodbyehansen 2]

Hmmm.... nu ved jeg ikke lige, hvordan det rent praktisk fungerer i dag med skilsmisse.

Men da jeg for en del år siden blev skilt, skulle man til mælding (hedder det ikke sådan ?) inden. Man kunne vælge om det skulle være på amtet (som forestod papirerne for skilsmissen) eller hos en præst.

Hvis man tog imod tilbud fra amtet, så skulle begge være til stede, og hvis det var hos præsten, så kunne man komme enkeltvis.

Vores skilsmisse var ikke nem, og vi havde mange møder i amtet omkring samkvemsret, så jeg orkede ikke at skulle til mødes med ham på amtet, så jeg tog imod tilbudet om præsten.

Det var ikke den præst, der havde viet os, men det betød intet.

Det var en utrolig positiv oplevelse.

Der var kaffe/te og hjemmebag på bordet, og han indledte med at spørge, hvem der havde forlangt skilsmisse, og da jeg svarede, at det havde jeg, så stillede han blot et spørgsmål mere: Er du sikker på, at det er det, du vil ? og det bekræftede jeg, og så talte vi om alt mellem himmel og jord en halv times tid. Kortere måtte et sådant møde nemlig ikke være.

Og så gik skilsmissen glat igennem.

- - -

Jeg kan - set i lyset af mine oplevelser - ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at det er præsten, der opløser ægteskabet.

mvh

goodbyehansen

[missC 4]

Når vi står i kirken og lover troskab - i medgang og modgang - så lover man også at VILLE det. Og for mig er det i høj grad sagens kerne. Der VIL jo komme perioder, som er svære og ret så u-spændende, men hvis man VIL hinanden, så tager man det med og arbejder sig igennem - i fællesskab.

Det er derfor, jeg gerne ville giftes i en kirke. Det enkle spørgsmål: "Vil du..." siger det hele for mig.

Set i lyset af dette er det i mine øjne forkert at aftale en udvej, for så bliver løftets gyldighed mindre.

Når dét så er sagt, så er det da en rigtig god idé at komme ordentlig igennem, hvis det skulle ende sådan - om det er præst, statsamt eller psykolog. Man skylder da hinanden at forsøge at gøre det respektfuldt og så nænsomt som muligt, så begge kan komme om på den anden side med gode følelser for hinanden....

Dorte.