er der noget galt med mig

[Guest frøkenlækkerrøv]

jeg er bare så ked af det... jeg har bare på det sidste mistet glæden til det her bryllup.. jeg kan ikke spise eller sove.. tænker og tænker og tænker... kommer så langt ud og tænker på om det er det rigtige.. og det sårer mig selv så dybt at jeg kan tænke den tanke... jeg elsker min kæreste.. vi har en datter sammen, og mange planer om vores liv sammen... jeg har bare ikke glæden, og tror min kæreste ved det... han virker ikke som han plejer og virker også ked af det.. men på en måde som kun kan forbindes med at han ved jeg har det skidt... og det gør hele situationen værre... det er d. 16/8 brylluppet står, og den sidste uge har bare været slem... og tror heller ikke jeg når at lave det hele, og han udsætter alle ting og jeg kan ikke overskue noget som helst... jeg vil virkelig ønske at der ikke er noget galt med mig, og i kan fortælle mig det... men når jeg er i tvivl om det er det rigtige jeg gør??? det er bare så væmmeligt at gå rundt med i tankerne.. for jeg elsker ham jo... håber på det er stress... håber håber håber.... nå undskyld, men jeg måtte lige læsse af...

[JaneDuedal 0]

Hejsa

Kan trøste dig med at jeg i den seneste uge har haft det nøjagtig ligedan. Jeg synes det hele var træls og synes slet ikke jeg havde sommerfugle i maven. Har haft bøvl med den kommende gemals PA og skullle lige pludselig hjælpe med at planlægge det også. Men ligeså stille er glæden ved at komme igen. Jeg tror det er en fase nogle af os zillaer skal igennem. Håber det hjalp lidt at vide at der er andre i samme situation.

Redigeret July 28, 2008 af JaneDuedal

[ViTo 0]

Det er helt sikkert bryllupsstress, også fordi det hele kommer så tæt på nu.

Havde det selv lidt på samme måde for et år siden. Min mand udskød også hele tiden ting og jeg følte jeg skulle gøre det hele hvis vi skulle nå det.

Men som Jane skriver, så tror jeg det er en fase. Dine sommerfugle skal nok komme.

Knus fra

ViTo, der håber du snart finder bryllupsgnisten igen

[Guest frøkenlækkerrøv]

det er bare dejligt at vide at jeg ikke er alene!!! det hjalp allerede... tusind tak

[minsally 0]

Hej - vi skal også giftes den 16/8 - og ejg har det også til tider ligesom dig. Men inderst inde ved vi, at det er det rigitge, ellers havde vi vel ikke sagt ja dengang han spurgte...?? Der er mange ting at tænke på og holde styr på op til et sådant bryllup, og jeg er helt sikker på, at jeg slet ikke når det hele. Det er mig der har stået for det meste, ringe rundt og aftale alt muligt med alle mulige mennesker om alt muligt, og jeg er ved at være lidt stresset, for 16. august er sgu lige om hjørnet. Når jeg prøver at snakke emd min kære kommende mand om vores store dag, svarer han til tider bare "Ja" eller "Det kan vi godt" eller "Det bestemmer du", og det er skideirriterende. Han er jo ikke ligeglad, men han lader mig bestemme, så jeg får det lige akkurat som jeg vil have det. Det betyder ikke så meget for ham om det er det ene eller det andet, når bare han får mig. Bilder jeg mig selv ind... Men altså , jeg er sikker på, at det bare er sommerfuglene i maven der driller og tanken på, at vi om lidt under tre uger er Fru, er skræmmende, så ejg er sikker på, at det bare er typisk pre-bryllupsstress. Op med humøret:)

Hvor i landet skal I giftes henne? Og hvornår?

- Camilla

[MissPinky 0]

Kender det kun alt for godt..... Jeg har selv lige lavet en tråd om næsten det samme. Min glæde er også forsvundet og kæmper mig igennem de ting der skal være færdige. Jeg har slet ingen gnist til at gå igang med tingene men tvinger alligevel mig selv til det. Når folk spørger til hvordan det går med forberedelserne så må jeg lyve og sige fint fordi jeg ikke er sikker på at de vil forstå min situation...

Håber at vi begge finder glæden og lysten til vores bryllup..

[Guest frøkenlækkerrøv]

Hej - vi skal også giftes den 16/8 - og ejg har det også til tider ligesom dig. Men inderst inde ved vi, at det er det rigitge, ellers havde vi vel ikke sagt ja dengang han spurgte...?? Der er mange ting at tænke på og holde styr på op til et sådant bryllup, og jeg er helt sikker på, at jeg slet ikke når det hele. Det er mig der har stået for det meste, ringe rundt og aftale alt muligt med alle mulige mennesker om alt muligt, og jeg er ved at være lidt stresset, for 16. august er sgu lige om hjørnet. Når jeg prøver at snakke emd min kære kommende mand om vores store dag, svarer han til tider bare "Ja" eller "Det kan vi godt" eller "Det bestemmer du", og det er skideirriterende. Han er jo ikke ligeglad, men han lader mig bestemme, så jeg får det lige akkurat som jeg vil have det. Det betyder ikke så meget for ham om det er det ene eller det andet, når bare han får mig. Bilder jeg mig selv ind... Men altså , jeg er sikker på, at det bare er sommerfuglene i maven der driller og tanken på, at vi om lidt under tre uger er Fru, er skræmmende, så ejg er sikker på, at det bare er typisk pre-bryllupsstress. Op med humøret:)

Hvor i landet skal I giftes henne? Og hvornår?

- Camilla

jeg tror også bare det er fordi at når man skal giftes er det meningen det skal vare resten af livet... tror det også er det der skræmmer mig lidt... ved ikke hvorfor for det er jo ham jeg elsker... hvad hvis jeg ikke kan leve op til det? han falder for en anden? vi ikke kan tåle synet af hinanden... alt der gør at vi så skal skilles?? kan næsten ikke bære tanken... desværre ved jeg ikke hvad fremtiden bringer vores ægteskab, og det er hårdt syntes jeg... skilsmisse pct er høj syntes jeg og jeg bliver lidt bange... selvom jeg ved vi uanset gode eller dårligetider altid arbejder på at få et bedre forhold til hinanden.... nå det var vidst lidt flere tanker der fløj rundt...

vi skal giftes nord for århus i en by der hedder skørring

[Guest Annaaissa]

Jeg tror, at det er helt normalt.

Jeg vil ikke sige, at jeg har været i tvivl i forhold til, om jeg ønsker at være sammen med min kæreste, men mere sådan med alt det bryllups- og ægteskabshalløj. Jeg er kun 25 og nogle gange bliver jeg næsten helt overrasket og tænker, nej gud, jeg kan da slet ikke blive gift endnu, jeg er ikke gammel nok, jeg er ikke voksen nok, hvad er det, jeg har gang i?! Og altså, ja jeg er ung, men der er da mange på min alder, som bliver gift. Og nej, jeg er nok ikke rigtig voksen endnu, men et eller andet sted tvivler jeg på, at jeg nogensinde bliver det ;-) Har snakket lidt med min kæreste om de her mærkelige følelser, og vi er så blevet enige om, at hvis vi bliver alt for kedelige af at blive gift, så bliver vi skilt igen. Altså det regner vi selvfølgelig ikke med, men vi har lavet lidt sjov med det og samtidig nok også bekræftet hinanden i, at vores forhold er større end et ægteskab kan give os papirer på, og at det her er noget, vi er sammen om at gøre og finde ud af. Det hjalp mig og mine nerver lidt

Derudover sidder jeg med et speciale, som jeg skal aflevere på torsdag. Det har godt nok taget lidt af fokus fra brylluppet for mit vedkommende, men også lidt betydet, at jeg ikke kan bruge tid på at planlægge og ordne, så det har jeg måttet overlade til min kæreste den sidste måneds tid (det er svært, når man normalt synes at man skal gøre alting selv, hvis det skal gøres ordentligt!). Det er både godt og skidt. Det gode er nok, at jeg simpelthen ikke har tid til at gå og gruble over ægteskabet, men faktisk kunne jeg godt bruge bare lidt tid til at vænne mig til tanken om, at jeg fra på lørdag er en 'fru' og ikke længere en 'frøken'.

Det korte af det lange er, at jeg tror, det er normalt, at et forestående bryllup sætter gang i en masse tanker og følelser. Og de kan være svære at finde ud af, netop fordi man jo aldrig kender fremtiden. Man har en masse håb og ønsker, men samtidig også en masse frygt og triste statistikker. Jeg er i hvert fald både en drømmer og en realist, og nogle gange kæmper de to sider af mig lidt med hinanden.

Mvh

Anna

[Guest lillo]

Skal også giftes 16. august og har også haft de mærkelige følelser på det sidste. Der var et par uger hvor vi ikki fik gjort noget som helst i forbindelse med brylluppet og jeg var i rigtig dårligt humør. Men i sidste uge så kom vi i gang igen og nu håber jeg bare at glæden kommer tilbage - i hvert fald på selve dagen.

Jeg trøster mig med at når alting er på plads og ordnet så skal vi bare slappe af og nyde dagen. Jeg tror at man stresser i tiden inden brylluppet for at alt skal være i orden på selve dagen og så kan man tillade sig bare nyde det. (håber du forstår hvad jeg mener)

Pøj pøj med det hele

[Mutti46 0]

Hejsa, jeg skal giftes om 5 dage og jeg tænker hele tiden, vil han det her vil jeg det her holder det osv.

hvorfor er jeg ikke nervøs eller stresset. tror alle har det bare på hver deres måde.

Helle

[Posedame 0]

Jeg skal giftes d. 9. august og havde det præcis lige som dig. Det gik bare først op for mig på vores ferie for to uger siden. Så tog jeg en lang god snak med min tilkommende og forklarede ham, hvordan jeg har det, at det ikke handlede om tvivl på vores kærlighed men at jeg bare var helt ulykkelig over ikke at mærke sommerfuglene baske rundt inden i mig. MIn tilkommende var bare så sød og hele den samtale gjorde underværker, så nu er jeg godt i gang med at glæde mig...

Min kæreste var rigtig god til i dagene efter at spørge om jeg glædede mig fx. glæder du dig ikke til at gå op af kirkegulvet og se når jeg får øje på dig osv.

Måske kan du prøve at visualisere dig bestemte situationer... hans tale til dig, synet af brudebuketten osv. Det hjalp i hvert fald for mig :-)

[Guest Pernille §:)]

Hej - vi skal også giftes den 16/8 - og ejg har det også til tider ligesom dig. Men inderst inde ved vi, at det er det rigitge, ellers havde vi vel ikke sagt ja dengang han spurgte...?? Der er mange ting at tænke på og holde styr på op til et sådant bryllup, og jeg er helt sikker på, at jeg slet ikke når det hele. Det er mig der har stået for det meste, ringe rundt og aftale alt muligt med alle mulige mennesker om alt muligt, og jeg er ved at være lidt stresset, for 16. august er sgu lige om hjørnet. Når jeg prøver at snakke emd min kære kommende mand om vores store dag, svarer han til tider bare "Ja" eller "Det kan vi godt" eller "Det bestemmer du", og det er skideirriterende. Han er jo ikke ligeglad, men han lader mig bestemme, så jeg får det lige akkurat som jeg vil have det. Det betyder ikke så meget for ham om det er det ene eller det andet, når bare han får mig. Bilder jeg mig selv ind... Men altså , jeg er sikker på, at det bare er sommerfuglene i maven der driller og tanken på, at vi om lidt under tre uger er Fru, er skræmmende, så ejg er sikker på, at det bare er typisk pre-bryllupsstress. Op med humøret:)

Hvor i landet skal I giftes henne? Og hvornår?

- Camilla

jeg tror også bare det er fordi at når man skal giftes er det meningen det skal vare resten af livet... tror det også er det der skræmmer mig lidt... ved ikke hvorfor for det er jo ham jeg elsker... hvad hvis jeg ikke kan leve op til det? han falder for en anden? vi ikke kan tåle synet af hinanden... alt der gør at vi så skal skilles?? kan næsten ikke bære tanken... desværre ved jeg ikke hvad fremtiden bringer vores ægteskab, og det er hårdt syntes jeg... skilsmisse pct er høj syntes jeg og jeg bliver lidt bange... selvom jeg ved vi uanset gode eller dårligetider altid arbejder på at få et bedre forhold til hinanden.... nå det var vidst lidt flere tanker der fløj rundt...

vi skal giftes nord for århus i en by der hedder skørring

Jeg håber og tror på, at det hele kommer. At love hinanden at leve sammen til døden os skiller er skam skræmmende. Dog vil jeg kort sige, at fortiden kan vi ikke ændre og fremtiden kan vi ikke forudse. Nuet er det eneste, vi kan påvirke. Du elsker ham og han elsker dig. Det er kærlighed og det er nuet. Resten kan du desværre ikke have kontrol over.

Masser af kram er sendt i din retning

Jeg skal giftes d. 9. august og havde det præcis lige som dig. Det gik bare først op for mig på vores ferie for to uger siden. Så tog jeg en lang god snak med min tilkommende og forklarede ham, hvordan jeg har det, at det ikke handlede om tvivl på vores kærlighed men at jeg bare var helt ulykkelig over ikke at mærke sommerfuglene baske rundt inden i mig. MIn tilkommende var bare så sød og hele den samtale gjorde underværker, så nu er jeg godt i gang med at glæde mig...

Min kæreste var rigtig god til i dagene efter at spørge om jeg glædede mig fx. glæder du dig ikke til at gå op af kirkegulvet og se når jeg får øje på dig osv.

Måske kan du prøve at visualisere dig bestemte situationer... hans tale til dig, synet af brudebuketten osv. Det hjalp i hvert fald for mig :-)

Lyder som en god idé, da jeg er sikker på, at det er travlheden og alle de fremtidsmæssige ting, der kan underminerer glæden.

[Guest Fjóla]

Jeg har haft præcis samme periode og det var lige ved at koste mig en sygemelding med stress.

Men jeg blev meget afklaret da det gik op for mig at jeg den 16/8 08 bliver gift med manden i mit liv. (stort punktum)

resten er sekundært,

ok jeg mangler meget selvom der kun er 18 dage til.

men jeg bliver gift, gæsterne får noget at spise, jeg har en kjole, vi har to ringe

Med andre ord jeg er klar

Bordkort, bordpynt, brudebuket og alt muligt andet lort er altså sekundært. Det kan selvfølgelig fuldende ens dag at alt bliver perfekt, men vejret og gæsternes humør osv. kan alligevel ikke styres så hvorfor forsøge.

Jeg siger ja og det er ligesom målet med dagen.

Og så tror jeg på at man skal huske at glæde sig over at ens største problem er alle de manglende ting til brylluppet.

Og ikke et mistet barn eller en tragisk ulykke over en kære, maden på bordet og hvad man ellers kan slås med.

Held og lykke med det hele til jer alle.