Vinnie78

Min far har meldt afbud...

8 indlæg i dette emne

Tja lang historie kort... Mine forældre blev skilt da jeg var 4 år.. Mit forhold til min far har altid været ret besværligt. Han ville ikke komme til min konfirmation pga bordplanen. Det endte dog med at han efter timers tuden i telefonen fra min side kom alligevel. Da jeg blev student hørte jeg intet fra ham, efter at have gjort ham meget opmærksom på alle datoer der betød noget i den forbindelse. Og sådan er der en bunke små og store historier om vores forhold. Efter ikke at have talt med ham i 5 år tog jeg for 4 år siden kontakt til ham igen, da jeg var meget ked af ikke at have kontakt til min halvsøster der på det tidspunkt skulle konfirmeres.

Vi har siden haft et tåleligt forhold, har husket at ringe på fødselsdage og givet julegaver osv.

Pga. alle disse tidligere stridigheder har jeg aldrig rigtig følt at jeg havde en far i ham, forholdet har mest bestået i skuffelser.. Derfor ville jeg også synes at det ville virke helt forkert for mig hvis han skulle følge mig op i kirken. Derfor var gode råd dyre... lagde hjernen godt og grundigt i blød. Og efter overvejelser om at gå selv, morbror og enda min chefs mand ( som jeg har et rigtigt godt forhold til) nåede jeg frem til det der gav den gode mavefornemmelse og var det gode kompromis... troede jeg!

Jeg har nemlig spurgt min bror (eneste helsøskende jeg har) om han ville følge mig op. Og det ville han meget gerne :-)

Ringede så til min far for en uge siden og forklarede ham meget pædagoisk hele situationen og dengang var svaret at når nu det var min bror, var det ok, men han var da skuffet...

I dag ringer han så til mig. Starter med mange historier om hvor skuffet han er over at han ikke skal følge mig op (hvilket jeg slet ikke mener han kan tillade sig at være). Roder voldsomt op i fortidens diskussioner. Og så lidt om traditioner. Og at han er bange for at folk vil snakke om det til brylluppet, hvilket jeg forsikrer ham om at ingen kan finde på! Så lidt afpresning hvorefter han til sidst meddeler mig at han og hans kone ikke kommer!!

Tja hvad siger man så?

Er så færdig med den mand!! Men øv hvor er det irreterende at skulle tage stilling til den slags når man bare gerne vil have en dejlig dag....

Ja så fik jeg også brugt denne side til at få lidt luft :-) Tak for det...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mit svar er man får efter hvad man har ydet. Din far har ikke været der og derfor skal du holde fast i din bror og det maven siger.

Jeg forstår godt du er skuffet over ham, Jeg syntes han burde være taknemlig for at du ønsker at have ham med..

Så stort kram og hold fast i at du intet har gjort forkert..

Kh

Anette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

jeg forstår godt hvordan du har det.. og det er absolut ikke sjovt... Man er så ked/sur/skuffet ja jeg kunne blive ved.

Min biologiske far er alkoholiker og jeg sagde ham fra for 2½ år siden, og må ærligt tilstå at det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. selvfølgelig lige bortset fra min datter og min kommende mand.

Men selv efter jeg har sagt ham fra har jeg været uendelig skuffet over ham siden. Jeg sendte ham et brev i november 2006 hvor jeg skrev hvordn jeg havde det osv osv osv og hvor jeg bedte ham vælge mellem alkohol eller mig og 5 dage efter fik jeg brev om at han lovede højt og helligt at han ikke villle drikke mere og at hvis han ikke selv kunne klare det så ville han arbejde hjælpe ham i form af en minisota kur.

Nårh men jeg fortsatte min kontakt med ham og roste ham højt til skyerne hver gang han fortalte at i dag havde han kun drukket måske 3 øl.og jeg blev mere og mere glad, men tak det skal jeg da lige love for at han fik ødelagt. han begyndte pludselig at drikke mere og mere igen og jeg advarede ham men intet hjalp og jeg prøvede at støtte ham så meget som jeg overhovedet kunne.

Til sidst havde jeg ikke flere kræfter tilbage og måtte derfor sige ham fra. Hvilket har hjulpet mig RIGTIG meget. Jeg går ikke og er bekymret for at jeg bliver skuffet gang på gang og mit temperament er dalet væsenligt...... Jeg var en kælling uden lige før jeg sagde ham fra.

At han så efterfølgende har set mig være højgravid, har set min datter (på afstand) set mig i forbindelse med at min farfar døde og stadig ikke kan se at det er ham den er gal med har da sommetider ribbet op i noget og gjort mig ked. utroligt at alkohol kan være stærkere end blodets bånd.

Og nu da han har hørt (fra min farmor) at vi skal giftes har han udtalt at han ikke vil komme ned til min farmor lørdag fordi han ikke vil se mig. vi skal samles fordi min farmor og farfar ville have haft guldbryllup på lørdag. men må ærligt indrømme at nu er jeg nået så langt at jeg kun kan grine af at HAN siger han ikke vil se MIG, efter som det er MIG der har sagt HAM fra. Men det er vel fordi det gør ondt at se sin datter, svigersøn og barnebarn og vide at han IKKE hverken skal rører eller snakke med vores datter og at han IKKE skal med til brylluppet.

Så hvis du føler for at nu er det altså slut, så sig det til ham en gang for alle og fortæl ham hvorfor.... Det vil gører rigtig rigtig ondt i starten, men med tiden vil du se at du vil få det bedre med dig selv. Det er hårde ord, men taler af erfaring... det har hjulpet mig MEGET... føler med dig... og du er velkommen til at skrive hvis du skal have luftet noget eller bare har lyst til at snakke... min mail er : RebeccaRThomsen@hotmail.com er både på mail og på msn

:thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv du skal da lige ha en kæmpe :thumbsupsmileyanim:

DEt er jo meningen at et bryllup skal være sjovt og dejligt, ikke fyldt med konflikter og slet ikke om noget så essentialt.

DEt er jo din beslutning og det bør han respektere netop fordi han er din far. og ikke melde fra på så barnlig en måde.

håber ikke det kommer til at fylde for meget i din planlægning - lidt kommer det jo desværre nok til

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for krammene :-)

Er heldigvis nået så langt med ham nu at jeg egentlig nok er blevet meget kold. Er sikker på at han mener at det er ham der er blevet trådt over tæerne. Men hans snak om traditioner var bare for meget for mig. Jeg ber ham jo heller ikke om at betale halvdelen af festen og tror bestemt heller ikke han var villig til at ligge 55000 kr på bordet!!! Synes det er for latterligt, men egentlig mere synd for min bror der er opvokset hos vores far og derfor selvfølgelig har et andet forhold til ham. Er nok mere sur på mig selv over at jeg lukkede ham ind igen for 4 år siden, så han bare kunne træde på mig en gang til. Men det sker aldrig mere...

Det kommer ikke til at genere min planlægning yderligere. Har slettet ham af gæstelisten herinde. Gad ikke se deres navne og vupti var der to ledige pladser ved et bord i bordplanen :thumbsupsmileyanim: Dem maglede jeg faktisk for at kunne få det til at passe...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Godt du er nået så lang nu. Men pas på dig selv, at du ikke bliver for kold i resten af dit liv og dine forhold.

:cheerleader3: herfra. Du har bestemt ikke fortjent at have så mange trælse oplevelser med din far. og HAN har bestemt ikke fortjent hverken at komme med på din store dag, give dig væk ELLER at have dig som datter.

Føler med dig :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer