Forventning om graviditet efter bryllup?

[PiaK 3]

Vi er også lige begyndt at forsøge, men har længe fået spørgsmål - først undskyldte vi med brylluppet (hvilket rent faktisk var en reel undskyldning - jeg ville ikke risikere morgenkvamle på DAGEN), men den går jo ligesom ikke længere...

Nu er vi halv-ærlige hvilket vil sige at vi ikke benægter, hvis nogen spørger om vi er gået i gang, men spørger folk mere bredt, så er det mere a la "Nu må vi se, det kunne da være dejligt, men det kommer, når det kommer"

Hilsen Pia - hvis veninde er i gang med at føde lige nu!!!

[Gilmore 4]

Hilsen Pia - hvis veninde er i gang med at føde lige nu!!!

Tillykke med veninden :-)

[Guest Rebeccakbf]

Jeg tror egentlig at ærlighed er det bedste. Ikke at du behøver at komme med en lang udredning, men bare noget i stil med: "Ja, vi ville godt nok også gerne vide hvornår det lykkes for os" eller "Vi vil skam gerne være forældre, men har desværre ikke haft heldet med os endnu"

Men er det ikke liiiiiiiiiiiiiiidt gammeldags at tro at lige efter bryllup kommer babyer? Jo jo, det sker da, men det er vel ikke sådan en forventning folk har?

Helt enig...

Er det problemer i graviditeten eller i det hele taget med at få børn, så TROR jeg, at man kan finde den rette støtte hos dem der er interesserede i at give det. Hav evt. en standardsætning eller to parat.

[sissse 0]

Med fare for at få rigtig mange verbale tæv, prøver jeg alligevel at skrive et par ord...

Jeg VED godt at det er skide hårdt når man ikke kan blive gravid eller bare mister den ene graviditet efter den anden - har selv prøvet det tre gange, altså at miste. Når folk spørger ind til en kommende familieforøgelse er det jo ikke for at være onde, men fordi de er interesseret i jeres planer for fremtiden. Jeg synes, at mange i denne tråd får det vendt til, at det nærmest er et provokerende spørgsmål og det synes jeg er synd. De mennesker der spørger har jo ingen forudsætninger for at vide, at I rent faktisk forsøger at blive gravide. Det ER synd for jer som kæmper med ikke at kunne få børn, men jeg synes faktisk også at det er synd at I bliver sure (eller hvad I vil kalde det) over at folk udviser en generel interesse.

Hvis der spilles med åbne kort, så vil folk også vide, at det er et ømt punkt og så skulle man blive forbavset, hvis der er nogen der kan finde på at træde mere i det.

[Melin79 0]

Med fare for at få rigtig mange verbale tæv, prøver jeg alligevel at skrive et par ord...

Jeg VED godt at det er skide hårdt når man ikke kan blive gravid eller bare mister den ene graviditet efter den anden - har selv prøvet det tre gange, altså at miste. Når folk spørger ind til en kommende familieforøgelse er det jo ikke for at være onde, men fordi de er interesseret i jeres planer for fremtiden. Jeg synes, at mange i denne tråd får det vendt til, at det nærmest er et provokerende spørgsmål og det synes jeg er synd. De mennesker der spørger har jo ingen forudsætninger for at vide, at I rent faktisk forsøger at blive gravide. Det ER synd for jer som kæmper med ikke at kunne få børn, men jeg synes faktisk også at det er synd at I bliver sure (eller hvad I vil kalde det) over at folk udviser en generel interesse.

Hvis der spilles med åbne kort, så vil folk også vide, at det er et ømt punkt og så skulle man blive forbavset, hvis der er nogen der kan finde på at træde mere i det.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der opfatter folk som onde, når de spørger om graviditet/børn. Jeg kan jo retfærdigvis kun svare for mig selv, men jeg tror, at mange opfatter det som et ret personligt emne, og når man så bliver spurgt af gud og hver mand alle steder, så går det for mig over en personlig grænse. Jeg har ikke lyst til at dele den slags med alle mulige, slet ikke med nogle, som jeg stort set ikke kender. Jeg vil selv vælge, hvem jeg fortæller det til, at vi er i gang med at prøve, når det engang sker for os mv. Mange ønsker også at holde det for sig selv i den tid, man prøver at blive gravid og indtil de første 3 måneder er ovre, og det er jo lidt svært, hvis alle og enhver ved, at man har sat gang i 'projekt baby'.

Jeg undrer mig over, hvorfor netop emnet børn er sådan noget, som mange opfatter som et alment emne, man bare kan spørge ind til, ligesom "Hvordan går det på jobbet?"... Når nu man ved, at en del har problemer samt at folk jo nok skal fortælle det, når de er parate til det.

[sissse 0]

Med fare for at få rigtig mange verbale tæv, prøver jeg alligevel at skrive et par ord...

Jeg VED godt at det er skide hårdt når man ikke kan blive gravid eller bare mister den ene graviditet efter den anden - har selv prøvet det tre gange, altså at miste. Når folk spørger ind til en kommende familieforøgelse er det jo ikke for at være onde, men fordi de er interesseret i jeres planer for fremtiden. Jeg synes, at mange i denne tråd får det vendt til, at det nærmest er et provokerende spørgsmål og det synes jeg er synd. De mennesker der spørger har jo ingen forudsætninger for at vide, at I rent faktisk forsøger at blive gravide. Det ER synd for jer som kæmper med ikke at kunne få børn, men jeg synes faktisk også at det er synd at I bliver sure (eller hvad I vil kalde det) over at folk udviser en generel interesse.

Hvis der spilles med åbne kort, så vil folk også vide, at det er et ømt punkt og så skulle man blive forbavset, hvis der er nogen der kan finde på at træde mere i det.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der opfatter folk som onde, når de spørger om graviditet/børn. Jeg kan jo retfærdigvis kun svare for mig selv, men jeg tror, at mange opfatter det som et ret personligt emne, og når man så bliver spurgt af gud og hver mand alle steder, så går det for mig over en personlig grænse. Jeg har ikke lyst til at dele den slags med alle mulige, slet ikke med nogle, som jeg stort set ikke kender. Jeg vil selv vælge, hvem jeg fortæller det til, at vi er i gang med at prøve, når det engang sker for os mv. Mange ønsker også at holde det for sig selv i den tid, man prøver at blive gravid og indtil de første 3 måneder er ovre, og det er jo lidt svært, hvis alle og enhver ved, at man har sat gang i 'projekt baby'.

Jeg undrer mig over, hvorfor netop emnet børn er sådan noget, som mange opfatter som et alment emne, man bare kan spørge ind til, ligesom "Hvordan går det på jobbet?"... Når nu man ved, at en del har problemer samt at folk jo nok skal fortælle det, når de er parate til det.

Nej jeg tror skam heller ikke at folk synes at det er ondskabsfuldt, men der ligger alligevel en lille bitte snert af det - sådan læser jeg svarene i denne tråd, men jeg kan jo tage fejl

Nu hænger indgåelsse af ægteskab og familie rimelig tæt sammen, så det er vel ikke så mærkeligt, at folk er nysgerrige efter at vide, hvilke planer man har. Jeg ser ingen problemer i at holde det for sig selv, hvis man ikke har lyst til at melde rent ud. Man kan bare sige at det er man ikke afklaret om endnu... færdig, slut prut, så er den ikke længere.

Jeg undrer mig over hvor det står, at det er upassende at spørge ind til folks fremtidsplaner. Man kan da ikke tage højde for alle jordens problemer, når man stiller spørgsmål til folk... det kan være et mindst lige så ømt punkt for folk, at blive spurgt om deres job, hvordan deres forældre har det etc.

[bazuka97 1]

Med fare for at få rigtig mange verbale tæv, prøver jeg alligevel at skrive et par ord...

Jeg VED godt at det er skide hårdt når man ikke kan blive gravid eller bare mister den ene graviditet efter den anden - har selv prøvet det tre gange, altså at miste. Når folk spørger ind til en kommende familieforøgelse er det jo ikke for at være onde, men fordi de er interesseret i jeres planer for fremtiden. Jeg synes, at mange i denne tråd får det vendt til, at det nærmest er et provokerende spørgsmål og det synes jeg er synd. De mennesker der spørger har jo ingen forudsætninger for at vide, at I rent faktisk forsøger at blive gravide. Det ER synd for jer som kæmper med ikke at kunne få børn, men jeg synes faktisk også at det er synd at I bliver sure (eller hvad I vil kalde det) over at folk udviser en generel interesse.

Hvis der spilles med åbne kort, så vil folk også vide, at det er et ømt punkt og så skulle man blive forbavset, hvis der er nogen der kan finde på at træde mere i det.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der opfatter folk som onde, når de spørger om graviditet/børn. Jeg kan jo retfærdigvis kun svare for mig selv, men jeg tror, at mange opfatter det som et ret personligt emne, og når man så bliver spurgt af gud og hver mand alle steder, så går det for mig over en personlig grænse. Jeg har ikke lyst til at dele den slags med alle mulige, slet ikke med nogle, som jeg stort set ikke kender. Jeg vil selv vælge, hvem jeg fortæller det til, at vi er i gang med at prøve, når det engang sker for os mv. Mange ønsker også at holde det for sig selv i den tid, man prøver at blive gravid og indtil de første 3 måneder er ovre, og det er jo lidt svært, hvis alle og enhver ved, at man har sat gang i 'projekt baby'.

Jeg undrer mig over, hvorfor netop emnet børn er sådan noget, som mange opfatter som et alment emne, man bare kan spørge ind til, ligesom "Hvordan går det på jobbet?"... Når nu man ved, at en del har problemer samt at folk jo nok skal fortælle det, når de er parate til det.

Nej jeg tror skam heller ikke at folk synes at det er ondskabsfuldt, men der ligger alligevel en lille bitte snert af det - sådan læser jeg svarene i denne tråd, men jeg kan jo tage fejl

Nu hænger indgåelsse af ægteskab og familie rimelig tæt sammen, så det er vel ikke så mærkeligt, at folk er nysgerrige efter at vide, hvilke planer man har. Jeg ser ingen problemer i at holde det for sig selv, hvis man ikke har lyst til at melde rent ud. Man kan bare sige at det er man ikke afklaret om endnu... færdig, slut prut, så er den ikke længere.

Jeg undrer mig over hvor det står, at det er upassende at spørge ind til folks fremtidsplaner. Man kan da ikke tage højde for alle jordens problemer, når man stiller spørgsmål til folk... det kan være et mindst lige så ømt punkt for folk, at blive spurgt om deres job, hvordan deres forældre har det etc.

Det har du helt ret i, vi har alle mange ømme ligtorne i vores liv. Men.... jeg holder selv meget igen med at spørge til netop det hvis folk er lidt længe om at få børn. Det er jo noget som er meget hårdt for mange og hvor stress forværrer chancerne for at det lykkes.

At det så lidt er blevet sådan, fordi man jo heldigvis kan få så meget hjælp i dag, at børn lidt er en bestillingsvare og vi bliver meget rystede hvis ikke de bliver leveret og helst til tiden er så noget andet. Børn er en gave man kan få, ikke noget man kan kræve, og det er svært at forstå.

Men jeg kan godt synes det er lidt ufølsomt, i mit eget tilfælde, hvor vi aldrig har holdt hemligt for nogen, hverken venner kolleger, familie eller naboer at jeg har fået kemoterapi og hvad konsekvenserne af det og min øvrige medicinske behandling KAN være. Så spørger de gud hjælpe mig alligevel om vi ikke snart må begynde at prøve osv. Nu er vi meget afklarede omkring det og nyder alle de børn der er i vores omgangskreds, men det kunne jeg da levende forestille mig at det ikke var alle der er. Så derfor.....er det altså noget jeg ikke spørger ind til ved andre, selv om du har helt ret i at der da sikkert er alt muligt andet der er lige så galt

[PiaK 3]

Hilsen Pia - hvis veninde er i gang med at føde lige nu!!!

Tillykke med veninden :-)

Tak skal du have

[Tinaen 0]

De forventninger kender jeg alt for godt. Oles familie har jo ment at vi skulle lave babyer fra dag 1, men jeg er gammeldags på det punkt og ville ikke have børn før jeg var gift.

Nu er vi så gift og har i fællesskab besluttet at vente lidt endnu, da Ole skal afsted til Afghanistan i februar og han vil helst ikke gå glip af noget som helst i løbet af graviditet og fødsels.

Så nu kommer alle kommentarerne igen - jeg har faktisk fået afvide at jeg er led og kun tænker på mig selv, for det er åbenbart kun min beslutning.

Min egen familie kan derimod godt forstå os, selvom de da gerne snart så nogle børn fra os.

Jeg synes det er så synd, når man har problemer med at få børn, for mange ser det jo som det mest naturlige i verden. Hvis det ofte er de samme personer der presser jeg, synes jeg i skal fortælle dem, at du faktisk lige har været gravid med desværre aborterede igen - så er jeg sikker på du får lidt ro, for sådan en meldning kan folk ikke forholde sig til lige med det samme, når de presser for noget andet.

Håber i snart for held med babyprojektet

[sissse 0]

Med fare for at få rigtig mange verbale tæv, prøver jeg alligevel at skrive et par ord...

Jeg VED godt at det er skide hårdt når man ikke kan blive gravid eller bare mister den ene graviditet efter den anden - har selv prøvet det tre gange, altså at miste. Når folk spørger ind til en kommende familieforøgelse er det jo ikke for at være onde, men fordi de er interesseret i jeres planer for fremtiden. Jeg synes, at mange i denne tråd får det vendt til, at det nærmest er et provokerende spørgsmål og det synes jeg er synd. De mennesker der spørger har jo ingen forudsætninger for at vide, at I rent faktisk forsøger at blive gravide. Det ER synd for jer som kæmper med ikke at kunne få børn, men jeg synes faktisk også at det er synd at I bliver sure (eller hvad I vil kalde det) over at folk udviser en generel interesse.

Hvis der spilles med åbne kort, så vil folk også vide, at det er et ømt punkt og så skulle man blive forbavset, hvis der er nogen der kan finde på at træde mere i det.

Jeg tror ikke, at der er nogen, der opfatter folk som onde, når de spørger om graviditet/børn. Jeg kan jo retfærdigvis kun svare for mig selv, men jeg tror, at mange opfatter det som et ret personligt emne, og når man så bliver spurgt af gud og hver mand alle steder, så går det for mig over en personlig grænse. Jeg har ikke lyst til at dele den slags med alle mulige, slet ikke med nogle, som jeg stort set ikke kender. Jeg vil selv vælge, hvem jeg fortæller det til, at vi er i gang med at prøve, når det engang sker for os mv. Mange ønsker også at holde det for sig selv i den tid, man prøver at blive gravid og indtil de første 3 måneder er ovre, og det er jo lidt svært, hvis alle og enhver ved, at man har sat gang i 'projekt baby'.

Jeg undrer mig over, hvorfor netop emnet børn er sådan noget, som mange opfatter som et alment emne, man bare kan spørge ind til, ligesom "Hvordan går det på jobbet?"... Når nu man ved, at en del har problemer samt at folk jo nok skal fortælle det, når de er parate til det.

Nej jeg tror skam heller ikke at folk synes at det er ondskabsfuldt, men der ligger alligevel en lille bitte snert af det - sådan læser jeg svarene i denne tråd, men jeg kan jo tage fejl

Nu hænger indgåelsse af ægteskab og familie rimelig tæt sammen, så det er vel ikke så mærkeligt, at folk er nysgerrige efter at vide, hvilke planer man har. Jeg ser ingen problemer i at holde det for sig selv, hvis man ikke har lyst til at melde rent ud. Man kan bare sige at det er man ikke afklaret om endnu... færdig, slut prut, så er den ikke længere.

Jeg undrer mig over hvor det står, at det er upassende at spørge ind til folks fremtidsplaner. Man kan da ikke tage højde for alle jordens problemer, når man stiller spørgsmål til folk... det kan være et mindst lige så ømt punkt for folk, at blive spurgt om deres job, hvordan deres forældre har det etc.

Det har du helt ret i, vi har alle mange ømme ligtorne i vores liv. Men.... jeg holder selv meget igen med at spørge til netop det hvis folk er lidt længe om at få børn. Det er jo noget som er meget hårdt for mange og hvor stress forværrer chancerne for at det lykkes.

At det så lidt er blevet sådan, fordi man jo heldigvis kan få så meget hjælp i dag, at børn lidt er en bestillingsvare og vi bliver meget rystede hvis ikke de bliver leveret og helst til tiden er så noget andet. Børn er en gave man kan få, ikke noget man kan kræve, og det er svært at forstå.

Men jeg kan godt synes det er lidt ufølsomt, i mit eget tilfælde, hvor vi aldrig har holdt hemligt for nogen, hverken venner kolleger, familie eller naboer at jeg har fået kemoterapi og hvad konsekvenserne af det og min øvrige medicinske behandling KAN være. Så spørger de gud hjælpe mig alligevel om vi ikke snart må begynde at prøve osv. Nu er vi meget afklarede omkring det og nyder alle de børn der er i vores omgangskreds, men det kunne jeg da levende forestille mig at det ikke var alle der er. Så derfor.....er det altså noget jeg ikke spørger ind til ved andre, selv om du har helt ret i at der da sikkert er alt muligt andet der er lige så galt

Jeg kan sagtens forstå at du har det sådan - og det er da også vildt mærkeligt at folk spørger... Jeg håber det bedste for jer!

[Sabine 0]

Jeg synes ikke, der er grund til at blive ked, irritabel eller lige frem rasende, hvis andre spørger en om ens graviditetsplaner.

Det er da ganske naturligt, at folks tanker går i den retning. Når de spørger, er der lutter kærlighed bag og intet forsøg på at skade den, de spørger.

At man selv går og er dybt frustreret, ked osv. osv., ja det er ens egen pine, hvis ikke man vil fortælle omgivelserne om den.

Det eneste der sker, hvis man åbner op omkring det er, at man får støtte fra flere mennesker..og det er vel ikke så slemt.

[prinsesse 0]

Jeg kender desværre også til denne problemstilling.

Vi blev gift for 2½ år siden, og har ihærdigt forsøgt at blive gravid lige siden brylluppet, desværre uden held. Vi har nu været igang med fertilitetsbehandling i ½ år, men endnu har der ikke været gevinst.

Det har aldrig været en hemmelighed at jeg elsker babyer, og derfor har folk nok også forventet at vi fik børn med det samme. I halvdelen af de små sedler vi fik til brylluppet og først måtte læse året efter havde folk nævnt at vi nok allerede havde fået et barn.

Vi har valgt at kun meget få (min søster og hendes kæreste, mit arbejde og min mands chef) ved noget, fordi vi synes det er privat, og ikke ønsker at folk og især familie skal snage omkring projekt baby. Dermed synes jeg ikke at det er et tabu emne, for jeg ved at der er en del der er meget åbne omkring det.

Desuden ved vi at hvis vi fortæller om det til familien, vil det blive nævnt på facebook af en i familien, og alle i pågældenes omgangskreds vil få det at vide, og det ønsker vi ikke. Vi er ikke engang sikre på at familien får det at vide på et senere tidspunkt.

Når folk spørger får de derfor næsten altid svar som:

- vi har simpelthen så travlt lige nu, at det ikke passer ind

- vi er i fuld gang med karrieren

- vi har ikke travlt

- det kommer når det kommer

Jeg ved godt at mange spørger af almindelig nysgerrighed og ikke mener noget ondt med det, men det ændrer ikke ved at når den samme person igen og igen har spurgt og fået det samme svar, at det begynder at blive opfattet som snagende og temmelig irriterende. Man skifter nok ikke mening fra måned til måned.

Jeg synes også at der er forskel på hvordan man bliver spurgt, og vores svar afhænger meget af hvordan vedkommende spørger.

Det er utrolig hårdt at gå igennem fertilitetsbehandling, og at I tilmed har mistet fostre kan jeg slet ikke forholde mig til. Det må gøre så ubeskriveligt ondt. Så find ud af hvad I gerne vil. Hvis I vil være åbne omkring det, vil I sikkert få lidt ro på den front, men hvis I ikke ønsker det, så bagataliser det. Efter 2 år, er folk begyndt at stoppe med at spørge os hele tiden, og det er rart ikke at få spørgsmålet hver anden uge.

de får det alligevel først at vide når jeg er 3 måneder henne.

Jeg håber I snart har heldet med jer, og at I får lidt ro for alle spørgsmålene.

[Baadsgaardgirl 0]

Uhh ja.. Det store baby spørgsmål...

Jeg er ved at læse til pædagog så når vi blir gift (om 39 dage !!!!!!) er jeg i gang med udd. hvilket vi har brugt som "undskyldning"..

Kæresten er 3 år ældre end mig (dvs. han er 25) har fast arbejde, har prøvet flere forskellige jobs, stillinger, vi har hus, 2 biler, hund osv... Så nu er han ved at være klar...

Vi har prøvet forskellige løsningsideer hvor vi kunne begynde at prøve mens jeg stadig var i skole men er kommet til den beslutning at jeg gerne vil være færdig og tage eksamen med den klasse jeg går i nu...

Så det gør ligesom at der ikke er andre muligheder med mindre vi kan være sikre på at ramme hole-in-one første gang...

Og det er man jo aldrig....

Men elsker børn og vil gerne have mange børn så går nok i gang på dimissionsdagen..