Guest IdaEmilie

Ida og Mads 15. maj 2010

31 indlæg i dette emne

Indledning

Så vil jeg endelig begynde på beretningen fra vores bryllup d. 15. maj. Dagen blev helt perfekt, og vi ville ikke ændre en eneste ting. Det var en dag fyldt med glæde, betænksomhed og kærlighed, ikke mindst fra vores omgivelser. Jeg vil forsøge at beskrive dagen bedst muligt i tekst og billeder, selvom det kan være svært at få det hele med. - Hovedet summer stadigvæk af indtryk her to uger senere :-)

Vejret – Et kapitel for sig

Jo længere hen på ugen vi kom, jo værre vejr lovede dmi. Ikke just en bruds drøm, når man har planlagt udendørs reception i telte og drømmer om at blive fotograferet udenfor! Derfor kan jeg fuldstændig ærligt sige, at der slet ikke var tid eller plads til sommerfugle i maven – jeg var fuldt optaget af at forbande vejret langt væk, og prøve at få løst denne udfordring på bedst mulige vis.

Optakt

Ugen op til brylluppet var rigtig travl, med mange ting som skulle laves, købes, hentes og bringes. Alt i alt kunne vi vist godt have været i lidt bedre tid med meget af det ;-) Onsdag var heldigvis sidste arbejdsdag, da vi havde fri torsdag og fredag pga. Kristi himmelfartsdag. Da jeg fik fri onsdag skyndte jeg mig ind til byen, hvor der ventede mig 3 timers luksus forkælelse på kosmetologskolen. Først fik jeg en helkropsmassage, derefter en ansigtsbehandling og fransk mani- og pedicure. Ren luksus! Det var fantastisk at slappe fuldstændig af i tre timer, og det var lige hvad jeg trængte til. Bagefter var der straks fuld knald på igen, da jeg på vejen hjem skulle afhente vores 54 flasker flasker asti.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Torsdag

Fra morgenstunden kørte jeg i Bilka for at hente roserne, som var bestilt hjem til vores borddekorationer. Det havde været lidt en kamp at vælge leverandør af blomster, da alle forretninger var meget tvivlende mht. om de nu kunne skaffe roser i de rigtige nuancer. Bilka havde dog været yderst samarbejdsvillige, og da indkøbsafdelingen lovede at skaffe to spande svagt rosa roser, faldt mit valg på dem. - Men derfor var jeg nu alligevel meget spændt på, om blomsterne nu ville leve op til forventningerne. De var helt perfekte! 100 roser med store hoveder i en flot, støvet rosa, 80 hvide roser og 60 roser i en lysrosa. Der var mange flere, end jeg skulle bruge, da de havde bestilt rigeligt, så jeg havde noget at vælge imellem. Jeg endte dog med at tage dem alle sammen, det kunne jo ikke skade at have lidt ekstra. Pris: 460 kr. De varmeste anbefalinger til Bilkas blomsterafdeling!

post-39424-1275081163.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Torsdag formiddag hentede vi nøglerne til forsamlingshuset, og vores hjælpere var hurtigt på pletten. Mændene gik i gang med at slå telte op udenfor, mens kvinderne gik i gang med at stille borde og stole op indenfor og dække bord. Vi havde ikke lagt nogen fast plan for bordopstillingen, da det kom an på, præcis hvor meget plads der var i lokalet. Heldigvis viste min ide sig at passe fint, og det gik derfor hurtigt med at få tingene på plads. Derefter kom turen til borddækningen, hvor min oprindelige idé var servietter som var foldet til en lomme. Denne foldning viste sig dog at være sværere end forventet, og resultatet ikke ret flot, vores tykke, stivede stofservietter var i hvert fald ikke egnede til det. Derfor foldede jeg lige en serviet ganske enkelt et par gange til 1/3 del af serviettens bredde, og prøvede den sammen med resten af opdækningen. Det var fint og enkelt, og så blev det sådan. Til sidst blev borddekorationerne lavet, og de overskydende roser blev brugt i vaser på gavebordet, bordet med gæstebogen og i vindueskarmene. Om aftenen havde vi alle hjælperne til aftensmad, det var rigtig hyggeligt. Senere kom en kammerat på uanmeldt besøg, og det endte med at være ret sent, inden de gik. Vi øvede brudevalsen en sidste gang (så det blev til sølle 2 gange i alt!) og gik i seng. - Sidste gang vi skulle sove sammen som kærester :-)

post-39424-1275081514.jpg

post-39424-1275081524.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fredag

Fredag bestod af et hav af praktiske gøremål, og jeg har svært ved at holde styr på, hvad dagen egentlig gik med. Desværre fik jeg heller ikke taget et eneste billede i løbet af dagen. Vi hentede fadøl, ryddede op i forsamlingshuset, så det var klar til om lørdagen, lukkede kokkene og dj's ind i forsamlingshuset, lavede oversigt over bordene, hentede min far i Aalborg lufthavn, Mads' lillebror blev hentet i Billund lufthavn (han er guide i Tyrkiet og var hjemme på 48 timers orlov) og spiste alle sammen aftensmad ude hos Mads' forældre. Det var hyggeligt sådan at varme op til brylluppet i fællesskab :-)

Bagefter tog vi op i forsamlingshuset, for lige at aflevere de sidste ting og tjekke, at alting var klar til dagen efter. Her stødte også min veninde Mie, som skulle sove hjemme hos mig, til. Vi tog hjem, hvor der ventede lidt yderligere opgaver. Dels skulle vi færdiggøre de sidste 25 risposer, det ordnede Mie. Imens malede jeg på to gamle vinylplader, som vi havde en ide om at bruge til fotograferingen dagen efter. Så skulle vi øve os i at få mig i kjolen, så vi begge ville være i træning til dagen efter. Det gik fint, og da Mie så hele looket, kunne hun også bedre vejlede mig mht. om det nu skulle være hår med bølge, om brochen på bæltet skulle på eller ej osv. Derefter kunne vi endelig slappe lidt af, så vi satte os i sofaen med et par smoothies og slappede af, mens jeg fik skrevet de sidste par beskeder til mine datosøstre på bk ;-) Kl. 24 gik vi i seng, men selvom jeg egentlig var ret rolig, kunne jeg slet ikke sove, og lå i laaaang tid og vendte og drejede mig.

Der er lige et enkelt billede, hvor vi har fået mig i kjolen, klippet båndet til osv.

post-39424-1275082056.jpg

Redigeret af IdaEmilie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Lørdag d. 15. maj 2010

Vi havde aftalt at stå op kl. 7, men jeg vågnede allerede kl. 6 og kunne umuligt falde i søvn igen! Så jeg stod op og gik i bad og fik givet kroppen den helt store overhaling. Derefter vækkede jeg Mie, og mens hun gik i bad, gik Sofus og jeg morgentur. Først var vi i forsamlingshuset, hvor jeg stillede marengsbuffeten op, for at vise serveringspersonalet, hvordan den skulle stå. Derefter var vi forbi kirken, hvor vi afleverede kurven med risposer. Da vi kom hjem, spiste vi morgenmad sammen med Mie, inden vi pludselig fik travlt med at komme ud af døren for at være hos Salon Hairroom kl. 9.

post-39424-1275082230.jpg

post-39424-1275082882.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Oppe på kirkegården var der også kommet buketter til Mads' bedsteforældres gravsteder, som viste sig at matche brudebuketten. Det var lidt sødt, at også de blev pyntet op til dagen, da mange af familiemedlemmerne sikkert ville slå et smut forbi på vej til eller fra kirken.

Og her kommer lige et morgenmadsbillede, som Mie helt sikkert ikke vil sætte pris på at få lagt ud til offentligt skue ;-) Men det er det eneste, jeg har, og vi havde det nu så hyggeligt... :-)

post-39424-1275083273.jpg

post-39424-1275083283.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ude hos Salon Hairroom gik Tanja straks i gang med at føntørre mit hår og krølle det forrreste for at skabe den ønskede bølge. Mie sad i stolen ved siden af og lagde make up, og der blev hyggesnakket på kryds og tværs. Tanja havde lidt make up tips i ærmet til Mie, og endte endda med at forære hende et produkt. Hun serverede vindruer for os, og det var generelt bare rigtig hyggeligt. Imens blev der arbejdet intensivt med mit hår, og jeg synes hurtigt, man begyndte at kunne se frisuren tage form. Vi blev enige om ikke at bruge en valk i knolden, af frygt for at regn og slør skulle rykke så meget i knolden, at valken ville blive synlig. Derfor blev knolden ikke kæmpestor, men den holdt sig til gengæld rimelig pæn og glat hele dagen (med undtagelse af et enkelt drama, mere om det senere!), på trods af at noget af mit hår var lige det korteste.

post-39424-1275084097.jpg

post-39424-1275084152.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det endelige resultat!

Jeg var rigtig glad for mit valg af bølgen i det forreste hår, og især alle de kvindelige gæster faldt også i svime over den :-) Den var lige tilpas glamourøs til mig!

Mht. make up havde jeg bedt om markerede øjne, men uden at det skulle være for voldsomt. Vigtigst af alt var, at det klædte mig og passede til det samlede look. Vi brugte en blommefarvet øjenskygge, som var lige tilpas mørk uden at være for voldsom.

post-39424-1275084569.jpg

post-39424-1275084682.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mens vi havde været ved frisøren, havde Mads været forbi for at aflevere min brudebuket, så den stod og ventede på mig på spisebordet, da vi kom hjem. Ihh, hvr var den fin! Mads' afslørede bagefter, at han havde været ret spændt på den, ikke mindst og blomsterbinderen nu kunne lave den komplicerede buket ordentligt, men den levede til fulde op til forventningen! Den er syet sammen af bladene fra uudsprungne liljer, som til sammen danner en kæmpe blomst. Duften var fantastisk! Buketten tiltrak sig meget opmærksomhed hele dagen igennem, folk var både nysgerrige og vilde med det anderledes design.

På vej hjem købte vi sandwich fra Fandanko. Jeg havde ikke den store appetit, men fik alligevel spist det meste af den. De er også så lækre, at det er svært at modstå :-)

Da vi var færdige med at spise kl. ca. 12.30, var det jo sådan set tid til at begynde at trække i kjolen. Men: Et kig i spejlet afslørede, at sløret allerede havde fået det lidt korte hår til at løsrive sig fra knoldens bund, så det nu hang og strittede! Jeg greb telefonen og ringede til Tanja, som jeg heldigvis nåede at fange, inden hun forlod salonen! Jeg fik lov til at komme forbi til en redningsaktion, og sprang ind i bilen og kørte de 2 km ud til hende. Mie har bagefter sagt, at hun var vildt imponeret over min ro i situationen. - Ingen hysterisk bridezilla her! Men det var virkelig også kun fordi, jeg var heldig at fange hende, ellers var jeg gået i panik! Tanja fæstnede håret med lidt ekstra hårnåle og gav det en gang "hattelak", hentet ned fra loftet, efter vi havde lagt røret på. Det løste problemet, og håret blev hvor det skulle resten af dagen.

post-39424-1275085409.jpg

post-39424-1275085419.jpg

Redigeret af IdaEmilie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg kom tilbage, var det absolut tid til at få mig i kjolen. Det gik glat, da vi jo havde afprøvet teknikken dagen før. (Og ja, der var tale om en teknik, da Mie er ca. 152 cm høj, og jeg 172 cm. Og kjolen skulle altså over hovedet!) Jeg kom også i skoene, smykkerne, fik båndet om livet og pakket min clutch. Så var jeg klar til afgang! Mies kæreste Thomas kom for at hente hende, og omtrent samtidig kom min mor, stedfar, far, lillebror og gudmor, som var ankommet fra København. Det var rart lige at se dem inden kirken, jeg synes, det tog det værste af de nerver, som var begyndt at røre på sig. Hele morgenen havde jeg ellers været overraskende rolig, især i betragtning af den urolige nat. Men nerverne var lang tid om at indfinde sig, først da jeg kom i kjolen, begyndte det at gå op for mig, at det virkelig var idag! Min far blev hos mig, mens de andre kørte i forvejen til kirken.

Her er jeg ved at være klar til afgang. Maven var begyndt at køre rundt på dette tidspunkt...

post-39424-1275085940.jpg

Redigeret af IdaEmilie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så kom du i gang med den længe ventede beretning :thumbsupsmileyanim::balloons:

Hvor er du smuk med bølgen i håret - det ser virkelig flot ud. Og jeg kan godt lide den lille detajle, at der selvfølgelig blev brugt en af jeres servietter med monogram til frokosten ;)

Glæder mig til at læse mere :blink:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:o

Hvor er du fin! Skønt hår med bølgen :iloveyou:

Tusind tak :-) Jeg er også meget tilfreds med, at jeg endte med at vælge bølgen.

mere mere mere :cheerleader3:

Det er på vej :-) Jeg skulle gerne få alle billederne på cd fra fotografen imorggen, så jeg kan få uploaded dem.

YAY!!! Beretning fra Ida... Nu har jeg jo set de fleste af dine billeder, men jeg glæder mig meget til at læse om hele jeres dag... Og se alle de smukke billeder...

Til de andre zillas... I KAN GODT GLÆDE JER :cheerleader3: :cheerleader3:

Hvor er du sød Nina :-) Det var SÅ hyggeligt at møde dig! Cd'en fra fotografen skulle gerne være på trapperne, så jeg nemt kan komme til at fortsætte.

Så kom du i gang med den længe ventede beretning :):(

Hvor er du smuk med bølgen i håret - det ser virkelig flot ud. Og jeg kan godt lide den lille detajle, at der selvfølgelig blev brugt en af jeres servietter med monogram til frokosten ;)

Glæder mig til at læse mere :heart:

Tak :-)

Jep, de servietter som var blevet forkastet til receptionen blev da lige brugt derhjemme ;-)

Ih, hvor er det dejligt at komme herind og se, du er startet op på beretningen - den er ventet og jeg sluger hvert et ord og billede med smil på læben :heart: Der er mange ting, jeg kunne kommentere på, men nu vil jeg bare skrive; hvor ser du altså smuk ud!

Taaaaak :-) Dejligt at høre, at du sætter pris på det!

MERE MERE MERE!!! :(:cheerleader3:

Det er en skøn beretning so far og jeg labber det i mig :thumbsupsmileyanim:

Kan jo kun sige præcis det samme til dig som til Pilgrim!

Dejligt at læse din beretning, IdaEmilie :cheerleader3: :cheerleader3:

Mer Mer Mer!!!

Jeg glæder mig også til at fortsætte! - Selvom jeg lige nu nyder igen at have tid til andet end bryllup.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hold da op! Denne beretning har jeg slet ikke set! Men jeg havde vist også liiiidt meget at lave op til mit eget bryllup, så var ikke så meget på BK, som jeg gerne ville.

Hvor er det en dejlig beretning indtil nu - jeg kan rigtig godt lide din skrivestil - du formår at fange os og får os til at føle vi var der!

GOD beretning! Glæder mig til fortsættelsen!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer