Cindy&Dennis

gæsteliste ?

8 posts in this topic

ja jeg er så småt begyndt at lave gæsteliste, men er stødt ind et et meget stor problem, jeg er jo skilsmissebarn, og har boet ved min far siden jeg var 3 år gammel, det vil sige at jeg er en rigtig fars-pige, og min plan var jo også at han skal føre mig op af gulvet...

men der er en jeg elsker mere end min far, og det er min lillebror, vi går gennem alt for hinanden, vi "deler" den samme sygdom, så vi er meget tætte.. men modsat mig, så har min lillebror boet sammen vores mor siden han var 1 år gammel..

pga min lillebrors sygdom kan han ikke være i større forsamlinger, uden at have nogle at knytte sig til, og da jeg jo er bruden, kan jeg jo ikke kun være sammen med min bror, så jeg ville invitere min mor og hendes mand med, fordi så vil min lillebror også gerne komme..

problemet er nu at lige meget hvor langt væk jeg sætter min mor og bror, så vil min far ikke være i samme lokale som min mor..

og så kom han med sætningen i dag "jamen så kan din lillebror jo føre dig op"

og min drøm i mange mange r har været at min far skulle føre mig op, men nu står jeg og skal vælge side..

synes ikke det er fair fra min fars side at han ikke bare den ene dag kan sidde i samme rum som min mor, synes det er så umodent, og min lillebror som ikke vil snakke med min far, har sagt han gerne vil med, bare jeg ikke placere ham ved siden af min far.

hvad synes i, skal min skønne bror føre mig op, eller skal min elskede pigesure far føre mig op.. synes virkelig det er en svær situation..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, ja den er godt nok svær. Min første tanke er umiddelbart, at det må din pigesure farmand sku bare finde sig i! Det er JERES dag, og de burde kunne holde deres stridigheder for sig selv, den ene dag. Men jeg synes din far skal føre dig op! Det at føre sin datter op, er noget helt specielt, og det synes jeg er en fars opgave at gøre, når man har en. I min verden er det ens "faderfigur" der skal give en væk, så synes det ville virke helt forkert hvis din bror gjorde det, især når du har et tæt forhold til din far.

Sig til ham, at du virkelig ønsker at han fører dig op, men at du også vil have din bror og mor med. Og sæt så hårdt mod hårdt, at det må han bare accepterer. Så er valget jo op til ham, og mon så ikke han vælger det rigtige, som selvfølgelig er at være en sød og artig farmand på dagen, og opføre sig pænt. :wink:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Øv med øv på kender det kun alt for godt..

man er lusen mellem de 2 negle..

MEEEEN hvis din far ikke kan klare det, må han sku se at blive voksen- hvordan ser din mor på sagen??

jeg spørger stille- er din bror autist.. jeg har 3 stk..

jeg er kommet til den konklution at hvis forældrene ikke kan bide uvenskab i sig blot een sølle dag.. må de være meget små mennesker..

jeg VAR en far pige og det eneste jeg ønskede var han skulle følge mig op ved mit første bryllup og sådan blev det..

idag kan jeg godt se det var en dum beslutning..

For hver eneste gang jeg har haft problemer her i mit voksen liv har min stedfar stået her både først og sidst også da jeg fik børn.. han har acepteret dem som de er med deres diagnoser.. Min egen biologiske far har vi intet kontakt med idag.. han mener mine børn er en plage! de ligner ham nok for meget...

Gør dig selv den tjeneste tal ud med din far forklar ham dit dilemma.. forklar hvor meget det betyder for DIG, det er jo DIN DAG.. :bearhug: :bearhug: :bearhug: Her fra..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Enig i det sidste og tradition eller ej: Tal med din far m det. Hvis han ikke den ene dag kan være i samme rum som din mor, så må man jo spørge sig selv om han er den rigtige til at følge dig op.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

mig og min bror er skizofrene, derfor er der lidt hensyn at vise.. min mors holdning er at vi er alle voksne mennesker, og hun vil ikke have noget med ham at gøre, men hun vil gerne fejre mit bryllup.. og som hun siger bare fordi man er i samme rum behøver man ikke at snakke sammen.. hun skal jo ikke sidde på skødet af ham..

og et eller andet sted synes jeg ikke min far kan være det bekendt, men han er meget gammeldags, og det tog ham ca 1½-2 år at forstå at jeg var syg.. da det jo er et tabu i min fars familie.. men hvor vi er mere åbne i min mors familie..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kunne du overtale din far til at følge dig op, og så kunne han selv bestemme om han ville være med til festen bagefter? - han virker også lidt som en lyseslukker. . .

Din mor ( og bror) kunne så deltage i festen bagefter

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fornuftig holdning din mor indtager. Tror egentlig de fleste i samme situation ville have det dårligt med det sidste forslag som jeg syntes er meget inkonsekvent fremfor at tage tyren ved hornene men det kan kun Cindy afgøre. Men lad os sige at man vælger denne model. Hvad gør man så hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt med barnedåbe eller andre vigtige familiebegivenheder.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ordet er forståelse..

Det er svært rigtig svært når mennesker der skulle være tæt på en, ikke forstår den kamp man har inden i..

Jeg tager derimod hatten af for din mor, hun udviser hun er den "voksne"..

det er et svært dilemma

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥