Økonomi

[Guest kads]

Hej

Ja økonomi kan give mange uønskede problemer hvis man ikke er fuldkommen enig og afklaret med hvordan det skal gøres.

Fra den dag min kæreste flyttede ind i lejligheden blev vores økonomi mere eller mindre fælles, ikke noget vi sådan nærmere havde tænkt over og planlagt. OG en del måneder senere gik vi i banken og fik lavet fælles opsparingskonto og budget. Og ja så blev vi enige om hvor mange penge vi hver især skulle have stående tilbage på vores lønkonto hver måned til mad og fornøjelser. Vi har på intet tidspunkt spekuleret over hvem der tjener mest og mindst (skal siges at det er mig der tjener mest). Vi er bare glade for at have penge til de ting vi nu skal bruge.

Da vi så solgte min lejlighed og fik en masse penge i overskud, ja så var jeg da ikke i tvivl på noget tidspunkt, de skulle da bruges til at betale den grund som vi nu har bygget hus på. Jeg ved da godt, at mange ville sige, at 600.000 er mange penge, og at jeg burde have fået papir på, at jeg havde lagt de penge af min egen formue. Men jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at vi skal være sammen for altid, og ja det handler vel i bund og grund også om tillid. Vi har nu hus sammen og skal giftes her den 21. august, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg. Jeg synes bestemt ikke jeg er naiv eller blåøjet (selv om mange af jer nok vil sige det), jeg har bare en stor tillid og ved inderst inde at det er det rigtige.

Vi har så efterfølgende fået lagt et nyt budget (det koster noget mere at have hus end lejligheden) og har fået fuld råderet over hinandens lønkonti, og det har jeg intet problem med. Faktisk så er det rart, for her med huset og alle de indkøb der har været, ja så har min konto eller hans nogle gange gået i minus og så skal der jo overføres penge fra vores byggekonto, og ja forleden var det så kæresten der lige var inde på banken og han kiggede så også lige på min konto for at være sikker på der var penge, og det var der ikke lige, så han overførte så jeg havde noget at bruge af - skønt.

Men jo det kan give problemer, kender det fra mine forældre, hvor min far desværre havde en maskinstation der ikke gik så godt, og derfor var der ikke så mange penge til overs hver måned. Min mor købte så huset i sit navn alene, og det var et held for så var det hende som stod med det da alt gik galt, og min far gerne ville optage lån i huset til at købe min farmor og farfars gård. Hvilket min mor ikke ville, så der havde hun en sikkerhed, idet banken ikke kunne give min far lån i huset uden min mor sagde ja. Så der er både for og imod total fællesøkonomi og fælleseje. Det skal dog siges, at ved min fars død, ja der var huset en del af fællesejet, da han havde været med til at betale til det. Der er så mange juridiske regler, så det desværre næsten umuligt at gennemskue præsis hvordan man vil stå i en skilsmissesituation eller ved dødsfald.

Men jeg håber da, at I får løst jeres økonomiske situation, således at I er mere fælles om udgifterne. Men jeg har også hørt om den måde din kæreste vil have det på. Det fungerede vist fint, men de delte også meget mere om det når hun så ikke havde så mange penge.

UPS det blev vist en længere historie

KH

Karina

[Uhrenfeldt 0]

Lige siden vi flyttede sammen for 7 år siden har vi haft fælles økonomi. Vi kender nogle stykker som har delt og de skændes altid om hvis tur det er til at handle ind osv.

I en periode tjente min kæreste flere penge end jeg gjorde, der kunne man sige at det var uretfærdigt at vi havde fælles, men nu har han været under uddannelse i 3 år og mangler 1 år endnu, der er det mig der har tjent pengene herhjemme, så det er meget fint fordelt. Jeg bruger sikkert lidt flere penge end han gør, men det er som regel til ting vi skal bruge herhjemme eller også er det tøj til ham. Nu er vi meget ens når det kommer til penge, der er ingen af os der bruger løs, vi er begge meget økonomiske, derfor kører det helt fint her med fælles økonomi

Maria

[diskobil 357]

Manden hæfter simpelthen for evt. gæld som hustruen har lavet, hvis det altså e ting som er strengt nødvendige i husholdningen.. f.eks. konens kredit hos købmanden, eller hvis hun har købt andet (tøj, sko...) på kredit.. og det stammer jo simpelthen fra dengaang hvor kvinden gik hjemme, og ikke selv tjente penge..

Men den gælder altså stadigvæk!!!!!!!

De er helt korrekt og det mest foruroligende er at denne bestemmelse faktisk findes i Retsstillingsloven. Det viser jo blot at der stadig ikke er ligestilling i dette land :mellow:

[Cg 2]

Vi har altid haft fællesøkonomi, faktisk fra dagen efter vi fandt sammen... Vi har en lønkonto og en budgetkonto.. Hvem der tjener mest ligger vi ikke mærke til, pengene er VORES, alt er VORES, der findes ingen dit eller mit her, det er vores. ingen dig og mig men OS...

Vi har aldrig haft problemer med vores økonomi.. vores faster udgifter betaler sig selv, resten går til mad, shampoo osv. og det er noget vi handler ind sammen... Ingen problemer med fælles økonomi her....

[Guest flodhest]

Jeg bliver nødt til også at blande mig, juristen kommer op i mig. Ægteskab er jo både en følelesmæssig sag og en juridisk sag, særligt det sidste har man jo en tendens til at glemme. Jeg synes, det er meget vigtigt at man får talt sin økonomi grundigt igennem med hinanden, især hvis man skal købe større ting sammen eller får børn sammen. Det meste er jo sagt, men alligevel...

Jeg synes, kæresten er vildt streng, ja undskyld. Ægteskab handler jo netop om at deles, og vil man ikke det, synes jeg man skal lave klare retningslinier fra starten, evt. ved at lave ægtepagt, det gælder også hvis man fx skal arve en større arv.

Når man indgår ægteskab får man jo fælleseje, hvis man intet foretager sig, man hæfter dog ikke for gæld, man ikke har indgået selv, bortset fra som nævnt visse gældsforpligtelser til det offentlige. Så al den snak om, at man ikke har fællesøkonomi, hvis man har hver sin konto, holder altså ikke ved fx en skilsmisse. At det så godt kan give en vis frihed i forhold til, hvordan man bruger sine penge er en anden sag. Der gælder jo dog som det allerede er nævnt en hvis ret til at beholde genstande, man har betalt for, ved fx en skílsmisse, men altså kun i det omfang, man kan godtgøre den anden part for halvdelen af den økonomiske værdi, der er jo fælleseje. Det betyder, at man hver især rent økonomisk ejer halvdelen af alt af værdi i fællesboet, og det skal deles, uanset hvem der har tjent mest.

I forhold til mig selv gjorde vi det sådan, at vi inden, vi købte hus, at vi lavede en procentvis deling, da min kæreste havde arbejde og jeg læste. Vi indbetalte herefter til en fælles budgetkonto og en fælles madkonto, hvor vi havde hver sit dankort. Nu hvor vi har hus og i øvrigt er hemmeligt gift på rådhuset, har vi fuldkommen fælles økonomi. Alle penge går ind på den samme konto og bliver fordelt derfra til en budgetkonto, en leveomkostningskonto og en opsparing. Vi har stadig hver vores dankort til de to konti, vi forbruger fra. På den måde er der ingen af os, der står for madudgifter eller terminsudgifter, og vi har derfor lige meget ret til alt vores indbo og vores hus (hvor vi i øvrigt begge hæfter for gælden). Endelig skal jeg da ikke undlade at nævne, at der også kan være en betydelig skattefordel ved at gifte sig, hvis den ene part har en lav indtægt og den anden en normal/høj indtægt. Det skyldes, at parten med den lave indtægt typisk ikke kan udnytte sit skattefradrag i mellemskatten, og det overføres derfor automatisk til ægtefællen. Det kan godt gøre en meget stor forskel på flere tusinde om måneden. Det skulle du måske lige bruge som argument overfor kæresten, skulle han så selv have alle de ekstra penge, han evt. kan få udbetalt fordi du skaffer ham et ekstra fradrag?? Altså et meget godt eksempel på, at et ægteskab netop er et fællesskab!!

Det var en lang og lidt teknisk smøre. Jeg håber ikke, du lader dig spise af med noget, det har vi kvinder nok en nedarvet tendens til.

Flodhest

[Guest jakobsen]

Vi startede med at have spredt økonomi (dog fælles budgetkonto), men da vi syntes det blev for besværligt, har vi nu fælles økonomi (dog med hver sin lønkonto), men når vi bliver gift bliver vores økonomi ændret sådan at vi har en lønkonto hvorfra der bliver trukket til budgetkontoen samt til vores opsparing, og hvor der bliver overført et beløb til hver vores konto, som så er det beløb vi må bruge uden at "spørge" den anden, og så bliver mad, gaver, tøj oa. betalt fra lønkontoen som vi så har 2 dankort til...

[janej-70 0]

Denne kan vist godt tåle at komme frem i lyset.

Hvad gør I, i forbindelse med jeres bryllup?????

[Guest louiseAJ]

Vi forsætter som hidtil Vi har alt fælles: Huset, bilen, lønkto, budgetkonto, opsparinger osv. Her er der ikke noget dit eller mit - men vores Det synes vi er nemmest, og mest hensigtmæssigt i forhold til vores børn + at vi tjener omkring det samme ligenu Når min kæreste er færdig med at læse, kommer han dog til at tjene 15-20.000 mere end mig om måneden, og det glæder vi os begge til ;)

[Xaksia 4]

Altså jeg vil ærligt indrømme at jeg på ingen måde har intentioner om at have fællesøkonomi med min kæreste på noget tidspunkt... Jeg er et meget organiseret planlægger menneske og han er så impulsiv at det ville drive mig til vanvid... Han kan bruge flere hundrede kroner og ikke huske hvad han brugte dem på ugen efter... Det kan jeg altså ikke have, mit indre system går simpelthen ned :P

Mine forældre blev godt nok først gift for 1½ år siden, men de har altid haft den aftale at min far betaler alle regninger og min mor betaler alt i det daglige... På nær min fars hundrede bagerbesøg :P Hvad end der er i overskud er i overskud og bruges hen af vejen, spares op osv... Og jeg kan virkelig ikke se det forfærdelige i det, det virker jo for dem...

Xaksia

[Mus01 0]

Vi har som sådan fælles økonomi forstået på den måde at vi hver især bidrager ligeligt til vores budgetkonto, der betaler alle faste udgifter. Derfter skiftes vi til at betale når vi handler, er i byen eller lignende.

Fælles lønkonto får vi ALDRIG og det bunder ikke i mistillid til hinanden, men er tværtimod en sikring i tilfælde af at en af os dør.

I det øjeblik en ægtefælle dør fastfryses alle aktiver - incl. alle bankkonti - som står i afdødes navn. Også selvom der står andre ejere på aktivet/kontoen. Det bliver først frigivet når boet er opgjort.

Har man fælles lønkonto står man i den situation at man oveni tabet af sin ægtefælle også har mistet adgangen til sine egne penge. Det måtte min moster erfare på den bitre måde da hun stod i Brugsen to dage efter min onkels pludselige død og ikke kunne betale sine indkøb fordi dankortet var spærret og deres fælles lønkonto fastfrosset. Der gik flere måneder inden hun fik adgang til den igen - i mellemtiden måtte hun leve af banklån for kommunen ville ikke hjælpe, da hun jo havde penge på kontoen.

fra Marianne

[AnnaPerenna 102]

Uh det er altså skidesvært sådan noget!

Vi har een fælleskonto og een fælles opsparing. Jeg betaler "husleje" i vores hus - som er i Axels navn osv. indtil jeg til januar får rigtig job og kan betale lidt mere til huset. Det er også udfra vi kun har kendt hinanden i 5 mdr - så jeg har en sikkerhed i at kunne tage mine ting og skride Fælleskontoen sætter vi lige meget ind på - det er ca. 2.000 kr pt som dækker al husholdning - også biografture. Er kontoen i minus sætter vi begge det samme beløb ind. Det har jeg det SÅ godt med. Jeg har ikke helt så maneg "lommepenge" når alt det her er betalt men det er også OK! Der går trods alt kun 6 mdr til jeg er færdig

Anna

[Guest Majali]

I min verden har man fælles økonomi... og hæfter sammen..

Man er jo sammen på godt og ondt. også økonomisk.

Dog vil jeg lige sige at hvis jeg ejede en Rambrandt til 10.000.000 ( eller sådan noget )så ville jeg nok have særeje, så den ikke skulle deles hvis det gik galt.

Eller hvis der er arvestykker med i det.

Hvis man har total sameje ( som vi har ) tages penge og gæld og ejendom og deles i 2 uanset hvad.

Men det kan være svært.

Få evt. en advokat til at se på tingene, men husk de er dyre.

[Kinai 0]

Vi deler det hele... det kan ikke være anderledes i vores øjne.

Da vi flyttede sammen fik han SU og jeg fuld løn. Idag er han færdiguddannet og har en betydelig større løn end jeg. Men derfor deler vi stadig alt.

Når man bliver gift deler man både godt og ondt og man hjælpes ad, og sammen får det hele til at køre.

[FrkPille 2]

Her har vi brugt den første, men vi har heller ikke boet sammen i mere end 6 mdr. så fællesøkonomi er måske lige tidligt nok

Men ved mine forældre går alle penge ind på en fælles konto, hvor de har hver deres Visa Electron til.

Det er ikke noget med "så meget til dig, og så meget til mig" .. De er 100% fælles og det der er tilbage når alt er betalt... det bruger min mor på tøj

[Melcosine 0]

Vi har haft fællesøkonomi fra den første dag, og har trods alt kendt hinanden i 13½ år. Der har mellem os aldrig været tvivl om at vi er sammen om godt og ondt. Også økonomisk. Der har i den tid vi har været sammen været op og nedture for os begge. Har begge haft lav indkomst pga. studie, hvor den anden arbejdede, perioder med sygdom hvor den anden arbejdede og det gælder som sagt os begge. Så regnede man efter gik det nok lige op.

Eks. kan jeg nævne at min kæreste nu arbejder som IT-administrator og tjener rigtig godt, men jeg i øjeblikket er nødt til at gå hjemme ved vores søn som er handicappet. Da jeg har læst på SU (videregående udd. med handicaptillæg) får jeg selvfølgelig ikke så meget som min kæreste, men vi har fælleskonto, fællesøkonomi og fællesansvar. For hinanden og vores børn.

Jeg har læst tråden igennem og er faldet over flere steder at der er mange som mener at det er den som betaler regningerne som "ejer" eks. huset. Den holder slet ikke. UANSET om man betaler på huset ellel ej, så er det den som står på skødet som EJER det og som derfor har ret til det ved evt. skilsmisse. Dette gælder selvfølgelig for biler osv. også.

Det er også sådan at det kun er gæld hvor man har vedgået sig solidarisk hæftelse (altså skrevet under) som man hænger på ved skilsmisse. Også selv om gælden er optaget efter ægteskabets indgåelse.

Det regneeks. som blev nævnt tidligere er ganske rigtigt. Aktiver og passiver gøres op og overskudet deles. Kort og godt.

Knus

Henriette

[Guest Giftes10072010]

Vi gør som mange herinde - vi har en fælleskonto og ellers har vi vores egne penge ved siden af. Men så er vi ikke så strikse med at give hinanden penge og restaurantbesøg osv. Jeg gider heller ikke skulle "skylde" min kæreste noget eller omvendt, men kan samtidig godt lide at have nogle penge som jeg ikke skal "spørge om lov" for at bruge - så han fx. ikke kan se hvor meget jeg har brugt på en gave til ham eller noget i den stil. Lige nu arbejder jeg og han studerer, der har han så "lånt" 10.000 af mig - næste år regner jeg med at det bliver mig der skal studere og ham der arbejder, så det skal nok gå lige op.

Mine forældre har ikke fællesøkonomi, de har sølvbryllup næste år, og det går helt godt. De køber begge mad - tror min far betaler af på huset og min mor på bilen, da det cirka er det samme. Min far tjener vist lidt mere end min mor, men han er også god til at betale de lidt tungere udgifter indimellem (og hun tjener også fint, så de lider ingen nød). Tror aldrig min mor ville få lov til at købe tøj hvis de havde fællesøkonomi ;)

Jeg tror vi taler om det som vores lønforhold ændrer sig, hvis han pludselig tjener 20.000 mere end mig om måneden kan det da godt være at vi betaler en ulige procent til fælleskontoen så vi har et mere ligeligt beløb til rådighed bagefter

Det blev lige en lille smøre, men har nydt at læse om hvordan alle I andre gør det, så vil lige dele