Økonomi

[brosid 0]

Hejsa

Der er noget jeg er kommet meget i tvivl omkring, det er når mig og min forlovede snakker økonomi efter vi bliver gift. Der er nemlig sådan at vi først flytter sammen når vi bliver gift.

Han arbejder, mens jeg foreløbigt kun har en su.

Nu er det at han siger at normalt når folk bliver gift, så betaler den med lønnen de faste udgifter (såsom, husleje, telefon, el, varme og lys og sådan noget), mens den på su betaler maden. Og resten af pengene ejer man så selv.

Nu er det at jeg undrer mig lidt, fordi så vidt jeg ved har mine forældre altid haft fællesøkonomi, dvs. at hvad der var min fars var også min mors og omvendt. Og det giver jo god mening, da man jo er gift og er ét faktisk, ikk?

Hvis mig og min forlovede skal til at dele det op på den måde, så vil det, i mine øjne, blive et uligevægtigt forhold, fordi han vil have mere tilbage end jeg har hver måned. Jeg ved godt at han tjener mest, men derfor burde jeg -idet vi er gift- have lige god ret til "hans" penge som han har. Eller hvad? Ellers kan man jo ligeså godt bare være roommates med evt. fælles børn.

Jeg ved at dette er overforenklet, men det vil jo faktisk sige at jeg kan risikere at stå i den situation at han kan sige "nå, du har ikke råd til en is, det var søreme ærgeligt, men nu køber jeg en til mig selv". Kan I godt forstå hvad jeg mener med at det er et ulige forhold, hvor den ene i ægteskabet er rigere end den anden?

Hvordan ordner I de økonomiske pargraffer i ægteskabet? Håber I har nogle idéer og forslag, der kan hjælpe os videre i vores "pre-ægteskabelige" snakke.

brosid

ps. det skal lige siges at det ikke er fordi at det er mig der er på su og ikke ham, at jeg synes det er unfair, det ville jeg synes under alle omstændigheder, men nu er det sådan at det er mig der har den laveste indtægt.

[mflask 0]

Hej Brosid

Det må jeg sige, jeg fik et helt chok taz , sådan har det aldrig været hos os.

Fra den dag vi blev enige om at flytte sammen, blev vi også enige om at have fællesøkonomi... Dengang var det ham som var på SU og mig som havde et job... Vi var/er heldigvis enige om, at når man bor sammen så arbejder man for den samme sag, nemlig at det hele skal køre og man begge skal have det godt... Derfor smider vi hele møget i fællespuljen, så vi begge har lige meget at gøre med...

Det er da forfærdeligt, at skulle stå og se på, at han kan tage i byen hver eneste weekend, når man selv må sidde derhjemme og spise paste med ketchup ;)

Jeg kende et ældre par, det vil sige han er lige død , hvor de havde hver deres økonomi til det sidste - men de var jo også kun gift i 35 år, jeg forstår ikke, hvordan man kan leve på den måde... :tosset:

Man er lige i et forhold og må slæbe hinandens byrder, og sådan er det bare - hvis altså jeg skulle have noget at sige :angry1:

KH

Mette

[fam.skytte 0]

Hejsa!

Ja, jeg må så sige at vi har levet halvt om halvt på den måde kæresten siger.!

Mens jeg studerede betalte jeg dagligvarer/div. og han havde de faste udgifter.!

Idag, hvor vi er gift o.s.v. står jeg som meddebitor på huslån o.s.v. Men jeg betaler ikke mere end jeg altid har gjort. Hvilket kæresten bestemte, mest fordi jeg stadig ikke er på samme lønniveau som ham.!

Det skal så siges, jeg aldrig vil have fælles økonomi, og det bunder i mine forældres skilsmisse. Vi betaler begget et beløb ind til en fælleskonti, disse penge bruges til faste udgifter. Resten betaler vi så efter hvem der gør hvad, hvis jeg handler ind, så betaler jeg og hvis manden handler ind så betaler han.!

MVH

Redigeret July 21, 2004 af fam.skytte

[anja-q 0]

Vi har haft fælles lønkonto, siden vi flyttede sammen for 4 år siden, Så vi deles om ALT, når lønningerne er gået ind, så trækker bugetten det den skal bruge, og resten skal så gå til mad osv. Jeg forstår simpelthent ikke dem der kan holde ud af leve med hver deres økonomi, det er jo en fælles sag at få det til at løbe rundt.. Jeg forstår i hvert fald ikke din kæreste, jeg syntes faktisk at han er møg egoistisk.

Knuzzz Anja

[Ghanse9 0]

uha, det med penge er altid svært...

Min kæreste, som har arbejde (jeg er på su) mente at hvis vi flyttede sammen, så skulle vi have fælles økonomi... og det har vi, på godt og ondt!!!!!

For det har f.eks. betydet at jeg har "påtaget mig" halvdelen af hans gæld, for at vi har kunnet få den bedste økonomi..

Vi har så også valgt at vi skal have "lommepenge", så vi får nogle penge som vi selv kan sparer op, elle rbruge på det vi har lyst til..

men jeg må indrømme, at jeg syntes at når man er gift, skal man også have fælles økonomi... det andet bliver for "JEG giver middag" "DU skylder MIG 100kr"

Men, hvis man kan få det til at fungere sådan er det jo okay...

[Pernille 0]

Lige siden vi flyttede sammen for 7 år siden har vi haft fællesøkonomi. Jeg kunne ikke forestille mig andre måder at gøre tingene på. Okey.. Jeg har været med til at betale hans gæld, men ellers betød det at han ville være i underskud med 2000 kr om måneden og det holder jo ingen steder.

Så vi har aftalt at det er mig der står for det økonomiske, da han har haft svært ved at styre penge og det indrømmer han blankt, så han synes det var bedst sådan. Vi har så fælles lønkonto hvor alle penge kommer ind på og så har vi selvfølgelig budgetkonto og en fælles opsparings konto. Hvis vi hver især står og mangler noget jamen så snakker vi om vi har råd til det og har vi ikke, jamen så venter vi bare!!

Mine forældre har altid haft hver deres økonomi, hvilket jeg aldrig har forstået. og det er så åndsvagt at høre på når min mor har været ovre og handle (det er normalt min far der står for indkøb) ja så forlanger hun penge af ham. De låner også penge af hinanden og har hver deres lån og de har været gift i 35 år nu!!

Deres økonomi er så langt ude og selvom jeg har tilbudt at regne på det vil de ikke for sådan har det altid været.. Jeg ved at de kunne få flere penge mellem hænderne hvis de havde fælles økonomi..

Pernille

[Guest Twinklee]

Hejsa,

Da vi flyttede sammen var jeg på S.U og min mand havde lige afsluttet sin uddannelse og stod uden job. Da delte vi udgifterne ligeligt. Efter han fik job aftalte vi at man skulle betale efter hvor meget man tjener. Det vil sige at han betaler en større procentdel af vores fællesudgifter end jeg gør. På den måde havde vi hver især lommepenge til overs til tant og fjas.

Efter vi er blevet gift betaler vi stadig et beløb hver til fælleskontoen og har også vores 'egne penge' ved siden af, men vi er nok blevet lidt mere afslappede omkring hvad der er dit og hvad der er mit.

Jeg kender godt modellen med at den med den største indtægt betaler de faste udgifter imens den anden betaler maden. -Mine forældre kørte efter den og det var ikke en succes.

Hilsen

Twinklee :bud:

[Guest Zunshine]

Hjemme hos os, er det mig der tjener flest penge, da min kæreste er på dagpenge. Da vi havde solgt hans lejlighed, og købt hus, var det ham, der lagde pengene til udbetalingen og indfriede hvad jeg havde af gæld. Dette gjorde han med overskuddet fra salget.

Den daglige økonomi er inddelt således, at vi har regnet sammen hvor meget vore udgifter løber op i........og det er alt.........kreditforeningslån, el, mad,basseblade på abonnement og min kontaktlinser. Så der er ikke noget der hedder, at det er dine udgifter og det er mine.........det er VORES.........ALLE SAMMEN.

Vi regnede så sammen, hvor meget vi har til rådighed totalt sammenlagt, når der går penge ind på kontierne. Vi har hver vores lønkonto, men alt andet er fælles.

Vi har lige meget til rådighed, når alle udgifterne er dækket.

Det med hver vores lønkonto er fordi, vi mener at der skal være nogle penge, som vi fuldstændig selv kan råde over, uden at skulle spørge den anden om "lov".

Jeg synes det virker underligt med den fordeling din kæreste foreslå, for det efterlader automatisk den ene part i et økonomisk tomrum. Han ved præcis hvor mange penge han skal af med hver måned, mens din udgifter er fuldstændig uden afstukne grænser............andet end når der ikke er flere penge på kontoen selvfølgelig.

Knus Trisse

[cmon 0]

Jeg er på SU og min kæreste arbejder.

Min kæreste havde købt vores lejlighed inden jeg mødte ham. Han betaler så udgifterne til lånet osv på lejligheden. Resten af udgifterne er vi så fælles om. Vi har regnet ud, hvor meget det ca er vi bruger påmht mad, el, varme, opsparing, gaver etc. Det betaler vi så et ligelidt beløb ind på en fælleskonto, som vi bruger til dette. Vi har så ca. ligemeget tilbage når jeg har betalt til fællesudgifterne og min kæreste har betalt til fællesudgifterne og til lejligheden. Han har så nogle måneder hvor han har mere, da han har haft overarbejde. Det er penge han kan råde over, men de går som oftest på mig. Han har det sådan, at nu har han været væk fra mig, så skal han bruge dem på os. Han køber en ting til mig, noget til lejligheden vi begge gerne vil have, ligger til siden til en rejse han vil invitere mig på, når han bliver 30 næste år (fylder 3 måneder før brylluppet og vil ikek holde to fester, så han vil smutte til udlandet med mig :hjerte: ) og lign. Hvis jeg også har arbejde lidt ekstra er de penge også nogle jeg kan råde over fuldstændig.

Camilla

[jbm79 0]

Her hjemme hos os, har vi faktisk aldrig talt om at få fælles økonomi. Vi har en fælles konto hvor vi begge sætter et fast beløb ind om måneden og derefter deles vi om at betale mad - og sådan vil det også være når vi er blevet gift.

Jeg har for længe siden besluttet mig for, at jeg aldrig skal have fælles økonomi med nogen. Den beslutning tog jeg efter at have set flere eksempler på at fælles økonomi kan ødelægge alt i et forhold. Et eksempel var et par med 2 børn, hvor manden brugte alle pengene inden de andre fik set sig om, så mens han førte sig frem med ny mobil og stort anlæg og smart tøj, ja så sad konen og børnene faktisk nogle gange og manglede nogle ting. Selvfølgelig tror jeg aldrig at min mand kunne finde på at opfører sig sådan, men jeg har det også bare på den måde, at jeg synes det er dejligt at vi også har noget som er dit og mit - men ingen af os kunne da finde på at bruge udtrykket "ingen arme, ingen kager" mod den anden. Det er også rart at kunne købe en gave til min kæreste uden at han ved hvad den har kostet, fordi pengene er hævet fra vores konto. Men i bund og grund har vi da fællesøkonomi, pengene er bare fordelt på flere konti - og jeg behøver ikke gå hjem og spørger om jeg må få et par nye bukser, som jeg har set. Det synes jeg er rart, og denneher måde fungerer fint for os.

Da jeg var nyuddannet og manglede job, kørte vi efter det princip som din kæreste foreslår - og jeg ved faktisk at mine svigerforældre stadig gør det. Da vi kørte efter det princip fastsatte vi et beløb på 2500 kr, som skulle dække madudgifterne (husholdningen da shampoo osv også talte med), så vidste jeg jo også hvad jeg havde tilbage af penge når mine udgifter var betalt.

Redigeret July 20, 2004 af jbm79

[karinak 0]

Helt og aldels fællesøkonomi er et fy ord i min familie. Mine forældre har altid haft delt økonomi. Min far betalte de faste omkostninger, og min mor betalte mad og tøj. De er godt nok lidt mærklige, for hvis min far handle ind, så har han min mors pung med eller får penge af hende bagefter. (Grinner)

Hos os har vi heller ikke fækkesøkonomi. Vi har regnet på hvor mange udgifter vi har, og hvor meget vi får udbetalt i løn, og når de faste udgifter er betalt + maden, så skulle vi gerne have lige meget tilbage. Det hele bliver lidt besværet af, at vi ikke har samme bank. (Det er der en længere forklaring på).

Kunne aldrig finde på at have fælles lønkonto. Har set mange eksempler på hvor galt det kan gå. Ved en skillsmisse gjorde konen at manden lige pludselig ikke kunne hæve på deres fælles lønkonto, og så brugte hun ellers alt det hun kunne.

Arbejder sammen med en, de har fælles lønkonto. De tjener ikke så meget, og har meget store udgifter. Hvis hun bruger 100 på sig selv, så gør manden det også, også selv om der egentlig ikke er råd til det. Så de lever på bankens gode vilje.

Ved at de fleste bankrådgiver i dag frarådet total fællesøkonomi. Ok med en fælles budgetkonto, men ikke noget med fælles lønkonto.

Karina

[Guest stineras]

Hm. Jeg har ikke lyst til (fuldstaendig) faellesoekonomi med samme konto. Hvis jeg har lyst til at koebe en dyr designertaske den ene maaned og ellers leve paa en sten resten af maaneden, vil jeg have lov til det. Min mand er meget gavmild og ville nok aldrig brokke sig, men jeg har det bedre med mig selv, naar jeg ikke skal taenke paa daarlig samvittighed, fordi det er MIT valg. Men paa den anden side, saa har vi jo i sidste ende faellesoekonomi, for vi gaar ikke op i om vi "skylder" hinanden penge. Det er nok mere for min "indre fornemmelses" skyld, hvis det giver nogen mening? Jeg har en veninde med faellesoekonomi - hun arbejder ikke, men har nok at se til med to boern. Hendes mand har en god stilling. Samt en mening om alt, hvad hun bruger penge paa. Eksempelvis er hendes fitnesscentermedlemsskab for dyrt. Puha, det kunne jeg aldrig holde ud...

Den med kun at staa for husholdningsindkoeb er i oevrigt "farlig". Hvis han betaler terminen, hoerer huset/lejligheden til hans bodel. Det vil sige, at hvis han eksempelvis har en stor gaeld, vil han kunne traekke vaerdien af huset fra hans bodel, hvis I skal skilles.

Eksempel:

Han:

200.000 frivaerdi

100.000 gaeld

De 100.000 traekkes fra de 200.000 saa der er 100.000 tilbage. Heraf skal han give hende halvdelen, dvs 50.000.

Hun:

100.000 opsparing

Hun skal give ham halvdelen, dvs 50.000, og saa gaar det jo lige op. Han ender med frivaerdien pga sin hoeje gaeld, som taeller med i faellesoekonomien. Og "tjener" jo saadan set 100.000.

Jeg vil ikke laegge hovedet paa blokken, men jeg er nu ret sikker paa, at det her er lige meget hvem der staar paa skoedet. Den der indbetaler pengene, ejer. Det her er en faldgrube som mange af vores foraeldres generations husmoedre er faldet i.

[Guest Lady Bird]

Vi har hver vores lønkonto, hvor der så bliver trukket fra til fælles madkonto, og fælles budget konto. Derudover bliver der så trukket til hver vores budget konto og så har vi hver vores opsparingskonto.

Det er en helvedes masse kontoer, men for os fungerer det perfekt på den måde. Da vi ikke har lyst til at give gaver til hinanden som vi selv har betalt, -og samtidig også synes der skal være plads til at købe overraskelser til hinanden, uden at den anden tænker, -Jamen det har vi da ikke råd til.

Det skal så lige siges at vi har næsten den samme løn (ca. 500kr i forskel) Og dermed har vi jo også næsten det samme rådighedbeløb til os selv hver måned.

På et tidspunkt tjente jeg lidt mindre end min kæreste, :lommeuld: og der gik han så ind og betalte hele beløbet til vores madkonto, så på den måde indretter, vi bare vores økonomi så vi får det til at gå op. :yeah:

[diskobil 357]

Hvordan man indretter sig er jo en individuel sag men en ting som din kæreste måske ikke har tænkt på er at situationen lige nu næppe vil være den samme forever. Om 5 år er det måske dig der har den højeste indtjening, og hvad så ?

Man kan godt have særøkonomi i et parforhold, men når/hvis der kommer børn ind i billedet bliver det meget vanskeligt.

Hvis jeg kigger på os selv har jeg altid været den der har tjent mest og idag tjener jeg ca. 3 gange mere end oversheriffen. Det gør så at alle vores papirudgifter (huset, bilerne, børnene, etc.) kan dækkes via min lønkonto, og vi har så oversheriffens konto til at dække kost og andre småfornødenheder.

Er der uforudsete udgifter eller skal vi ud og lave nogle større nyanskaffelser, ja så er det DISKOBIL der står for skud.

[brosid 0]

Tak for jeres svar:)

Jeg er lidt mere afslappet nu, fordi nu har jeg da nogle forskellige forslag til hvordan vi kunne gøre det istedet for hans forslag.

Men når nogen af jer siger at i betaler udgifterne procentvis af jeres forskellige indtægter, og så her I resten tilovers selv, kan man så ikke risikere at den ene har meget mere tilovers end den anden? Det er den situation, jeg synes er uligevægtig.

Jeg har ikke tænt mig fælleskonto, fordi jeg har oplevet i min familie, at hvis der sker noget med den ene (en ulykke, hvor den ene ligger i koma eller dør feks.) så lukker banken kontoen, og så står den anden der uden noget, selv om de ejer en del af pengene på kontoen.

Men så ved jeg ikke hvordan det ellers kan gøres, er der nogen af jer, der har en fælleskonto, hvor I betaler ind på, samt beholder lige mange penge på jeres egen konto som den anden gør, uanset om I ikke tjener lige meget? Eller vil det heller ikke være smart at gøre?

I det jeg er kvinde (og vi tjener tit mindre end mænd) er jeg bange for at jeg altid vil have mindre tilovers end min mand, hvis altså han er egoistisk med sine egne penge.

Og ja, han har en gæld, jeg er ikke klar over hvor meget, men lidt under 100.000 tror jeg. Og den vil jeg ikke have fælles med ham, idet at jeg hænger på den hvis han skulle gå hen og dø. Men selvfølgelig skal fællespengene gå til at betale den også.

Er bange for at vi er helt forskellige i vores syn på hvordan økonomien skal styres i familie. Men vi bliver jo nødt til at være enige om det før vi bliver gift. - synes jeg i al fald

brosid

[diskobil 357]

Og ja, han har en gæld, jeg er ikke klar over hvor meget, men lidt under 100.000 tror jeg. Og den vil jeg ikke have fælles med ham, idet at jeg hænger på den hvis han skulle gå hen og dø. Men selvfølgelig skal fællespengene gå til at betale den også.

Jeg forstår godt at du ikke vil hænge på den og det kommer du heller ikke til medmindre du også står som låntager eller har kautioneret. Det gælder uanset om I har fælles økonomi eller ej.

Derimod er afdragene selvfølgelig en udgift (som påhviler ham) og derved ryger en del af den merindtjening han har i forhold til dig.

[Guest Mai]

Hejsa

Principielt kan det være ligegyldigt om man har fælles økonomi eller ej. Det der er vigtigt er hvis man køber fast ejendom eller andre aktiver. Hvis ikke begge parter har indbetalt på eventuelle lån mv. så er det altså den part der har betalt der ejer det !!!

Endvidere skal man ALTID sørge for at begge parter står på skøde købsbeviser mv. ellers har man altså ingen rettigheder, hvis det en dag går galt ( Og det er ikke for at male fanden på væggen).

Hjemme hos os har vi godt nok hver sin lønkonto, men fælles budget konto mv. men i den sidste ende er der mig der sørger for det rent praktiske mht. økonomien, så det ender ud med at vi betaler tingene fælles - vi sondrer ikke mellem hvilke konti eventuelle ting er betalt fra.

mvh Mai

[Guest Mai]

Til Diskobil og Brosid

Hvis man gifter sig så kommer man altså til at hænge på den andens gæld hvis denne ikke kan betale - og det er uanset om man står som kautionist eller andet.

Og til BROSID - du hænger altså på hans gæld hvis han dør uanset hvad - det er altså ikke sådan at banken eller hvem det måtte være går hen og slætter gælden fordi han dør.

Det er altså en af "ulemperne" ved at være gift.

mvh Mai

Redigeret July 20, 2004 af Mai

[Guest Rinne]

Vi har hver vores lønkonto, hvor der så bliver trukket fra til fælles madkonto, og fælles budget konto. Derudover bliver der så trukket til hver vores budget konto og så har vi hver vores opsparingskonto.

Det er en helvedes masse kontoer, men for os fungerer det perfekt på den måde. Da vi ikke har lyst til at give gaver til hinanden som vi selv har betalt, -og samtidig også synes der skal være plads til at købe overraskelser til hinanden, uden at den anden tænker, -Jamen det har vi da ikke råd til.

Det skal så lige siges at vi har næsten den samme løn (ca. 500kr i forskel) Og dermed har vi jo også næsten det samme rådighedbeløb til os selv hver måned.

På et tidspunkt tjente jeg lidt mindre end min kæreste,  og der gik han så ind og betalte hele beløbet til vores madkonto, så på den måde indretter, vi bare vores økonomi så vi får det til at gå op.

Hej Lady bird

Du har simpelthen taget ordene ud af min mund... ;) taz

Vores økonomi kører på nøjagtig samme måde... :lommeuld:

Redigeret July 20, 2004 af Rinne

[diskobil 357]

Til Diskobil og Brosid

Hvis man gifter sig så kommer man altså til at hænge på den andens gæld hvis denne ikke kan betale - og det er uanset om man står som kautionist eller andet.

Og til BROSID - du hænger altså på hans gæld hvis han dør uanset hvad - det er altså ikke sådan at banken eller hvem det måtte være går hen og slætter gælden fordi han dør.

Det er altså en af "ulemperne" ved at være gift.

Det er så ikke helt rigtigt. Nu ved jeg ikke om du er jurist men hvis du er kender du også Lov om ægteskabets retsvirkninger § 25 som klart siger at hver ægtefælle hæfter med sin egen formue (bodel) og med sit eget særeje for sine egne gældsforpligtelser. Det gælder uanset om de er opstået før eller under ægteskabet.

Du hæfter først for gælden hvis du positivt indtræder som medskyldner eller kautionist i forhold til banken eller hvem der nu er kreditor (dont do it !).

Herudover kan man alene tale om ægtefællehæftelse (særlige regler) på skyldig skat og indkøb til daglige husfornødenheder.

I forbindelse med skilsmisse/død kan man tale om en indirekte hæftelse. Dette fordi der her skal ske en deling af boet. Mandens gæld vil fragå i hans bodel, som derved bliver mindre. Derved bliver der også mindre at dele og mindre til ægtefællen.

Jeg er enig i dine bemærkninger vedrørende huskøb. Dog er det ikke så bombastisk og ligetil som det bliver lagt ud her, men som udgangspunkt er det rigtigt.

Redigeret July 20, 2004 af diskobil

[Guest stineras]

Jeg synes nu at den "indirekte haeftelse", som Diskobil naevner, kan vaere ret saa vigtig, isaer hvis man kigger paa mit regnestykke laengere oppe! Dette slipper man kun for, hvis man har saereje...

[Pia&Uffe 0]

Jeg får ALDRIG fælles økonomi med en mand igen.

Det er prøvet og det endte med at jeg tog ekstra vagter fordi han brugte rub og stub.

Faktisk er jeg denne måned færdig med at betale min del af gælden fra det forhold. Gæld der blev lavet, fordi han ikke kunne se det var vigtigere at betale regninger end at købe en ny scanner.

Nu står jeg så og skal giftes. Vi skal i banken i næste uge og lave fælles konti´er.

Det der bliver fælles er budgettet og opsparingen. Men vi får hver vores løsnkonto. De penge jeg tjener er MINE.

Godt nok tjener min kommende mand mere end jeg, men det skal være sådan at han kan bruge penge på sjov uden jeg blander mig og omvendt.

Udgifterne og opsparingen er jo dækket, så resten må være hver vores.

Synes heller ikke det er sjovt at få en gave, der er betalt fra min egen konto.

Så sådan bliver det. Pas på derude, I aner ikke hvordan situationen er om bare 10 år.

Pia

[Guest Lillith]

Hmm.. tjae der er jo forskel på mennesker...

Mine forældre har fx altid haft total fællesøkonomi og de har aldrig haft problemer med det... hverken med omverdenen eller hinanden...men nu er de også begge to ret gode til at styre økonomien...selvom det nok i sidste ende er min mor der får det sidste ord. *g*

Hos os har vi gjort det at vi har fælles budgetkonto og fælles opsparing som mange andre...der er taget hensyn til jeg er studerende og at Flemming tjener mere end mig så han betaler omkring 5000 mere ind på budgettet om måneden end jeg gør...

Derudover har vi hver sin lønkonto, men alligevel fælles fordi vi bl.a. via netbank har råderet over hinandens lønkonti og ellers har fuldmagt til hvad der evt. skulle gøres oppe i banken.

Jeg har det bedst med at have fælles økonomi på den måde...altså med fælles budget og og egen lønkonto... husholdningsudgifter fælles vi om fra vores lønkonti og det går uden problemer... nogle gange handler jeg andre gange gør han...

[Ghanse9 0]

Diskobil nævner det med at man ikke hæfter for hinanden gæld..

det er også rigtigt..

men faktisk hæfter manden for kvindens gæld til "fornødenheder".. det er en forældet lov, som man dog stadigvæk bruger.. så den tæller altså..

Manden hæfter simpelthen for evt. gæld som hustruen har lavet, hvis det altså e ting som er strengt nødvendige i husholdningen.. f.eks. konens kredit hos købmanden, eller hvis hun har købt andet (tøj, sko...) på kredit.. og det stammer jo simpelthen fra dengaang hvor kvinden gik hjemme, og ikke selv tjente penge..

Men den gælder altså stadigvæk!!!!!!!

kan ikke lig ehuske hvilken lov det er, men jeg var til eksamen i det i Erhvervsret i sommers...

[Henrijette 1]

Hey

Sikke en snak... Økonomi er vel altid det som kan skabe problemer, hvis man ikke har aftalt det hele nøje.

Vi har som så mange andre herinde, fælles budget konto hvor vi sætter det samme ind hver måned, så skiftes vi til at betale mad når vi handler osv. Vi har fællesøkonomi- bare på hver vores konto... Der er ikke noget der er mit eller hans- det er vores det hele.

BROSID: Mht. fordeling procentvis fordeling, så er det vel sådan at man netop fordeler udgifterne sådan at begge parter har det samme tilbage hver især når udgifterne er fordelt. Det gjorde vi da jeg var elev. Så den der tjener mest betaler mest af udgifterne- det er vel mest fair- og i bund og grund er man vel fælles om de penge der er...Ellers er det vel ikke et rigtigt ægteskab....

H taz