talen til min B2B - feedback

[Regnbuen 11]

Ja, for et halvt år siden, tænkte jeg, at jeg bestemt ikke skulle for sent igang. Og her sidder jeg så og skal giftes lørdag :P Jeg har skrevet den SÅ mange gange i tankerne, men hver gang jeg satte mig til tasterne blev det forkert.

Vil gerne høre, hvad I tænker:

Jeg vil gerne starte med at takke jer alle sammen, fordi I er kommet. Det ville være alt for omstændeligt at sige tak til hver enkelt, så et samlet tak! Alligevel er der lige et par stykker, som jeg synes, jeg er er nødt til at fremhæve:

naturligvis mine forældre, for al deres slid og mas i ungerne op til bryllup, og for altid at hjælpe os med stort og småt

mine svigerforældre, igen, for al hjælp op til brylluppet, men også fordi, Jeg nu har fået sådan en dejlig pige at kalde min.

Jeg vil også gerne sige en stor, stor tak til min tvilling, og til vores “onkel Gina”, som har været med til at prøve brudekjoler, til tvilling som stillede hjemme hos mig i formiddags for at hjælpe mig med at blive klar, og til Onkel Gina fordi hun aldrig har sagt “ej, Mara, nu orker jeg ikke at se på flere brudekjolebilleder”

Men det kommer nok ikke bag på nogen, at den, jeg har allermest at sige til, det er dig, skat. Denne dag har været længe ventet - måske ikke kun af os selv, men ligeså meget af alle dem, der har været tvangsindlagt til at læse om bryllups dit og dat på facebook. For ja, jeg har glædet mig til i dag. Rigtig meget, endda. Der har været tider, hvor jeg aldrig troede, at denne dag ville komme, og dage, hvor jeg var på nippet til at kaste håndklædet i ringen. Er der så noget at sige til, at jeg har jublet, nu hvor målstregen var indenfor synsvidde?

Men målstreg, det er jo noget pjat. Vi er ikke kommet i mål. Vi løber stadig. Det er jo ikke sådan, at brylluppet er kulminationen på det, vi har sammen, og så er der ikke mere at se frem til. Tværtimod. Jeg føler vores eventyr først rigtigt er ved at tage form nu, og jeg glæder mig til at opleve meget mere sammen med dig.

Nej, målstregen skal forstås på den måde, at vi nu endelig har fået lov til at give hinanden vores ja - at bevidne for os selv og alle vores venner og bekendte, at det her, det vil vi. Det KAN vi.

Vi ved om nogen, at kærlighed ikke kun er lyserøde skyer, regnbuer og enhjørninge - selvom det da lyder så kønt i eventyrene. Vi ved, at det kræver hårdt arbejde og masser af slid, blod sved og også en del tårer.

Alligevel har vi formået at stå ved hinandens side. Allerede før jeg forelskede mig i dig, var jeg klar over, at du var en lidt skrøbelige pige, og måske var det min beskyttertrang, der i første omgang drog mig til dig.

Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, hvilken bagage, jeg, uden helt at være klar over det, havde inviteret med ind i mit liv. Jeg havde nok i starten en naiv forestilling om, at “det gør vi da bare” som tvilling ville sige. Vi drejer lige lidt på knappen, og så går du nok i orden igen.

Det var ikke bare at dreje på knappen. Det har været en lang sej kamp, og der har været mange nederlag undervejs. Der har været dage, hvor alting har været sort, og det var svært at se en udvej, når kommuner, sagsbehandlere og jobkonsulenter endnu engang glemte at tjekke papirer, og sendte dig på hovedet ud i ting, du slet ikke var klar til.

Og der har da været en dag eller to i de forløbne år, hvor jeg overvejede at gøre, som nogle folk rådede mig til “er det ikke skide hårdt, at være sammen med Ani? Ville det ikke være nemmere bare at gå fra hende?”

Jo, det ville det måske have været. Men samtidig er det noget pjat. For man går jo ikke “bare” fra den, man elsker. Mit svar har altid været, at jeg elskede dig, og så måtte jeg tage det, der fulgte med, på både godt og ondt. Det var i virkeligheden ikke et valg, for hvis jeg var gået, så ville jeg altid have manglet den lille del af mit hjerte, der ville være blevet hos dig.

Jeg læste engang at: “Love is when you have a 100 reasons to walk away, but find the one reason to stay” Og det er jo så simpelt, som det er sagt. Grunden til at blive, er kærlighed, og selvom det har været svært, så har vi lært at finde en god balance.

Vi har lært at lave med angsten, som kan ligge lurende og springe frem, og pludselig gøre agurker farlige, fordi der blev snakket om dem i nyhederne. Vi har lært at snakke om tingene, og fortælle, hvis der er noget, den ene er bange for.

Og selvom det har været svært, så er vi begge blevet meget stærkere mennesker af det, og jeg bliver så stolt over dig, når jeg ser, hvor langt du er kommet i dag! Hvordan du er gået fra den lille, usikre pige, der stort set intet kunne selv, til at være pigen, der selv ringer til dyrenes beskyttelse, når hun ser en kat på gaden, pigen, der holder mig i hånden, når jeg skal have trukket visdomstænder ud, og pigen, der bærer over med mig, når den nye verden, der hedder “studie” bliver for overvældende.

Det kan godt være, vi har brugt lang tid på at nå hertil, men, en sang fra en musical, vi begge holder af, siger:

There's only us, there's only this

Forget regret, or life is your's to miss

Så istedet for at bruge tid på at fortryde, hvor lang tid vi har brugt på at “Fikse dig”, vil jeg istedet glæde mig over, at jeg har fået lige præcis den pige, der passer til mig.

For selvom det er vigtigt for kærligheden, at man står sammen, når det er svært, så gælder det jo NETOP om også at huske alle de gode ting.

Kærlighed er stjerneskud om natten, når vi sidder pakket ind i tæpper og holder i hånd. Kærlighed er kl halv 12 om aftenen af pakke sig ind i alt sit tøj, for i stjerneskæret at lave sneengle i den urørte sne - og derefter spontant have snekamp på grundens legeplads.

Kærlighed er at holde i hånd, og snakke hele natten.

Kærlighed er de lange gåture, og at putte længe i sengen sammen i weekenden. At sætte den andens yndlingsserie på - ikke fordi man selv gider se den, men fordi den anden gør.

Kærlighed er, når jeg hver dag bliver glad over at se dig vente på mig, når jeg er færdig på arbejde

Kærlighed er at begynde at synge i kor, for at være sammen med sin kæreste

Jeg er så glad for alle de ting, vi har sammen, skat. At vi kan være fjollede sammen, at du ikke forventer af mig, at jeg bliver voksen. At du tilgiver mig, når jeg for 117. gang skriger med på en eller anden skrækkelig Medina sang, fordi jeg har hørt den med børnene. Jeg elsker, at vi kan dele vores passion for kostumer og Star Wars især med hinanden, og at vi kan rejse ud i verdenen sammen.

Jeg elsker at du er modig, når jeg er bange.

Du accepterer mig som den, jeg er, og det er jo i virkeligheden det, der betyder allermest i hele verdenen. I dig, har jeg ikke blot fået en fantastisk ægtefælle, men også en fantastisk ven, som jeg kan dele mine inderste tanker med.

Jeg er et rigt menneske.

Tak for alt det, vi allerede har oplevet sammen, skat, og jeg glæder mig, til alt det, der stadig venter forude.

[JosephineL 61]

Det er smukt , meget endda

[Regnbuen 11]

tak! Det er jeg virkelig glad for

[Leras 1]

Meget smukt!

Håber i får en fantastisk dag i morgen!

VH Lene

[Regnbuen 11]

åh tak! Jeg var bange for, at den var "for meget" Men ville jo også gerne.... ja, have det hele med, so to speak

[Guest Frkgrøn]

👍 Super flot tale - tilpas humor og tilpas romantisk 😉

[Regnbuen 11]

tusind, tusind tak! Så tror jeg bare, jeg holder fast i det, jeg har lavet