At stresse over/pga. andre ?

[Rikke aka rapanden 153]

Hey skønne Zillaèr

Har altså lige brug for at lufte lidt ud, for ind imellem føler jeg simpelthen at andre stresser mig angående brylluppet. Jeg VED godt at det i sidste ende er MIT ( vores) valg hvad der skal se, og hvornår det skal ske. Men derfor bliver jeg bare stresset, når folk så ævler løs om at man ligeså godt kan få styr på det og det og det. For mig er der stadig 500 år tilbage , og jeg kan slet ikke forholde mig til at lave lister over bordpynt, hvordan bordpynten osv skal stå, altså ikke nu. For mig er det altså noget der skal ske længere fremme i processen.

Jeg ved godt at jeg ikke kan vente med alt til sidste øjeblik, men altså vi har altså allerede styr på mad, lokale, kirke, kjole, invitationerne ER sendt, der er indkøbt forskellige ting til pynt og bordkort og ja andre ting er der også snakket om / styr på.

Er jeg den eneste som bliver småstresset over andre, eller føler det er alle de andre der stresser fremfor en selv?

Altså misforstå mig ikke, jeg er SÅ glad for at folk involvere sig, og gerne vil hjælpe. Det betyder rigtig meget for mig ( os), at vores familier så gerne vil hjælpe hvor de kan, og gerne kommer med gode råd osv. Men samtidig har jeg også hammer svært ved at sige fra, fordi jeg ikke vil skuffe andre. Og når en person så ævler løs om 500 ting vi ligeså godt kan ordne nu, så bliver jeg simpelthen så rundtosset i hovedet.

[Guest Nattergalen80]

Vi er jo alle forskellige og nogen har behov for at få styr på alt i rigtig god tid og andre, som dig selv, vil hellere tættere på den store dag før detaljerne kommer på plads. Og du skal gøre det lige nøjagtig som du føler det bedst - ligegyldigt hvad andre siger ;) jeg kan godt følge dig , at det kan stresse lidt fordi man bliver i tvivl om, om man er sent på den. Men det kan du jo bedst selv mærke.

Jeg selv har brug for, at få styr på tingene i god tid, men vi er forskellige og heldigvis da :D lad de andres pres pralle af og gør tingene i dit tempo

[gybbelgobbel 180]

Det er jo et spørgsmål om hvordan man er som person, og det er nok et af de eneste steder hvor Thomas og jeg er modsætninger. Jeg er typen der gerne vil have gang i ting hurtigt, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke får tingene færdigt ellers. Jeg har så kort "attention span" at jeg hopper fra et projekt til et andet og så går der evigheder før det første projekt er færdigt fordi jeg nu allerede har startet projekt 2, 3 og 4 op (bare se min planlægningstråd ). Thomas derimod, er ikke typen der er i god tid... med/til noget som helst. Og lige på dette punkt stresser vi hinanden helt vildt, fordi jeg får stress over at han altid skal gøre alting i sidste øjeblik (og så ofte forventer at jeg hjælper ham med at blive færdig) og han bliver stresset af at jeg skynder på ham ret ofte. Og det gør jeg fordi hans nøl også går ud over mig. Og det er frustrerende.

Men det er jo jeres fest, og hvor velment det end er, er du nødt til at fortælle dem der stresser dig, at de stresser dig. At du nok skal nå alt det der skal nås i den tid det passer dig/jer. De har ikke noget på spil her - de er ikke værter til jeres bryllup, det er I! Det at de minder dig om ting, som de synes "man" lige så godt kan få ordnet nu, er måske i virkeligheden dem der giver udtryk for at de bliver stressede af at du/I ikke har gjort de ting endnu, men de har ingen "ret" til at blive stressede på jeres vegne, og derfor er du nødt til at fortælle dem at der er styr på det og at de skal undlade at stresse dig. Lige netop fordi du lader dig stresse af hvad andre mener du bør "få styr på" er det vigtigt at du gør folk obs på hvad det gør ved dig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sige til dig du skal være ligeglad og ikke lade dig stresse, men det ved jeg godt ikke er realistisk.

Jeg vil ikke sige at jeg lader mig stresse af andre (end Thomas), men jeg bliver provokeret af hvad folk "forventer" af et bryllup. Nogle af disse forventninger er så stærke, at nogle bare går ud fra at nogle ting ER på en bestemt måde, uden overhovedet at skele til hvem det er der holder denne fest. Bl.a. min ene kollega, som er så stærkt overbevist om, at bryllup = hjerter overalt, at hun bliver ved med at ville putte hjerter ind alle vegne, selvom hun ved at jeg slet ikke er til det. Hun blev lidt stram i masken da jeg viste det papir vi ville lave invitationerne i, det var tydeligt ikke romantisk/fint nok til et bryllup i hendes verden... Jeg tilbød også at lave en illustration af et hjertetræ til hende, som hun ville bruge til datterens konfirmation, og så var hun der igen - "Nåååh jamen så skal du vel også bruge det til jeres bryllup" Øhm, nej.... det skal jeg så ikke. Jeg tilbød at lave den fordi jeg er bedre i illustrator end hun er, og hun har rigeligt om ørene med den konfirmation i forvejen. Hun ville også putte konfettihjerter i invitationen som så faldt ud når folk åbnede invitationen... Sød idé, men nej...

[Rikke aka rapanden 153]

Vi er jo alle forskellige og nogen har behov for at få styr på alt i rigtig god tid og andre, som dig selv, vil hellere tættere på den store dag før detaljerne kommer på plads. Og du skal gøre det lige nøjagtig som du føler det bedst - ligegyldigt hvad andre siger ;) jeg kan godt følge dig , at det kan stresse lidt fordi man bliver i tvivl om, om man er sent på den. Men det kan du jo bedst selv mærke.

Jeg selv har brug for, at få styr på tingene i god tid, men vi er forskellige og heldigvis da :D lad de andres pres pralle af og gør tingene i dit tempo

Det er egentlig ikke fordi jeg bliver i tvivl om jeg når det, for det er jeg slet slet ikke i tvivl om. Det er nok nærmere fordi jeg bliver stresset over alle folks ideèr, ting de mener jeg/vi skal ordne nu osv, jeg kan simpelthen slet slet ikke rumme det i mit hoved.

F.eks mente svigermor at jeg skulle putte plastik i kurvene til blomsterne, allerede den dag jeg købte dem. Hvor jeg hele tiden har tænkt at det gør man da bare på dagen hvor blomsterne skal laves, det tager for pokker da kun 10 sekunder. Der er min mor så enig med mig, og det er hende der skal lave blomsterne

Men altså der hvor jeg sådan virkelig bliver stresset, er når det så er noget f.eks svigermor mener at vi ( altså mig og hende ) skal lave sammen, og at det skal bare være nu. Jeg er en kontrolfreak, men slet ikke på den der måde, og det er nok også derfor jeg bliver stresset over andre, fordi jeg ligesom gerne SELV vil have kontrollen, og bestemme hvornår de forskellige ting skal ordnes, og om det overhovedet er noget jeg vil have. F.eks ser jeg ingen grund til alle de 500 lister svigermor mener jeg skal lave, de stresser mig bare 500 gange mere, end de egentlig hjælper mig. Så må hun sgu lave sine egne lister

[Rikke aka rapanden 153]

Det er jo et spørgsmål om hvordan man er som person, og det er nok et af de eneste steder hvor Thomas og jeg er modsætninger. Jeg er typen der gerne vil have gang i ting hurtigt, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke får tingene færdigt ellers. Jeg har så kort "attention span" at jeg hopper fra et projekt til et andet og så går der evigheder før det første projekt er færdigt fordi jeg nu allerede har startet projekt 2, 3 og 4 op (bare se min planlægningstråd ). Thomas derimod, er ikke typen der er i god tid... med/til noget som helst. Og lige på dette punkt stresser vi hinanden helt vildt, fordi jeg får stress over at han altid skal gøre alting i sidste øjeblik (og så ofte forventer at jeg hjælper ham med at blive færdig) og han bliver stresset af at jeg skynder på ham ret ofte. Og det gør jeg fordi hans nøl også går ud over mig. Og det er frustrerende.

Men det er jo jeres fest, og hvor velment det end er, er du nødt til at fortælle dem der stresser dig, at de stresser dig. At du nok skal nå alt det der skal nås i den tid det passer dig/jer. De har ikke noget på spil her - de er ikke værter til jeres bryllup, det er I! Det at de minder dig om ting, som de synes "man" lige så godt kan få ordnet nu, er måske i virkeligheden dem der giver udtryk for at de bliver stressede af at du/I ikke har gjort de ting endnu, men de har ingen "ret" til at blive stressede på jeres vegne, og derfor er du nødt til at fortælle dem at der er styr på det og at de skal undlade at stresse dig. Lige netop fordi du lader dig stresse af hvad andre mener du bør "få styr på" er det vigtigt at du gør folk obs på hvad det gør ved dig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sige til dig du skal være ligeglad og ikke lade dig stresse, men det ved jeg godt ikke er realistisk.

Jeg vil ikke sige at jeg lader mig stresse af andre (end Thomas), men jeg bliver provokeret af hvad folk "forventer" af et bryllup. Nogle af disse forventninger er så stærke, at nogle bare går ud fra at nogle ting ER på en bestemt måde, uden overhovedet at skele til hvem det er der holder denne fest. Bl.a. min ene kollega, som er så stærkt overbevist om, at bryllup = hjerter overalt, at hun bliver ved med at ville putte hjerter ind alle vegne, selvom hun ved at jeg slet ikke er til det. Hun blev lidt stram i masken da jeg viste det papir vi ville lave invitationerne i, det var tydeligt ikke romantisk/fint nok til et bryllup i hendes verden... Jeg tilbød også at lave en illustration af et hjertetræ til hende, som hun ville bruge til datterens konfirmation, og så var hun der igen - "Nåååh jamen så skal du vel også bruge det til jeres bryllup" Øhm, nej.... det skal jeg så ikke. Jeg tilbød at lave den fordi jeg er bedre i illustrator end hun er, og hun har rigeligt om ørene med den konfirmation i forvejen. Hun ville også putte konfettihjerter i invitationen som så faldt ud når folk åbnede invitationen... Sød idé, men nej...

Forstår dig SÅ godt, mht. til det andre forventer, ja og også hjerterne, det er altså heller ikke mig, hvor svigermor har snakket om hjerter 500 gange. Vores caketopper er hjerter, og jeg tror ikke der bliver flere hjerter til festen, jeg syntes let det bliver for tacky ( undskylder på forhånd til jer der har mange hjerter ) .

Mit problem er jo også at jeg er en KÆMPER pleaser, jeg vil helst ikke såre folk, og vil helst at alle er tilfredse. Og svigermor er ikke den bedste til at tackle et nej/det syntes jeg ikke , og fordi jeg så også er stædig og ved hvad jeg vil have, så ender vi ofte med at smådiskutere

Det med en langsom mand når man skal noget, det kender jeg SÅ godt. Der får jeg også ofte stress af min kæreste, fordi han simpelthen er SÅ langsom

Redigeret April 11, 2014 af Rikke aka rapanden

[gybbelgobbel 180]

Det er jo et spørgsmål om hvordan man er som person, og det er nok et af de eneste steder hvor Thomas og jeg er modsætninger. Jeg er typen der gerne vil have gang i ting hurtigt, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke får tingene færdigt ellers. Jeg har så kort "attention span" at jeg hopper fra et projekt til et andet og så går der evigheder før det første projekt er færdigt fordi jeg nu allerede har startet projekt 2, 3 og 4 op (bare se min planlægningstråd ). Thomas derimod, er ikke typen der er i god tid... med/til noget som helst. Og lige på dette punkt stresser vi hinanden helt vildt, fordi jeg får stress over at han altid skal gøre alting i sidste øjeblik (og så ofte forventer at jeg hjælper ham med at blive færdig) og han bliver stresset af at jeg skynder på ham ret ofte. Og det gør jeg fordi hans nøl også går ud over mig. Og det er frustrerende.

Men det er jo jeres fest, og hvor velment det end er, er du nødt til at fortælle dem der stresser dig, at de stresser dig. At du nok skal nå alt det der skal nås i den tid det passer dig/jer. De har ikke noget på spil her - de er ikke værter til jeres bryllup, det er I! Det at de minder dig om ting, som de synes "man" lige så godt kan få ordnet nu, er måske i virkeligheden dem der giver udtryk for at de bliver stressede af at du/I ikke har gjort de ting endnu, men de har ingen "ret" til at blive stressede på jeres vegne, og derfor er du nødt til at fortælle dem at der er styr på det og at de skal undlade at stresse dig. Lige netop fordi du lader dig stresse af hvad andre mener du bør "få styr på" er det vigtigt at du gør folk obs på hvad det gør ved dig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sige til dig du skal være ligeglad og ikke lade dig stresse, men det ved jeg godt ikke er realistisk.

Jeg vil ikke sige at jeg lader mig stresse af andre (end Thomas), men jeg bliver provokeret af hvad folk "forventer" af et bryllup. Nogle af disse forventninger er så stærke, at nogle bare går ud fra at nogle ting ER på en bestemt måde, uden overhovedet at skele til hvem det er der holder denne fest. Bl.a. min ene kollega, som er så stærkt overbevist om, at bryllup = hjerter overalt, at hun bliver ved med at ville putte hjerter ind alle vegne, selvom hun ved at jeg slet ikke er til det. Hun blev lidt stram i masken da jeg viste det papir vi ville lave invitationerne i, det var tydeligt ikke romantisk/fint nok til et bryllup i hendes verden... Jeg tilbød også at lave en illustration af et hjertetræ til hende, som hun ville bruge til datterens konfirmation, og så var hun der igen - "Nåååh jamen så skal du vel også bruge det til jeres bryllup" Øhm, nej.... det skal jeg så ikke. Jeg tilbød at lave den fordi jeg er bedre i illustrator end hun er, og hun har rigeligt om ørene med den konfirmation i forvejen. Hun ville også putte konfettihjerter i invitationen som så faldt ud når folk åbnede invitationen... Sød idé, men nej...

Forstår dig SÅ godt, mht. til det andre forventer, ja og også hjerterne, det er altså heller ikke mig, hvor svigermor har snakket om hjerter 500 gange. Vores caketopper er hjerter, og jeg tror ikke der bliver flere hjerter til festen, jeg syntes let det bliver for tacky ( undskylder på forhånd til jer der har mange hjerter ) .

Mit problem er jo også at jeg er en KÆMPER pleaser, jeg vil helst ikke såre folk, og vil helst at alle er tilfredse. Og svigermor er ikke den bedste til at tackle et nej/det syntes jeg ikke , og fordi jeg så også er stædig og ved hvad jeg vil have, så ender vi ofte med at smådiskutere

Det med en langsom mand når man skal noget, det kender jeg SÅ godt. Der får jeg også ofte stress af min kæreste, fordi han simpelthen er SÅ langsom

Problemet med at være en pleaser er, at folk omkring en godt er klar over at man er det. Det er et mønster jeg er ved at bryde ud af, og når jeg så siger fra bliver folk fornærmede fordi det plejer jeg da ikke!!! Men svigermor skal altså forstå, at hendes hjælp og input er værdsat, men det er altså jeres fest og jeres beslutninger der tæller! Prøv stille og roligt at forklare hende hvad hendes opførsel gør ved dig. Hun har jo tydeligvist ikke samme sind som dig, og mangler derfor nok noget forståelse for dit sind. Det er enormt svært for nogle at sætte sig ind i at andre opfatter noget anderledes end de selv gør.

[Rikke aka rapanden 153]

Det er jo et spørgsmål om hvordan man er som person, og det er nok et af de eneste steder hvor Thomas og jeg er modsætninger. Jeg er typen der gerne vil have gang i ting hurtigt, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke får tingene færdigt ellers. Jeg har så kort "attention span" at jeg hopper fra et projekt til et andet og så går der evigheder før det første projekt er færdigt fordi jeg nu allerede har startet projekt 2, 3 og 4 op (bare se min planlægningstråd ). Thomas derimod, er ikke typen der er i god tid... med/til noget som helst. Og lige på dette punkt stresser vi hinanden helt vildt, fordi jeg får stress over at han altid skal gøre alting i sidste øjeblik (og så ofte forventer at jeg hjælper ham med at blive færdig) og han bliver stresset af at jeg skynder på ham ret ofte. Og det gør jeg fordi hans nøl også går ud over mig. Og det er frustrerende.

Men det er jo jeres fest, og hvor velment det end er, er du nødt til at fortælle dem der stresser dig, at de stresser dig. At du nok skal nå alt det der skal nås i den tid det passer dig/jer. De har ikke noget på spil her - de er ikke værter til jeres bryllup, det er I! Det at de minder dig om ting, som de synes "man" lige så godt kan få ordnet nu, er måske i virkeligheden dem der giver udtryk for at de bliver stressede af at du/I ikke har gjort de ting endnu, men de har ingen "ret" til at blive stressede på jeres vegne, og derfor er du nødt til at fortælle dem at der er styr på det og at de skal undlade at stresse dig. Lige netop fordi du lader dig stresse af hvad andre mener du bør "få styr på" er det vigtigt at du gør folk obs på hvad det gør ved dig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sige til dig du skal være ligeglad og ikke lade dig stresse, men det ved jeg godt ikke er realistisk.

Jeg vil ikke sige at jeg lader mig stresse af andre (end Thomas), men jeg bliver provokeret af hvad folk "forventer" af et bryllup. Nogle af disse forventninger er så stærke, at nogle bare går ud fra at nogle ting ER på en bestemt måde, uden overhovedet at skele til hvem det er der holder denne fest. Bl.a. min ene kollega, som er så stærkt overbevist om, at bryllup = hjerter overalt, at hun bliver ved med at ville putte hjerter ind alle vegne, selvom hun ved at jeg slet ikke er til det. Hun blev lidt stram i masken da jeg viste det papir vi ville lave invitationerne i, det var tydeligt ikke romantisk/fint nok til et bryllup i hendes verden... Jeg tilbød også at lave en illustration af et hjertetræ til hende, som hun ville bruge til datterens konfirmation, og så var hun der igen - "Nåååh jamen så skal du vel også bruge det til jeres bryllup" Øhm, nej.... det skal jeg så ikke. Jeg tilbød at lave den fordi jeg er bedre i illustrator end hun er, og hun har rigeligt om ørene med den konfirmation i forvejen. Hun ville også putte konfettihjerter i invitationen som så faldt ud når folk åbnede invitationen... Sød idé, men nej...

Forstår dig SÅ godt, mht. til det andre forventer, ja og også hjerterne, det er altså heller ikke mig, hvor svigermor har snakket om hjerter 500 gange. Vores caketopper er hjerter, og jeg tror ikke der bliver flere hjerter til festen, jeg syntes let det bliver for tacky ( undskylder på forhånd til jer der har mange hjerter ) .

Mit problem er jo også at jeg er en KÆMPER pleaser, jeg vil helst ikke såre folk, og vil helst at alle er tilfredse. Og svigermor er ikke den bedste til at tackle et nej/det syntes jeg ikke , og fordi jeg så også er stædig og ved hvad jeg vil have, så ender vi ofte med at smådiskutere

Det med en langsom mand når man skal noget, det kender jeg SÅ godt. Der får jeg også ofte stress af min kæreste, fordi han simpelthen er SÅ langsom

Problemet med at være en pleaser er, at folk omkring en godt er klar over at man er det. Det er et mønster jeg er ved at bryde ud af, og når jeg så siger fra bliver folk fornærmede fordi det plejer jeg da ikke!!! Men svigermor skal altså forstå, at hendes hjælp og input er værdsat, men det er altså jeres fest og jeres beslutninger der tæller! Prøv stille og roligt at forklare hende hvad hendes opførsel gør ved dig. Hun har jo tydeligvist ikke samme sind som dig, og mangler derfor nok noget forståelse for dit sind. Det er enormt svært for nogle at sætte sig ind i at andre opfatter noget anderledes end de selv gør.

Jeg tror jeg prøver at tage en snak med hende på torsdag , når vi skal derud og spise frokost. For der er ingen tvivl om at hun gør det for at være sød og hjælpe, men på mig virker det bare som en stressfaktor, jeg kan slet slet ikke selv følge med

[Camilla_krøier 338]

Jeg synes du må sige fra på en god måde, altså ment som at du/I er rigtig glade for at de vil hjælpe, men at du har din egen tidsplan som du bliver nødt til at følge for at det bliver en god oplevelse.

Herhjemme er jeg helt sikkert typen der gerne vil have styr på alting i god tid og har 20 lister som jeg krydser af fordi jeg ellers går ned med flaget hvis der er for meget til slut, hvor Sune han ikke går så meget op i detaljer og små ting og tager det lidt som det kommer og det stresser mig vildt meget....løsningen herhjemme er at jeg laver alle mine lister og nusser rundt med alle mine DIY projekter og andre indfald og så har Sune "bryllupsfri", alle de ting som betyder noget for mig, men som Sune ikke ville opdage hvis de manglede eller var lavet om er der ingen grund til at han skal blandes ind i før der er 2-3 måneder tilbage, som er den tidshorisont han kan forholde sig til og det fungere fint :-)

[Rikke aka rapanden 153]

Jeg synes du må sige fra på en god måde, altså ment som at du/I er rigtig glade for at de vil hjælpe, men at du har din egen tidsplan som du bliver nødt til at følge for at det bliver en god oplevelse.

Herhjemme er jeg helt sikkert typen der gerne vil have styr på alting i god tid og har 20 lister som jeg krydser af fordi jeg ellers går ned med flaget hvis der er for meget til slut, hvor Sune han ikke går så meget op i detaljer og små ting og tager det lidt som det kommer og det stresser mig vildt meget....løsningen herhjemme er at jeg laver alle mine lister og nusser rundt med alle mine DIY projekter og andre indfald og så har Sune "bryllupsfri", alle de ting som betyder noget for mig, men som Sune ikke ville opdage hvis de manglede eller var lavet om er der ingen grund til at han skal blandes ind i før der er 2-3 måneder tilbage, som er den tidshorisont han kan forholde sig til og det fungere fint :-)

Sådan har vi netop også gjort det herhjemme, min kæreste kan så generelt bare ikke rigtig forholde sig til det at planlægge fester osv, det siger ham ikke rigtig noget, og mange ting er han ret så ligeglad med. Så det er også mig der sidder med det meste, selvfølgelig spørger jeg lige ham om hans mening osv. Og så har jeg jo så heldigvis familie og veninder der gerne lytter og hjælper.

Jeg tror simpelthen det er fordi svigermor er SÅ spændt på dagen, og glæder sig SÅ meget til at hendes søn skal giftes. Og så har hun jo også ytret at hun er så glad for, at hun får lov til at være en del af planlægningen. Og jeg vil jo bare heller ikke sårer hende, men ja som du siger bliver jeg altså nød til at få sagt det på en pæn måde. Jeg værdsætter virkelig hendes interesse, det skal der slet slet ikke være nogen tvivl om, generelt er jeg bare super glad for min svigermor. Men det nytter jo bare heller ikke noget, hvis jeg ender med at få et tilbagefald i min sygdom, eller bukker total under for stress, fordi jeg bare vil please alt og alle.

[strandberg83 10]

Kender det godt stresser også over andres holdninger. Feks da min veninde dissede forsamlingshus ideen, da hun synes det var bedre at holde fest som dem på restaurant. Eller da hun fortalte hun synes det var dumt selv at skulle stå for opdækningen og buffet osv. Bliver stresset da jeg bliver i tvivl om mine valg, og nervøs om jeg har valgt rigtig. Så blive jeg stresset når 10 folk hiver i mig for en beslutning lige nu

[Rikke aka rapanden 153]

Kender det godt stresser også over andres holdninger. Feks da min veninde dissede forsamlingshus ideen, da hun synes det var bedre at holde fest som dem på restaurant. Eller da hun fortalte hun synes det var dumt selv at skulle stå for opdækningen og buffet osv. Bliver stresset da jeg bliver i tvivl om mine valg, og nervøs om jeg har valgt rigtig. Så blive jeg stresset når 10 folk hiver i mig for en beslutning lige nu

Hvaaa skønne Zilla, burde du ikke sove nu?

[gybbelgobbel 180]

Kender det godt stresser også over andres holdninger. Feks da min veninde dissede forsamlingshus ideen, da hun synes det var bedre at holde fest som dem på restaurant. Eller da hun fortalte hun synes det var dumt selv at skulle stå for opdækningen og buffet osv. Bliver stresset da jeg bliver i tvivl om mine valg, og nervøs om jeg har valgt rigtig. Så blive jeg stresset når 10 folk hiver i mig for en beslutning lige nu

Folk der nedgør andres idéer, gør det ofte for at føle sig bedre tilpas med deres egen løsning og egne valg. Jeg håber du får en fantastisk dag i dag.

[gybbelgobbel 180]

Det er jo et spørgsmål om hvordan man er som person, og det er nok et af de eneste steder hvor Thomas og jeg er modsætninger. Jeg er typen der gerne vil have gang i ting hurtigt, fordi jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke får tingene færdigt ellers. Jeg har så kort "attention span" at jeg hopper fra et projekt til et andet og så går der evigheder før det første projekt er færdigt fordi jeg nu allerede har startet projekt 2, 3 og 4 op (bare se min planlægningstråd ). Thomas derimod, er ikke typen der er i god tid... med/til noget som helst. Og lige på dette punkt stresser vi hinanden helt vildt, fordi jeg får stress over at han altid skal gøre alting i sidste øjeblik (og så ofte forventer at jeg hjælper ham med at blive færdig) og han bliver stresset af at jeg skynder på ham ret ofte. Og det gør jeg fordi hans nøl også går ud over mig. Og det er frustrerende.

Men det er jo jeres fest, og hvor velment det end er, er du nødt til at fortælle dem der stresser dig, at de stresser dig. At du nok skal nå alt det der skal nås i den tid det passer dig/jer. De har ikke noget på spil her - de er ikke værter til jeres bryllup, det er I! Det at de minder dig om ting, som de synes "man" lige så godt kan få ordnet nu, er måske i virkeligheden dem der giver udtryk for at de bliver stressede af at du/I ikke har gjort de ting endnu, men de har ingen "ret" til at blive stressede på jeres vegne, og derfor er du nødt til at fortælle dem at der er styr på det og at de skal undlade at stresse dig. Lige netop fordi du lader dig stresse af hvad andre mener du bør "få styr på" er det vigtigt at du gør folk obs på hvad det gør ved dig. Det nemmeste ville selvfølgelig være at sige til dig du skal være ligeglad og ikke lade dig stresse, men det ved jeg godt ikke er realistisk.

Jeg vil ikke sige at jeg lader mig stresse af andre (end Thomas), men jeg bliver provokeret af hvad folk "forventer" af et bryllup. Nogle af disse forventninger er så stærke, at nogle bare går ud fra at nogle ting ER på en bestemt måde, uden overhovedet at skele til hvem det er der holder denne fest. Bl.a. min ene kollega, som er så stærkt overbevist om, at bryllup = hjerter overalt, at hun bliver ved med at ville putte hjerter ind alle vegne, selvom hun ved at jeg slet ikke er til det. Hun blev lidt stram i masken da jeg viste det papir vi ville lave invitationerne i, det var tydeligt ikke romantisk/fint nok til et bryllup i hendes verden... Jeg tilbød også at lave en illustration af et hjertetræ til hende, som hun ville bruge til datterens konfirmation, og så var hun der igen - "Nåååh jamen så skal du vel også bruge det til jeres bryllup" Øhm, nej.... det skal jeg så ikke. Jeg tilbød at lave den fordi jeg er bedre i illustrator end hun er, og hun har rigeligt om ørene med den konfirmation i forvejen. Hun ville også putte konfettihjerter i invitationen som så faldt ud når folk åbnede invitationen... Sød idé, men nej...

Forstår dig SÅ godt, mht. til det andre forventer, ja og også hjerterne, det er altså heller ikke mig, hvor svigermor har snakket om hjerter 500 gange. Vores caketopper er hjerter, og jeg tror ikke der bliver flere hjerter til festen, jeg syntes let det bliver for tacky ( undskylder på forhånd til jer der har mange hjerter ) .

Mit problem er jo også at jeg er en KÆMPER pleaser, jeg vil helst ikke såre folk, og vil helst at alle er tilfredse. Og svigermor er ikke den bedste til at tackle et nej/det syntes jeg ikke , og fordi jeg så også er stædig og ved hvad jeg vil have, så ender vi ofte med at smådiskutere

Det med en langsom mand når man skal noget, det kender jeg SÅ godt. Der får jeg også ofte stress af min kæreste, fordi han simpelthen er SÅ langsom

Problemet med at være en pleaser er, at folk omkring en godt er klar over at man er det. Det er et mønster jeg er ved at bryde ud af, og når jeg så siger fra bliver folk fornærmede fordi det plejer jeg da ikke!!! Men svigermor skal altså forstå, at hendes hjælp og input er værdsat, men det er altså jeres fest og jeres beslutninger der tæller! Prøv stille og roligt at forklare hende hvad hendes opførsel gør ved dig. Hun har jo tydeligvist ikke samme sind som dig, og mangler derfor nok noget forståelse for dit sind. Det er enormt svært for nogle at sætte sig ind i at andre opfatter noget anderledes end de selv gør.

Jeg tror jeg prøver at tage en snak med hende på torsdag , når vi skal derud og spise frokost. For der er ingen tvivl om at hun gør det for at være sød og hjælpe, men på mig virker det bare som en stressfaktor, jeg kan slet slet ikke selv følge med

Det burde kunne siges på en god og fornuftig måde uden at hun bliver ked. Pøj pøj med det

[WeddingAddict 30]

Øhmm... nu er jeg jo ikke lige i den situation som du befinder dig i, da vi jo ikke engang har fortalt det til andre end min veninde, men jeg kan godt forstå det med stress en lille smule. Jeg kan godt mærke på mig selv at jeg gerne vil igang med nogle af tingene, men H2B er bare total lay back. IKKE at der er noget galt i det, men det er så frustrende når man bare gerne vil igang. Vi har aftalt at når han "frier" offentligt så skal vores STD være ude en uge efter.. Men han er ikke engang villig til at snakke om hvordan de skal se ud. Det stresser mig. Jeg VED godt der er tid endnu... (han har kun givet mig et hint om at han frier måske i maj når vi har årsdag), men synes da vi burde snakke om dem. Det er måske bare en bagatel i forhold til det du oplever, men det er også skide svært at sige fra når man er en pleaser. Sådan har jeg det i hvert fald.

Med hensyn til hvad andre forventer... DEN forstår jeg SÅ godt. Min veninde har sådan en ide om at fordi hendes bryllup var total (uden at fornærme nogle) rådhus iført cowboybukser og t-shirt og de gad ikke selv lave en reception, som venner og familie stablede på benene for dem, ja, som jeg har forstået det på hende så var det måske alligevel ikke helt sådan et bryllup hun gerne ville have haft alligevel. Men nu går hun så ALL in på vores. At vi skal have det og det og det og vi skal heller ikke have det for elegant og vi skal ikke ligne snobber og og og og og... Det kan jeg godt mærke jeg bliver sådan helt.."HOLD NU KÆFT!" Men jeg siger ikke noget. Jeg smiler bare, lytter til hendes ideer og så går jeg hjem og har mega tvivl om det vi allerede har snakket om. SÅDAN noget gør mig stresset og vred og irriteret.

(Ikke helt samme situation som jeres, men ville egentlig bare give moralsk opbakning)

[Rikke aka rapanden 153]

Øhmm... nu er jeg jo ikke lige i den situation som du befinder dig i, da vi jo ikke engang har fortalt det til andre end min veninde, men jeg kan godt forstå det med stress en lille smule. Jeg kan godt mærke på mig selv at jeg gerne vil igang med nogle af tingene, men H2B er bare total lay back. IKKE at der er noget galt i det, men det er så frustrende når man bare gerne vil igang. Vi har aftalt at når han "frier" offentligt så skal vores STD være ude en uge efter.. Men han er ikke engang villig til at snakke om hvordan de skal se ud. Det stresser mig. Jeg VED godt der er tid endnu... (han har kun givet mig et hint om at han frier måske i maj når vi har årsdag), men synes da vi burde snakke om dem. Det er måske bare en bagatel i forhold til det du oplever, men det er også skide svært at sige fra når man er en pleaser. Sådan har jeg det i hvert fald.

Med hensyn til hvad andre forventer... DEN forstår jeg SÅ godt. Min veninde har sådan en ide om at fordi hendes bryllup var total (uden at fornærme nogle) rådhus iført cowboybukser og t-shirt og de gad ikke selv lave en reception, som venner og familie stablede på benene for dem, ja, som jeg har forstået det på hende så var det måske alligevel ikke helt sådan et bryllup hun gerne ville have haft alligevel. Men nu går hun så ALL in på vores. At vi skal have det og det og det og vi skal heller ikke have det for elegant og vi skal ikke ligne snobber og og og og og... Det kan jeg godt mærke jeg bliver sådan helt.."HOLD NU KÆFT!" Men jeg siger ikke noget. Jeg smiler bare, lytter til hendes ideer og så går jeg hjem og har mega tvivl om det vi allerede har snakket om. SÅDAN noget gør mig stresset og vred og irriteret.

(Ikke helt samme situation som jeres, men ville egentlig bare give moralsk opbakning)

At det ikke helt er på samme måde, betyder jo ikke at det stresser dig mindre, end mit "problem" stresser mig, så syntes skam dit indlæg er HELT fint.

Har snakket med svigermor i dag, da hun lige ringede for at fortælle noget, og så kom snakken ind på sko, og straks begyndte hun med at jeg i hvert fald ikke skulle vælge lilla sko , for det så i hvert fald ikke pænt ud. Og da hendes yngste søn blev konfirmeret, var der netop en som havde lilla sko på, og det så helt forfærdeligt ud.

Jeg valgte så bare at snakke udenom, for det skal hun altså ikke bestemme. Hvis jeg ikke kan finde et par sko i ivory, ja så må alternativet altså være lilla ( som er vores farvetema) , ja jeg skal heller ikke afvise at jeg ganske enkelt finder et par lilla sko, og så bare vælger dem. Men svigermor og jeg er også bare så forkellige personer, og da især mht. bryllup. I hendes øjne skal det være meget klassisk, og gerne ligne en million. I mine øjne skal det ikke være for elegant og stift, for det er slet slet ikke os.

[Camilla_krøier 338]

Haha den med farvede sko har jeg også haft op og vende med svigermor, først sagde hun at det kunne jeg da ikke mene, så viste jeg hende de sko jeg har overvejet og så sagde hun at hvis det var de sko så var det en helt anden sag.... Haha elsker min svigermutti...

[gybbelgobbel 180]

Lige på det punkt er jeg noget heldigere stillet med min mor og svigermor, der er ingen af dem der nogensinde selv er blevet gift, og heller ingen af dem der mener et bryllup skal se ud på en bestemt måde. Min svigermor har dog indtil videre kun set kaninkjolen, som hun er helt vild med (hun elsker kaniner). Min mor viste jeg et billede af en kort kjole fra Lilly jeg var vild med, og en lang som Thomas synes var fin, der kunne hun bedst lide den korte. Hun har ikke set kaninkjolen endnu, jeg vil ikke bare sende et billede til hende, men gerne være der til at fortælle om den. Er nemlig ikke sikker på hun kan huske hvad Thomas og jeg kalder hinanden, og ude af kontekst virker den måske som et spøjst valg..

Til gengæld var det min svigermor der plagede for at få en rigtig fest, og efterfølgende blev fornærmet over at brylluppet så måtte skubbes et år.

[Rikke aka rapanden 153]

Altså min svigermor er også virkelig skøn, jeg er virkelig glad for hende. Men vi er som nævnt bare ret forskellige , jeg ligner min mor på mange punkter. Det der med at det ikke må være for elegant og stift, det er præcis sådan min mor også har det. Vi vil gerne have lidt sjove løsninger, og føler vi bliver kvalt hvis det hele bliver alt for klassisk og elegant. Hvor svigermor er mere til det klassiske og elegante, og det hele må gerne ligne en million og være elegant.

Men altså svigermor har da heldigvis også taget pænt imod det fleste ting jeg har snakket om, og jeg har også måtte slå fast at nogle sofaer og et bord i lokalet altså IKKE skulle flyttes. Men ja generelt er hun altså skøn, hun ringede også lige i dag, bare for at fortælle at Bilka nu har ballerinaer til 50 kroner ( jeg havde snakket om at jeg måske bare valgte at købe sådan et par i bilka eller føtex. ) .

[gybbelgobbel 180]

Min svigermor.... det varierer hvor omgængelig jeg synes hun er. Det har både sine charmer og sine ulemper at hun af og til mest af alt minder om et 5-årigt barn (Thomas' beskrivelse af hende). Hun tænker ikke før hun taler, og det er jo dejligt umiddelbart, for man får hendes ærlige mening om ting, men kan også være meget sårende, for en så følsom person som mig. Og man kan bare ikke stoppe hende når først hun er i gang med at snakke. Så SKAL hun have alt det ud hun er i gang med, selvom man nærmest sparker hende over skinnebenet for få stoppet syndfloden af knap så velvalgte ord der strømmer ud af hende. Jeg skyder skylden på at hun er meget alene, så når der endelig er nogen at snakke med, så skal der bare lukkes ud. Og så er hun kunstner, de har det jo med at være lidt excentriske. Men bryllup involverer jeg hende ikke voldsomt meget i. Men det gør jeg ikke med ret mange (andre end her på BK) generelt, så intet nyt under solen der.

[Rikke aka rapanden 153]

Min svigermor.... det varierer hvor omgængelig jeg synes hun er. Det har både sine charmer og sine ulemper at hun af og til mest af alt minder om et 5-årigt barn (Thomas' beskrivelse af hende). Hun tænker ikke før hun taler, og det er jo dejligt umiddelbart, for man får hendes ærlige mening om ting, men kan også være meget sårende, for en så følsom person som mig. Og man kan bare ikke stoppe hende når først hun er i gang med at snakke. Så SKAL hun have alt det ud hun er i gang med, selvom man nærmest sparker hende over skinnebenet for få stoppet syndfloden af knap så velvalgte ord der strømmer ud af hende. Jeg skyder skylden på at hun er meget alene, så når der endelig er nogen at snakke med, så skal der bare lukkes ud. Og så er hun kunstner, de har det jo med at være lidt excentriske. Men bryllup involverer jeg hende ikke voldsomt meget i. Men det gør jeg ikke med ret mange (andre end her på BK) generelt, så intet nyt under solen der.

Ser straks billeder for mig, af dig der sidder og losser løs, og svigermor der bare fortsætter

Min svigermor er også "gammel" , altså i forhold til min mor Hun er faktisk kun 5 år yngre end min mormor ( jeg har så også en meget ung mormor), og på flere punkter minder hun faktisk om min mormor, så måske det bare er sådan en generations svaghed Min mormor er netop også sådan en jeg elsker af hele mit hjerte, men som ligesom din svigermor ALTID bare lader sin ærlige mening flyde ud, uden at tænke over om det mon såre nogen, og så har hun sine helt egne meninger, præcis om svigermor

[gybbelgobbel 180]

Tro mig, det er sådan det føles af og til Selvom det som regel er Thomas der losser løs, laver fagter og prøver at snakke om noget andet.... Jeg har kun den rolle, når det er Thomas det går ud over... Hvad der er relativt sjældent...

[Rikke aka rapanden 153]

Tro mig, det er sådan det føles af og til Selvom det som regel er Thomas der losser løs, laver fagter og prøver at snakke om noget andet.... Jeg har kun den rolle, når det er Thomas det går ud over... Hvad der er relativt sjældent...

Haha, ser de sjoveste billeder for mig nu Men ved godt at det ikke er sjovt i øjeblikket

[gybbelgobbel 180]

Tro mig, det er sådan det føles af og til Selvom det som regel er Thomas der losser løs, laver fagter og prøver at snakke om noget andet.... Jeg har kun den rolle, når det er Thomas det går ud over... Hvad der er relativt sjældent...

Haha, ser de sjoveste billeder for mig nu Men ved godt at det ikke er sjovt i øjeblikket

Nej det er det som regel ikke, men kan godt se det komiske i det set udefra

[Rikke aka rapanden 153]

Tro mig, det er sådan det føles af og til Selvom det som regel er Thomas der losser løs, laver fagter og prøver at snakke om noget andet.... Jeg har kun den rolle, når det er Thomas det går ud over... Hvad der er relativt sjældent...

Haha, ser de sjoveste billeder for mig nu Men ved godt at det ikke er sjovt i øjeblikket

Nej det er det som regel ikke, men kan godt se det komiske i det set udefra

Min mormor som jeg virkelig elsker afsindig højt, hun kommer også ind imellem med kommentarer som bare svier som ind i helvede , jeg tror simpelthen ikke at hun er klar over, at hun såre folk, og hun er generelt ikke så god til sådan noget med følelser. Altså hun har aldrig lagt skjul på at hun elsker mig, mine søskende, kusiner og ja alle andre, men sådan noget med at snakke om hvad man føler inderst inde osv, det er hun altså bare ikke ligefrem den bedste til, så man kan ikke bare lige forklare hende, at det hun siger rent faktisk såre en. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan din svigermor er , og hvordan det føles for dig/jer.

[gybbelgobbel 180]

Tro mig, det er sådan det føles af og til Selvom det som regel er Thomas der losser løs, laver fagter og prøver at snakke om noget andet.... Jeg har kun den rolle, når det er Thomas det går ud over... Hvad der er relativt sjældent...

Haha, ser de sjoveste billeder for mig nu Men ved godt at det ikke er sjovt i øjeblikket

Nej det er det som regel ikke, men kan godt se det komiske i det set udefra

Min mormor som jeg virkelig elsker afsindig højt, hun kommer også ind imellem med kommentarer som bare svier som ind i helvede , jeg tror simpelthen ikke at hun er klar over, at hun såre folk, og hun er generelt ikke så god til sådan noget med følelser. Altså hun har aldrig lagt skjul på at hun elsker mig, mine søskende, kusiner og ja alle andre, men sådan noget med at snakke om hvad man føler inderst inde osv, det er hun altså bare ikke ligefrem den bedste til, så man kan ikke bare lige forklare hende, at det hun siger rent faktisk såre en. Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan din svigermor er , og hvordan det føles for dig/jer.

Svigermor forstår nu godt at hun sårer, når man siger det til hende og så bliver hun selvfølgelig ked af det, og forsøger at forklare sig ud af den - hun tænker bare ikke over det hun siger. Men det glemmer hun desværre hurtigt og så sker det igen...