Victorias secret

Gjorde jeg det forkerte?

18 posts in this topic

Nu vil jeg gerne lige bede om et objektivt råd fra jer...

Vi har et rigtig godt vennepar, som har været gift 2 år længere end os og har et barn sammen. Det går nu rigtig skidt i deres ægteskab, og de slås hver især med nogle issues og self. fælles problemer. De ved ikke om de skal skilles, men prøver for barnet skyld. Det er primært hende der har det skidt i ægteskabet, og hun føler sig ikke værdsat osv.

Hun har selv sagt at hun har det bedst når de ikke er sammen, og hun er ikke glad. Når hun er sammen med pigerne griner hun og har det sjovt. Netop pga. hun er så ked af det, så tog jeg en byrtur med hende for nogle uger siden, og det var faktisk pisse sjovt, og vi fik snakket alt igennem og efterfølgende hygget os.

Nu her for et par uger siden planlagde min mand og jeg at tage ud og spise brunch, og i den forbindelse var vi enige om at spørge vores ven i det ægteskab, om han ville med. Jeg skrev frem og tilbage med ham, bl.a. at vi jo gerne ville have dem begge med, men eftersom de ikke kan hygge sig sammen, så var det jo ikke så sjovt for nogen. Han ville rigtig gerne med, og blev rigtig glad. Vi vil jo gerne hjælpe dem begge og glæde dem begge.

Nå men nu kommer problemet! Vi har afsted i dag, og han havde så åbenbart ikke fortalt sin kone at han skulle det med os. Hun fandt ud af det i går og flejnede skråt på ham (og over mig) fortalte han så i dag.

Sagens kerne er, at hun mener at hun burde have været inviteret med - men altså kvinden har jo sagt at hun ikke hygger sig med ham og har det bedst når han ikke er hjemme! Jeg havde på ingen måde lyst til at sidde 4 mennesker i dag over en brunch der skulle være hyggelig, og veje hvert et ord og med en trykket stemning.

Hendes far bakker hende op, og mener ikke at han burde været taget alene ud med et fælles vennepar.

Jeg syntes selv det er lidt langt ude.. men måske er jeg bare helt forkert på den. Vi har jo bare prøvet at gøre noget for dem begge, da de jo altså er to i det ægteskab der har det af H til, og vi vælger ikke side...

Jeg kan jo ikke ændre i dag, for sket er sket. Jeg havde dog også regnet med at han havde sagt det til hende noget før. Det var vel ikke mig der skulle have fortalt hende det? / "spurgt om lov". Jeg kan ikke finde ud af hvad der er rigtig og forkert..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv hvor står du (og naturligvis også dem) i en lortesituation.... Var det fordi du også var med til den brunch hun blev sur, for ellers er det jo ikke anderledes end jeres pigetur hvor jeg heller ikke går ud fra at han var inviteret.... Jeg kan sagtens forstå hvorfor I ikke har lyst til at sidde til hyggebrunch med to mennesker der dybest set ikke vil være i samme rum....

Hvis det var mig tror jeg at jeg ville sige til hende at du jo ikke gjorde det i ond mening og slet ikke at det skulle være "hemmeligt", men at du troede at hun ville blive glad for en fredelig dag med barnet og at det netop var for at undgå at tage parti (måske er det dybest set det hun vil presse jer til)

Hvad gør i til brylluppet?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vi har snart et års bryllupsdag ;) Han var forlover og hun var brudepige hehe. Fred og fordragelighed.

Nå men tilbage til sagen. Hun sagde til ham i går, at havde det bare været ham og min mand, så var det jo noget andet. Det er åbenbart fordi jeg er med at det går galt.

Jeg har helt sikkert også tænkt mig at skrive til hende, at det jo ikke var i ond mening, og jeg har bare prøvet at gøre det som jeg kunne høre på dem var bedst. Men det er sku da noget rod!! Hun sov seriøst på deres gæsteværelse i nat pga. det. Jeg er så chokkeret jeg knap aner hvad ben jeg skal stå på.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Bum bum - jeg er sådan lidt splittet, for på den ene side tænker jeg at jeg forstår hende godt, for netop fordi i var fire, gav det dem måske en mulighed for at hygge sig sammen, uden det skulle være anstrengende, fordi der var flere mennesker til stede. Måske er det netop det de har brug for?

Derudover så synes jeg faktisk at i vælger side - ikke hendes eller hans, men i vælger at støtte deres problemer i og med i vælger at inviterer dem separat. Jeg synes i gør for meget i at de jo har problemer, og synes faktisk i træder over en grænse, ved kun at inviterer den ene på det grundlag.

Jeg ville have inviteret begge to, og hygge mig med dem begge, og blev der problemer eller en dårlig stemning så nævne at det gider i ikke, og i gerne ser de gemmer det til de kommer hjem, eller lige trækker til siden og får snakket ud, så i kan komme tilbage til den gode stemning.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Bum bum - jeg er sådan lidt splittet, for på den ene side tænker jeg at jeg forstår hende godt, for netop fordi i var fire, gav det dem måske en mulighed for at hygge sig sammen, uden det skulle være anstrengende, fordi der var flere mennesker til stede. Måske er det netop det de har brug for?

Derudover så synes jeg faktisk at i vælger side - ikke hendes eller hans, men i vælger at støtte deres problemer i og med i vælger at inviterer dem separat. Jeg synes i gør for meget i at de jo har problemer, og synes faktisk i træder over en grænse, ved kun at inviterer den ene på det grundlag.

Jeg ville have inviteret begge to, og hygge mig med dem begge, og blev der problemer eller en dårlig stemning så nævne at det gider i ikke, og i gerne ser de gemmer det til de kommer hjem, eller lige trækker til siden og får snakket ud, så i kan komme tilbage til den gode stemning.

Det kan jeg sådan set godt se, men en dårlig stemning i den kaliber er ikke lige sådan at "pakke væk". Sidste gang vi var samme os 4, der trak hun sig helt væk, og vi snakkede knapt et ord med hende.

Men ikke desto mindre kan du jo godt have ret.. Jeg har prøvet at få dem ud sammen, de 2, hvor der er andre mennesker, men det vil de ikke.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er så op til dem om en eller begge så vil takke nej tak til jeres invitation, men tror hun føler sig "forrådt" fordi du først har været ude med hende alene, og bagefter hiver i hendes mand med - ej jeg ved det ikke, men tror ikke i får noget godt ud af at inviterer dem hver for sig fremover.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det gør vi så heller ikke igen. Det er jo ikke meningen det skal ende sådan her. Vi ville bare gerne give dem begge en glad stund, hvor de bare kunne være dem selv og glade.

Jeg har sådan lyst til at skrive til hende nu - uanset om det er hende der er for nærtagende, eller vi vitterligt tog fejl, for uanset så ønsker jeg ikke hun har det sådan her. Manden mente dog jeg skulle vente noget tid. Men han er jo en mand.. hvad synes i? I er jo kvinder ;)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes du skal skrive til hende :) Kvinder har en tendens til at ruge over tingene, og så udvikler de sig gerne inde i hovedet til noget de slet ikke er, så tag den heller med det samme :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil også sige, tag den i opløbet før det udvikler sig og tal med hende hurtigst muligt

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har lige skrevet en kæmpe sms til hende. Så må vi se. Tak skal i have :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes du har gjort det helt rigtige i at tage kontakt til hende. Hvis det var mig, så tror jeg dog at jeg ville have ringet, sms'er kan meget hurtigt tolkes forkert. Men det er helt sikkert det rigtige at prøve at forklare, at du/I ikke mener noget ondt.

Det lyder som om hun er på et meget følsomt sted lige nu, jeg kunne forestille mig at hun har en hel masse ting oppe til overvejelse i øjeblikket. Det er heller ikke sikkert hendes selvværd er helt i top, det synes jeg ofte man ser, hvis en kvinde ikke føler sig værdsat i et forhold. Det kan jo være en af grundene til at hun har reageret så voldsomt.

Egentlig tror jeg også, at det hun reagerer så stærkt på er, at hendes mand har undladt at fortælle hende, at han skal mødes med fælles venner. Hvis min H2B undlod at fortælle mig den slags, så tror jeg sg* også at jeg ville få et føl på tværs. En ting er jo at han mødes med jer alene, alle kan jo have brug for lidt luft, men jeg synes, at når han undlader at fortælle hende om det, så overskrider han lidt en grænse.

Men der er jo ikke noget af det overstående, der er jeres skyld. Det virker som om at I er blevet fanget i noget, der slet ikke handler om jer, men dem og deres forhold. Hvis det var mig, så tror jeg, at jeg ville prøve at invitere hende hjem til middag hos jer (uden ham), så hun heller ikke har fornemmelse af at I "vælger side", men at I støtter begge parter. Forhåbentlig har de bare en rough patch, men man ser jo desværre ofte, at hvis det kommer til skilsmisse, så bliver vennerne også delt, måske hun også er bange for at miste jer som venner, hvis skilsmissen bliver en realitet?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har fået svar tilbage fra hende. Den korte version er, at hun er sur/skuffet på ham, fordi han ikke havde sagt det. Det kom frem i går, da deres venner var der - venner der ikke ved at de gennemgår det her pt., så hun følte sig meget dum. Det kan jeg godt forstå. Jeg forstår heller ikke han ikke har sagt det... Men ja jeg tror han havde brug for luft, og en hyggelig dag hvor han bare var sig selv. Men prøv lige at forklar hende det.. det er godt nok med listesko da.

Jeg har dog taget min del af skylden, fordi jeg burde have spurgt dem begge, og så måtte de finde ud af det internt.

Hun er dog meget skuffet over ham, og tager det så nært - fordi hvorfor siger han, at han vil hende, når han ikke spørger om hun vil med. Det er sku en svær situation.. Øv altså. Og vi står her som 3. part og vil gerne hjælpe, men er måske til mere besvær...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv en dum situation I fik rodet jer ud i :( Jeg kan godt forstå at I gjorde det i god mening, men jeg mener bestemt også at udfaldet var til at forudse.. Hvis I ville give manden luft, så skulle det være din mand alene som tog ham med ud og lave noget og omvendt med hende. Den måde I gjorde det på her, skiller dem jo bare ad og det gør det sværere for dem at finde tilbage igen.

Hvis hun føler sig overset, hvorfor gør han så ikke noget for at hun føler sig værdsat? Er det ikke netop sådan noget din mand skulle kunne sige til sin forlover? Og kan du ikke prøve at få skabt overblik i hendes hovede - det kunne jo tænkes at hun overfortolker en masse (som vi kvinder jo har det med at gøre) og så er det jo fantastisk med en veninde, som kan hjælpe med at holde hoved og hale i det hele...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Måske skulle de overveje noget parterapi, så de kunne få styr på tingene :(

Det lyder bestemt ikke rart hvad de går igennem :(

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tro mig, jeg prøver og har prøvet. Og han prøver virkelig også, men hun er helt lukket inde i sig selv, og tager "ikke imod". Og de sidste par mdr. har hun nægtet at få nogle former for hjælp, men nu har hun da lovet ham at gå til lægen og snakke om det. Hun går nok rundt med meget mere end ægteskabelige problemer.

Det er en ret kompleks situation de står i, og jeg aner snart ikke mine levende råd. Så pt. kigger jeg nok mest på.

Det går nok heller ikke væk i løbet af et par mdr. hvis det har stået på i et par år, selvom han vitterligt "tager sig sammen, og har fået en øjenåbner". De(n) eneste der kan løse det er hende - sammen med ham. Men det kræver at hun lukker op, og lukker ham ind, og at han indser at de skal være 2 om at løse det. Igen, prøv lige at forklar dem det :blink: - har prøvet, uden held :(

De burde så meget afsted til en terapeut og få hul på det hele. Men de frygter (hun måske især) måske hvad det egentlig er de får åbnet op for..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tro mig, jeg prøver og har prøvet. Og han prøver virkelig også, men hun er helt lukket inde i sig selv, og tager "ikke imod". Og de sidste par mdr. har hun nægtet at få nogle former for hjælp, men nu har hun da lovet ham at gå til lægen og snakke om det. Hun går nok rundt med meget mere end ægteskabelige problemer.

Det er en ret kompleks situation de står i, og jeg aner snart ikke mine levende råd. Så pt. kigger jeg nok mest på.

Det går nok heller ikke væk i løbet af et par mdr. hvis det har stået på i et par år, selvom han vitterligt "tager sig sammen, og har fået en øjenåbner". De(n) eneste der kan løse det er hende - sammen med ham. Men det kræver at hun lukker op, og lukker ham ind, og at han indser at de skal være 2 om at løse det. Igen, prøv lige at forklar dem det :blink: - har prøvet, uden held :(

De burde så meget afsted til en terapeut og få hul på det hele. Men de frygter (hun måske især) måske hvad det egentlig er de får åbnet op for..

Årh nej :( Hun lyder da ret deprimeret :( Du har ret i at der skal noget professionel hjælp til - ja egentlig kunne hun nok bruge noget seperat hjælp, før de fik samlet hjælp... Jeg forstår godt at du ikke kan gøre mere nu så.. Hvis hun ikke vil hjælpes, så kommer man jo ingen vegne...

Har I talt om hun gør nogle ting hver dag, som gør hende glad? En god øvelse er at lave en liste over de ting, som gør en glad og så sørge for at få tingene gjort, så ofte som muligt... Det kunne jo også være sjove ting, som I to gør sammen..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej faktisk ikke. Jeg har selv været hele turen igennem selv for et par år siden, så kender egentlig en del til det. Men når hun slet ikke vil lukke op, så taler jeg bare for døve øre pt, så den venter jeg lidt med, til hun er klar.

De er dog i det mindste nået dertil (får jeg lige af vide nu), at de begge godt ved det er noget lort, og gerne vil videre. Kom så afsted til en terapeut da! Det skrev jeg så lige igen igen. Jeg er sikker på de "passer ind i en kasse", de ved bare ikke selv hvad de skal gøre, men det ved en terapeut helt sikkert.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Også mig 8 år tilbage. Det er skræmmende så mange det sker for. Det gode er at når man kommer på den anden side er man så meget stærkere..

Krydser fingre for dem

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥