hessellund

1/2 år efter og stadig ked af det

12 posts in this topic

jeg ved ikke om i har fulgt med i min planlægning af mit bryllup på 3 år( vinterdrømme ) , der blev udskudt et par gange og endelig kom den store dag, hvor min drøm skulle gå i opfyldelse, den perfekte dag der var planlagt ned til mindste detalje med diy projekter og pynt mad osv, og endte med et brag af en fest..... og jeg græder stadig... det første jeg gjorde dagen efter festen var at sælge mine ting for at få det på afstand, jeg har grædt mange tårer og har til tider haft svært ved at huske de positive ting der skete, flere familie medlemmer snakker jeg ikke ret meget med idag, og jeg havde planlagt at lave en foto bog af billederne, men får simpelhen ondt i maven til tider ved at kigge på billederne og andre gange , er jeg nød til at kigge på dem for at mindes alle de gode ting der skete inden folk begyndte at sloges, der skete jo en masse positive ting fra vielsen kl 13 til desserten kl 19 , men det dårlige har bare med at overskygge alt det positive, når folk siger tillykke og spørger hvordan det gik, siger jeg fint , men lyver og får ondt i maven , med et kunstigt smil på læben... er der nogle gode råd, jeg fik jo manden , det vigtigste , men andre gange kan jeg også fortryde og tænke og det var det værd, manden havde jeg jo , men drømmen blev knust sammen med flere familie forhold, om 2 år skal jeg holde konfirmation, og der er der faktisk overvejet ikke at holde noget, men rejse istedet for ..... tak fordi i ville læse med

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jeg godt nok super ked af at læse. Har ingen gode råd, men du kan få et kram.

Vil ønske I en dag kan blive velsignet endnu en gang, alene, på et super romantisk sted. Ikke fordi I er mere gift af den grund, men for at have et skønt øjeblik, sætte en grænse og tage afstand for alt det negative

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Måtte lige spole tilbage og så kunne jeg godt huske at have set det (og kommenteret på det dengang). I var ude for noget som det forhåbentlig kun er de færreste der kommer ud for og et eller andet sted bør eftervirkningerne måske gå i retning af at grovsortere. Hvis folk ikke kan finde ud af hvordan man opfører sig til en bryllupsfest og holde deres eventuelle uenigheder i ro af respekt for brudeparret er de så værd at samle på. Derudover er det fuldt forståeligt at du/I overvejer bare at rejse væk fremfor at holde konfirmation.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

:(:(:(:(:(

Øv hvor er det ærgerligt at du stadig er så ked af det hele :(

Jeg prøver at leve efter: sket er sket.. Det kan man jo nok ikke med alt, men sådan en situation her er oplagt. Vi vil jo alle sammen være glade og lykkelige - så der er ingen grund til at være ked af ting vi ikke kan gøre noget ved. Det er lidt abstrakt - men hvis du stopper dig selv hver gang du begynder at blive ked af det, når du tænker på de dumme episoder fra festen, så vil det efterhånden komme til at ligge i baggrunden... Det ikke sagt at du ikke må tænke på de dårlige ting - det skal bare ikke gøre dig ulykkelig, for du kan alligevel ikke gøre det om.

Du har jo netop brugt lang tid på festen - så det er unødig selvpine at fokusere på det negative. Du skylder dig selv at arbejde meget intensivt på at tænke på de gode ting :) Vores hjerner er meget lette at bearbejde på den måde :)

Jeg synes tilgengæld lige som Louise at du skal være ærlig omkring festen. Jeg kan godt forestille mig at det har forværret det hele for dig, netop fordi du har måttet lade som om at alt var godt udaftil - det kommer der ikke noget godt ud af. Når folk spørger dig, så sig at det var en fantastisk dag indtil folk kom op og slås. Punktum. Spørger de mere til det, så må du fortælle dem hvor ødelæggende det har været for dig (indtil nu?!). Folk er netop rummelige og måske nogen kan sige noget der hjælper dig :) Jeg tror i vært fald at det vil være befriende for dig at begynde at tale ærligt om det.

Kan meget godt forstå tanker mht. konfirmation - den beslutning synes jeg måske bare du skal vente med at tænke på :) Du skal jo ikke droppe alle fremtidige fester pga. det her. Jeg tror også at de problemer du har med visse dele af familien - de var nok kommer før eller senere alligevel. Dem som kom op og slås, burde desuden være udelukket fra jeres fremtidige fester. Det er dybt uacceptabelt. Har I nogensinde fået nogen undskyldninger??

Held og lykke med det :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ej hvor bliver jeg trist af at læse dine tanker om dit bryllup, det er bestemt ikke de følelser man skal sidde tilbage med efter at have brugt så lang tid og så mange penge på en fest.... Jeg håber I har fået en kæmpe undskyldning af folk....

Hvad du skal gøre...tja forsøge at fokusere på det positive og vær ærlig omkring dine følelser som de andre skriver....

Mht konfirmationen så synes jeg også I skal tage en god snak med konfirmanden og evt se kritisk på gæstelisten

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jo jeg kan da godt huske det… Blir helt ked af at læse hvad der er sket. Har ikke så meget at sige men sender dig lige et STORT kram :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Øv, det er bare surt sådan noget. Jeg går selv og er vildt skuffet over vores bryllupsfest, både "småting" som jeg kan sætte fingeren på, men altoverskyggende noget, som jeg ikke kan definere, dagen var desværre bare ikke min dag. Og den følelse holdt (holder) ved i rigtig lang tid. Nu, næsten et år efter, kan jeg begynde at se på billederne uden at være ked af det, når jeg gør det.

Det er bestemt ikke af samme årsag, at jeg er skuffet og trist, men for mig hjælper det, jo mere dagen kommer på afstand og jo mindre venner og familie snakker om det. Så giv det mere tid, for efter et halvt år tænkte jeg stadig tilbage på dagen med tårer i øjnene (og ikke den gode slags).

Mht. konfirmationen så tror jeg ikke du kan afskrive en fest fuldstændig, for det er en del af dagen og det ville være synd, hvis dit barn ikke fik den oplevelse, forudsat at han/hun vil have en fest. Men som der bliver sagt længere oppe, tag de kritiske briller på, når der skrives gæsteliste. Jeg ved, at min kusine udskød sin fest, sådan at hendes veninder kunne være med, måske er det en mulighed, at invitere flere at datteren/sønnens venner i stedet for en masse familie?

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Uha, jeg husker godt situationen, og hvor harm jeg blev over det der var sket.. Men hvor er jeg ked af at høre at det overskygger de gode minder og glæden ved at få din mand... Vel vidende om at jeg havde haft det på samme måde hvis det var sket for mig...

Men jeg er helt enig med de andre; vær ærlig overfor dem der spørger... De spørger vel ikke hvis de ikke vil have dit ærlige svar?

Jeg vil egentlig ikke sige så meget andet.. Men sender dig tanker og kram... Og et håb om at du/I en dag vil huske de gode minder fra jeres bryllupsdag... Som en anden også er inde på så måske fornye jeres løfter, intimt og privat....

Og ja, måske rejse væk til konfirmationen, men snak med dit/jeres barn om hvad de ønsker, den dag er jo deres.... :)

:heart: :Heart: :heart:

:bearhug::bearhug: :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg syntes det er virkelig svært at guide når jeg slet ikke kan finde hoved og hale i hvad der er sket. Har du skrevet om det i en tråd.?

:(:hug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

hej polkaprikker hvis du klikker på mit link i bunden af min tråd, (vinterbryllup), så kan du læse fra start til slut. ja jeg syntes også at det er svært, jeg er da holdt op med at græde, men det gør ondt på mig når folk siger at de har været til et godt bryllup, eller jeg læser eller hører om et. på job i weekenden var der en der havde været til et , hvor bruden var ked af at det regnede, hvor jeg tænkte at det er da ingenting, da en kollega sagde nej det værste der kunne ske var at man faldt op at kirke gulvet, hvortil jeg svare , nej det vil jeg hellere, end det der skete til mit. hvor folk sloges ,jeg græd under brudevalsen og folk gik inden natmaden ...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hessellund, hvis det fylder så meget som jeg læser det gør så synes jeg måske du skal prøve at snakke med en psykolog eller lign om det, mere for at få styr på dine tanker og få hjælp til at fokusere på de gode ting... Jeg ved godt det lyder voldsomt med en psykolog umiddelbart, men det er jo i bund og grund en samtalepartner der kan hjælpe med at sætte ens tanker lidt i system og fokusere dem, det ville da være skrækkeligt hvis du skulle få ondt i maven hver gang i skal holde større fester og blive ked af det over alt hvad der har med bryllupper at gøre...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hessellund, hvis det fylder så meget som jeg læser det gør så synes jeg måske du skal prøve at snakke med en psykolog eller lign om det, mere for at få styr på dine tanker og få hjælp til at fokusere på de gode ting... Jeg ved godt det lyder voldsomt med en psykolog umiddelbart, men det er jo i bund og grund en samtalepartner der kan hjælpe med at sætte ens tanker lidt i system og fokusere dem, det ville da være skrækkeligt hvis du skulle få ondt i maven hver gang i skal holde større fester og blive ked af det over alt hvad der har med bryllupper at gøre...

Enig

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥