Planlæg jeres bryllup

Planlæg jeres bryllup så det bliver en fantastisk tid op til brylluppet i stedet for stresset. Som med alt andet her i livet byder bryllupsplanlægningen på overvejelser om hvad, hvor og hvordan.

I vil komme til at skulle (om)prioritere, når de forskellige muligheder sættes overfor hinanden, og I vil måske blive overraskede over priser, ventetider og tidsforbrug. Det stiller alt sammen store krav til jer, men vi håber, at I efter at have læst denne artikel, vil se det som en sjov ting at planlægge jeres bryllup.

Kom i gang med planlægning af brylluppet

Som Tv2´s program ”Hvad Bruden Ikke Ved” flere gange har bevist, kan et bryllup arrangeres på endog meget kort tid. Og det selvom det både inkluderer slot, gourmet mad og en alenlang gæsteliste.

Annonce ♥

Dette kan selvfølgelig også lade sig gøre for ”almindelige mennesker”, men jo kortere deadline der er, jo flere kompromisser vil I formentlig skulle indgå.

Hvis I har en stor drøm om en bestemt kirke eller et bestemt sted at holde jeres fest, kan det være nødvendigt at være ude i rigtig god tid, de populære steder har bookinger flere år ud i fremtiden.

Især maj, juni, juli og august er populære bryllupsmåneder, men hvis I er ligeglade med ikke at have frit valg på dato-hylden, er der formentlig gode chancer for at få jeres location uden for højsæsonen.

Allerede nu skal I altså gøre op med jer selv, hvad der er vigtigst:
– Er det at blive gift på jeres 5 års-dag, og så betyder det mindre, hvilken kirke/hvilket feststed det er?
– Er det at blive gift i en bestemt kirke, og så er datoen sekundær?
– Eller er både dato og location så vigtig for jer, at I gerne skubber brylluppet 1 år eller 2 for at få det hele til at gå op i en højere enhed?

En fordel ved at være ude i god tid er, at I kan nå at ”booke” jeres gæster, før andre gør det. Jo senere I kommer i gang med planlægningen og får sendt save-the-date-kort eller invitationer ud, jo større risiko er der selvfølgelig for afbud.

Men måske betyder det ikke så meget for jer, at der ikke er fuldt fremmøde? Måske har I bare lyst til at fejre jeres kærlighed ”nu og her” med de mennesker, der nu engang har mulighed for at deltage?

Annonce ♥

Hvor lang tid I har til planlægning, spiller selvfølgelig også en rolle i forhold til udførelsen af fx do-it-yourself-projekter. Betyder det meget for jer at invitationer, bordkort med mere er hjemmelavede, er det nok en god idé at sætte en bryllupsdato lidt frem i tiden, den slags tager altid længere tid, end du lige regner med.

Hvis det derimod ikke er et kriterium for jer, og det færdigkøbte valg fungerer mindst lige så godt for jer, så lad endelig ikke disse gør-det-selv-projekter give jer stress og influere på jeres valg af dato.

Læs også vores artikel Huskelister til bryllup

Bryllupsbudget

Når I har taget de første spæde skridt ind i planlægningens verden, skal I have besluttet, hvad jeres økonomiske ramme er. Hvor meget kan I bruge og måske endnu vigtigere, hvor meget har I lyst til at bruge?

Formentlig kommer I til at justere tallet flere gange undervejs, men det er en god idé at få lagt et realistisk budget indberegnet en buffer, som I har det godt med. Nok er det en stor dag, men det er vigtigt at gøre sig bevidst om, at der også gerne skal være salt til et æg efter brylluppet.

Når det kommer til den allerstørste post nemlig Feststeder til bryllup, kan det umiddelbart synes som en billigere løsning at finde et lokale og selv stå for det hele.

Dette er utvivlsomt en fed løsning, hvis I gerne selv vil have en finger med i spillet vedrørende alle detaljer men tag ikke fejl, det er også et kæmpe stort arbejde.

Hvis ikke der i lokalet allerede er borde, stole og service, skal disse ting lejes, ligesom der også skal hyres serveringspersonale, kok osv.

Her skal ikke i denne artikel fremhæves det ene slags arrangement fremfor et andet, men det er vigtigt, at gøre sig bevidst om fordelene og ulemperne ved henholdsvis et gør-det-selv-arrangement og en færdigkøbt pakkeløsning.

Læs også vores artikel om Bryllupsbudget

Annonce ♥

Tilvalg og fravalg i budgettet

Med økonomien på plads er det vigtigt at huske, at det ikke behøver at være enten/eller, når festen skal planlægges og budgettet overholdes. Altså behøver det ikke at være et valg mellem at have en DJ helt fra start til slut eller slet ingen DJ. De fleste annoncører har flere forskellige pakkeløsninger og tilbud, så der er helt sikkert noget til enhver pengepung.

Hvis det er et stort ønske for bruden at få en brudekjole fra ny, men budgettet er så stramt, at det vil betyde et fravalg af andre vigtige ting, hvad så med at benytte dig af de tilbagevendende udsalg og lagersalg hos brudekjole-butikkerne?

Her kan man ofte få sidste års modeller til særdeles favorable priser. På denne måde får bruden opfyldt sit ønske, uden at en anden post er nødt til at blive streget fra (ønske)listen.

Hvis det derimod er et brændende ønske at få lavet en specialdesignet brudekjole, og det er brudens allerstørste need-to-have, jamen så kan I måske droppe natmaden? Eller vælge at der kun skal være ”blød bar” til festen?

Ligeledes kan et brændende ønske om en professionel fotograf sagtens opfyldes, uden at I er nødt til at undvære andre vigtige elementer. Book fx fotografen til at tage billeder, når I kommer ud af kirken og videre på et location-shoot, og så bed vennerne om at overtage tjansen resten af aftenen.

På den måde får I de vigtige billeder foreviget af en professionel fotograf, mens stemningsbillederne fra selve festen fanges af gæsternes kameraer. Se en liste over dygtige bryllupfotografer.

På musikken er der penge at spare ved at købe en samlet pakke. I stedet for at booke dinner-musik ét sted og DJ et andet, så kan du ofte handle dig til en god pris ved at lægge begge ordrer hos samme udbyder.

Her på Bryllupsklar repræsenterer vi en række dygtige musikere, der er klar til at levere underholdning til jeres bryllup.

Hav altid en buffer i jeres bryllupsbudget

Uanset hvor lille eller stort jeres budget er og hvor lang  eller kort tid, I forestiller jer, at de enkelte ting tager at få på plads så husk at indsætte en buffer begge steder. I kan meget hurtigt blive overraskede over, hvor meget en for jer lille ændring kan betyde for total prisen for arrangementet.

Fx kan det koste rigtig mange penge, hvis baren skal holdes åben en time længere ud på natten, hvis invitationerne skal trykkes på noget særligt papir eller hvis brudekjolen skal have en større tilretning.

Så husk det nu: Vær realistisk. Og vær forberedt på overraskelser.

Få vores gratis e-bog + nyheder om bryllup