lmj
Medlem-
Antal besvarelser
97 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af lmj
-
Hejsa, jeg har først lige fået læst din tråd nu, og det lyder som en fantastisk idé at blive viet der. Vi er lige kommet hjem fra fra vores bryllupsrejse i den fantastiske by, og jeg er allerede gået i gang med at kigge på, hvornår vi kan komme afsted igen
-
Jeg har heller aldrig hørt om en tradition om, at det ikke må være en gæst, der kører bilen. Det kan være en amerikansk tradition, men nu skal brylluppet jo holdes i Danmark, så de amerikanske traditioner er vel ikke så relevante medmindre, der er nogen, man gerne vil medtage til sit bryllup. Min far kørte bilen, da han og jeg kørte til kirken. Fra kirken kørte min mand, da vi kørte i vores egen bil direkte til fotografering og herefter reception og fest.
-
I vores står der "You'll never walk alone". Det er både en god og rammende sang fra en ældre musical samt den sang der kendetegner vores fælles passion Liverpool FC, så det er et udtryk, der har stor betydning for os
-
Jeg har aldrig selv haft problemer på ebay tidligere, så jeg ved ikke så meget om det, men der må være en mailadresse, du kan maile til uden om løsningscenteret. Så må de fra ebays side kunne hjælpe med, hvad du skal gøre og, om de kan hjælpe med at få tilbageført pengene via paypal
-
Vi havde en meget ung og frisk præst, som gjorde det til en del af ritualet. Vi havde ikke tænkt på at spørge ham om det, men da vi havde udvekslet ringe, opfordrede han til udveksling af et kys, så nogen præster tager det med i ritualet
-
Vi brugte aarhusfotografen.dk til vores billeder. Vi fik heldigvis ikke brug for atelieret, så vi har ikke set det, men gik at vide, at de har det og anvender det, når vejret ikke arter sig, som det skal
-
Jeg vil også anbefale de kanariske øer, da vi tidligere har været dernede i januar måned, hvor der var 25 grader, så mon ikke der også er godt vejr i september. Vi var på Gran Canaria, hvor vi bl.a var med en båd ude at kigge på delfiner og tog bussen til hovedbyen på øen, hvor der var udemærket shoppingmuligheder. Jeg vil dog fraråde Florida i august/september, da vi fik oplyst, at det er orkan-og regnsæson på den tid. Vi kiggede selv på en tur derover i september, da jeg helt vildt gerne vil i Sea World og svømme med delfiner og manden gerne vil i Everglades, men tog New York i stedet, da vi ikke vil risikere, at ferien regner væk eller, at vi bliver ramt af en orkan. Risikoen for en alvorlig orkan er dog ikke ret stor. New York kunne evt også være en mulighed, da det er lykkedes os, at finde fly til 2900,-. Desværre er hotellerne godt nok noget dyre, så hvis man skal være der ret længe kan det ikke holdes inden for budgettet. Til gengæld skulle der være god og billig shopping.
-
Jeg er enig i at katte hører til på et landsted, men hvis man vil have dyr, så må man også være parat til at tage de negative oplevelser og eventuelle omkostninger, dette kan medføre. Da der hverken er tale om en vildkat eller en syg kat, vil det være ulovligt selv for en person med jagttegn at aflive katten ved skud. Dette vil være en overtrædelse af både jagtloven og dyreværnsloven, hvilket dog kun medfører en bøde og evt. et mistet jagttegn. Da katten hverken er syg eller vild, er jeg ret sikker på, at det ikke vil være lovligt for naboen at aflive katten, men jeg kan ikke finde justitsministerens bekendtgørelse herom.
-
Når en restaurent går konkurs, bliver medarbejderne sendt hjem, da de ikke længere får løn fra stedet og så ikke må arbejde der, hvis de skal have løn fra Lønmodtagernes Garantifond, så hvis det sker for tæt på festdatoen kan det da helt sikkert give store problemer for nogen. Når det er så længe siden Gl. Vraa er gået konkurs, er der nok ikke nogen der har problemer med sommerbryllupperne, men der er nok nogen, der har fået stress, hvis de skulle holde fest der i marts/april. Jeg håber ikke, at der er nogen, der skal holde deres sommerbryllup på Restaurant Geranium i København, da denne gik konkurs i sidste uge. Min lillebror er kok der, og de blev sendt hjem fra arbejde samme dag, som stedet gik konkurs.
-
Vores bryllupsrejse går til New York til september. Vi ville et sted hen, hvor vi ikke har været før og, hvor vi både kunne opleve noget, men også tage nogle dages afslapning med. f.eks. en picnic i Central Park. Så skal der selvfølgelig også shoppes. Vi tager også 5 dage i Toronto, men havde egentlig snakket om at kombinere opholdet i New York med en uge i Florida, indtil vi fandt ud af, at det er regntid i Florida i september og, at vi kan risikere, at en del af Everglades er lukket af. Min mand er meget glad for naturoplevelser, så det var vigtigt for os, at kunne komme rundt og opleve hele parken, så Florida er udskudt indtil april/maj næste år. Vi er heller ikke til badeferie, da vi hellere vil ud og opleve noget.
-
Jeg kender ikke så meget til arrangementer i Parken, men jeg vil tro, at lokalerne kan lejes i alle de dage, hvor der ikke er arrangementer i Parken, så hvis I vælger en weekend, hvor FCK spiller på udebane, vil I formentlig kunne leje lokalerne (dette er kæresten msske ikke så interesseret i, når han er FCK-fan). Jeg tror ikke, at I vil kunne leje VIP-lokalerne i de weekender, hvor FCK spiller på hjemmebane, da lokalerne til kampene som regel anvendes af klubbens sponsorer.
-
Din mand kan i hvert fald få dit mellemnavn som hans mellemnavn. Jeg er lidt i tvivl, såfremt han skal have det som efternavn. Min mand har et beskyttet mellemnavn, som jeg fik som mellemnavn ved vores bryllup uden nogen problemer. Han skulle bare skrive under på, at han gav tilladelse til det.
-
Mit nye sygesikringsbevis kom helt af sig selv kort efter brylluppet. Pas og kørekort gik jeg ned på Borgerservice og fik lavet, og de nye kom efter ca. 1 uge. Jeg kontaktede også selv min bankrådgiver ang. mit navneskifte. Hun skulle bruge en kopi af vielsesattesten og så kom det nye dankort efter en uges tid. Pas og kørekort skal man betale for, men resten har jeg ikke betalt for
-
Vi ville også gerne have noget anderledes, og da vi så begge går op i fodbold (Liverpool FC), har vi fået skrevet "You'll never walk alone", som er den sang, der altid forbindes med Liverpool
-
Jeg kan godt anbefale et havebryllup, da vi gjorde det samme. Vi købte vores telt i Tyskland, hvor vi kunne få et telt på 6x12 m til 2500. Da der senere på aftenen (natten) kom et ordentlig regnvejr, viste det sig at være rigtig god kvalitet, og der kom ikke en dråbve ind i teltet. Ulempen ved at købe teltet er dog, at det ligger og fylder temmelig meget her bagefter, men så har vi det til en anden god fest.
-
Jeg tror en Lilly-model er yt blandt mine veninder efter, at de var med mig ude at prøve brudekjoler. Jeg havde fundet nogle rigtig flotte kjoler fra Lilly på nettet, før vi kom ned i butikken, og inden prøvningen, havde jeg intet imod Lilly-kjolerne. Den samme holdning havde mine veninder, men det var ikke en god oplevelse, så de har alle grint lige siden, når der var nogen, der sagde Lilly. Det de morer sig mest over, er dog, at jeg kom i en kjole, der slet ikke passede til min figur. Jeg er en str. 36 og kom i en kjole, hvor det faktisk så ud som om jeg havde "håndtag". Det havde veninder aldrig troet, de skulle opleve, så den oplevelse var de alligevel glade for. Efter at have prøvet kjoler ved Lilly, havde jeg en prøvning mere i en anden butik, og min oplevelse var, at kvaliteten af kjolerne det andet sted var noget bedre på trods af, at kjolerne lå i samme prisklasse. Jeg kan se fra de øvrige indlæg, at der er stor forskel på den oplevelse af hjælp og service, man har oplevet hos Lilly, og jeg er så desværre også en af dem med en dårlig oplevelse. Jeg fik stukket et katalog i hånden og kunne så udpege de kjoler, jeg ville prøve. Det var en udemærket start, men dette blev ikke fulgt op med hverken gode råd eller vejledning til, hvad der evt kunne passe til mig. Jeg fik en kjole på og så gik ekspedienten igen (og der var kun en kunde mere i butikken og to ekspedienter på arbejde). Der var en helt anden service og hjælp i de øvrige tre butikker jeg var i. Derudover brød jeg mig ikke om udvalget af nederdele. jeg havde fundet en rigtig flot top, men ifølge ekspedienten havde de kun to slags nederdele, jeg kunne vælge imellem, en alm. model og havfruesnit begge helt simple uden noget som helst pynt på. Jeg ville gerne have en enkel kjole, men der måtte gerne være en smule pynt på nederdelen. Det skal dog siges, at min oplevelse snart er ved at være for et års tid siden, så det kan have ændret sig med 2009-kollektionen.
-
Hvor er du bare fantastisk! Tak. Var sikker på, at man kunne gøre det på den måde du beskriver. Det vil jeg forsøge at finde ud af. Da I tog til Liverpool, hvilken lufthavn fløj i til? Mange glade hilsner fra Mette Hejsa, Vi flyver enten til Manchester eller London og tager et tog derfra, da der desværre ikke er en direkte flyrute til Liverpool fra Danmark.
-
Så har jeg lige haft fat i min veninde for at høre, hvad de gav for deres tur til Madrid. De gav 5000 kr. pr. mand for alt, men de var så også afsted i en uge, da de kombinerede det med sommerferie, så der er en helt del at spare ved at arrangere det selv. Jeg har selv været til fodboldkampen Liverpool-Barcelona i Champions League, hvor vi kom af med ca. 1500 pr. mand ved at flyve med Ryanair, tage toget til Liverpool og bestille et godt hotel i god tid (i Liverpool stiger priserne, når man kommer tæt på dagen for en fodboldkamp, da hotellerne bliver fyldt op). Til den samme kamp rejste nogle af vores venner med Travelsense og gav 9000 kr. pr. mand. Forskellen på prisen kan dog delvis forklares med, at flere af de engelske klubber ikke vil sælge billetter til rejsebureauerne, så de skaffer billetterne på sortbørsmarkedet. Vi køber altid billet direkte fra klubben, så vi giver aldrig mere end pålydende pris. Jeg skal derover igen i næste måned, hvor prisen for at arrangere det selv er ca. 2000 kr. pr. mand, mens Travelsense skal have 5275 for samme kamp
-
Hej, Jeg har ikke så meget erfaring med fodboldture til Spanien (mine går altid til England), men det vil være langt billigere, hvis du selv kan arrangere det. Mange af turene til England vil man selv kunne klare til under halv pris af det, flere af rejsebureauerne tager. Min veninde var i Madrid for et par år siden sammen med 3 andre for netop at se Real Madrid, så jeg kan da fortælle dig, hvordan de gjorde. De fløj til Madrid med Ryanair, hvilket gjorde flybilletterne ret billige. Ifølge min veninde kan man ikke på forhånd købe billet til Real Madrids kampe, medmindre man har et spansk kreditkort (for at beskytte de lokale fans), men det er muligt, at dette er lavet om siden. Billetterne bliver i hvert fald løbende sat til salg på deres hjemmeside. Mine venner havde dog ikke problemer med at få billet selv om det var til sæsonens første kamp som ovenikøbet var lokalopgør mod Atletico Madrid. De tog simpelthen bare ud til stadion og prøvede, om de kunne være heldige. Der var folk nok derude, der gerne ville sælge billetter (til en mindre ekstra pris), men de fik faktisk fire billetter fra Real Madrids eget billetkontor. Hotel bestilte de på nettet hjemmefra, så der afhænger prisen af den klasse hotel, man ønsker.
-
Hej Karina, Vi brugte aarhusfotografen.dk, som vi er meget tilfredse med. Vi gav 2500 kr og fik 10 billeder i et flot album + omkring 10 ekstra. Derudover fik vi en hel del på to cd-rom. Fotograferne tog billeder, da vi hver især ankom til kirken, og da vi gik ud. Derudover tog de en hel del billeder af os ved en sø i nærheden. Mvh Louise
-
Hej Mette, Vi var 50 voksne til vores bryllup og brugte 10.000 kr. på maden. For dette fik vi en forret, dessert, rigtig lækker bryllupskage og buffet til hovedretten bestående af diverse grillet kød: rådyr (dette havde vi selv, da min mand er jæger), oksefilet og laks, diverse salater og kartoffelretter som tilbehør. Det skal dog siges, at min lillebror er kok (eller næsten - færdigudlært til sommer), og han stod for at lave al maden. Dette insisterede han faktisk på, da han elsker at lave mad og er rigtig god til det. Nå ja, de 10.000 kr. dækkede også kager til kaffen efter maden og lidt lækkert til receptionen, men vi betalte så også kun for råvarerne og to flasker whisky til min bror. mvh Louise
-
Jeg kan klart anbefale et band, der hedder Black Bottom. Hvis ikke det var fordi, vi holder vores bryllup i et telt med naboerne tæt på, ville vi have hyret dem til vores bryllup. De har spillet flere gange til fester vi har holdt i vores fodboldklub og på den bodega, vi ind imellem kommer på. De spiller ikke suppe-steg-is-musik, men kan derimod tilpasse musikken til de ønsker, man har. Til den første fest i vores fodboldklub, havde de lært en masse fodboldsange, de spillede, der lige passede til festen.
-
Hej, Jeg håber, der er nogen, der kan komme med nogle gode forslag til, hvor vi kan finde et godt udvalg af vielsesringe. Vi har ledt i et stykke tid uden at finde de helt rigtige, og nu skal de snart findes, så vi kan have dem klar og indgraveret til vores bryllup den 2. august. Et af vores problemer er, at jeg har små tynde fingre, mens min tilkommende har store fingre, så en smal ring er pænest til mig, mens den nærmest "forsvinder" på hans fingre. Vi vil gerne have nogen, der ligner hinanden, men har svært ved at finde nogen, hvor jeg kan få en smal og min tilkommende en bredere. Vi er mest til ringe i sølv eller titanium, da vi ikke er så vilde med guldfarven og har fået at vide hos en guldsmed, at vi kan forvente, at en hvidguldsring skal pudses op ca. en gang om året.
-
Jeg arbejder til dagligt i en smykkebutik. og jeg synes at det med at i skal have pudset en hvidgulds ring op én gang om året er lidt i overkanten. Der er meget inividualt hvor tit det skal gøres og det spiller også ind hvordan hvidguldet er legeret... Det er sker er at rhodinereingen (et ædelmetal der 'ligges' uden på hviguldet så det bliver skindende)bliver slidt af. Hvis hvidguldet er legeret ordentlig bliver ringen 'kun' mat at se på. er den derimod ikke lavet ordentlig (typisk for at spare penge) bliver den gullig. Men som sagt er det meget individuelt hvor hurtigt du slider rhodineringen 'af'. Der er en ting i skal have med i jeres overvejelser mht titanium(og stål). De kan IKKE laves om i str. og man regner jo med at de skal side på fingren resten af livet og der er mange af os der ændre finger str når vi bliver gamle... Hvor i landet skal i finde ringene? Jeg vil give de andre ret i at love design fra bræmer vil være ideelt til jer netop fordi i kan veælge samme ring for skellige breder. I kan også prøve det her link http://saintmaurice.dk/catalog/klassik.php?navi=left Det er negen lunde samme princip som bræmer, det her er bare et tysk firma. Held og lykke Kram Malene Vi bor ved Skanderborg, så det skal helst være via nettet eller butikker i Østjylland. Jeg vil prøve at kigge på de foreslåede sider
-
Vi har også haft kontakt med sælgerne af det hus, vi skal overtage 1. juni et par gange. De (og ikke mægler) ringede faktisk til os i går aftes og har tilbudt, at vi kan få nøglen til huset allerede i morgen, så der skal vi mødes med dem igen. Det kunne evt. være, at mægleren skriver, som han gør, fordi sælgeren har ringet til ham og brokket sig over jeres forsøg på at kontakte ham. Det virker ikke som, om han ønsker at tale med jer, når han ikke vil tage telefonen, når I ringer, selv om jeg synes jeres henvendelse er meget rimelig.