Så fik jeg købt min brudekjole!
Jeg havde begge mine forældre med og det var bare rigtigt hyggeligt og kan klart anbefales at tage " de gamle" med. Min far tog masser af billeder. Min kjole blev noget anderledes end jeg havde tænkt, men er faktisk lige mig. Det er en enkelt kjole, som er 3/4 lang.
Jeg regner med at sætte et bælte i taljen. Jeg prøvede i butikken med et sort, men det synes jeg er lidt for "skarpt", og da vi skal giftes i maj og gerne vil pynte med bøgeblade o.a. i festlokalet (måske bliver det mere ala natur-tema med birketræ og mos osv som en del af dekorationerne) har jeg tænkt på at tilføje nogle detaljer, som f.eks. et grønt bælte og hårpynt (regner ikke med at have slør) og måske grønne sko. Men men.. jeg ved simpelthen ikke om jeg er så meget til grønne sko.. jeg tænker faktisk om jeg kunne bruge nogle flotte brune lædersandaler med kilehæl istedet for (billede vedhæftet) - jeg har nogle som kun er brugt én gang, som jeg tænker på at genbruge. Men er i tvivl om de kan du til en brudekjole, om de stjæler for meget fokus fra kjolen og om de vil kunne matches med andet tilbehør.
Jeg har kigget rundt omkring på etzy og fundet en hel masse skønne bælter, bl.a. tænker jeg at sætte nogle blomster af denne type (men måske en anden farve) på et ca. 2-3cm bælte i grøn: http://www.etsy.com/listing/89731090/blue-green-oil-roses-handmade-appliques
Vil blive glad for jeres råd eller kommentarer - både om natur-tema-agtigt tilbehør til kjolen, lædersandaler istedet for brudesko, bælte osv.