17maj2014

Jeg er 31 og min mand er 32. (Vi er helt nygifte ) Vi har 2 børn sammen på 3 og 6år. Og så har jeg 2 børn fra et tidligere forhold på 10 og 12år. Jeps jeg havde 4 børn inden jeg blev 30 år

Håber det er ok jeg skriver herinde. Jeg blev gift for en uge siden. Og igår ser jeg, at der er en fejl i min vielsesring. Der er et lille stykke guld der sidder løst. Jeg sender et billede til ham vi købte ringen af. Og han siger han aldrig har set det før. Han skynder sig at bestille en ny ring hjem. Den skal så også være 1 nummer mindre. Den her er ved at ryge af mine fingre hver gang jeg vasker fingre. Men jeg er bare knust. Det er fint jeg får en ny ring... Men det er jo ikke den min mand har stået og givet mig på i kirken:-( Jeg er rimelig sikker på forhandleren vil have ringen tilbage med fejlen. Men jeg vil ikke af med den. Den betyder meget for mig. Hvad ville I gøre? Havde jeg pengene, købte jeg ringen med fejlen, og fik den smeltet om til et hjerte, som jeg kan have i en kæde. For så har jeg den altid på mig. Men vores ringe kostede 7700kr. Min har sten i. Så den er ikke billig:-/

I har helt ret. Jeg synes bare det er svært. Jeg knytter mig rigtig meget til ting. Jeg tænker ikke negativt når jeg kigger på min ring. Jeg mindes vores perfekte stund i kirken.

Jeg har snakket med guldsmeden, han siger at de reparerer dem ikke. De sender dem ned til firmaet, og så vurderer de om det er dem der har lavet en fejl, og så får man en ny... Jeg forstår ikke, at man ikke kan lave den. Har lige fået beskeden, at jeg får den nye ring gratis. Men skal jeg beholde den der er i stykker, så skal jeg give indkøbsprisen for den. Det er 2900kr:-( Ringen betyder meget for mig. Når jeg ser på den, husker jeg tidspunktet jeg fik den på. Og det tidspunkt i kirken er et uerstattelig øjeblik for mig. Vores økonomi sejler lige nu pga brylluppet. Så det er virkeligt et dilemma for os.

Og jeg gider det bare ikke. Sådan noget uforudset her en uge inden brylluppet, der magter jeg bare ikke. Har haft rigtig mange ting der drillede, og haft nogle nedture... Så at skulle ud og ydmyges idag.... Nej tak... Håber de har planlagt en hygge dag, og ikke alt muligt grænseoverskridende... Hvad plejer kvinderne lave?

Jeg fik det også ekstremt dårligt af ikke at vide det. Græd og drev min kommende mand til vanvid:-/

Skulle ligne... Skulle der stå:-)

Jeps jeg blev hentet:-) Fik paryk, kjole og en lille børne tøse taske jeg skulle gå med. Jeg skillelinje Linse pga min store barm:-) Vi var ude og bowle og så på druk om aftenen. Så idag står den på besøg ved vores mødre med tømmermænd:-) Er lettet over det er overstået. Havde frygtet det værste.

Griner... Jeg følger også slavisk vejrudsigten lige i tiden. Håber vi får solskin d 17:-) Gerne lidt varme, da vi holder festen i et partytelt.

Sker det automatisk? Ja jeg har jo afleveret navneattesten til vores lokale kirkekontor... Men har intet hørt fra dem. Det gør man måske heller ikke?

Humøret er bare helt i bund... Først meddeler min papbror (Han har været min papbror i 25år) , at han ikke kommer med til brylluppet, fordi ham og hans far(Min papfar) ikke kan enes. Bliver ret knust over det. Få dage efter skal min kommende mand på polterabend... Det er fint. Jeg skal lokke ham ud til min far, hvor han så bliver hentet. Vi er normalt ikke glade for at skulle sove væk fra hinanden. Men har det ok med, at han så skal sove ved hans søster, da det bliver en lang aften, og han bliver nok rimelig fuld:-) Kl 23.00 ringer han så for at sige godnat. Og siger så, at han vil hjem og sove, og hans søster har sagt, at hun vil køre ham hen, hvor han vil hen. Så vi aftaler at jeg ikke skal låse døren, for han kommer hjem. Han siger så også, at han ikke vil drikke sig alt for fuld, for vi har jo 4 børn hjemme om søndagen. Jeg siger så, at jeg skal nok tage børnene. Men nej han gider ikke drikke sig for fuld. Kl 4 vågner jeg, og han er så ikke hjemme! Jeg panikker, og skriver til ham... Men han svarer ikke. Får så ikke sovet mere den nat, er hamre nervøs for hvor han er. Kl 10 skriver hans bror så, at han er hos ham. Og så går der ikke længe før h2b skriver, at ingen ville køre ham så langt om natten. Ok... Det er da fair. Men han kunne have givet mig besked. Han ved jeg meget nemt bliver nervøs.Og går meget op i at folk overholder deres aftaler... Finder så ud af, at problemet ikke var ingen ville køre ham hjem... Nej han var blevet så fuld, at han ikke kunne klare køreturen!!! Og nu er det jeg er rassende! Kan på ingen måde tage folk lyver! Nu er jeg bare så gal, jeg har lyst til at løbe skrigende bort fra det hele! Et lille suk herfra:-(

Takker Er så lettet. Kan meget bedre li de her ringe. Jeg synes virkelig min mands ring var kedelig. Den nye er rigtig fin.

Det var fordi vi skulle have 2 titaniumringe, da min mand er smed. Hans ring skulle være holdbar. Jeg ville jo gerne have en ring der matchede hans. Men min skulle så være mere feminim. Så han forslog vi satte dem sammen med 2 guldringe, og det kunne jeg jo godt li. Men jeg havde fået forstået det sådan, at han ville sætte dem sammen til en ring. Men han mente så at de skulle sidde løse sammen. Jeg ville jo have en vielsesring, og ikke 3... Han prøvede jo så at indfri vores ønske, og ville sætte dem sammen. Men endte med, at de ikke kunne sættes sammen, for det ville ikke holde. Vi ledte så efter nogle andre ringe på hans hjemmeside, som lignede dem vi havde, men bare i guld. Men der var bare ingen der sagde mig noget. Han fandt nogen der lignede, men det virkede bare forkert. Han ville så vise mig bredden på ringene, og hev så en kasse op med ringe... Og i den kasse var der så bare en ring der smilede til mig. Jeg var solgt i den! Men vores budget startede ud med 2-3000kr i ringe... Og de titaniumringe med guld løb op i 3500kr... Dem han havde i kassen kostede så 7700kr :-( Men han ville jo gerne gøre os glade, og rette op på misforståelsen... Så vi fik dem lige til 5500kr!!! Årh jeg er glad og lettet nu. Det var bare RINGENE! Ikke nok med det, så leverer han ringene hjemme på vores adresse på torsdag. Han kunne godt se vi var presset med tiden. Det er super service.

Vi har lige fået vores ringe hjem, og får beskeden: Hej. Jeg har jeres vielsesringe klar, Har forsøgt at sætte dem sammen, men jeg synes ikke resultatet var tilfredsstillende. Det kan ikke holde.I kan komme og prøve dem, som de er, i kan finde nogle andre, eller jeg kan give jer pengene tilbage.... FUCK!!!!!!!!!!! Og vi skal giftes om 10 dage! Jeg håber han så har en anden jeg kan li. Trøster mig med, at mine fingre er rimelig standard, for jeg kunne passe alle hans ringe. Men det kunne min mand ikke. Han skulle så også bare have en kedelig titanium ring... Han er smed, så vi skulle have noget stærkt der kunne holde til ham... Så hans ring er hjemme. Men ville jo gerne vores ringe matchede. Min ring var magen til hans, der skulle så bare sættes guld i kanterne på min, for at gøre den lidt mere feminin... What to do?

Vi fandt heldigvis en super løsning med sælgeren. Så vi når at få vores drømmeringe torsdag i næste uge.

Smykkeshoppen i Silkeborg. ..

Har lige fået denne besked Hej. Jeg har jeres vielsesringe klar. Har fosøgt at sætte den sammen, men jeg synes ikke resultatet var tilfredsstillende. Det kan ikke holde. I kan komme og prøve dem, som de er, i kan finde nogle andre, eller I kan give jer pengene reur

Vi er dælme også hårdt ramt.... Nu står vi måske uden vielsesringe:-(

Der er ro i det lille hjem igen... Men vi skal sætte et stort party telt op senere, så måske der kommer kriser igen Ej vi plejer heldigvis være super gode til at samarbejde.

Vi er begyndt at snakke sammen igen. Er stadig trist over han løj. Og det glemmer jeg ikke lige. Kan bare ikke, og kommer aldrig til at acceptere at folk lyver.

En aften alene kunne hjælpe rigtig meget. Der er bare kun en weekend tilbage til brylluppet. Og der ved jeg, at jeg bliver hevet på polterabend:-( Med 4 børn, der har vi ikke mange aftener alene. Vi har kun 2 der kan passe vores børn. Min mor og svigermor. Og begge arbejder weekender...

Ja børnene var heldigvis geniale. Han nåede kun lige hjem, så stak sønnen ham en helikopter han skulle lave :-) I har nok ret i, at sådan er mænd bare... Og den må jeg så prøve at acceptere. Men nøj hvor er det svært... 12 dage til brylluppet... De her dage skulle bare være skønne, romantiske og fyldt med glæde... Ikke sådan her.

Det er også de tanker jeg har, når fornuften sparker ind... Men bum så kommer skuffelsen og tristheden og sparker hele fornuften væk:-( Skal nok bare have et par dage til at køle ned. Jeg har det meget svært ved, at folk bliver så fulde, at de ikke aner hvad de laver. Jeg har en far, som tog på druk, og lod mig være alene hjemme som barn, når jeg var på weekend ved ham... Så jeg måtte ringe grædende til min mor... Det sidder hårdt i mig, og det ved han... Helt sikkert noget jeg skal arbejde med. Følelserne vælter bare ind over en i de her dage... Og jeg kan slet ikke styre dem...

Og manden er lige blevet kidnappet:-) Jeg ved jeg bliver hentet næste weeknd. Ikke for man har travlt i de 2 sidste weekender inden brylluppet...!? Men tager det med et smil. Har dog lige et humør der hænger. Fik lige et afbud fra min bror! Ham og min stedfar kan ikke enes, så han vil ikke med. Sådan kan man bare ikke være... Man burde da kunne holde en facade den dag. Jeg har endda sagt til dem, at de ikke kommer til at sidde sammen. Og var det alt for træls at være med, så måtte de gerne gå... Men det var åbenbart ikke godt nok. Har også fået en del andre afbud, men det var vi forberedt på. For alt gik lidt i kaos for os. Jeg har gået sygemeldt længe pga piskesmæld, hypoglykæmi, 2 drenge med adhd... Og flere ting spillede ind. Jeg skulle så indstilles til et ressource forløb, og fik at vide, at jeg ville få svar omkring 1. februar. Og vi kunne jo ikke sende invitationerne før vi vidste om jeg fik det. For jeg røg jo på kontanthjælp. Og fik jeg afslag, så havde vi ikke råd til at blive gift. Jeg fik så først svar d. 4 april! Jeg fik ressource foløbet. Så dagen efter sendte vi invitationerne 6 uger inden brylluppet. Vi havde jo valgt en dato, og havde garderet os med vores mødre havde fri den weekend. Så familien var informeret. Nu er tiden snart inde. Vi har også været forlovet i 4½år nu:-) En lille stresset hilsen fra mig:-)

Griner... Kommer han for tæt på mine arme idag, så får han en lussing:-) Skal lige have et par dage til at køle ned. Humøret er skrøbeligt i tiden. Så det stunt hjalp ikke lige mit humør i rette kurs.