LineThomsen86

Medlem
  • Content count

    147
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

LineThomsen86 last won the day on October 21 2016

LineThomsen86 had the most liked content!

Community Reputation

2 Neutral

1 Follower

About LineThomsen86

  • Rank
    Damn - jeg er ved at blive afhængig af forumet
  • Birthday 12/09/1986

Profile Information

  • Vielses dato
    10.06.2017
  • Type vielse
    Ebeltoft Kirke
  • Køn
    Kvinde
  • Lokation
    Hotel Ebeltoft Strand

Recent Profile Visitors

1,468 profile views
  1. Tænk at der nu kun er 4 mdr. og 23 dage til vores bryllup. Det er helt vanvittigt som tiden går, og det er slet ikke til at forstå, at det hele er ovre om få måneder. I går fik jeg besked om, at min kjole er kommet. ENDELIG!!! Den blev bestilt i august, så det var skønt endelig at få meldingen. Nu kom så bekymringen, om den stadig passer og alt det; er jeg den eneste, der har gået med de tanker?? Jeg har måske taget et kilo eller halvandet på siden dengang (mest pga. julen), hvor jeg synes den passede perfekt, og det kun var længden, der skulle tilrettes. Jeg har også ændret træningsprogram, så jeg håber ikke, at der er ændret for meget på kroppen. Heldigvis er der snører i ryggen, så min logiske sans siger mig, at det nok skal gå. Alligevel nager den lille tvivl mig... Og så er der jo bryllupsmessen på søndag, som vi har glædet os til længe. Vi skal have lavet en mangelliste inden, så vi ved, hvad der skal hentes inspiration til. Jakob skal have bestilt sin tid til tøjprøvning på messen, da vi synes at huske, at der var nogle messetilbud, så det er i hvert fald førsteprioritet. Han har endnu ikke fundet ud af, om han vil have ring, og det stresser mig lidt. Nu skal vi også snart til at lave de mere praktiske ting som design af bordkort, menu og hvad vi nu ellers finder på. Jeg har ingen fornemmelse af, om vi er i god tid eller ej, men det må vi jo se... Aller først messen!
  2. Tusind tak. Vi er også selv godt tilfredse Jeg fandt også inspirationen herinde i sin tid og har bare ændret farverne. Jeg fandt sågar skabelonen til fremstillingen af den herinde, så du slår dig bare løs Guldpapiret er fra Søstrene Grene. Der var to ark for ca. 7 kr., tror jeg. Hvis du finder det, så være opmærksom på, at der findes to forskellige slags guldglimmerpapir hos Søstrene Grene. Den ene er med to ark (som vi købte), og er en lille smule grovere og mere gul i guldet end den anden, hvor man får tre ark for 10 kr. Bare så du ikke får købt forskellige pakker
  3. Kun et halvt år tilbage... Sikke en skøn weekend vi lige er gået ud af. Fredag fyldte jeg 30, og der hele forløb sig bare stille og roligt med lidt besøg og dejlige gaver. Lige som det skulle være. Jeg har slet ikke været indstillet på at holde stor fest, idet Jakob arbejder i butik og ville komme sent hjem, og så holder vi jo en stor fest til juni Så alt var som det skulle være, og der var ingen 30-års-komplekser her Lørdag kunne vi så fejre 11 års dag og at der kun var et halvt år til vores bryllup. Som tiden dog går. Vi var ude at spise lækker med og hyggesnakke hele aftenen, også om brylluppet. Det var præcis som det skulle være De første invitationer blev delt ud for et par uger siden. Dejlig fornemmelse Dog fik vi en uge efter at vide, at vores toastmaster og hans kone venter sig og har termin en uge efter vores bryllup. Tilmed har jeg fået at vide af en fælles veninde (som fik det at vide tre uger før os), at hun tager medicin, som kan fremskynde fødslen. Nu er der jo ikke så meget at gøre, for de første invitationer er sendt ud, men set i bakspejlet ville vi da gerne have vidst det, så vi evt. kunne finde en anden toastmaster med det samme, hvis vi ikke følte os trygge ved situationen. Nu krydser vi bare fingre og håber at det hele går alligevel...
  4. Hvis bare man selv var halvt så kreativ...
  5. Under 200 dage! Tænk at der nu kun er 198 dage til at vi får hinanden på papir! Hvor er det vildt! Det lyder stadig af meget og så alligevel ikke, når man tænker tilbage på tiden, der er gået. Vi har egentlig taget det stille og roligt med forberedelserne indtil videre, men for første gang mærker jeg nu tiden presse på. Forberedelserne til invitationerne startede i sommer og vi har taget os god tid om at bestemme os for materialer og design. Langt det meste klip-og-klister blev lavet for en måneds tid siden, så der kun var selve teksten og print, vi manglede. Vi har hele tiden gerne villet spare porto og udlevere de fleste invitationer selv og pludselig går det op for os, at vi har muligheden for at komme af med en del i denne weekend. Men vi mangler stadig printningen, og kuverterne, som der også skal printes på, er først bestilt i tirsdags, så nu skal det bare gå stærkt! Forhåbentlig får jeg det hele færdigt lørdag, mens Jakob er på arbejde.
  6. Hvor er du altså vild! Du er jo en kæmpe krea-bombe, og du laver alt sindssygt flot! Jeg er død-misunderlig på dine evner! Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad du kommer op med næste gang
  7. Jo det var den første jeg forelskede mig i, og når man først er ramt, er der bare ikke meget at gøre Jeg går ud fra, at det må være den samme følelse du sad med, da du kun tegnede den ene. Jeg glæder mig vanvittigt til at se den!!! Men med de materialer du bruger, ender det vel heller ikke med at blive en billig-billig kjole i sidste ende - eller hvordan? Det lyder som rene luksusmaterialer! Okay, jamen så er du jo på den sikre side i forhold til overtroen Det lyder som en helt fantastisk idé med det hjerte i kjolen. Skal det så gøres på dagen? Svigermors tøj endte da med at blive rigtig fint! Er hun ikke selv begejstret? Og hvor er dine bordkort i øvrigt flotte!!!
  8. Det er også godt at have selvkritik på sådan et område. Det skulle jo nødigt ligne et "børnehaveprojekt" - og jeg skal love for, at dit arbejde både velovervejet og veludført! Jeg ser virkelig den røde tråd! Ihhh, tak! Nu har jeg jo valgt, og det er utroligt hvor sikker man bliver, når man finder DEN RIGTIGE! Jeg kan ellers godt være lidt vægelsindet. Har du hele tiden haft din vision om drømmekjolen på plads? Godt man ikke er overtroisk med sådan et projekt (et sting i kjolen= en tåre i ægteskabet - med mindre I går efter glædestårer ) Men jeg er vild med din tegning! WAUW altså
  9. Så fik jeg pløjet mig igennem din planlægningstråd, og hold da op et arbejde og engagement, du og Martin har lagt i det so far. Jeg er vild med det Jeg ville ønske, at mine hænder var skruet sådan på Jeg følger med fremover Og nå ja, stort tillyke med det forestående bryllup!
  10. Jeg tror også lige, at jeg vil bidrage med vores foreløbige plan. Vielse kl. 14.30 Reception med snacks og bryllupskage på hotellet kl. 16 (ligger 1,3 km fra kirken), hvor vi skærer kagen for og får taget billeder efter Middag på hotellet kl. 18 (3 retter, kaffe og sødt og til allersidst natmad) I løbet af aftenen vil vores fotograf opstille photobooth og tage billeder af gæsterne her. Hun vil også hive os udenfor og tage aftenbilleder.
  11. Uhhh tak, det vil jeg da lige undersøge
  12. Ja, det kom også som en glædelig overraskelse, så det var skønt; en halvstor post på budgettet, som blev streget Jeg synes også det bliver lidt stresset, så jeg tror jeg melder afbud igen. Min kæreste synes også at det lød helt tosset. Hun ville heller ikke lave prøveopsætning eller noget; jeg skulle bare vende tilbage en måned eller to før dagen, men jeg synes nu nok, at det er liiiidt surt ikke at have tingene på plads inden da. Også når hun ikke kunne sige med sikkerhed, om de kunne lægge makeuppen. Jeg tror også, at jeg har tid nok; det var bare hende veninden, der satte griller i hovedet på mig. Jeg er lidt bekymret for, hvordan det vil spænde af i forhold til sammensætningen af piger, så jeg havde forsøgt at melde ud, at det ikke betød noget for mig, om der var polterabend eller ej, men det blev manet til jorden, med det samme. Nu er jeg lidt mere positiv omkring det hele, så jeg håber det går alt sammen
  13. Tiden går... Så er tiden løbet fra mig igen. Og nu synes jeg lige pludselig, at det begynder at gå lidt stærkere! Jeg Har nu købt min kjole! YAY!Det endte med at blive den jeg forelskede mig i i januar på bryllupsmessen. Desværre var den ikke på tilbud, men stadig under mit budget. Jeg bookede tid hos Brud og Galla en fredag og hos Panayotis om lørdagen, så jeg havde kjolerne frisk i erindringen. Jeg var næsten klar til at sige ja den første dag, men skulle lige prøve den anden i Vejle, inden jeg kunne sige 110% JA. Jeg er glad for at jeg prøvede begge, så den anden ikke spøgte i baghovedet. Men jeg ville ønske, at jeg havde prøvet dem i samme butik. Det tog desværre lidt af oplevelsen i Panayotis, at jeg allerede var forelsket i den anden kjole, og det blev på en eller anden måde i stedet meget frustrerende, så jeg stod og flæbede en smule i butikken, mens jeg havde kjolen på. Jeg synes dog ikke den var lige så smuk i virkeligheden, som på billedet. Da vi kom hjem fra prøvningerne tog min mor mig til side og sagde, at hun og min far var gået sammen og ville betale mig kjole, så vi kørte sammen til den første butik den efterfølgende tirsdag. I alt kom hun af med 9300,- for kjole, slør og underskørt; tilretningen betaler jeg selv, men den skal bare lægges tre cm op, og det er det. Fed fornemmelse at have købt sin drømmekjole! For en måneds tid siden satte en veninde så griller i hovedet på mig i forhold til tidsbestilling af hår og makeup. Jeg endte så med at bestille en tid hos en frisør, idet jeg havde hørte, at de havde en makeupstylist hos dem. Men det kunne de så ikke love mig, at det blev aktuelt med hende alligevel, og de anbefalede så en makeupstylist i en anden by og at jeg først ræser til hende, så til frisøren og så ud til min mor og få kjole på; en køretur på ca. 50 km FØR jeg får kjole på. Måske jeg skal finde på noget andet... Så er min søster og veninder i gang med polterabend. det er egentlig slet ikke noget jeg er interesseret i; for det første har jeg ikke så mange veninder og for det andet er jeg på ingen måder sikker på, at de kan sammen. Men en veninde begyndte at punke mig (pr. sms!!!) for nogle uger siden om hvem jeg gerne ville have med og hvad jeg ville lave, fordi hun gerne vil have koordineret sin tid næste år. Pludselig skete der bare så meget omkring mig og jeg kunne næsten ikke overskue det! Egentlig ville jeg jo ikke vide noget, HVIS jeg endelig skulle afsted, og pludselig føler jeg, at jeg ved meget mere end jeg skal. Jeg talte med min søster, som også var blevet kontaktet, og hun sagde, at hun havde taget roret og nok skulle give de andre mundkurv på. Nu har jeg det bedre omkring det hele, men det var bestemt et issue, jeg helst ikke ville - og ikke skulle - blandes ind i fra starten! Halvlang post igen - jeg håber det var til at overkomme
  14. Hehe, ja det er os. Lea synes at idéen om at have hunden med var skøn, og vi er så glade for at vi gjorde det, selvom hun (hunden) var helt ustyrlig. Vi har også snakket om at få lavet nogle print både til os selv og familien. Men jeg er stadig lidt forbeholden i forhold til mængden, når vi nu også skal have bryllupsbilleder op (der går nok lidt "ananas i egen juice" i den med så mange billeder af os selv ) Ja, den type album kan jo stå fremme altid; det er jo ikke bare som sådan et man stikker ind i reolen og ikke ser på igen. Jeg er lige usikker på, hvordan vi lige gør det. Vi kunne jo sagtens leje en masse hos Memorable, men jeg tror vi holder det forholdsvist enkelt med props primært i vores temafarver (guld og sart rosa). Jeg er lidt i tvivl om, hvad vi lige skal med backdrop. Jeg har (næsten) købt 9 "lyskæder" med ti lysstrenge på hver; måske man kunne gøre noget med dem. Ellers har jeg set backdrops, som det jeg har vedhæftet. Det synes jeg også er ret festligt, og det kan jo laves i alle farver...
  15. Jeg synes nok I så bekendte ud Vores fotograf er også Lea fra Memorable, og vi fik også lavet shoot i august! I har altså fået jer nogle rigtig gode billeder, men man kan næsten heller ikke andet med hende som fotograf Vi havde godt nok også svært ved at vælge hvilke, der var bedst af vores (endte med 59 favoritter ), men igen - et luksusproblem Og så var vi så "høje" af oplevelsen og helt nyforelskede af at kigge hinanden sådan i øjnene Min kæreste blev også fuldstændig besat af ideen om luksus-fotoalbummet, så det må der jo gøres plads til i budgettet. Har I tænkt om det var noget for jer?