Kristendommen..

[Guest mig123]

Hej alle sammen!!!!!

Kunne godt tænke mig at høre om i forskelliges forhold til kristendom/Gud -ja, det er jo nok især jer som skal giftes i kirke...???????????????????????????????????????

Betragter i jer selv som kristne eller?

Kh mig

[majmaj 0]

Hej mig.

Vi blev gift i kirken, og ja, jeg betragter mig selv som kristen.

Min tro på Gud er med mig hver dag, men har ikke nogen direkte indflydelse på hvordan jeg lever mit liv. Jeg går i kirke af og til, især hvis jeg er meget glad eller meget ked af det, og på en eller anden måde føler behov for et sted at finde ro og trøst på et...højere...eller måske dybere plan (hvis i forstår hvad jeg mener med det?).

Min morfar var præst, og mine forældre har opdraget mig i den kristne tro, men også i min barndom som en naturlig og ikke dominerende del af hverdagen. Min kærestes mor er præst, og viede os, hvilket var RIGTIG dejligt! Og jeg synes at det er interssant at kunne diskutere religion med hende. Hun er ret frisk og er først blevet uddannet præst sidste år (som 50-årig), og hun arbejder bla meget tværreligiøst, og med "alternative" kirkelige arrangementer. Jeg er nok selv mere traditionel, men det er da spændende at diskutere det!

majmaj

[jeanetteiolsen 0]

Hejsa!

Ja, jeg har det sådan, at jeg til daglig ikke tænker synderligt over Gud, åndelighed eller kristendom - Men befinder jeg min i en speciel betydningsfuld situation, føler jeg at der er en Gud. Det være sig lige fra situationer med familien, til jul, min nevøs fødsel osv.

Nogle gange virker det som om der kommer ting ovenfra - og det er det som jeg opfatter som Guds gaver...

Så ja, jeg er kristen og betragter mig som sådan...

Jeanette :hjerte:

Ps. Og mon ikke bryllupsdagen kommer til at tilhøre en af de kategorier, hvor man er en anelse tættere på Gud - jeg tror det!

[Guest Thessie]

Tja jeg skal i alt fald giftes i kirken og for mit vedkommende betyder det mere end bare et pænt sted og nogle gamle traditioner.

Har i ganske mange år (folkeskolen) gået i Kristen Friskole og har faktisk hele mit liv anset mig selv som kristen.

Så jeg hører nok til det efterhånden lille mindretal der anser sig selv som værende troende kristen - går heller ikke kun i kirke til jul og barnedåb...

Thessie

[Millepige 0]

Ja, jeg tror på Gud.

Har gået på en katolsk-protestantisk skole og den har jo præget mig en del.

Jeg går sjældent i kirke, savner det lidt en gang i mellem, på den anden side, føler jeg ikke at jeg skal gå i kirke for at være tæt på Gud.

Han er alle vegne. (eller hun)

[Nenya 1]

På trods af, at jeg har gået på en katolsk skole, så tror jeg ikke på gud. Jeg har min egen lille personlige religion. Vi vil helst heller ikke giftes i en kirke, men 5 min. på rådhuset har vi heller ikke lyst til - der må godt være noget ceremoni. Og jo - vi spekulerer meget på, hvordan vi får den kringlet.

[Guest fenris]

Har det lidt ligesom Nenya. Har min egen private trosverden, og betegner mig ikke som kristen. Og er foresten heller ikke døbt. Det var mine forældres ønske, at jeg selv skulle tage stilling til min tro, når jeg blev gammel nok (ikke nogen dårlig idé faktisk - jeg vidste langt mere om religion end mine jævnaldrende da vi nåede konfirmationsalderen, fordi jeg jo følte, jeg måtte vide ,hvad det drejede sig om).

Gemalen er døbt, men til gengæld ikke troende. Han støtter dog folkekirken som institution, da han synes det er nogle positive ting den står for.

Vi har dog begge ønsket et rigtig kirkebryllup, men det hænger ikke særlig meget sammen med kristendom og tro, men er simpelthen fordi vi ønsker en "rigtig" ceremoni omkring det at indgå ægteskab. Og det synes vi absolut ikke man får på rådhuset.

Så i mangel af bedre møder vi hedninge op i kirken

[badutski 3]

Ja jeg mener selv jeg er kristen, uden dog at behøve at tage Bibelen helt bogstaveligt (jeg er arkæolog, så derfor har jeg nogle faglige indvendinger ligesom jeg generelt mener at man skal passe på med at tage noget bogstaveligt som er genfortalt og oversat mange tusinde gange af de subjektive væsnerer vi nu en gang er!). Har altid været fascineret af religion generelt og har siden konformationsalderen været sikker på hvor jeg hørte til.

Kirken som hus er også for mig noget helt specielt både religiøst, og historisk, og står for mig som et sted for folk der har behov for det kan finde ro i en bygning og som en seværdighed for de som ikke behøver dens indre!

Min kæreste er ikke helt sikker på om han tror eller ej, og i så fald hvad han tror på! Men til gengæld er han meget traditionel og kunne slet ikke forestille sig andet end et kirkebryllup.

I øvrigt synes jeg dette er et ret interessant emne, fedt at der er nogen som har åndsnærværelse nok til at få en sådan tråd igang midt i alt stresseriet

Knuser

Badutski

Redigeret September 25, 2004 af badutski

[Pernille 0]

Der er ingen af os der er kristne overhoved.

Jeg er selv wiccaner og min mand er bare ateist.

Vi ville dog heller ikke giftes i en kirke og vi syntes også at rådhuset blev for hurtigt og kedeligt. Vi undersøgte om vi kunne få en præst ud i den rosenhave vi havde fundet som vi skulle giftes i, da vi synes at selve det kirkelige bryllusritual er ok, men der var rigtig mange problemer, så vi endte med at få en af vores rigtige gode venner til at lave et ritual vi begge kunne stå inde for og som mindede meget om det kirkelige, blot var der ikke noget med gud osv. og så blev vi desværre nødt til at køre forbi rådhuset senere på dagen for at gøre det juridisk rigtigt, men det var også meget hyggeligt (det tog kun 20 min)

Pernille

[Guest wendy]

det kan godt være jeg spørger dumt.. :tosset: men hvad er en

wiccaner??????

bare nysgerig.

[Guest ckr]

Ja, jeg er så en af dem, som bare elsker Jesus! :hearts: Min hverdag ville bare ikke kunne fungere, hvis jeg ikke vidste, at jeg havde Ham ved min side.

Jeg går I kirke hver søndag og også når der ellers er nogle arrangementer i kirken i løbet af ugen. Jeg går i en frikirke (http://www.ccchurch.dk/) og blev først døbt som 9-årig, da jeg selv forstod hvorfor man bliver døbt.

Min mand blev døbt som 22-årig, da han ikke tog imod Gud før da. Vores liv handler om Gud, og vi ber' også sammen, når vi lige finder tid til at sætte os ned sammen. Desværre ikke så meget som vi gerne ville... Vi ber' hver især også alene, og det behøver ikke at være i kirken. Jeg kan sagtens bede hele vejen ind til mit arbejde på cyklen.

Mange hilsner fra Christina

[Guest mig123]

CKR: hvad er en frikirke egentlig?????????????????

Redigeret December 12, 2004 af mig123

[oerum 0]

Jeg betegner også mig selv som værende kristen, Dels fordi jeg er opdraget i den kristne tro og dels fordi det giver mig tryghed at tro, at der er "mere mellem himmel og jord". Jeg er ligeledes opdraget til at tro, at der er noget godt i alle mennesker(næstekærlighed) osv.

Men samtidig med at jeg betegner mig selv som værende kristen, så vækker troen også mange spørgsmål. Jeg hælder fx. mere til naturvidenskaben i forhold til skabelsesberetningen om Adam og Eva. Og jeg tror også at nogle af de gamle fortællinger om Jesus bærer præg af, at man dengang fortalte nyheder fra mund til mund. Dvs at jeg altså ikke tror, at Jesus gik på vandet og alt det der. Men jeg tror, at han har levet..og jeg tror på, at han er genopstået..

At vi selv skal giftes i en kirke har for mig intet med min tro at gøre, da Gud er overalt og i os alle..

Jeg vil giftes i kirken, fordi det er en højtidelig og smuk dag, og fordi alternativet med at blive viet på rådhuset ikke lever op til denne forestilling.

Jeg ville da også allerhelst være blevet viet i naturen, men det er der ingen præster i Odense Kommune, der vil være med til.

Knus

[Demeter 0]

Hej...

Hverken min forlovede eller jeg er kristne - vi er begge scientologer - og vi har selvfølgelig valgt kirkebrylluppet fra...

For dem, der ikke ved, hvad Scientologi er - så tror vi på, at mennesket er et åndeligt væsen, der eksisterer uden for tid og rum - og at kroppen er personens ejendom..

Vi skal giftes i vores eget hus - i haven - og en af vores venner, der er uddannet scientologi-præst skal vie os.. Jeg synes også, at det er lidt kedeligt, at skulle vies på kommunen, men vi er nødt til det, for vores religion er endnu ikke anerkendt, så hvis vi kun havde ceremonien hos os, så ville ægteskabet ikke være indgået juridisk..

Det var lidt om os..

Kram

Demeter

[Guest mdy]

Er langt hen af vejen enig med Oerum, man skal lige tage højde for at tingene nok ikke helt er sket som de bliver fortalt i 27. led. Eller som de er blevet skrevet ned.

F.eks. skabelsen på 7 dage.... hmmm... nå ja billedligt talt er det måske nok den rækkefølge tingene er skabt i, men om det er 7 dage, 7 år eller 700.000 år... det kan man så overveje lidt mere.

Gå på vandet... mon han var den eneste der kunne svømme dengang???

Tror også til dels på genfødsler, men i den forstand at vi nok alle har et urinstinkt, og ligeledes nogle instinkter der går igen fra generation til generation. Den sociale arv eller genetiske arv kald det hvad man vil.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde den deroppe eller derude eller hvor søren nu lige vedkommende opholder sig for Gud, men et eller andet er der et sted der guider os afsted, det er jeg sikker på. Allah, Gud... tjahh... de står vel et eller andet sted for det samme... næstekærligheden... men er bare blevet tolket i forskellige retninger.

Vi skal giftes i kirken fordi det er det eneste der føles rigtigt for os, jeg tror på der er noget der holder hånden over os. Og det symboliseres flot i kirkens ritualer.

Om jeg er kristen... Hmmm... ja det synes jeg da selv... men måske har jeg skabt lidt min egen udgave af kristendom?!?

Men synes i hvert fald det er en fed tråd, det sætter nogle tanker i gang. Hvorfor er det nu egentlig lige vi vil i kirken???

[Guest ckr]

CKR: hvad er en frikirke egentlig?????????????????

<{POST_SNAPBACK}>

Det er en kirke, hvor man mere følger det der står i Bibelen end traditioner. Jesus døbte f.eks. ikke små børn, men derimod mennesker, som havde forstået budskabet og taget imod Jesus. Et lille barn kan jo ikke rigtig tage stilling til noget som helst...

I Bibelen står der også meget om Helligånden, men den nævnes stort set aldrig i Folkekirken. Vi tror på, at man kan modtage og blive "fyldt" med Helligånden, som der står i Bibelen man kan. Der står også at man skal lægge hænderne på de syge og bede for dem, så det gør vi også. (Og det er bare fedt, hvis man lige har fået en hovedpine eller noget i den stil...Al ære til Gud!)

Et liv med Jesus er jo ikke bare et liv hvor man tager i kirke hver søndag, men derimod et liv, hvor man taler med Ham og har Ham med i hverdagen.

Jeg synes det ser ud til at vi er ret ens, mig123. Det er ikke altid jeg får bedt lige så meget som jeg gerne vil. Jeg har ved et under fundet en mand, som også er kristen og elsker Gud, men ellers er der heller ikke mange i min omgangskreds som er kristen (udover min familie og dem fra kirken).

Hvor bor du egentlig henne af?

Knuz Christina

[Fru Nuser 0]

Godt emne!

Jeg tror på Gud. Jeg går desværre ikke så tit i kirke, men jeg betragter mig selv som kristen alligevel. Jeg ber tit til Gud, og jeg kan godt stå inde for de ting, som kristendommen bebuder.

Min mand er slet ikke kristen, han er ateist. Derfor blev vi viet på rådhuset, hvilket egentlig ikke gjorde mig noget. Jeg fik mit drømmebryllup alligevel.

Efterfølgende har min mand foreslået mig, at vi kan få den kirkelige velsignelse, hvis jeg vil. Men jeg er lidt i tvivl, da han jo ikke vil kunne sige ja i kirken på de rigtige betingelser. Jeg mener, kan man få den kirkelige velsignelse, når man ikke er troende.

/Fru Nuser.

[Guest mig123]

CKR: hvad er en frikirke egentlig?????????????????

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg synes det ser ud til at vi er ret ens, mig123. Det er ikke altid jeg får bedt lige så meget som jeg gerne vil. Jeg har ved et under fundet en mand, som også er kristen og elsker Gud, men ellers er der heller ikke mange i min omgangskreds som er kristen (udover min familie og dem fra kirken).

Hvor bor du egentlig henne af?

Knuz Christina

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg har sendt dig en MP - Ckr

[Guest mig123]

CKR: hvad er en frikirke egentlig?????????????????

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg synes det ser ud til at vi er ret ens, mig123. Det er ikke altid jeg får bedt lige så meget som jeg gerne vil. Jeg har ved et under fundet en mand, som også er kristen og elsker Gud, men ellers er der heller ikke mange i min omgangskreds som er kristen (udover min familie og dem fra kirken).

Hvor bor du egentlig henne af?

Knuz Christina

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg har sendt dig en MP - Ckr

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, jeg har sendt dig en PM

[Guest Lau]

Hej kære venner.

Det er ikke så tit jeg skriver herinde, men jeg ryger altid helt op under

taget når folk udtrykker deres tro. Synes det er skønt at høre hvordan i

forskellige anskuer tro's situationen.. Mange mennesker beskylder mig for

at være får hård i mit verdensbillede, for hurtig til at irettesætte, og for langsom

til at ændre mig.. Så i takt med alt det, kommer mit syn på sagerne her:

Jeg læste folk der skrev,

"Jeg føler mig som kristen, men går godt nok ikke meget i kirke".

Derfor kan du jo være en fantastisk kristen, så længe du har en

levende og daglig kontakt med Gud.

"Jeg føler mig som kristen, men tager ikke bibelen bogstavligt"

Det grove svar: Så er du ikke kristen.

Mere spiseligt: Så har du ikke mødt Gud endnu. Når du møder Gud

og føler ham fylde dig med hans kærlighed, så ved du at han ikke kan

ytre løgn, så i takt med at Bibelen er "indblæst at Helligånden", forstår

at du den sand fra start til slut, uden undtagelser. Så hvis der står jorden

blev skabt på 7 dage, så blev den det, slut færdig.

"Jeg føler mig som kristen, men ser ikke Gud som et levende væsen, men

nærmere en kraft"

Så er du slet ikke kristen, det gider jeg slet ikke pakke pænt ind. I dagens

Danmark har du et utal af muligheder for i hvert fald 1 gang i dit liv, at møde

en prædikant der gider at gå i forbøn for dig, så du kan møde Gud, og føle Hans

fantastiske nærvær i magt og vælde. Og JO han er din far, JO han elsker dig, og

nej, han er ikke bare en kraft.

I udtrykker alle utroligt mange interessante holdninger, nu får i min.

Hvis du har et inderligt ønske om at møde Gud (Jesus), så tag et skridt

imod Ham i tro, så vil han møde dig på halvvejen, og når du mærker Ham,

så bliv ved med at gå imod Ham, til i mødes. Så har du fundet dig en ven for

livet og den eneste der kan tage dine synder fra dine skuldre, og sætte dig på den

sti, det har været meningen du skulle gå på siden jordens grundvolde blev lagt.

Når du så overgiver dit liv til Jesus, som virkeligt har forstand på hvordan du

finder lykken og fjerner alt din frygt, selvhad, mindreværd og hvad der ellers

plager dig, så begrav dig dybt i Hans Ord, og nyd al den visdom der ligger i

Bibelen.

Jeg har været kristen, i ca. 8 mdr. Og jeg har ikke fortrudt det et split sekund.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har forfulgt de kristne jeg har

kendt, og kaldt dem en masse grimme ting fordi jeg ikke kunne fange troen.

Men nu ved jeg, at der er kraft i navnet Jesus, at der er styrke i at vende den

anden kind. At vise mennesker nåde når de mindst fortjener den, åbner op for

den største kærlighed. Og i de korte 8 mdr., der er gået har Gud givet mig den

skønneste kone, han har velsignet stort set alle dele af mit liv. Jeg har set Ham

helbrede sygedomme, fjerne frygt og trøste sårede hjerter. Han er den bedste

mest trofaste ven man nogensinde kunne ønske sig og meget mere til. Og så

elsker Han os alle sammen.

[Guest mig123]

Hold da op Lau - det var flot skrevet............

[Guest jane-san]

Hej.

Det er da et rigtig godt emne, at starte op...

Jeg er døbt og konfirmeret, men fandt derefter ud af, efter jeg læste Biblen igennem for første gang, at jeg ikke kunne være kristen. Jeg synes, at Biblen er en hammer god historie, men jeg følte ikke, at jeg kunne bruge den i en tro... altså, jeg føler ikke, at jeg kan bruge det til så meget.

Dermed ikke sagt, at budskaberne er det rene idioti - tværtimod. Jeg lever meget efter kærlighedsbuddet, men synes, at det er (burde ihvertfald være) essensen i hele den menneskelige tilværelse og ikke fordi, man er nødt til at være kristen, for at kunne gøre det.

Jeg har sidste år igen læst biblen, og har egentlig ikke ændret holdning siden sidste gang jeg læste den. Jeg synes, at budskaberne som Jesus giver, er nogle vi alle skal følge, for det handler jo om i bund og grund, at være kærlige overfor hinanden og at vi alle er ens.

Jeg har ikke sådan et forhold til Gud og Jesus, som nogle af jer beskriver det, og derfor kan jeg heller ikke gifte mig i Guds navn, som man jo gør i kirken. Og det samme gælder for Michael. Han er af samme holdning som jeg.

Jeg har dyb respekt overfor, de som tror - jeg tror jo også selv - men jeg har nogle gange svært ved, at forstå deres tro. Forleden havde jeg besøg af Jehovas Vidner, og inviterede dem pænt indenfor. Det var nogle utrolige søde damer og jeg respekterer, at de har deres tro. Jeg hører derimod tit om mennesker, der skælder dem ud og måske ligefrem kaster ting efter dem, når de kommer på besøg. Det er bare så respektløst.

Jeg tror på nuet, tror på naturen og verden omkring mig. Der er så uendeligt meget mere i verden, end vi egentligt sanser....jeg tror på mig selv og mine kære... jeg tror....

Jeg føler mig idag i balance med mig selv. Jeg har det godt med det, jeg idag tror på.

Knus Jane :hjerte:

[andersen 0]

hejsa

det er endelig et godt spørgsmål. hvad betyder det for dig at du bliver gift inde i en kirke - det er lidt lige som når man går til konfimant forberedelse - "nu skal du sige ja til at du vil være en kristen og tilhøre gud"

- jeg tror at for mange er det ikke det ja i kirken der betyder noget, men den fest og de gaver man kan få derefter.

(det er ikke for at nedgøre nogle - men sådan er det jo)

jeg er selv en persondelig kristen og det betyder rigtig meget for mig at jeg får den rigtige præst (de rette holdninger) - selve vielsen og alt det andet som følger med men hovede salig det at vi siger ja til Gud.

nu lyder jeg nok som en meget from mennesker men jeg bor heller ikke med min kærste af sammen grund .- jeg må indrømme at jeg endelig glæder mig til det men jeg kender mig forlovede på mange pungter pga. at vi kender hinanden så godt sosal ( og det er igen ikke for at sige at man ikke kan det pga. ma bor sammen)

- det spørgsmål ang "hvorfor i en kirke og om det betyder meget for os" det har jeg tænkt tit på.

men jeg har aldrig rigtig fundet et svar.

- jeg ved bare at det er så fedt at være kristen og at det bliver den største dag i mit liv at stå derfor an gud og sige at jeg vil leve med min mand for rasten af livetlige meget hvad.

mvh andersen

brok: elisabeth_overgaard@hotmail.com

[Demeter 0]

Hej Jane-san..

Jeg synes så utroligt godt om dit indlæg - det er jo det, som der er vigtigt i livet...at respektere andres ret til at vælge for sig selv - og så ellers huske at elske - jeg kan heller ikke lide folk, der ser ned på andre, fordi de har en anden religiøs overbevisning...

Der skal være plads til os alle - og jeg tror, at du er en af de slags mennesker, som giver plads...

Kram

Demeter

[kesa 21]

Ja, jeg er kristen. Kristendommen har en grundliggende betydning i min hverdag, men min måde at "praktisere" min tro på er helt privat. Jeg går ikke rundt og siger "Jeg er kristen", "Jeg har mødt Jesus" "Gud er min frelse" eller lignende. Jeg kan nemlig ikke selv lade være med at lægge afstand til dem der gør det.

Jeg tror på bibelens ord, men jeg tillader mig at "tilpasse" Det Gamle Testamente og Paulus til et mere moderne verdensbillede.

Jeg må så i denne bebat også nævne at jeg synes at folk skulle tænke lidt mere over tingene inden de vælger f.eks. kirkelig vielse og begravelse. Mange har jo sammensat deres egen tro med reinkarnation, nummerologi, astrologi og mange andre "ting" der ikke er forenlig med folkekirkens praksis.

Derfor ville det, efter min mening, være godt om vielserne kom ud af folkekirken og andre kirker, præcis som i mange af vore omkringliggende nabolande. Ikke sådan at forstå at man ikke skulle kunne få kirkens (Guds) velsignelse. Det skal man altid kunne i form af en kirkelig velsignelse, efter den juridiske handling.

Det ville få mange til at tænke over om kirken nu også var / er det de vil.

Idag ser vi jo mange der ikke forbinder den kirkelige handling med andet end en smuk ramme om vielseshøjtidligheden. Mange synes at ritualet er så tyndt at det skal peppes op med solo-optæden (sang, guitar, trompet) hestesko, og meget mere.