Guest ITU Studerende

Hvad er bryllupsforum for dig?

24 indlæg i dette emne

Vi er tre studerende fra IT Universitetet i København, der i forbindelse med vores studie gerne vil undersøge brugen af online debat forums. Vi har valgt bryllupsforum, fordi vi synes, det er et spændende forum præget af megen aktivitet og en høj grad af hjælpsomhed over for hinanden.

Vi kunne godt tænke os at lære mere om jer og finde ud af, hvad der efter jeres mening gør bryllupsforum til et interessant forum. Er det den fælles interesse for bryllupper, det sociale samvær eller noget helt andet?

Vi håber, at I også synes, at dette er interessant, og vil være med til at hjælpe os. Både jer der er rutinerede brugere, og jer der måske er helt nye. Dette kan I gøre dels ved at svare på dette oplæg. Dels ved at skrive til os på mail (I kan se vores mail adresser nedenfor). Vi håber desuden, at nogle af jer vil være villige til at bruge lidt tid på at deltage i et e-mail interview. I den forbindelse vil vi gerne understrege, at besvarelserne selvfølgelig vil være anonyme, og projektet vil være fortroligt.

Vi håber på at høre fra mange af jer og på en levende debat om, hvad bryllupsforum er for en størrelse.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Jonas (holbech@itu.dk)

Rasmus (raf@itu.dk)

Marie (mabo@itu.dk)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa.............

Det der efter min mening gør dette forum til et super godt sted er:

1. den fælles interesse for bryllup

2. mængden af information samlet på et sted

3. inspirationen til ens eget bryllup

og 4 som den aller vigtigeste: Herinde er der ikke nogen, der mener, at man er "for meget", når man hele tiden, hver dag tænker og snakker bryllup, for det fylder utrolig meget hos de fleste kommende brude. Vores omgangskreds når jo simpelthen at få pip i låget af os, hvis de skal høre på os hele tiden. Herinde er vi alle i samme båd.........bridezillas (de fleste af os ihvertfald)

Jeg håber, at I kan bruge dette til noget.

Hilsen Trisse

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej.

Jeg er så glad for at færdes herinde i forummet. Jeg havde faktisk aldrig troet, at jeg skulle være "sådan én", der sidder og skriver med andre online. Men jeg må sige, at jeg bare føler mig super godt tilpas herinde.

Jeg startede med at søge inspiration i forbindelse med vores bryllupsplanlægning. Jeg ville bare finde billeder, svar på mine spørgsmål og historier om andres bryllupper, så jeg surfede lidt rundt på forskellige sites, indtil jeg så fandt bryllupsklar.dk, hvor jeg fandt utrolig meget godt, og siden var meget nem at finde rundt i.

Jeg oprettede mig som bruger. Jeg kan huske, at jeg var lidt nrvøs for at skrive mit første indlæg, men man skal jo også lige føle stemningen af og lære de andre at "kende"... Der går ikke lang tid, før man bare føler sig hjemme, og får et nærmest veenskabligt forhold til de andre på et eller andet plan.

Så jeg vil sige, at jeg søgte information + inspiration i starten, og så udviklede det sig til et socialt behov også (fordi vi interesser os for det samme emne alle sammen = BRYLLUP), og det emnebetonede behov kunne jeg ikke få dækket ved mine veninder i hverdagen (altså dem herhjemme).

Jeg går meget op i at prøve at hjælpe folk herinde, for jeg vil jo også gerne have hjælp. Desuden synes jeg også at det er fedt, at jeg kan vise alle mine ideer og min planlægning frem i min online-scrapbook, for at selv videregive inspiration.

Der er en god stemning herinde, og det skyldes jo nok, at vi alle er i samme båd og har den fælles gode interesse.

Som det sidste vil jeg sige, at man nogle gange også kan føle et helt afhængighedsforhold ligestillet med det at ryge f.eks., men man bliver vel også lidt af en bridezilla :)

Håber, at i kan bruge det til lidt - det var ihvertfald bare mine tanker om dette.

God vind med jeres projekt. Skulle i have flere spørgsmål eller kommentarer er i velkommen til at besvare eller PM'e...

Knus Jane :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tør godt at svare for Jane - ikke at hun behøver nogen at svare for sig, men vi vil jo så gerne blande os herinde! -HAHA-

En Bridezilla er det stereotype billede af en brud af værste skuffe: INTET er godt nok, hendes bryllup skal være det største og mest perfekte og INGEN (knap nok manden) skal blande sig! En Bridezilla værner om sit bryllup som en tiger over sin unge og ve den, der blander sig unødigt. Hun får flere og flere hysteriske anfald jo tættere hun kommer på dagen og på selve dagen er hun nærmest opløst i gråd af arrigskab over alle de tumper, der bare ikke har gjort det, de skulle og dermed totalt ødelagt hendes perfekte dag!

Dét er mit billede af en Bridezilla - sat meget på spidsen, for helt så langt tror jeg nu ikke vi herinde på bryllupsklar.dk når..... eller hvad? :) Nej, herinde er det "værste" vel at vi bliver så fokuserede på bryllup, at vi mange gange hver dag må herind for at holde øje med nye ideer, se andre brugeres kjoleindkøb (det vigtigste!) og øvrig planlægning, hjælpe med gode råd til dem der spørger og - for mig højdepunktet - se billeder af andres store dag - altså kulminationen på alt det, som vi jo har fulgt med i i flere måneder.

Det er herligt - men også lidt skræmmende at man bliver så hurtig afhængig. Til at begynde med var jeg lidt skeptisk og synes da også at nogen gik lige en tand over stregen med diverse gimmicks og alt for mange "prikker over i'et" i form af gaveposer, indgangsmusik i kirken, fyrværkeri osv osv... Desuden var jeg lidt tilbageholdende over for den holdning herinde om "det er dit bryllup - du bestemmer"-holdning uden særlig megen hensyntagen til andre end en selv... men vi er nu også gode til at sige fra, når vi mener det. Alt i alt viser sitet her at selvom der er gået mode i mange ting, så er vores bryllupper altså også lige så forskellige, fordi vi hver især bruger det vi kan herinde.

Personligt hoppede vi på gavepose-vognen efter at have trukket lidt på smilebåndet af den - forklaringen er lang, men faktum er at vi gjorde det. Det med at ideerne er så mange herinde er måske et lille minus, for det får måske den vordende brud til at køre lidt i overdrive og finde på lidt for mange ting - men på den anden side emmer her jo af kreativitet og det står en frit for at vælge og vrage.

Det sjoveste var næsten tanken om at "vildt fremmede" brugere herinde fra dag 1 havde set min kjole og alt det andet i vores planlægning - og endda læst min tale til manden. I skulle ha' set mine veninder i hovedet, da de hørte det! -HAHA- - Men jeg delte gerne min forventnings glæde med pigerne herinde, for det er jo en stor del af planlægningen. -Jeg har i forvejen svært ved at holde på sådan nogle gode hemmeligheder! Og så, som Zunshine også skriver, tager det "trykket" så vores familie og kollegaer ikke får spat af os! :)

Carina - der stadig ikke kan lade være med at "komme forbi" :)

Redigeret af criina
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tak for den lange besvarelse.

Jeg tør godt at svare for Jane - ikke at hun behøver nogen at svare for sig, men vi vil jo så gerne blande os herinde!  :)

<{POST_SNAPBACK}>

Du er mere end velkommen til at blande dig, det er i alle...

Desuden var jeg lidt tilbageholdende over for den holdning herinde om "det er dit bryllup - du bestemmer"-holdning uden særlig megen hensyntagen til andre end en selv... men vi er nu også gode til at sige fra, når vi mener det.

<{POST_SNAPBACK}>

Er alle af den holdning? Hvordan kommer det til udtryk?

Det sjoveste var næsten tanken om at "vildt fremmede" brugere herinde fra dag 1 havde set min kjole og alt det andet i vores planlægning - og endda læst min tale til manden.

<{POST_SNAPBACK}>

Vildt fremmede? Er i alle sammen vildt fremmede?

Carina - der stadig ikke kan lade være med at "komme forbi"  :)

<{POST_SNAPBACK}>

Bliv endeligt ved med at "komme forbi".

Os tre

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vildt fremmede?  Er i alle sammen vildt fremmede?

Hehe... ja det er faktisk et af de gode spørgsmål.

Min brug af Bryllupsklar.dk startede som annoncør - jeg er DJ med speciale i voksenfester, så jeg tænkte at det jo var en udmærket afsætningskanal :)

"Problemet" - hvis man kan bruge det udtryk - er at bryllupsforumet er temmelig vanedannende, og her taler vi bestemt ikke kun forretningsmæssigt. Her er fyldt med glade mennesker, som er i gang med at forberede deres livs største dag, og den iver og glæde kan altså ikke undgå at smitte positivt af på ens eget humør.

Selvom jeg er af hankøn og bryllupsplanlægning pr. tradition mest er en "tøseting", føler jeg mig alligevel som part af det fællesskab, som der opstår omkring forumet. Mange brugere kommer her 6-12 måneder før de skal giftes, så vi når jo på et eller andet plan at lære hinanden lidt at kende... og det er da formentlig også det, der får mange af kvinderne til at blive hængende længe efter at brylluppet er afviklet. :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej igen............

Det med betegnelsen bridezilla, er nu ikke ment helt som Criina beskriver det i sin første del *g*

Så slem håber jeg ihvertfald ikke at jeg er :)

Det er nok nærmere ment som at jeg stort set KUN tænker bryllup i øjeblikket, og der skal da nok være nogen i vennekredsen, der glæder sig helt vildt til dagen efter vores bryllup............... SÅ ER DET NEMLIG SLUT MED AT HØRE TRISSE SNAKKE OM BRYLLUPSFORBEREDELSER *lol*

Og med hensyn til jeres spørgsmål om vi er vildt fremmede.............

Tja..... rigtigt set, så kender de fleste af os jo ikke hinanden IRL. Men herinde er det et helt lille univers for sig selv, og det man kender til folk, er deres billedavatar ( som regel er der et billed på), og så kender man dem ud fra, hvad de skriver i deres svar og egne indlæg....... men man kan jo stadig gemme sig bag sin skærm, og være 100% anonym, hvis det er det man ønsker, og det er der jo stadig nogen herinde, som vælger.

Hilsen Trisse

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

OK - tager den lige fra en ende af...:

Holdningen "det er DIT bryllup - DU bestemmer" ser man ofte herinde. Det er oftest i forbindelse dilemmaer som bliver grabt på bane om med at fx. forældre, veninder eller andre har blandet sig i noget eller har en mening om noget der har med brylluppet at - fx. kan mor ikke lide kjolen, far vil ikke komme hvis mors nye mand kommer og veninden VIL have sin kæreste med, som hun har kendt i 3 dage og som i øvrigt er brudens eks.... :) Sådan noget i den stil.... Der ser man meget ofte at mange stemmer i med netop den holdning, at når man planlægger bryllup, så gør man det som man ønsker det og er ikke forpligtet til at indrette sig efter andres meninger. Jeg er langt henne ad vejen enig, men mener også at man alligevel skal stoppe op en gang i mellem og forholde sig til andres meninger. Selv inviterede vi enkelte personer af hensyn til vores forældre.... Bare for at give et eksempel!

I og for sig er vi jo vildt fremmede. Der er vist et par stykker, som kender hinanden IRL her, men ellers er vi jo fremmede. Vi har bare en fælles interesse og diskuterer vide og brede ting, så på den måde bliver vi da lidt "veninder" - eller "cyberveninder" vil jeg hellere kalde det. Man får da bestemt et indtryk af hvem og hvordan de forskellige medlemmer er, men derfra og til at "kende" dem rigtigt er der langt. Nogle vælger også at være anonyme herinde og det er da 100% OK - for i bund og grund gælder det jo bare om at diskurere bryllup.

Tja - det var egentlig det for nu... :)

Carina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det med betegnelsen bridezilla, er nu ikke ment helt som Criina beskriver det i sin første del *g*

Så slem håber jeg ihvertfald ikke at jeg er  :)

<{POST_SNAPBACK}>

Bare lige for at sikre at jeg ikke bliver misforstået (så kunne jeg jo hurtigt blive lynchet)!... :bud: Jeg gav bare mit bud på hvad en Bridezilla er - og glemte måske lige at sige at vi herinde gerne bruger udtrykket med et glimt i øjet... for vi ved jo godt at vi af og til kammer lidt over i bryllupsmania! Selvironi er jo en god ting... :mar:

Carina

Redigeret af criina
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det sjoveste var næsten tanken om at "vildt fremmede" brugere herinde fra dag 1 havde set min kjole og alt det andet i vores planlægning - og endda læst min tale til manden.

Vildt fremmede? Er i alle sammen vildt fremmede?

Hejsa

Så blander jeg mig også...

Vildt fremmede - hmmmm. Ja - fra starten er vi vildt fremmede, men mange disse dejlige damer kommer her også for at få lukket frustrationer ud... Har man haft en rigtigt dårlig dag, kan man da godt lige lægge et indlæg ind, så får man hurtigt et par trøstende ord med på vejen... Jeg tror, at de fleste af os "tossede" kvindemennesker har været på banen med galde over en lortedag på jobbet, idioten af en kæreste eller alt muligt andet mellem himmel og jord. På den måde har mange af os lært hinanden betydeligt bedre at kende...

Desuden har der været og vil komme de noget så berømte BRUDEMØDER, hvor man mødes fjæs til fjæs, og rigtigt får tændt op under alle forberedelserne. Til disse møder er mange af annoncørerne med, med gode tilbud, smagsprøver o. lign., men det er nok mest det at møde de andre, som trækker.

Jeg er længe gift nu, det vil sige 5 mdr. gammel brud ca., men man skal da lige ind og se, hvordan det går, der kunne jo være noget sladder. Desuden kender jeg Zunshine privat, og det er da sjovt at lure over hendes skulder, for at tjekke hvordan planlægningen skrider frem :)

I må have held og lykke med jeres projekt, som lyder helt vildt spændende :) . I må da meget gerne offentliggøre nogle af jeres fund her på siden, man bliver da helt nysgerrig :)

Mette - som bare ikke kan slippe siden...

Har det interesse, kan i jo altid prøve Babyklar.dk, som er det sted, hvor alle Bridezillas af en eller anden grund altid ender på efter bryllupet... :yeah:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa

Ja, jeg er så også blevet hooked på siden. Jeg har ALDRIG i mit liv brugt så meget tid bare på eén bestemt side på nettet... Men jeg har heller aldrig oplevet, at der var SÅ god stemning andre steder. Folk (mig selv inkl. :) ) siger deres mening, bakker hinanden op og græder bogstavelig talt med hinanden....(ja, I læste rigtigt, vi kan godt græde med hinanden)

Jeg er stadig herinde ca. 1 gang om dagen, selv om jeg er blevet gift. Jeg nyder at få gode råd, give råd, vise billeder og se billeder osv.

(Og vogt jer.....I bliver garanteret selv hooked, hvis I lige så stille læser div. indlæg.....(Har jeg ikke ret tøzer??!) Det var sådan jeg selv startede)

BRYLLUPSKLAR I LOVE YOU!!!!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa

Ja, jeg er så også blevet hooked på siden. Jeg har ALDRIG i mit liv brugt så meget tid bare på eén bestemt side på nettet... Men jeg har heller aldrig oplevet, at der var SÅ god stemning andre steder. Folk (mig selv inkl. :) ) siger deres mening, bakker hinanden op og græder bogstavelig talt med hinanden....(ja, I læste rigtigt, vi kan godt græde med hinanden)

Jeg er stadig herinde ca. 1 gang om dagen, selv om jeg er blevet gift. Jeg nyder at få gode råd, give råd, vise billeder og se billeder osv.

(Og vogt jer.....I bliver garanteret selv hooked, hvis I lige så stille læser div. indlæg.....(Har jeg ikke ret tøzer??!) Det var sådan jeg selv startede)

BRYLLUPSKLAR I LOVE YOU!!!!!!

Hvor jeg dog kan kende det !!!

Lige netop sådan startede det også for mig !! For i starten skulle jeg da også bare "lure" og i hvert fald ikke skrive indlæg !! Men men men - der gik jo ikke lang tid, før man blev nødt til at "blande" sig, eller læsse af om gode og dårlige oplevelser.

Selv min mor blev smittet med bryllupsklar-feber. Hun lurede mig lige over skulderen en dag, hvor jeg var hjemme hos dem, og vupti - så måtte hun også registrere sig som bruger.

En anden ting, jeg synes der er så fantastisk er at opleve at Martin og Ki også er så meget på !! De følger jo enormt meget med i, hvad der sker på sitet !! Det er imponerende, og det giver mig som bruger en følelse af, at det er mere end bare bussiness for dem !!! Skulderklap og stor tak til dem !!!

En tredie ting - nu er der jo snakket så meget om, at vi forstår hinanden, føler med hinanden osv. Men det der også er godt herinde er, at der også er plads til at vi IKKE er enige altid!!!! Man kan godt få brug for en "øjen-oplukker" engang imellem, og det synes jeg de andre tøzer er gode til ! Man er jo netop til tider meget egocentreret, og glemmer lidt at se tingene fra den anden side !! Netop derfor kan det være rart at høre andre - hvad gjorde de !!!

Hilsen Redhead

Redigeret af redhead
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ja, nu blander jeg mig også.

Da vi bor i udlandet, og gerne ville holde vores bryllup i Danmark, anede vi ikke hvor vi skulle starte, for vi ønskede, at gøre de fleste ting selv, uden hjælp fra mødrene.

Så jeg startede med at gå på google og søgte "Bryllup i Danmark" bryllupsklar.dk kom op som nogle af de første. Jeg husker tydeligt, at jeg også bare kiggede. MEN så fandt jeg jo lige pludseligt ud af en masse herinde. Begyndte at skrive mine første indlæg, og hold da op man fik hurtig svar fra de andre, og sikke dejlige piger der er herinde!

Bryllupsklar.dk har helt klart være en utrolig stor hjælp, også når man bare skal have lettet noget fra hjertet. I begyndelse var jeg jo herinde mest fordi, at vi skulle giftes, og jeg havde brug for en masse råd og vejledning.

Efter brylluppet er det mest for at hjælpe andre vise billeder fra brylluppet og honeymoon, men også for det sociale samvær. Mikkel siger tit, sidder du stadig på den side..... Ja, kommer det så fra mig. Jeg finder det utrolig svært, at give slip på bryllupsklar, og det er nok fordi, at jeg gerne vil følge med i planlægningen fra de tøser, som skal giftes til næste år.

Vi har ligesom et eller andet som ingen andre forstår, selvom vi er vildt fremmede.

Hvis jeg skulle sige noget "negativt" her på siden, er det nok, at det kan være lidt for sukkersødt i nogle indlæg, og det er ikke altid lige mig. Heldigvis kan man jo bare lade være med at læse vidre eller svare.

Jeg er meget enig i Carinas fortolkning af Bridezilla.

Jeg ok med et email interview winnie@aupairuk.co.uk

Knus Winnie

Redigeret af Winnie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med Winnie i både det positive og det negative. Det er skønt med skulderklap, men det kan også blive for meget....... Det skyldes nok, som Winnie også skriver, at dem, der er uenige (eller faktisk ikke synes, at bruden/kjolen/invitationen/parret er smukt eller hvad det nu er) afholder sig fra at skrive, fordi "koden" herinde er, at man er positiv, og at alle brude/kjoler/invitationer/brudepar pr. definition er smukke!

Det kan man så betragte som en fordel eller en ulempe ved dette forum, alt efter temperament......

Under alle omstændigheder betyder det, at man går glad herfra!

KH Fladstjerne

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som altid, tak for de mange svar, diskussioner, indlæg og den store interesse.

Til alle jer der har sagt ja til et e-mail interview: Mange tak, vi skriver til jer snarest.

Til de af jer der ikke har sagt ja, men egentligt gerne vil: Der er stadig lidt plads.

Hvis jeg skulle sige noget "negativt" her på siden, er det nok, at det kan være lidt for sukkersødt i nogle indlæg, og det er ikke altid lige mig.

Hvordan kommer det så til udtryk herinde?

Er det den generelle holdning?

Med Venlig Hilsen

Os Tre

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg vil da også godt give mit besyv med her. Jeg har jo samme indgangsvinkel som Jesper ovenfor til at bruge bryllupsforum.

Nu ved jeg ikke om den "afsætningsmulighed" Jesper omtaler gælder ham som person eller flashlight-gruppen.dk men mon ikke vi taler om sidstnævnte. Ellers er der jo farmerdating.dk :bearhug:

Jeg vil da klart sige at betydningen af bryllupsforum for mig har ændret sig væsentligt siden starten. Indgangsvinklen og de første spæde "skridt" på forum var fra min side helt klart ren markedsføring på godt og ondt.

Men hen ad vejen er bryllupsforum også blevet en inspirationskilde og et værktøj som jeg bruger i DISKOBIL (og det samme gør sig gældende for Jesper og Flashlight-gruppen.dk ved jeg).

Vi spiller begge til bryllup stort set hver weekend størstedelen af året, men der er ingen bryllupsfester der er ens, og ingen brudepar der er ens. Vi taler naturligvis altid med vores kunder inden festen og aftaler de praktiske detaljer, forløb osv. udover de skriftlige aftaler der laves.

Men i bund og grund kender vi ikke så meget til kunden, dennes forventninger og de nærmere detaljer vedr. festen.

Via bryllupsforum og indlæg fra brugerne, herunder ikke mindst kommende brugere af DISKOBIL og Flashlight-gruppen.dk, får vi et meget bedre udgangspunkt at gå ud fra: Hvad er det for nogle tanker de gør sig, hvad har de af forventninger til deres fest m.v. Det er noget vi kan bruge til noget.

Jeg har eks. lavet baggrundsmusik til mange bryllupstaler og det er typisk blevet aftalt via PM eller email. Uden bryllupsforum er det ikke sikkert at man var kommet på den tanke.

At vi så samtidig kan give brugerne noget igen i kraft af den erfaring vi har som mangeårige bryllupsleverandørerer og musiksagkyndige er jo kun rimeligt. Jeg skal da heller ikke lægge skjul på at dette i sig selv også giver noget reklame.

Sidst men ikke mindst bliver der jo af og til skrevet en del om os og de brylluper vi deltager i her på forum. De indlæg betyder rigtig meget for mig. Ikke kun afsætningsmæssigt men også personligt: det er altid en personlig tilfredsstillelse at blive påskønnet eller at få feedback på det man laver.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvordan kommer det så til udtryk herinde?

Er det den generelle holdning?

Jeg tror ikke man kan svare på det spørgsmål. Folk er jo meget forskellige. Som jeg ser det kan Winnies bemærkninger også forstås på to måder (jeg tror det er nr. 2 hun sigter til)

1) Forum er for sukkersødt - Man kan ikke kalde en spade for en spade.

En sådan holdning er jeg ikke enig i. De fleste kvinder er vant til at sige deres mening om tingene på en kontant måde. Det sker også her, men det sker på en pæn måde. Der er sagt med andre ord plads til uenighed, sålænge den er saglig og plads til kritik sålænge den er konstruktiv, og det bærer forum også præg af.

Dog er der visse grænser/(normer for hvor kontant og hvor hårdt man kan formulere ting på et internetforum og de grænser er brugerne her gode til at sætte uden indblanding fra redaktionen.

2) Sukkersøde tråde - Gud hvor er den kjole flot, sikke gode billeder.

Her kan jeg forstå bemærkningerne men jeg syntes egentlig ikke det er negativt og det siger winnie sådan set heller ikke: (hvis jeg skulle sige noget "negativt")

Mange brugere her elsker jo at delagtiggøre andre i deres planlægning, kjolekøb og efterfølgende bryllupsbilleder. De elsker også at få kritik (det gælder også DJ's jf. ovenfor).

Jeg syntes da kun det er positivt at folk går så engageret op i tingene og får engageret og medlevende respons tilbage den anden vej. Det fylder da på forum, men det er et cadeaux til den der har båret kjolen eller parret på fotoet og det skal der også være plads til.

Det bliver tit sukkersødt, fordi folk er lidt mere tilbageholdende med at give "negativ kritik". Selvom også negativ kritik kan formuleres konstruktivt misforstås ting der fremføres på et webforum utroligt nemt, og "negativ" kritik overfor en anden bruger kan nemt escalere selvom kritikken gives i en konstruktiv og postiv ånd (det er der eksempler på). At folk kan være lidt tilbageholdende med at fremkomme med "negativ" kritik er derfor ikke nødvendigvis et minus.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det bliver tit sukkersødt, fordi folk er lidt mere tilbageholdende med at give "negativ kritik". Selvom også negativ kritik kan formuleres konstruktivt misforstås ting der fremføres på et webforum utroligt nemt, og "negativ" kritik overfor en anden bruger kan nemt escalere selvom kritikken gives i en konstruktiv og postiv ånd (det er der eksempler på). At folk kan være lidt tilbageholdende med at fremkomme med "negativ" kritik er derfor ikke nødvendigvis et minus.

<{POST_SNAPBACK}>

Helt enig med Diskobil-Bent - det var nemlig lige det, jeg mente med min bemærkning ovenfor. Og når det bliver for "sukkersødt" for ens smag, kan man jo bare lade være med at deltage i jubelkoret. Og i stedet glæde sig over, at de kommentarer/tråde, man selv finder for "sukkersøde", kan glæde dem, der har startet de pågældende tråde og måske ovenikøbet kan styrke deres selvtillid og øge deres glæde over deres bryllupsplanlægning og bryllup.

KH Fladstjerne

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En af de ting forummet også bliver brugt til er når nogle mennesker får meget dybe tragedier ind på livet. Det er ikke kun bryllup, planlægning og annoncører det hele, forummet bliver bestemt også brugt til at få afløb for mange andre ting og jeg er tit meget imponeret over så mange og hurtige svar folk får hvis de har det rigtig skidt og trænger til lidt opmuntring eller til at se en sag fra andre sider.

Det er meget meget sjældent at vi Superbrugere er nødt til at enten at fjerne et indlæg eller låse en tråd. Brugerne herinde har i den grad forståelsen for at hvis et forum skal fungere, ja så kræver det en ordentlig omgangstone.

Og ja, det kan til tider være "sødt" at læse når mange brugere i den samme tråd har skrevet at en kjole er flot, men hvorfor skulle det ikke være sandt ?

jeg ville blive SÅ ked af det hvis jeg var stolt af min nyindkøbte brudekjole og lagde et billede herind hvorefter at jeg fik en besked om at den var for grim eller uklædelig. Man viser jo tingene frem fordi at man er stolt af sine valg.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En af de ting forummet også bliver brugt til er når nogle mennesker får meget dybe tragedier ind på livet. Det er ikke kun bryllup, planlægning og annoncører det hele, forummet bliver bestemt også brugt til at få afløb for mange andre ting og jeg er tit meget imponeret over så mange og hurtige svar folk får hvis de har det rigtig skidt og trænger til lidt opmuntring eller til at se en sag fra andre sider

Her er jeg så også meget imponeret over de ting som folk af og til bringer frem på forum. Det kræver alligevel mandsmod , at stå frem og skrive om problemer i parforholdet, problemer med familien, overvejelser om at bryde bryllupsplanerne, eller tvivl der opstår efter bryllupet.

Det siger lidt om hvordan de opfatter bryllupsforum og hvor meget de egentlig støtter sig til det som holdepunkt/støtte. Hvorfor støtter de sig ikke i stedet til en god veninde, forældre eller lignende (det gør de måske også sideløbende).

Det handler måske om at de her kan møde en bedre forståelse og indlevelse i de tanker de har, fordi de er i blandt ligesindede (kommende/eller nyligt gifte brude). Det er ihvertfald udtryk for meget stor tillid til forum, brugerne og ikke mindst redaktionen.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nå... Nu må jeg vist også lige skrive et par ord herinde!

Blev gift d. 8.5.2004, men indtil da var jeg på forummet flere gange dagligt. Efter jeg blev gift i maj måned, har jeg ikke været herinde ret meget. Det er ikke længere "bryllupskonceptet" jeg kommer herind efter, men det sociale. Jeg prøvede at gøre som en masse andre "ex-bryllupsklar-piger" - at gå ind på babyklar - men det sted passede overhovedet ikke til mig. Jeg er nemlig ikke i baby-tanker, og bliver det først om nogle år.

Grunden til at jeg stadigvæk "blander mig" lidt på bryllupsklar er, at jeg stadigvæk føler at jeg har noget at byde på. Jeg HAR været bryllupsmøllen igennem, og jeg VED hvad der er for fadgruber etc. Så nogle gange føler jeg at jeg har noget at sige - og så skriver jeg. Men for det meste er der så mange der svarer på indlæggene, at jeg ikke gider give mit besyv med også. Så jeg svarer kun sjældent på indlæg efterhånden. Følger dog lidt med i hvad der sker herinde.

Een af de stærke sider ved lige netop dette forum er, at man kan komme som man er. Man bliver ikke fordømt fordi man er fed - grim - lille - underlig eller lignende. Man er accepteret som man er, og det er dejligt at have et sted hvor man ved at man kan skrive ALT hvad der lige er een på hjertet.

Jeg har selv brugt forummet til at få luft for et par uretfærdige dødsfald, og det var vidunderligt at medlemmerne herinde på BRYLLUPSforummet også have tid, lyst og overskud til at komme med et par ord til den situation.

Derudover har jeg kunnet hjælp flere med DEPRESSION - et emne som ellers har en del tabu over sig, men flere medlemmer har henvendt sig personligt til mig for at få lidt hjælp/forklaringer. Det er ikke så tit at jeg er stødt på fora, hvor det er muligt at være så åben mht depression - en sygdom jeg selv har lidt af, og stadigvæk skal lære at leve med.

Så... Bryllupsklar er ikke kun BRYLLUP. Det er så meget andet. Og det er derfor at jeg ikke helt kan holde mig væk herfra :bearhug:

/ARNO

P.S. Og nu har jeg fået bærbar computer, så nu kan min mand og jeg være online hele tiden!! Det betyder nok at jeg kommer LIDT mere online herinde... :piano:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer