Er jeg den eneste med bekymringer

[Lambada Bamse 0]

Hmmm, vi vælger jo ikke selv hvem vi er i familie med, hvilke kærester / mænd vores veninder bor med og så videre...

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om jeg er den eneste der holder vejret når det kommer til enkelte af gæsterne ??

Sådan uden at nævne navne er der 2-3 stykker, jeg faktisk helst så blev væk. De 2 af dem har det med at drikke liiige rigeligt ( også til hverdag ) og selvom de aldrig laver store scener gør de sig alligevel bemærket.... Nu har vi jo lavet en temmelig atypisk dresscode, men sidst den ene var til bryllup ( hvor dresscode var KJOLER til damerne ) kom hun i en 60´er kjole i brun, rød og grøn med store blomster + en KÆMPE rød blomst til håret :frizz2:

( Lotte, Birgit og Sandra - nu er i advaret )

[pernille25 0]

Nix du er ikke den eneste.... Jeg har også 2 gæster som jeg helst så blive væk, det er desværre bare begge min morbrødre (hedder det ikke så'n når det er mine mors brødre !!!!)

Den ene er heldigvis ikke så slem mere, men den anden drikker som et hul i jorden :drink2: , og han bliver simpelthen så højrystet , så alle i lokalet ville kunne høre ham....

Som du skriver så vælger man jo desværre ikke selv hvem er i familie med...ØV

Pernille

Redigeret November 11, 2005 af pernille25

[EilaL 2]

Jeg har to veninder som jeg nogle gang tæner på hvad de kunne finde på da de ikke kan kontrollere sig når de har drukket. Men jeg kender dem og de er mine veninder og jeg regner med at de på vores dag ikke drikker sig hammerlam og sanser og kysser på bordene. De får også en lille sjov bemærkning i deres invitation under praktiske informationerne - at bordene ved feststed ikke holder til dans på dem

Med hensyn til påklædning vil jeg have alle kommer pænt - men det må de selv bestemme der er jeg ikke så bekymret. Har været med til 2 brylluper hvor der var 1-2 gæster der var påklædt rigtig grimt - men man lagde hurtig ikke mærk til det og festen blev jo alligevel sjov - de var bare ikke med på så mange bryllupsbilleder.

Og hvis det er folk du kender godt kan en sjov/ironisk bemærkning jo lede i den rigtig retning alligevel - ellers må serveringspersonale jo sørge for at de ender låst ind i badeværelse hvis du ønsker det

Sandra

[Guest W2B]

Hmm - ja - jeg tror de fleste familier har nogle, som ved festlige lejligheder kan risikere at gøre sig uheldigt bemærkede.

I min familie er det min onkel (min mosters mand), som har gjort sig så upopulær, at mine forældre for 15 år siden tog skridtet og holdt op med at invitere ham til fester.

Han var så også af ganske særlig grov støbning, og dråben der fik bægeret til at flyde over, var da to af mine forældres venner forlod min mors 40-års fødselsdag pga ham.

Min mor talte med min moster om porblemet og forklarede hende, hvorfor de ikke længere kunne tolerere hans opførsel. Og hun vidste det godt.

Så nu når jeg sidder og kigger listen over folk der kommer til vores bryllup igennem, så er der faktisk ingen, som jeg er nervøs for, vil kunne gøre sig uheldigt bemærket.

Lambada-Bamse; Har du mulighed for inden brylluppet at tage en snak med de 2-3 stykker som kunne blive et problem? Eller er det spildt energi?

Jeg ønsker dig held og lykke med det under alle omstændigheder.

/W2B

[Lambada Bamse 0]

Lambada-Bamse; Har du mulighed for inden brylluppet at tage en snak med de 2-3 stykker som kunne blive et problem? Eller er det spildt energi?

Jeg ønsker dig held og lykke med det under alle omstændigheder.

/W2B

<{POST_SNAPBACK}>

Nej, det er spild... De er sådan som personer og det kan man jo ikke ændre. De er også temmelig sære, når de ikke drikker

[Cg 2]

Vi havde det heldigvis ikke sådan, for såddanne folk ville vi slet ikke invitere med Så det var faktisk så nemt.. For vi vælger selv hvem vores familie og venner er.

[Guest Gitte-Majbrud]

Du er bestemt ikke den eneste med bekymringer:

Min kommende svigermor og svigerfar er skilt, og har faktisk ikke været i stue sammen de sidste 18 år! Jens Kristian har meddelt at de bare har at opføre sig ordentligt, og ellers kan de blive væk. ARGHHHH! Det har jeg lidt sommerfugle i maven over.

Derudover er der en flok af Kristians venner og veninder, som vi pt. overvejer om skal med: Når de drikker har de det med at diskutere alle mulige ting, og kan blive lidt småpersonlige i deres argumentationer. Kristian er mange gange kommet små-ked hjem fra sammenkomster med dem, og jeg gider ærligt talt ikke at invitere folk, som gør os vrede eller kede af det til brylluppet. Desuden har især den ene pige det med at bære nag, hvilket før har resulteret i at JEG har været lagt på is en hel aften pga. en diskution hun havde haft med Kristian MÅNEDER forinden. :banned: Den slags barnligheder har jeg det ærligt talt svært med. Men det er HANS venner, så han må tage belutningen om, om de skal inviteres med.

Jeg tror det er meget generelt, at der er potentielle fredsforstyrrere i alle familier. Heldigvis er de fleste da klar over at et bryllup er en glædesfest, så de opfører sig ordentligt på sådan en dag. Det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Knus fra Gitte

[Guest spl09twh]

OHHH...JO...kender godt følelsen. Min moster kan ikke rigtigt styre det med alkohol. Hun bliver højrøstet, synger gerne (meget højt), bliver sentimental og giver knusere til ALLE mens hun fortæller dem hvor meget de betyder for hende.....det er lidt kedeligt i længden, mest fordi det allerede plejer at vise sig ved hovedretten. Herudover er det første gang hele svigerfamilien skal møde hende....ja, men sådan er det så bare.

[Lambada Bamse 0]

Vi havde det heldigvis ikke sådan, for såddanne folk ville vi slet ikke invitere med    Så det var faktisk så nemt.. For vi vælger selv hvem vores familie og venner er.

<{POST_SNAPBACK}>

Man kan da ikke selv vælge sin familie !!?? Nu er det jo ikke sådan at de råber og skriger og er ubehøvlede - så jeg kunne aldrig drømme om, ikke at invitere dem !!

[Guest TinaJensen]

Vi havde det heldigvis ikke sådan, for såddanne folk ville vi slet ikke invitere med    Så det var faktisk så nemt.. For vi vælger selv hvem vores familie og venner er.

Vælger man selv sin familie???

Jeg har da også "et problem" i familien, nemlig min farfar, som drikker alt for meget. Han vil da altid være min familie, om jeg vil det eller ej!

 

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg tror det er meget generelt, at der er potentielle fredsforstyrrere i alle familier. Heldigvis er de fleste da klar over at et bryllup er en glædesfest, så de opfører sig ordentligt på sådan en dag. Det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Jeg har jo som sagt min farfar, som jeg helst så blev væk! Af flere grunde end overnævnte!

Men jeg har prøvet at nævne for min far at jeg ikke ønskede min farfar med og han blev MEGET ked af det.

Jeg har derfor valgt at tage ham med, men placere ham længst væk fra mig. Så er jeg altså ligeglad med regler og ettiketter!     

<{POST_SNAPBACK}>

[Cg 2]

Vi havde det heldigvis ikke sådan, for såddanne folk ville vi slet ikke invitere med    Så det var faktisk så nemt.. For vi vælger selv hvem vores familie og venner er.

<{POST_SNAPBACK}>

Man kan da ikke selv vælge sin familie !!?? Nu er det jo ikke sådan at de råber og skriger og er ubehøvlede - så jeg kunne aldrig drømme om, ikke at invitere dem !!

<{POST_SNAPBACK}>

Vælge og vælger er måske så meget sagt, man er selvfølgelig født til at være i familie med nogen, men for os betyder det altså ikke nødvendigvis at det er nogen vi gider se eller have med at gøre.. Faktisk kender jeg ikke halvdelen af mine fætre og har heller ingen interesse i at kende dem bare fordi de er mine fætre..

Vi har valgt vores familie, altså hvem af dem vi betragter som vores familie. Min biologiske far drikker også en del, men der var ikke alkohol til vores bryllup så det var der ingen ben i.. Jeg mente ikke man skulle vælge folk fra bare fordi de havde nogle særheder. Men vi havde ingen problemer til vores bryllup ganske enkelt fordi vi ikke har såddanne folk i vores familie.

Jeg er nok ret dårlig til at forklare hvad jeg egentlig mener..

Men uanset så er jeg sikker på det fleste mennesker forstår at man opfører sig pænt til et bryllup uanset hvad

Redigeret November 11, 2005 af Cg

[diskobil 357]

I langt de fleste familier/vennekredse er det sådan at der ikke kun er nogle som ikke opfører sig specielt heldigt. Der er også nogle som formår og har nosser til at banke dem på plads. Man kan derfor - det gælder særligt i forhold til den omtalte onkel - dæmme ned for meget ved tilrettelæggelse af bordplanen. Evt. taler man med "hjælperne" om det inden.

Det udelukker ikke at der kan opstå problemer efter middagen. Det er jo typisk der alkoholen har fået rigtig fat (for de få der drikker igennem til en bryllupsfest), men er de først kommet godt fra start - dvs. uden for meget tumult -er der større sandsynlighed for at det også holder resten af vejen.

Når det så er sagt: Hvis der er folk som er uforskammede og som man ikke mener at kunne være bekendt, så giv dem kniven. Dvs. lad være med at invitere dem. Ellers tager de aldrig ved lære.

[Guest TinaJensen]

Når det så er sagt: Hvis der er folk som er uforskammede og som man ikke mener at kunne være bekendt, så giv dem kniven. Dvs. lad være med at invitere dem. Ellers tager de aldrig ved lære.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg tror altså min farfar er ret ligeglad!

[Xzenia 1]

Desværre! Ser det ud til at alle familier (næsten da) skal have disse tilbagevendende bekymringer ved festlige lejligheder.

Har også selv to af slagsen i min familie. Den ene en fætter (Der ser min mor som sin nærmeste - altså en slags papbror). Han drikker 2-3 øl - så er han ustyrlig drikker til han ligger, og med voldelige tendenser. Han bliver ikke inviteret, og skulle han spørge til hvorfor, så vil jeg give ham min ærlige forklaring. Min mor er uenig i min beslutning, og har appeleret til at jeg ser mellem fingrene med ham. For som hun siger. Hun kan holde han under opsyn. NOT..Under ingen omstændigheder vil jeg tage den mindste risiko for at ødelægge en af de største dage i mit liv. Den anden min fadder, er alkaholiker og (Min diagnose: maniodepressiv). Hun er i godt humør et øjeblik og ekstremt ubehagelig det andet. Skifter 15 gange i løbet af en dag. Desværre, hun kan heller ikke komme med. Desuden har min kommende mand meldt ud at han ikke ønsker at se sådanne personer til sit bryllup. Da min mor hørte det klappede hun fuldstændig i. Hun havde vist ikke tænkt på t dette ikke kun er mit bryllup men vores bryllup.

Det er ikke nogen nem beslutning og helt ærligt ville jeg ønske at jeg kunne invitere begge. Jeg ville faktisk meget gerne se dem på denne dag.

Og hold kæft hvor giver det bare mange spekulationer, og frustrationer.

Følger med Jer allesammen.

KH Xzenia

[Julibrud 0]

Der er bare visse typer som bare er som de nu engang er - og det er ikke noget man kan sætte sig ned og snakke igennem med dem om, det ville ihvertfald ikke hjælpe noget. Og det med at "give dem kniven", er jo ikke altid en mulighed. Jeg har en veninde som jeg har kendt siden jeg var 6 år, og hun skal altid kritiserer alt og alle og bliver tit sk.... sur når hun ikke er midtpunkt. Da vi går så mange år tilbage sammen og jeg har været med til hendes bryllup så hverkan kan eller vil jeg "give hende kniven". Men alle der kender hende beder mig om ikke at sætte hende ved siden af dem...... Og jeg frygter at hun skal rakke ned på kjolen, festen, blomsterne og alt - og det gider jeg simpelthen bare ikke at høre på!! (f.eks. blev hun sur over den dato vi har valgt, da hendes mand måske ikke kan få fri..... !!!!!).

Men inviteres skal hun, jeg er for velopdraget til at gøre andet!!! Og jeg kan virkeligt godt forstå dem som ikke føler de har et valg. Jeg skal tænke så det knager for at sætte hende hvor hun vil passe mindst dårligt ind, og tit så kan de rette omgivelser holde "uheldige" personer lidt i skak.

[Xzenia 1]

I øvrigt

Helt enig med "Disko...", om at en mulighe der at give dem knivensom han så diplomatisk beskriver det, så de måske kan tage ved lære. Det er netop det jeg ønsker.

Til en anden skribent!

Det er korrekt at man ikke kan vælge sin familie. For nogle år siden, havde jeg det sådan, at fordi det var familiemedlemmer, så måtte man hellere tage hensyn og finde sig i ditten og datten. Nu har jeg konstateret at det er helt forkert. (for mit vedkomende i hvertfald). Det at man er i familie giver ikke en et livslagt fripas til at opføre sig som et . Derfor har jeg taget konsekvensen og sorteret disse elementer fra i mit liv. Når de så har lært almindelig pli, kan vi snakke sammen igen. Livet er nemlig alt for kort til at lade andre ødelægge dag eller dage i dit liv.

Vigtigst af alt. Så er man forpligtet til at gøre det der skal til for at få det bedste ud af sit liv - også på daglig basis. Dette indebærer for mit vedkommende, at vælge fra/sige fra over for personer, der bare har det med at opføre sig irriterende.

KH Xzenia

[Xzenia 1]

Uha...Jeg må være meget udiplomatisk og nok også MEGET KONSEKVENT. jeg forstår utrolig godt med, der ender med at invitere personer med fordi, det er en selvfølge at disse personer er med. Sådan ville jeg også have sagt, hvis vi gik nolge år tilbage. Det er også en meget svær situation for Jer, fordi I risikerer på Jeres store dag, at gå og være bekymrede over disse uopdragne personer.

Det man kan håbe på er at alt går nogenlunde smertefrit. For det kan det jo. Samtidig med at man dagen er så fyldt med gode oplevelser, at der ganske enkelt ikke bliver plads til bekymrende tanker.

Når jeg siger, at jeg må være meget udiplomatisk, så mener jeg det faktisk. jeg har også en barndomsveninde. Da jeg ringede for at fortælle hende den glædelige nyhed om mit bryllup, for 1 1/2 måned siden, var der ingen begejstring eller glædesudbrud. Og det er heller ikke komemt siden. Sidst jeg talte med hende, nævnte jeg for hende at hendes superdejlige søn (han er 1 1/2 år til vores bryllup og som jeg er Gudmor til) selvfølgelig skulle med til min fødselsdag her inden længe (hun var i tvivl om det var en voksenfødselsdag). Jeg sagde så, at han dog ikke blev inviteret til brylluppet (sagde det lidt i sjov, men det var dog rigtig) da vi ikke inviterer børn med. Hun blev lidt tavs, og fremstammede så, at hun så nok måtte finde en der kunne passe ham.

Lige nu er jeg generelt lidt ked at, at hun ikke udviser glæde på mine vegne. Er samtidig også lidt uforstående over for det. Hvad er forklaringen på det! Ja det spørger jeg heletiden mig selv om. Det er absolut ikke fordi, hun synes at jeg bliver dårlig gift. Hun ved godt at jeg får verdens bedste mand. Af samme årsag har jeg heller ikke bedt hende om at komme ud og kigge kjoler sammen med mig, selv om hun var den der absolut var den der skulle have været med. Hun ved det dog ikke, for hun ved ikke, at jeg allerede har kigget kjoler. og hun er altså også på måske-gæstelisten. opper hun sig ikke lidt mere fremover, ja så havner "ikke-inviteret" listen. Og kun kommer ikke med, hvis hun fortsætter med at vise mindre interesse end naboen, som jeg ikke kender, gør

Nu skulle nogen nok tro, at det må have været et dårligt venindeforhold, på forhånd. Det er altså ikke tilfældet. Var det det, så var jeg heller ikke blevet så overrasket.

Nu nu fik jeg lidt luft!

Kh Zenzi

[Guest Maiken soon to be Østergaard]

Hvor er det dog "rart" at høre at vi ikke er de eneste...

Jeg nævner i flæng: Mor... Far... Svigerfar...Veninde... Fætter1... Fætter2... Kusines kæreste... Venindes kæreste...

Har tænkt mig at sige til mine forældre at de skal holde "lav profil", men resten kan jeg ikke overskue at konfrontere med det!

Knus Maiken

[Gantzel21 1]

Jeg kender det også fra mit eget bryllup. Der var da et par stykker jeg helst ikke ville have haft med, men jeg ser det sådan at hvis man inviterer den ene part af et ægtepar, skal den anden del også med.

Har gudskelov ingen i familien der drikker, råber højt etc. men jeg har blandt andet en onkel som tror han er finere end alle andre og som altid kan finde kritikpunkter. Ham valgte vi at sætte så langt væk fra os som muligt, da vi derved ikke ville høre hans brok.

Det bliver straks værre når vi engang skal holde barnedåb, da svigermors kæreste jo nok skal med der og han drikker tit lidt vel for meget og kan godt skabe problemer.

[Guest Prikkedc]

Uhhh Lambada....

Jeg er i det samme dilemma.

Mit er bare at det er min mor og hendes mand.

Min lillebror, som har cut'tet al samvær, siger at jeg er i min fulde ret til ikke at invitere dem.. MEN det er s... min mor... Min stedfar kan jeg sagtens sige det til og han vil tage det til efterretning - men med min mor er det anderledes. Selv det, at jeg siger det til min stedfar er nok til min mor vil "flippe en kriger".

Det kan godt være, at hun ikke siger noget i starten - men så eksplodere det bare til brylluppet. Hun kan virkelig være beregnene og ondskabsfuld.

Selv i ædru tilstand...

Egentlig ville jeg råde til ikke at invitere dem I ved kke kan finde ud af det men jeg ved også at nogen er man bare nødt til at invitere og at det bliver gjort med en elendig fornemmelse i maven.

Mange tanker Rikke

[Lambada Bamse 0]

Uha...Jeg må være meget udiplomatisk og nok også MEGET KONSEKVENT. jeg forstår utrolig godt med, der ender med at invitere personer med fordi, det er en selvfølge at disse personer er med. Sådan ville jeg også have sagt, hvis vi gik nolge år tilbage. Det er også en meget svær situation for Jer, fordi I risikerer på Jeres store dag, at gå og være bekymrede over disse uopdragne personer.

Det man kan håbe på er at alt går nogenlunde smertefrit. For det kan det jo. Samtidig med at man dagen er så fyldt med gode oplevelser, at der ganske enkelt ikke bliver plads til bekymrende tanker. 

Når jeg siger, at jeg må være meget udiplomatisk, så mener jeg det faktisk. jeg har også en barndomsveninde. Da jeg ringede for at fortælle hende den glædelige nyhed om mit bryllup, for 1 1/2 måned siden, var der ingen begejstring eller glædesudbrud. Og det er heller ikke komemt siden. Sidst jeg talte med hende, nævnte jeg for hende at hendes superdejlige søn (han er 1 1/2 år til vores bryllup og som jeg er Gudmor til) selvfølgelig skulle med til min fødselsdag her inden længe (hun var i tvivl om det var en voksenfødselsdag). Jeg sagde så, at han dog ikke blev inviteret til brylluppet (sagde det lidt i sjov, men det var dog rigtig) da vi ikke inviterer børn med. Hun blev lidt tavs, og fremstammede så, at hun så nok måtte finde en der kunne passe ham.

Lige nu er jeg generelt lidt ked at, at hun ikke udviser glæde på mine vegne. Er samtidig også lidt uforstående over for det. Hvad er forklaringen på det! Ja det spørger jeg heletiden mig selv om. Det er absolut ikke fordi, hun synes at jeg bliver dårlig gift. Hun ved godt at jeg får verdens bedste mand.  Af samme årsag har jeg heller ikke bedt hende om at komme ud og kigge kjoler sammen med mig, selv om hun var den der absolut var den der skulle have været med. Hun ved det dog ikke, for hun ved ikke, at jeg allerede har kigget kjoler. og hun er altså også på måske-gæstelisten. opper hun sig ikke lidt mere fremover, ja så havner "ikke-inviteret" listen. Og kun kommer ikke med, hvis hun fortsætter med at vise mindre interesse end naboen, som jeg ikke kender, gør

Nu skulle nogen nok tro, at det må have været et dårligt venindeforhold, på forhånd. Det er altså ikke tilfældet. Var det det, så var jeg heller ikke blevet så overrasket.

Nu nu fik jeg lidt luft!

Kh Zenzi

<{POST_SNAPBACK}>

Hvis det var mig der havde sådan en veninde ville jeg klart tale med hende om det. I min verden virker det HELT forkert, bare ikke at invitere hende med - specielt når du giver udtryk for at i ellers har det godt ( og du er gudmor for hendes søn ). Nogen gange har vi kommende brude det jo med ikke at tale om andet end bryllup ( ) og jeg kunne godt forestille mig det bliver trættende at høre på i længden. Selvfølgelig burde hun have vist GLÆDE over den dejlige nyhed.. !! Men nogen veninder bliver faktisk jaloux når de får sådan en nyhed - det er jo trods alt enhver piges drøm :hearts: Jeg har heldigvis ikke haft veninder der ikke har vist glæde, men har hørt om flere der har haft veninder der blev jaloux. Tal med hende om hvordan du har det - ærlighed kommer man længst med... Tror du ikke det er enden på jeres venskab, hvis hun ikke kommer med til brylluppet ?? Det ville da være synd...

[Lambada Bamse 0]

Der er bare visse typer som bare er som de nu engang er - og det er ikke noget man kan sætte sig ned og snakke igennem med dem om, det ville ihvertfald ikke hjælpe noget. Og det med at "give dem kniven", er jo ikke altid en mulighed. Jeg har en veninde som jeg har kendt siden jeg var 6 år, og hun skal altid kritiserer alt og alle og bliver tit sk.... sur når hun ikke er midtpunkt. Da vi går så mange år tilbage sammen og jeg har været med til hendes bryllup så hverkan kan eller vil jeg "give hende kniven". Men alle der kender hende beder mig om ikke at sætte hende ved siden af dem...... Og jeg frygter at hun skal rakke ned på kjolen, festen, blomsterne og alt - og det gider jeg simpelthen bare ikke at høre på!! (f.eks. blev hun sur over den dato vi har valgt, da hendes mand måske ikke kan få fri..... !!!!!).

Men inviteres skal hun, jeg er for velopdraget til at gøre andet!!! Og jeg kan virkeligt godt forstå dem som ikke føler de har et valg. Jeg skal tænke så det knager for at sætte hende hvor hun vil passe mindst dårligt ind, og tit så kan de rette omgivelser holde "uheldige" personer lidt i skak.

<{POST_SNAPBACK}>

Uha, hun lyder rar

De 3 ( mest 2 ) personer jeg ryster lidt på hænderne over er slet ikke så slemme at jeg ikke vil invitere dem... Jeg vil altså hellere have en pinlig scene eller 2 ( som man jo kun kan grine og se tilbage på ) end ikke at have dem ved mit bryllup. Den ene ser lidt tosset ud og sådan er det - heldigvis er hun gift ind i familien, så vi deler ikke blod.. hi hi...

Og du har fuldstændig ret - sådanne mennesker kan man ikke tale til ( vores ) fornuft, for det er jo bare sådan de er. Ovenstående person har af en eller anden grund tabt næsten alt hendes hår, men hun er helt ligeglad - enten går hun småskaldet rundt eller også har hun sådan en KÆMPE mexikaner hat på HELT SERIØST !!! Fnis.... Første gang hun mødte Richard var hun dog temmelig pinlig... Knuste ham, smågræd og var skide fuld... Det var til en julefrokost med temmelig meget snaps, så jeg satser ikke på hun bliver så fuld til brylluppet..

[Guest pjevs]

Hej tøser.

Jeg tror at der i alle familier og vennekredse findes nogle "uheldige" personer.

Jeg har da også et par stykker i familien, men vennekredsen har jeg efterhånden fået sorteret rigtig godt i.

Efterhånden syntes jeg at jeg havde fundet mig i meget fra de pågældende og pludselig en dag havde jeg fået nok.

Jeg lever kun en gang og jeg vil altså selv bestemme hvem jeg ønsker at bruge min kostbare tid sammen med.

Jeg syntes godt man kan tillade sig selv at bestemme hvem man vil invitere til sit bryllup. Det er trods alt os selv der betaler så hvorfor ialverden skulle man invitere nogle mennesker som man egentlig helst var fri for?

Vi har sorteret dem fra som vi ikke var sikre på vi virkelig havde lyst til at se og da vi så at vi kunne spare 5000 kr var vi ikke i tvivl. De penge vil vi absolut hellere bruge enten på os selv, eller på de mennesker vi virkelig gerne vil have med.

Det kan godt være at der er nogle der bliver stødt, men det er voksne mennesker for pokker og hvis voksne mennesker ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så kan de jo ikke forvente at der er nogen der gider være sammen med dem.

Så min opfordring er at man invitere de mennesker man virkelig ønsker at dele dagen med og så nyder man deres selskab.

Hvis der så er nogle der forlanger en forklaring på hvorfor vedkommende ikke skal med, så vær ærlig og sig din mening. Måske lærer de ad det, måske ikke. Men det kan du jo i grunden være ligeglad med, når bare dit bryllup bliver en fantastisk oplevelse.

Knus Pia

[Xzenia 1]

Uha...Jeg må være meget udiplomatisk og nok også MEGET KONSEKVENT. jeg forstår utrolig godt med, der ender med at invitere personer med fordi, det er en selvfølge at disse personer er med. Sådan ville jeg også have sagt, hvis vi gik nolge år tilbage. Det er også en meget svær situation for Jer, fordi I risikerer på Jeres store dag, at gå og være bekymrede over disse uopdragne personer.

Det man kan håbe på er at alt går nogenlunde smertefrit. For det kan det jo. Samtidig med at man dagen er så fyldt med gode oplevelser, at der ganske enkelt ikke bliver plads til bekymrende tanker. 

Når jeg siger, at jeg må være meget udiplomatisk, så mener jeg det faktisk. jeg har også en barndomsveninde. Da jeg ringede for at fortælle hende den glædelige nyhed om mit bryllup, for 1 1/2 måned siden, var der ingen begejstring eller glædesudbrud. Og det er heller ikke komemt siden. Sidst jeg talte med hende, nævnte jeg for hende at hendes superdejlige søn (han er 1 1/2 år til vores bryllup og som jeg er Gudmor til) selvfølgelig skulle med til min fødselsdag her inden længe (hun var i tvivl om det var en voksenfødselsdag). Jeg sagde så, at han dog ikke blev inviteret til brylluppet (sagde det lidt i sjov, men det var dog rigtig) da vi ikke inviterer børn med. Hun blev lidt tavs, og fremstammede så, at hun så nok måtte finde en der kunne passe ham.

Lige nu er jeg generelt lidt ked at, at hun ikke udviser glæde på mine vegne. Er samtidig også lidt uforstående over for det. Hvad er forklaringen på det! Ja det spørger jeg heletiden mig selv om. Det er absolut ikke fordi, hun synes at jeg bliver dårlig gift. Hun ved godt at jeg får verdens bedste mand.  Af samme årsag har jeg heller ikke bedt hende om at komme ud og kigge kjoler sammen med mig, selv om hun var den der absolut var den der skulle have været med. Hun ved det dog ikke, for hun ved ikke, at jeg allerede har kigget kjoler. og hun er altså også på måske-gæstelisten. opper hun sig ikke lidt mere fremover, ja så havner "ikke-inviteret" listen. Og kun kommer ikke med, hvis hun fortsætter med at vise mindre interesse end naboen, som jeg ikke kender, gør

Nu skulle nogen nok tro, at det må have været et dårligt venindeforhold, på forhånd. Det er altså ikke tilfældet. Var det det, så var jeg heller ikke blevet så overrasket.

Nu nu fik jeg lidt luft!

Kh Zenzi

Hvis det var mig der havde sådan en veninde ville jeg klart tale med hende om det. I min verden virker det HELT forkert, bare ikke at invitere hende med - specielt når du giver udtryk for at i ellers har det godt ( og du er gudmor for hendes søn ). Nogen gange har vi kommende brude det jo med ikke at tale om andet end bryllup ( ) og jeg kunne godt forestille mig det bliver trættende at høre på i længden. Selvfølgelig burde hun have vist GLÆDE over den dejlige nyhed.. !! Men nogen veninder bliver faktisk jaloux når de får sådan en nyhed - det er jo trods alt enhver piges drøm :hearts: Jeg har heldigvis ikke haft veninder der ikke har vist glæde, men har hørt om flere der har haft veninder der blev jaloux. Tal med hende om hvordan du har det - ærlighed kommer man længst med... Tror du ikke det er enden på jeres venskab, hvis hun ikke kommer med til brylluppet ?? Det ville da være synd...

Hej

Tak for dine input, som jeg tager til mig. Jeg vil selvfølgelig snakke med hende, for ellers ville hun ikke kunne få et ben til jorden og ingen mulighed for at rette op på det. Jeg ville absolut gerne være foruden denne snak og ville ønske, at hun var interesseret i mit bryllup. Det er nu bare ikke sådan. Ville så gerne vide hvorfor, og derfor er der kun en ting at gøre, og det er at tage snakken.

Jeg ved godt at vi brude godt kan lide at tale ørerne af andre angående vores bryllupper. (Kender situationen fra dem i min omkreds der har været gravide - de kan nemlig også tale ens ører af) Derfor har jeg været meget omhyggelig med ikke at tale bryllup. Jeg lægger derfor aldrig ud med at tale om brylluppet, men begynder med at spørge, od ditten og datten i deres hverdag. Hvis der er noget nyt bryllupsmæssigt, så kommer jeg ind på det senere hen. Men så er det også det. Jeg ringede så sent som i dag til min veninde, for at høre hvordan det gik med diverse. Nævnte så (godt inde i samtalen) at jeg lige havde kigget på brudekjoler, og at jeg lige kom derfra. Hun sagde ikke andet end "Nå", spurgte hverken om A eller B. Det pisser mig rimelig af. Men derfor er jeg også nået der til, hvor snakken er nødvendig. Så får hun en mulighed for at forklare, hvorfor det er sådan og jeg får mulighed for at fortælle hende, at det virkelig rammer mig lige i hjertet. Hvad der så sker. Ja det ved jeg ikke. Det må vi tage derfra. Lige nu har jeg det lidt sådan, at uanset hvad snakken ender med, så kan dette aldrig gøres om igen. Jeg er på vej mod min livs største oplevelse, uden, at min bedste veninde glæder sig over det. Noget jeg ikke er sikker på, at jeg nogen siden kan glemme .

Endnu engang tak for dit input. For det har i hvertfald mindet mig om, at jeg selvfølgelig skal tage snakken med hende og så se hvor det bærer hen.

KH Xzenia

[Dikus 1]

Hvor er det dog "rart" at høre at vi ikke er de eneste...

Jeg nævner i flæng: Mor... Far... Svigerfar...Veninde... Fætter1... Fætter2... Kusines kæreste... Venindes kæreste...

Har tænkt mig at sige til mine forældre at de skal holde "lav profil", men resten kan jeg ikke overskue at konfrontere med det!

Knus Maiken

Hmm... Slemt nok, du HEDDER det samme som mig - nu har du vel ikke også stjålet af min familie

Vi har simpelthen valgt at konkludere, at folk til festen enten kender familien eller i hvert fald min kæreste og mig godt nok til, at de ikke tænker mindre om os, hvis nogle skulle opføre sig pinligt. For at "potentielle uromager" ikke skal have lov til at ødelægge stemningen, har vi dog allieret os med to bredskuldrede gæster, som er indstilliet på at stå for at bestille en taxa og escortere gæsterne hjem... Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, men det giver os ro i sjælen (så sjovt er det bare ikke at stå handlingslammet, hvis to alkoholikere pludselig finder på at slås midt under festen/tage kvælertag på hinanden og andet godt, som de faktisk HAR præsteret til alm. fester - det kan altså kvæle enhver feststemning...)