Meget mærkelig tradition

[Frk P 0]

Vil bare høre om jeg er den eneste der synes, at det er en mærkelig tradition at man bliver "giver væk" af ens far.

Jeg er skilsmissebarn og har ikke boet sammen med min far, siden jeg var 5 år, men har været "hver anden weekend" barn. Jeg har altså boet hos min mor, til jeg fyldte 17 år, hvor jeg flyttede hjemme fra.

Mine tanker går dermed på, at jeg synes det er meget mærkeligt, at min far skal give mig væk, frem for min mor, det er trods alt hende der har "taget det tunge læs" med mig. Min kæreste og jeg har boet sammen de sidste 5 år, så der er ligesom ikke så meget at "gi'" væk.

Kan heller ikke vælge en bror i stedet, da jeg har 2 og hvem skal man så vælge, og tror heller ikke jeg har nerver til selv at gå op. Det ender dog nok med at min far følger mig op, for ikke at skuffe ham.

Det blev en lang smøre, og pointen var jo bare egentlig om jeg er den eneste der gør mig de tanker???

Frk P

[Guest Gitte-Majbrud]

Det stammer jo nok fra dengang bruden boede ved forældrene til sin bryllupsdag -så du kan godt have ret i, at det er en lettere 'out-dated' tradition i vore dage. Især hvis man ikke er vokset op sammen med sin far.

Jeg har dog ikke været et øjeblik i tvivl. Min far skal have lov til at følge mig op, selvom jeg nok i højre grad kommer til at støtte ham end omvendt!

Min veninde valgte at gå op ad kirkegulvet med sin tilkommende, så det er også en mulighed. Vælg efter dit hjerte. Hvis din far gerne vil, og du har et godt forhold til ham ellers, så skidt da med hvad traditionen egentlig betyder.

(Det iturevne slør som symbol på den mødom der skal tages er vel også noget pjat i vore dage, men det forhindrer ikke gæsterne i at more sig med traditionen!)

Kærligst Gitte

[Guest Lakridspigen]

Uhhh..det er bare et hot emne herinde! Jeg har også lidt den samme - og på min tråd er der flere ligesindede. Men din mor kan da sagtens følge dig op! Eller du kan gå alene?

Men velkommen til! Pigerne herinde er super-online-veninder!

[Guest Dorothea]

Ja -det er lidt underligt.

Jeg mistede desværre min far for et par år siden,så jeg har spurgt min bror.

Han blev meget glad.

Jeg overvejede at gå alene op kirkegulvet,men jeg tror at det er meget godt med en arm at klamre sig til.

Min forlovede og jeg har boet sammen i 15 år,men han vil ikke se bruden før hun kommer ind i kirken !

Hans bror har sagt ja til at være forlover.

hvis du har to brødre vil det naturlige være at spørge den ældste bror.

[Guest henriettemadsen]

Vil bare høre om jeg er den eneste der synes, at det er en mærkelig tradition at man bliver "giver væk" af ens far.

Jeg er skilsmissebarn og har ikke boet sammen med min far, siden jeg var 5 år, men har været "hver anden weekend" barn. Jeg har altså boet hos min mor, til jeg fyldte 17 år, hvor jeg flyttede hjemme fra.

Mine tanker går dermed på, at jeg synes det er meget mærkeligt, at min far skal give mig væk, frem for min mor, det er trods alt hende der har "taget det tunge læs" med mig. Min kæreste og jeg har boet sammen de sidste 5 år, så der er ligesom ikke så meget at "gi'" væk.

Kan heller ikke vælge en bror i stedet, da jeg har 2 og hvem skal man så vælge, og tror heller ikke jeg har nerver til selv at gå op. Det ender dog nok med at min far følger mig op, for ikke at skuffe ham.

Det blev en lang smøre, og pointen var jo bare egentlig om jeg er den eneste der gør mig de tanker???

Frk P 

<{POST_SNAPBACK}>

Hey hvorfor får du ikke din mor til at følge dig op??

Eller du kan få din kommende mand til at stå inde i kirken og tage i mod dig når dørene fra våbenhuset åbnes, så kan i følges op??

Var bare en tanke...

[Librian 3]

Jeg synes ikke det er så underligt. I gamle dage var det jo virkelig forældrene der GAV datteren væk.

Men man kan jo gøre som man vil. Der har virkelig været mange måder oppe og vende her inde. Vil du helst have din mor fører dig op, så gør det! Der er ingen der siger at det SKAL være en far eller en mandlig slægtning.

[Cyqua 0]

Hej,

Ja, jeg har jo også svaret på noget af det samme i en af de andre tråde, men jeg har stået i samme dilemma, og synes netop også at det er mærkeligt at skulle "gives væk" når nu jeg ikke føler at jeg tilhører nogen anden end mig selv... Hele pointen med brylluppet (eller det synes jeg ihvertfald) er jo at give sig selv til sin elskede, så ham kommer jeg til at "tilhøre".. Men det er efter min mening kun mig selv der kan give mig væk... og det gør jeg så.. det har desværre skabt nogle problemer i forhold til min far, der føler sig tilsidesat, men den slags problemer ser vi jo (desværre) dagligt herinde på siden...

Men jeg har da også været lidt urolig for om jeg nu kunne uden nogen at klamre mig til (det er en lang kirke:)), men jeg har så valgt min bedste veninde, der er som min søster, at hun skal være min brudepige og være lige bag mig, så kan jeg da lige knuge hendes hånd inden jeg går ind:)

Men jeg håber at du finder ud af det, og jeg vil bare sige som altid: det er DIT valg og bør ikke træffes for at tilgodese nogen andre end dig selv..

[Cg 2]

Hvis du gerne vil have at der er en der skal give dig væk, synes jeg da det skal være din mor

[Guest pjevs]

Hej.

Jeg er også opvokset ved min mor og besøgte kun min far i weekenderne.

Min far har aldrig rigtig deltaget, det tunge slæb tog min mor.

Derfor skal min far ikke følge mig op.

Jeg ved dog at det vil give ballade ( laaaaaaaang historie) hvis min mor skulle følge mig op, og i øvrigt bryder jeg mig ikke om tanken om at skulle gives væk. Johnny og jeg bor i hus sammen og vi har en datter sammen, så det er lissom passe´at give mig væk.

Nej, vi vender det hele om og siger, jeg træder ind i et nyt liv sammen med Johnny og Freja.

Derfor følges jeg med Freja op ad kirkegulvet og når vi er halvvejs oppe, kommer Johnny ned og tager imod os.

Det syntes vi symbolisere at vi træder ind i et nyt kapitel af vores liv sammen, alle tre.

Men du skal vælge med dit hjerte, ikke for at behage nogen.

Knus Pia

[Karolinesmor 0]

Hej.

Det er da fint at tænke over en så gammeldags og, jeg synes, en chauvinistisk tradition.

Allerede som teenager tænkte jeg, at den dag jeg skulle giftes, skulle det i hvert fald ikke være min far. Han har så heller aldrig været der, men jeg har haft min stedfar. Ham har jeg så desværre heller ikke haft et godt forhold til, og selvom min far er kommet ind i mit liv igen i dag, skal han hverken sidde ved højbordet eller følge mig op.

Jeg mente i sin tid, at det skulle være min mor, men jeg er jo i dag voksen, og har også en lille pige med min kæreste. Så jeg vil ranke ryggen og med hovedet højt, selv gå op. Det føler jeg, symboliserer det selvstændige liv, jeg har idag. Men det er jo bare sådan, som jeg vil have det bedst med.

Hvis du gerne vil gå med en, kunne det fint være din mor. Ikke nok med, at hun er den, der har været der for dig, det er jo også hende, der har haft dig i maven og født dig. Skørt at det altid skal være en mand, synes jeg.

-Cecilia

[BIJ 0]

Jeg kan godt forstå Jer der ikke har en far, der har udfyldt faderrollen, at I går alene eller vælger Jeres mor, bror eller en anden.

Men min far var "manden" i mit liv (i hvert fald til jeg blev forelsket første gang for alvor). Og jeg synes egentlig det er en sød tradition. Det er i øvrigt det billede af mit bryllup, jeg har haft flest gange, nemlig turen op af kirkegulvet med min far, der så "giver" mig til min kommende mand og vi herefter siger "ja" til hinanden.

[vmsp 0]

Kan godt følge dig............

Min far kom faktisk med en god kommentar til sin kommende svigersøn: Jeg vil gerne følge min datter op ad kirke gulvet, men jeg vil altså ikke give hende væk, men du må gerne låne hende...

Synes bare det lød så sødt.... Nu er min far ikke den bedste til at fortælle at han holder af en (altså med ord) så jeg var ved at fælde en lille tåre

[Librian 3]

Kan godt følge dig............

Min far kom faktisk med en god kommentar til sin kommende svigersøn: Jeg vil gerne følge min datter op ad kirke gulvet, men jeg vil altså ikke give hende væk, men du må gerne låne hende... 

Synes bare det lød så sødt.... Nu er min far ikke den bedste til at fortælle at han holder af en (altså med ord) så jeg var ved at fælde en lille tåre 

<{POST_SNAPBACK}>

Ååååååårh, det var sødt sagt

[Guest Nuserinde]

Jeg tror at traditionen stammer fra i gamle dage hvor man ikke boede sammen før man var gift

Min far døde for nogle år siden så det blir min mor som skal følge mig op. Hun blev meget glad og rørt da jeg spurgte hende. :yllove: så hun glæder sig enormt meget.

Jeg var faktisk slet ikke tvivl om, at det skulle være min mor. Selvfølgelig har jeg altid drømt om at det skulle være min far men sådan skulle det altså ikke være