Nervøsitet

[pjusk 0]

Hej alle!!

Er jeg den eneste her i BK som glæder mig som en vild til min bryllupsdag, men samtidig er skrup nervøs? Både for at gå op af kirkegulvet, tænk hvis jeg skulle blive syg af nervøsitet på dagen, håber folk morer sig til festen, bare alt går som det skal, maden er god m.m. Bekymrer mig nok for meget, men kan ikke lade være.

Hvordan har I andre det? Vil gerne høre fra både kommende brude og jer som er gift, hvordan har/havde I det og hvordan tackler man sin nervøsitet?

[Guest Tankgirl]

hejsa.

Jeg tager det ret stille og roligt. Af og til kan jeg da godt gå op i en spids over en eller anden detalje, men generelt tager jeg det roligt. Vi skal giftes 8. juli, så jeg har selvfølgelig også god tid til at nå det hele.

Men jeg har sat mig for at sy min brudekjole selv - og dét kan godt gøre mig lidt nervøs. Men jeg skal afslutte mit linjefag, håndarbejde, til sommer med et større projekt. Of så kan jeg jo ligeså godt lave en brudekjole...

Men bare rolig, det hele skal nok gå- også selvom du bliver syg på vej op ad kirkegulvet og det øs-sjask-regner på dagen

[Guest TinaJensen]

Hej alle!!

Er jeg den eneste her i BK som glæder mig som en vild til min bryllupsdag, men samtidig er skrup nervøs? Både for at gå op af kirkegulvet, tænk hvis jeg skulle blive syg af nervøsitet på dagen, håber folk morer sig til festen, bare alt går som det skal, maden er god m.m. Bekymrer mig nok for meget, men kan ikke lade være.

Hvordan har I andre det? Vil gerne høre fra både kommende brude og jer som er gift, hvordan har/havde I det og hvordan tackler man sin nervøsitet?

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg har det præcist som du beskriver. Det kunne være mig du skrev om.

Jeg prøver at lade være med at tænke for meget over tingene, og at alt nok skal gå alligevel.

Hvis der er noget der ikke går helt som det skal på dagen, så går det nok alligevel. Hvis det bliver for meget ind imellem er alle herinde rigtigt gode til at lytte og komme med knus og gode råd.

Det har jeg ihvertfald benyttet mig af ind imellem.

Og husk hvis noget ikke går som det skal, så er det jo sikkert ikke noget gæsterne lægger mærke til. De ved jo ikke hvad der er planlagt!

[Guest Thessie]

Jeg hører under den gifte gruppe. Jeg var som sådan ikke særlig nervøs op til. Vi var blevet enige om at chancen for at noget gik galt var enorm stor så vi ville tage det hele med et smil og ikke flippe ud over det...

Det var først da vi, min morbror og jeg, stod i forrummet i kirken jeg blev nervøs. Det endte med at jeg ikke kunne synge med på salmerne og det var næsten ikke til at høre, da jeg sagde mit første ja - lige bortset fra præsten og manden, så de var begge rolige nok...

Først da vi var ude af kirken kunne jeg trække vejret ordenligt igen og først ude ved fotografen kunne jeg grine osv.

Vi havde en vidunderlig dag og nu når vi først har fået det lidt på afstand så betyder det utrolig lidt i forhold til alt det andet der ellers skete dagen igennem...

Thessie

[Gantzel21 1]

Bare rolig - jeg tror alle brude oplever nervøsitet omkring deres bryllup.

Da jeg blev gift for ½ år siden, gik min nervæsitet mest på at skifte efternavn og hvordan livet ville se ud efter brylluppet - men alle mine bekymringer har vist sig at være unødvendige.

Det hele skal nok gå som planlagt - bare man ikke pænalægger for meget

[Guest Celine :-)]

Jeg var egentlig heller ikke speciel nervøs - der var et par gange, hvor jeg liiige måtte huske at trække vejret godt ned i maven.

Lige da jeg var færdig med hår og make-up og ventede på mine veninder, der begyndte jeg at fryse helt vildt (det gør jeg altid, når jeg er nervøs). Men da de kom, glemte jeg al om nervøsitet.

Og da min far og jeg stod og skulle lige til at gå ind i kirken - der kom også et lille sug.

Og sidste gang jeg var nervøs, var da vi skulle sætte os til bords. Både Morten og jeg havde det ret underligt - så vi måtte lige dele en cola

Men det er som om, at når man står i det, så er man super cool Og så er det pludselig folk omkring en, der er nervøse.. underligt....

Uh, gid jeg kunne opleve det hele igen

[Guest Natascha81]

Jeg var ikke nervøs på nogen måde i alt den tid vi gik og snakkede om, at det PÅ ET ELLER ANDET TIDSPUNKT kunne være både fornuftigt og dejligt at blive gift, men stort set i det øjeblik vi tog beslutningen kom spændingen og nervøsiteten.

Jeg tror det er meget normalt, måske er det også meget sundt, for det er jo nok med til at man tænker sig en ekstra gang om inden brylluppet.

[pjusk 0]

Tak for svarene, godt at se at jeg ikke er helt den eneste, men jeg må nok sige at jeg synes at mange af jer er meget cool

Godt jeg har næsten 7 mdr endnu til at bearbejde mig selv så jeg ikke bliver så nervøs at jeg glemmer at nyde dagen!

Træk vejret heeeelt ned i maven, pjusk...

[Guest spl09twh]

Hej Pjusk

Jeg har det ligesom dig, men prøver at planlægge det så grundigt så muligt, så mindst muligt kan gå galt. Herudover har jeg lovet mig selv, at jeg på dagen "slipper" alt og bare nyder at være brud. (Nogen..nej faktisk alle der kender mig siger, at jeg er lidt af en kontrol-freak og det gider jeg ikke være på min store dag).

Jeg tror nu nervøsitet er meget normalt, især da det ihvertfald for mit vedkommene er sjældent, at jeg skal arrangere sådan en stor fest.

Knus Tina.

[pernille25 0]

Jeg glæder mig også voldsomt til dagen, men ved også at jeg bliver frygtelig nervøs.

Jeg tror jeg vil være rimelig fattet op til dagen, men når jeg så først vågner på dagen vil jeg nok være pænt nervøs

Tror egentlig jeg er mest nervøs for turen op af kirkegulvet, og det burde jo næsten være det letteste

Man burde vel egentlig være mere nervøs over at festen nu bare kommer til at glide og der er en kanon stemning, men det er jeg ikke nervøs for :frizz2:

Jeg synes også jeg er ved at have godt styr på tingene :carrot: Men da er jo heller ikke så længe til

Pernille

[ryberg 1]

Jeg glæder mig mere og mere dag for dag..

Men samtidig er jeg ekstrem bange.. ordet bange er nok ikke det rigtige at bruge.. men jeg frygter det ukendte.. Jeg glæder mig mest af alt til kirkedørene går op og jeg kan træde op ad kirkegulvet med min far... samtidig er jeg bange for at jeg ender med at besvime pga nervøsitet..

Konklusion: Jeg glæder mig men er meget nervøs.

Heidi

[Allegra 2]

Nervøs?? Er du svimmel? Jeg er mega nervøs.... Jeg har endda mareridt om det om natten Min største frygt og værste mareridt er, at jeg kommer for sent i kirke!!! Jeg kommer nemlig altid for sent!! :bask:

Sidst drømte jeg, at da vi skulle til at køre, opdagede jeg at jeg havde glemt at sætte hår :frizz2: samt jeg havde glemt at bestille brudebuketten :baa:

Men jeg glæder mig sindsygt meget :carrot:

Desuden er jeg da også bervøs for alt muligt andet...

Hvordan er vejret?? (vores reception er på landet i haven )

Hvordan er musikken?

Hvordan er stemningen?

Får jeg influenza lige op til? http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/unsure.gif

Får jeg bumser i hele hovedet af bare stress?

Består jeg min praktik, så festen ikke bliver ødelagt pga. det?

Ja det er bare lidt af dem, Men jeg glæder mig helt vildt alligevel

[Bella74 0]

Jeg beskrives vel også som lidt av en kontrollfreak,men føler meg faktisk ganske rolig mht nervøsitet. Kjenner ret nok at det kribler voldsomt når jeg tenker på alt der skal skje den dag, men jeg føler mer spenningn enn nervøsitet, egentlig.

Vi bestemte oss tidlig for å booke de "store" ting tidlig, så vi skal slippe å stresse så voldsomt den seneste tiden inden bryllupet. Vi vil ha tid til lå kunne nyde det hele også. Så er vi også enige om at det viktigste er at vi vil giftes, derefter at vår familie og våre venner vil feire den store dagen med oss. Så når vi har en kirke å giftes i, et sted å holde fest, så er vi i grunnen i mål.

Selvsagt ønsker vi dagen blir perfekt. Men det tror jeg den bliver uanset om nogle små detaljer går i knas. Det er stort set udenfor vår kontroll allligevel. Om fotografens kamera går i bakken eller kokken brenner sausen, er det ingenting vi kan gøre ved det - og sjansen for nettopp det er jo minimal

Men joda, sommerfuglene er der absolutt, men mest fordi jeg er så SPENT på alt det vi står foran

[JannieE 0]

Jeg stresser normalt ikke eller bliver nervøs. Til gengæld er jeg hamrende genert, og har det bedst når jeg kan have det sjov uden at være midtpunkt. At mine venner så tit griner når jeg siger jeg er genert er noget helt andet.... Men er især i forbindelse med min familie jeg bliver det. Jeg har altid været den lille og alt hvad jeg har gjort af 'voksen'ting er kommet bag på alle undtagen min ene søster. Derfor ved jeg at jeg sandsynligvis vil blive overdrevet genert ved de store ting ved brylluppet, der hvor alle kigger på mig. Så det at gå op af kirkegulvet bliver nok lidt af en prøvelse. Kan mærke at jeg får det som da jeg skulle konfirmeres. Bliver vildt usikker på mig selv og bilder mig ind at alle syntes jeg er skør hvis jeg tror jeg bliver taget alvorligt.

Så ja jeg er nervøs. Ikke for festen, for den er jeg sikker på bliver helt vildt god og meget i vores stil. Men for opmærksomheden. Og så er jeg lidt nervøs for forloverens tale, for han kender absolut sider hos os vores forældre ikke vil vide noget om.

Men glæder mig jo også som en gal til at forkynde for Gud og al verden at vi hører sammen for evigt, uanset hvad der sker og hvad andre siger.

[EilaL 2]

Ok nu er der også stadig 4 måneder til - men indtil videre er jeg meget rolig og glader mig bare utrolig meget. Vi prøver stille og rolig at få så meget på plads - vi kan alligevel ikke gøre mere end vi gør og hvis der går noget galt på selve dagen så findes der nok også en løsning og det hjlper ikke at stresse ud over dte. Selvføgelig er der nogle gang tanker om kjolen stadig passer og vejret - men kjolen kan tilrettes og vejret kan jeg alligevel ikke gøre noget ved - så her er dte størstdelen glade og lister der holder hoved kølig

Sandra

[badutski 3]

Jeg var faktisk rolig, omend en smule stresset i alle foreredelserne i ugen op til....men ingen nervøsitet inden brylluppet.

Det var først 5 før jeg gik ind i kirken at jeg fik sommerfugle i maven, og de forsvandt igen som dug fra solen da musikken begyndte og vi skulle gå op til alteret. Resten af dagen var ren glæde og overstadig lykke....så heller ikke nogen bekymringer eller nervøsitet der.

Men tror også at det langt hen ad vejen er en bevidst beslutning man må tage sig - ikke at bekymre sig på selve daegn, men are nyde - da der alligevel intet er man kan gøre for at ændre slagets gang på det tidspunkt.

Badutski

[Guest stineka]

tja, jeg er ikke nervøs endnu - men bliver det nok på dagen som dandra skriver - vejret er man jo ikke herre over men resten? hvis man er velforberedt så kan man jo ikek gøre mere, så er det ude af ens hænder, men jo nervøsiteten skal nok komme, men den er der ikke endnu

[Guest mariemusen]

Hej alle!!

Er jeg den eneste her i BK som glæder mig som en vild til min bryllupsdag, men samtidig er skrup nervøs? Både for at gå op af kirkegulvet, tænk hvis jeg skulle blive syg af nervøsitet på dagen, håber folk morer sig til festen, bare alt går som det skal, maden er god m.m. Bekymrer mig nok for meget, men kan ikke lade være.

Hvordan har I andre det? Vil gerne høre fra både kommende brude og jer som er gift, hvordan har/havde I det og hvordan tackler man sin nervøsitet?

<{POST_SNAPBACK}>

Nej du er i hvertfald ikke den eneste ......jeg er i gennem alt det der og har samtidig være ved at få total kolde fødder og har haft de vildeste tudeture da jeg er mere eller mindre overbevist om at der sker et eller andet ...HVAD aner jeg ikke og det er total latterligt og håber det snart er overstået

[pjusk 0]

Det hjælper mig faktisk rigtig meget at læse andres folks bryllupsfortællinger herinde på BK. Så bliver jeg mindet om hvor fedt det bliver!!!! Og jeg prøver at holde mig selv fast på at jeg skal huske at nyde dagen og ikke lade sommerfuglene ødelægge noget. Og når jeg prøver at sætte en finger på hvad jeg er mest nervøs for, så kan jeg faktisk ikke helt definere det. Det er mest småting, som i sig selv ikke ville være nogen katastrofe. Det værste er nok det der med at sskulle være midtpunkt, og så om folk kommer til at hygge sig og more sig til festen. Men på den anden side, hvis de ikke gør det, så er det jo også deres egen skyld!!!

Jeg synes det er dejligt at der også er plads til at tale om andet end bridezilla hysteri og pynt og glitter herinde...

Forstå mig nu ret...

[Guest kettej]

Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt, men er samtidig ret bange for, om jeg tuder hele vejen op af kirkegulvet (kan lige se min far komme slæbende med stortudende mig ved sin side... ) men det er kun fordi jeg ved med mig selv, at jeg meget nemt bliver rørt - i sådan en situation vil jeg ikke have kontrol over det - ikke så nemt for en control freak like me!

Jette

[Xzenia 1]

Hej alle!!

Er jeg den eneste her i BK som glæder mig som en vild til min bryllupsdag, men samtidig er skrup nervøs? Både for at gå op af kirkegulvet, tænk hvis jeg skulle blive syg af nervøsitet på dagen, håber folk morer sig til festen, bare alt går som det skal, maden er god m.m. Bekymrer mig nok for meget, men kan ikke lade være.

Hvordan har I andre det? Vil gerne høre fra både kommende brude og jer som er gift, hvordan har/havde I det og hvordan tackler man sin nervøsitet?

Jeg har det præcist som du beskriver. Det kunne være mig du skrev om.

Jeg prøver at lade være med at tænke for meget over tingene, og at alt nok skal gå alligevel.

Hvis der er noget der ikke går helt som det skal på dagen, så går det nok alligevel. Hvis det bliver for meget ind imellem er alle herinde rigtigt gode til at lytte og komme med knus og gode råd.

Det har jeg ihvertfald benyttet mig af ind imellem.

Og husk hvis noget ikke går som det skal, så er det jo sikkert ikke noget gæsterne lægger mærke til. De ved jo ikke hvad der er planlagt!

Ja jeg vil også melde mig blad de bekymrede og nervøse. Jeg synes godt nok det er lidt stressende med alle de (vist nok meget unødvendige) bekymringer.

Vil min følsomme mor græde for meget. For så kan jeg jo slet ikke holde tårerne tilbage.

Vil min ustrukturerede familie sætte det hele over styr på dagen, så jeg kommer for sent i kirken. Latterligt, men de er bare ret ustrukturerede og mange gange ret så hjælpesløse. Og så kan de ALDRIG KOMME TIL TIDEN. DE KOMMER ALTID ALT ALT FOR SENT. Forklaringen er nu god nok. De kommer fra et land hvor gæsterne først begynder at dukke op i kriken, hvor bruden egentlig bør ankomme, altså kl. et minut i vielsestid. Men det tror jeg nu at vores krike og præst vil være ret ligeglad med.

Jeg er ikke fra Danmark, og tænker meget på. Kan jeg og vedkommende der skal køre mig nu finde kirken. (Måske skulle jeg investere i en GPS.

Får gæsterne en hyggelig dag?

Vil det gå ud over stemningen at gæsterne er to forskellige nationaliteter, hvor min familie ikke vil tale andet end deres eget sprog.

Tænk hvis jeg bliver syg på dagen eller op til.

Hvordan klarer jeg gåturen op ad gulvet.

Puha. Ja der er så mange spekulationer. Hvilket er IRRITERENDE. Jeg er nemlig typen, der normalt tager tingene som de kommer og helst ikke spekulerer. Men det er virkelig sat over styr.

Kh Xzenia

[vmsp 0]

Nervøs????????? mega meget.....

Jeg tror jeg er ved at få mavesår af at tænke for meget over at skulle gå op ad kirkegulvet........ ALT andet tænker jeg ikke på, da det nok skal gå

Jeg havde et ønske om at vi ikke skulle invitere gæsterne til i kirken, da jeg ikke er typen som kan lide for meget opmærksomhed..... Men meget i familie blev lidt skuffet over at høre at vi overvejede dette...

Jeg får det vildeste sug i maven og tæt på kvalme at tænke på at gå op ad det kirkegulv..... Har derfor valgt at min brudepige og gudmor til vores søn, skal komme først ind i kirken hvor vi kommer lidt efter, jeg ved godt at det ikke afleder alt opmærksomheden fra mig, men så længe jeg føler dette har jeg det lidt bedere.

[Guest Kegly]

JEg er nu ikke så nervøs........jo, for én ting, og det er kirken.........ikke det at gå op ad gulvet og selve cermonien......men hvordan jeg har det - er jeg totalt upåvirket (læs afslappetog mega glad), totalt anspændt og irriteret på ALT OG ALLE, eller er jeg så rørstrømsk at jeg tuder hele vejen igennem??? Jeg har et svagt punkt over for lyden af et orgel i en kirke - fælder sågar en tårer nå jeg en sjælden gangimellem kommer i kirke..........

Jeg kan huske da jeg fik huen på efter den sidste eksamen på HF.........Jeg græd og tudede på samme tid.........var så lettet og glad over at det endelig var overstået, så alle følelser fik frit løb....... Gad vide om jeg får det sådan???

Er ikke nervøs for resten af dagens gang, da min mor er specialist i at planlægge og holde styr på det der skal holdes styr på.............Deuden sørger vi for at ALT er klart til dagen, og ja, sker der en kikser så har man kun det at grine af senere hen...........

Men jeg har dog haft de mærkeligste drømme........har drømt at jeg blev tvangsgift med en eks-kæreste, og det brylllup var bare nitten........... srømte her for kort tid siden om VORES bryllup.........kan ikke huske detaljer, men havde det som om det var et lille mareridt

Men efter vi er ved at skulle igang med indbydelser og sådan bliver jeg mere og mere rolig........ nu er ringene også betalt og når tingene en efter en bliver sletet fra 'mangler' på listen slapper jeg mere og mere af........

[Guest sommerbrud2006]

Jeg er helt klart en af dem der spekulerer meget! Netop om det bliver en god fest, kommer folk til at more sig, bliver maden ok, får jeg megaømme fødder, hvad hvis jeg spilder rødvin på kjolen og kan jeg mon styre mig i kirken og ikke bare begynde at tude helt vildt. Jo der er mange ting at tænke på. Men jeg er også sikker på at det nok skal gå godt. Glæder mig i hvert fald som en vanvittig

[Guest Gitte-Majbrud]

Jeg har det forløbig ret OK.

Så længe jeg kan lave lister og krydse af på dem så jeg ser det går fremad! Og det gør det jo lige så stille og roligt. Men småkriblen i maven får jeg da en gang imellem, og jeg kan ikke helt sige mig fri for en gang imellem at vågne fordi der er en ting jeg skal huske at sætte på to-do-listen. Men når den så er skrevet ned kan jeg godt sove videre.

Lige pt. spekulerer jeg lidt over mine spanske gæster. Flere af dem påtænker at komme til Danmark om fredagen, altså dagen inden brylluppet. Det må de også hjertens gerne. Men vi KAN altså ikke være 7 mand i den lille grønne Peugeut fra Sjælland til Fyn. Hvis de tror at de kan overnatte ved mine forældre sammen med mig må jeg også skuffe dem. Så mange sovepladser har de altså ikke, og jeg orker ikke at have så mange mennesker omkring mig om morgenen på selve dagen. .....Men nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud.

Alt i alt glæææææææææææææder jeg mig helt vildt til HELE DAGEN: Frisør-styling, turen op ad kirkegulvet til min elskede, fotograferingen, festen, musikken, bryllupsnatten og mogenen efter!