Hvordan sagde I fra??

[Guest Mølle]

Vi ved ikke hvor vi skal stoppe med hensyn til hvor mange gæster der skal med.

Vi har lavet en liste over hvem der skal med, og der har vi skrevet vores tanter og onkler. og min mands fætre (kun 2 stk.) ja så skal mine jo også med. Men jeg har 12 - 13 i alt (over 18 år)og det er uden kærster/mand/kone.

Vi har valgt at inviterere gæsterne uden børn. Så de kusiner jeg har tilbage som er under 18 år kommer ikke med.

Lige pludselig skal vi inviterer 65 gæster og planen var 39 gæster

Hvordan sagde i fra??

Og skal feststedet have besked allerede nu hvor der kommer med???

puha allerede nu er der bekymringere.

Majbrit

[Guest krebs]

Hej Majbritt

Nej, feststedet skal først have det eksakte antal mennesker en mdr. før dagen. Så du har god tid til at tænke det godt igennem.

Hvordan man vælger fra eller til? Synes det er et svært spørgsmål. For det kommer an på, hvordan dit forhold er til dine kusiner og fætter osv. I mit tilfælde er alt vores familie med, dog skal det siges jeg ikke har mere end 2 kusiner og en fætter, så det gør det nok også noget lettere. Vi har valgt at invitere alt hvad der kan krybe og gå af familie og venner, fordi de alle sammen på hver sin måde er vigtige personer i vores liv.

Der er to par som er med som er min mors venner, og et par som er min svigermors venner. Resten er vores famile og venner. Vi bliver 48 pers. i alt.

Det jeg synes du skal tage som udgangspunkt er, hvor meget betyder de mennesker for dig. Er det nogen som du også gerne ser fremover i jeres liv? Nu skriver du, at du har hhv. 12 og 13 pers. men... hvordan vil du vælge den ene fætter eller kusine frem for den anden? Det skulle dog lige være, at du stort set aldrig ser dem, at du dermed kan sortere dem fra på den måde. Jeg ved godt det er VORES fest, som er blevet skrevet mange gange her på siden, men husk også Majbritt der er også et liv efter brylluppet, og det skulle gerne være sådan, at de mennesker som er en del af dit/jeres liv ikke sidder bagefter og er dyb skuffet. Der kommer forhåbentligt også andre store ting i ens liv såvel som i deres, hvor man skal mødes og være sammen.

Det skulle gerne være en dag, hvor alle de mennesker som har en betydning i ens liv hvad enten det er meget eller lidt kan komme med og fejre en som er en meget stor begivenhed.

Som du kan læse, så har jeg rent ud sagt ingen guldkorn til dig andet end tænkt det godt igennem, du har tid endnu og tænk hvordan du vil havde det, hvis et familiemedlem fravalgte dig frem for dine andre kusiner. Hvis du føler det vil være ok med dig, så har du jo svaret.

Mange hilsner fra Krebsen

[shirley81 1]

Det er ikke så svært for os.

Vi havde fra starten besluttet hvor mange der skulle med til festen og så er det de nærmeste der kommer med, vi har dyre kuvertpriser så vi kan ikke have alle med.

Vi holder så også reception, så der kommer de fleste af dem som ikke er inviteret til festen.

Vores feststed skal først have det endelige kuvert antal kort tid før brylluppet.

Redigeret August 21, 2006 af shirley81

[Guest Mølle]

Tak skal I have

Der er nogen fætre som snart ikke kan kender mig, mens der er andre som jeg stadig snakker med når vi mødes. Men jeg vil ikke være uvenner med nogen af dem.

Jeg har en kusine som skal giftes næste år i Schweiz, og jeg ved ikke om vi bliver inviteret (det regner jeg ikke med), men hvis vi ikke skal med til deres bryllup, så kommer de hellere ikke med vores.

Og det sted vi har fundet, som min mand bare har forelsket sig i, har nogle dyre kuverete priser. Når vi må igang med at spar sammen, og aller vores julepenge bliver også lagt ind på den konto, så skal det nok gå.

Jeg må bare finde en brugt kjole.

[Guest Sofie2]

Det er ikke så svært for os.

Vi havde fra starten besluttet hvor mange der skulle med til festen og så er det de nærmeste der kommer med, vi har dyre kuvertpriser så vi kan ikke have alle med.

Vi holder så også reception, så der kommer de fleste af dem som ikke er inviteret til festen.

Sådan er det også her.

Jeg har en del familie på min mors side der ikke kommer med simpelthen fordi jeg ikke har set dem mere end et par gange indenfor 5 år og min kæreste har aldrig mødt dem. Det var så min mors eget forslag at de ikke skulle med jeg tror hun prøver at spare på vores vejne Vi har derfor valgt at invitere lidt flere venner med for det er dem vi ser til dagligtog det er dem der vil gøre vores fest dejlig

[Cg 2]

For os var det ikke så svært, vi har slet slet ikke kontakt med så mange mennesker, godt nok har jeg en mega familie, men vi inviterede kun dem med vi havde kontakt til.. og vi blev 47 eller sådan noget.

[Pernille1975 2]

For os var det ikke så svært, vi har slet slet ikke kontakt med så mange mennesker, godt nok har jeg en mega familie, men vi inviterede kun dem med vi havde kontakt til.. og vi blev 47 eller sådan noget.

Vi gjorde det på samme måde.

Mine forældre har hver 2 søskende, til begge sider er der en der kommer med og en der ikke gør, af den simple grund, at vi ikke ser de andre. Så de onkler og dertil hørende fætre og kusiner kommer ikke med. Den jeg har det værst overfor er min farmor, der måske nok undrer sig over, at kun 2 af hendes børn kommer med og ikke alle 3, men hun har uden videre accepteret det.

Kæresten har det endnu værre...... Han kender stort set ikke 2/3 af hans egen familie og har heller ikke interesse i dem, så fra hans side kommer der kun 5.

Så kort og godt - dem vi ser og snakker med jævnligt kommer med, på den måde kom vi ned på 39.

[Lisbeth67 0]

Vi lavede en liste med dem som vi hver især gerne ville ha' med til brylluppet, og så sammenlignede vi dem. De var næsten ens!

Der blev inviteret én kusine (min mands, som jeg ikke kunne forestille mig at undvære den dag ) men ikke hendes forældre (selv om far'en jo er bror til min svigermor). Min ene søster blev heller ikke inviteret og jeg savnede hende ikke!

Det jeg vil sige er, at vi fulgte vores og inviterede dem vi ønskede at se. Efterfølgende har jeg ikke mødt sure miner.

Vi endte med at invitere 37 til festen og feststedet skulle bare ha' det endelige antal 14 dage før festen.

-Lisbeth

[Guest Mølle]

Jeg har lige snakket med min søster om det. Og der siger hun at jeg ikke skulle forvente at bliver inviteret af min kusine i Schweiz, ok det er også fint. Men så siger hun " hun vil nok blive inviteret og vores forældre ville også", der bliver min mand gal. Han blev gal over at JEG (måske)ikke vil blive inviteret.

Jeg har ikke andre søskende ind min storsøster.

Så hvis jeg/vi ikke bliver inviteret og min søster og mine forældre bliver inviteret, ja så bliver der lige pludselige 5 personer mindre. (det er min tante, onkel og begge af mine kusiner).

Nå men vi får af se hva der sker.

Knus Majbrit

[Guest jeloni]

Hejsa!!

Vi valgte kun at invitere de fætre og kusiner som vi har mest med at gøre samt hovedsalig de fætre og kusiner der bor i Jylland.

Da den ene af mine kusiner på sjælland skulle giftes var det også kun mine forældre der var inviteret med, så det kom helt naturligt at det kun er min faster der skal med til mit bryllup!!

Ellers bliver gæstelisten jo alt for lang!!

Håber du finder ud af det.....

[Guest Sangfuglen]

Vi har inviteret dem vi har lyst og råd til at se. Nogle bliver skuffet, men et sted skal grænsen jo gå.

Jeg synes generelt ikke at man kan tillade sig at blive sur over ikke at blive inviteret til et bryllup - også selv om ens søster er det. Men det er selvfølgelig ok at være skuffet.Måske føler din kusine sig tættere på din søster end dig og så er det da kun naturligt at kun hun bliver inviteret.

Men når du nu selv har den reaktion du har, så skulle du måske tænke dig en ekstra gang om, hvordan i vil lave jeres gæsteliste.

Malene

[Guest Mølle]

Men når du nu selv har den reaktion du har, så skulle du måske tænke dig en ekstra gang om, hvordan i vil lave jeres gæsteliste.

Malene

Det har du ret i - så derfor er det vist kun godt, at der er lang tid til vores bryllup.

Så vi kan tænke over hvem der skal på vores gæstelist

Majbrit

[Frk.Fortuna 0]

Vi har ikke ville dele folk op i plus og minus kusiner. Hvis vi inviterer fætre og kusiner - ja så betyder det i vores tilfælde alle fætre og kusiner.

Min kæreste har nogle kusiner han ikke ser så ofte - og og nogle fætre som han er meget tæt på - og vi kunne altså ikke finde undskyldningen for at gøre forskel.

Vi har valgt ikke at have en super dyr kuvertpris, for vi gad ikke og sidde og gruble over og granske hver eneste gæst. Vi vil hellere have et stort bryllup end et gourmet bryllup.

/Fortuna

[xenobia 0]

Vi valgte at invitere af lyst og ikke af pligt. Skulle vi invitere af pligt ville vi hurtigt ende op på det dobbelte antal gæster. Så vi tog kun de nærmeste venner og den nærmeste familie + venner hertil med. Vi endte på 41 gæster, et meget passende antal for os. Jeg havde 2 kusiner med men valgte ikke at invitere fætre og kusine på min mors side, da jeg stort set aldrig ser dem.

Feststedet skulle først have af vide hvor mange vi blev ca en måned før festen, hvor alle havde svaret. Vi havde selvfølgelig sagt, hvor mange vi havde inviteret, så de viste hvor mange der max ville kommer.

[Guest Romeo]

Hej

Vi havde samme problematik! Det er svært, at sætte en grænse og derfor skar vi kraftigt igennem...Det er kun familie, som kommer med til middag og det er kun den familie, som vi har et forhold til, dvs. fjerne onkler og tanter ikke skal med. Herudover er der et enkelt vennepar, som står os nært.

De resterende er inviteret til reception og dette er venner, fjerne onkler, kollegaer og middagsgæster. Her vil vi så få bryllupskagen, så alle føler, at de har været med til noget af brylluppet.

Derfor står vi nu og får ca. 70 gæster til receptionen og kun 27 til middag. Vi har det fint med denne beslutning, dog har det givet anledning til skuffelser rundt omkring, hos venner som mente, at de var SELV-skrevne...Men nu hvor tiden nærmer sig, så har alle forstået vores valg og nu glæder vi os alle sammen til en fantastisk dag

[Guest AnneD]

En kusine til min svigerfar inviterede mine svigerforældre, min kærestes søster + kæreste, min kærestes farmor og farfar, og min kærestes moster og onkel samt deres to børn, men ikke os to. Hendes undskyldning var at der ikke var plads til flere, men vi fandt ud af, at der var mange af deres venner og bekendte med, så den var der ingen i familien der troede på. Konsekvensen var at ingen fra min kærestes familie valgte at deltage i protest over at vi (hendes familie) ikke var inviteret.

Især hans mor og søster var meget forargede over at nogen kunne finde på at sortere i sin familie på den måde, mens jeg ikke havde noget imod det. Det er en kusine som jeg aldrig har mødt og jeg ved ikke hvor mange år det er siden min kæreste sidst har set hende, så hvorfor skulle hun invitere os, når der er gode venner hun hellere vil have med?

Min pointe er at det godt kan være nogen i din familie vil blive meget oprørte over at du vælger at invitere nogen og ikke andre, men samtidig synes jeg selvfølgelig i skal invitere dem i har lyst til, og er der nogen der blive sure over det så forklar dem situationen og er de stadig sure så lad dem om det og glem alt om dem, så i kan nyde jeres dag.

[Louiseh79 0]

Vi inviterer simpelthen dem, vi har lyst til at se.

Det betyder bl.a. at der ikke kommer nogen fra min fars side af familien. Vi har intet med dem at gøre, og derfor synes jeg ikke, at de skal med til vores bryllup. På den måde kan vi invitere flere venner i stedet.

Da min storebror og hans kone blev gift for år tilbage valgte de også kun at invitere min mors side af familien med (Det er så min onkel og tante og to fætre). Det er dem, vi har noget med at gøre, så det bliver også dem, vi inviterer. Men i og med min bror gjorde det sådan, var der lidt brok fra min fars familie. Sidenhen er det dog blevet sådan, at det er helt ok at lade være med at invitere dem. Noget, mine fætre og kusiner også har nydt godt af, for det begrænser jo festen en del, hvis man slipper for pligt-invitationerne.

Vi har også besluttet, at vi ikke nødvendigvis behøver at invitere nogen, som vi har været til noget hos. Jeg ved, at min fætter inviterede mine forældre til sit bryllup udelukkende fordi de havde været med til min fars 60-års fødselsdag. Sådan noget gider vi ikke hænge os i. Vi inviterer dem, vi gerne vil se på dagen. Og det bliver ca. 20 fra den nærmeste familie og så ca. 30-40 venner, kærester og mænd/koner.

Men der er jo stor forskel på familier. Min kæreste har stort set ingen familie - fra hans side bliver der kun inviteret syv, og det er stort set alt der er. Hvis vi havde været meget tætte med vores fætre og kusiner og den slags, havde vi nok inviteret dem med. Men nu har vi muligheden for at invitere masser af venner og på den måde holde en helt anden fest.

Der er faktisk under ti af vores gæster, som er over 40 år!

Af den grund vil vi også holde festen et sted, hvor vi selv må tage drikkevarer med. Jeg er ret sikker på, at der vil blive drukket en del....

[Frk. Sif 1]

Vi inviterer simpelthen dem, vi har lyst til at se.

Det betyder bl.a. at der ikke kommer nogen fra min fars side af familien. Vi har intet med dem at gøre, og derfor synes jeg ikke, at de skal med til vores bryllup. På den måde kan vi invitere flere venner i stedet.

Da min storebror og hans kone blev gift for år tilbage valgte de også kun at invitere min mors side af familien med (Det er så min onkel og tante og to fætre). Det er dem, vi har noget med at gøre, så det bliver også dem, vi inviterer. Men i og med min bror gjorde det sådan, var der lidt brok fra min fars familie. Sidenhen er det dog blevet sådan, at det er helt ok at lade være med at invitere dem. Noget, mine fætre og kusiner også har nydt godt af, for det begrænser jo festen en del, hvis man slipper for pligt-invitationerne.

Vi har også besluttet, at vi ikke nødvendigvis behøver at invitere nogen, som vi har været til noget hos. Jeg ved, at min fætter inviterede mine forældre til sit bryllup udelukkende fordi de havde været med til min fars 60-års fødselsdag. Sådan noget gider vi ikke hænge os i. Vi inviterer dem, vi gerne vil se på dagen. Og det bliver ca. 20 fra den nærmeste familie og så ca. 30-40 venner, kærester og mænd/koner.

Men der er jo stor forskel på familier. Min kæreste har stort set ingen familie - fra hans side bliver der kun inviteret syv, og det er stort set alt der er. Hvis vi havde været meget tætte med vores fætre og kusiner og den slags, havde vi nok inviteret dem med. Men nu har vi muligheden for at invitere masser af venner og på den måde holde en helt anden fest.

Der er faktisk under ti af vores gæster, som er over 40 år!

Af den grund vil vi også holde festen et sted, hvor vi selv må tage drikkevarer med. Jeg er ret sikker på, at der vil blive drukket en del....

Jeg er helt enig her - vi gør præcist det samme og der bliver ret få fra familien repræsenteret!

[blomst78 0]

Vi har valgt kun at invitere folk der siger os noget for ellers skulle vi invitere 125 personer og det har vi ikke lige råd til så fætre og kusiner kommer ikke alle med kun dem vi har noget til fælles med

[baby-T 0]

jeg har svært ved at forstå den der med at fordi gommens fætre bliver inviteret så skal brudens også...

I min verden der inviterer man de personer man omgåes mere eller mindre jævnligt, og de som er normalt man samles med i festligt lag.

Om det så også betyder at man f.eks. fravælger sin morbrors 2 børn, men inviterer mosterens 2.

Langt de fleste mennesker ved godt at bryllup er en bekostelig affære, og når man er der familiemæssigt at man kun ses til den årlige familie julefrokost eller lign, og man stort set holder sig til at trykke hånd og udveksle et glædelig jul, jamen så ser jeg ingen grund til at man skal invitere vedkommende til sit bryllup.

Kan folk ikke være forstående over for sådan et fravalg, så må det være deres eget problem.

Og på den måde har du jo også truffet valget for dem, for den dag de står evt og skal holde bryllup føler dig sig heller ikke forpligtiget til at invitere dig ;)

Vores bryllypsgæste liste inderholder således vores respektive morbrødre, faster, mostre m. ægtefæller. Kæresten min har én kusine på gæstelisten, en sød og dejlig pige vi ser nogle gange årligt og har det hyggeligt sammen med. Øvrige kusiner og fætrer ser vi aldrig, og han har heller ikke været inviteret til bryllupper ved dem ( no hard feelings ;) )

Men gæstelisten indeholder for mit vedkommende 5 stks fætre-kusiner m. ægtefæller og børn!! Det er for mig tæt familie, det er mennesker der har fejret min fødselsdag mange gange, jeg ses med dem mindst 4-5 gange årligt...

det har ikke været nogle skruper for os at skelne på denne måde, og jeg regner bestemt ikke med at hverken inviterede eller u-inviterede vil stille spørgsmålstegn ved dette.

Og gør de, så er det bare ærlgerligt, jeg gidder ikke tage mig af det...

Hanne ;)

[Trulte 1]

Dette var en interessant tråd, det kan være i også kan hjælpe mig lidt?!

Min kommende mand har en ret stor familie. Hans far har fire søstre som alle har et, to eller tre børn som så er lige præcis på vores forældre. De fleste af hans fætre og kusiner har også kærester, som vi også er fast bestemt på at skulle invitere (sådan fungerer det simpelthen i den familie, og det er vi også glade for). Så gæstelisten bliver næsten 20 bare derfra.

I min familie ser det dog helt anderledes ud. Min mor havde en bror og min far en søster, men de er desværre begge døde nu. Deres ægtefeller lever dog stadigvæk, og da jeg altid har kaldet dem tante og onkel bliver de selvfølgelig inviteret. Problemet kommer så med deres børn igen, som alle undtagen en er over 40 år... (Jeg bliver selv lige 25 inden bryllupet). De tre (+ ægtefælder) på min mors side er meget søde, og jeg var selv med til det sidste bryllup på den side (da jeg lige havde fyldt 15). Deres børn igen behandler også mine forældre næsten som et ekstra sæt bedsteforældre, og det synes jeg er meget charmerende. De fire (+ ægtefælder) på min fars side er vi lidt mere i tvivl om. To af dem har børn der er ældre end mig, og to af disse børn er blevet gift uden at hverken vi eller mine forældre var inviteret. Den tredje har jeg ikke set siden min faster døde for 7 år siden. Den fjerde er så altid den jeg har haft mest med at gøre, hun er den yngste (dvs ca. 40 år) og i tillæg min fadder, og jeg var vistnok med til hendes bryllup da jeg var 2 uger. Men det betyder ikke at jeg specielt godt kan lide hende...

Da de allesammen bor i Norge, ser jeg dem ikke alle sammen så tit, men jeg synes ikke at det alene er et godt nok argument til at ikke invitere nogen. F.eks. har jeg ikke set den ene af mine brødre i 1½ år (åh gud det ser meget værre ud på tryk...) men påstår alligevel at jeg har et meget nært og godt forhold til ham.

Det svære er så hvor man sætter grænsen? Skal vi invitere rub og skrub og krydse fingrene for at det er dem vi har mest lyst til at se der siger ja, og samtidig at gæsteantallet forbliver i hvert fald under 60? Hvad med alle dem der er "forholdsvis nye venner" f.eks. fra skole og sådan noget?? Vi inviterer alle de venner vi har kendt i lang tid, men hvornår kender man nogen godt nok til at invitere dem? 1 år, 2 år, 3 år??

Alt i alt, jeg kan godt forstå i synes det er svært! Det gør jeg også!! Undskyld den lange smørje, bare hop det over hvis i ikke gider :lol2: