Problemer med svigermor

[Skattermus 0]

Hejsa allesammen.

Ville lige høre om nogle af jer har oplevet noget det samme som jeg har.

Jeg skal giftes med min totalt dejlige forlovede den 5. maj i år og jeg glæder mig helt vildt meget

Men mit store problem er min svigermor!!!!!!!!

Min kæreste og jeg har kendt henanden i snart 2 år, men fra den første dag jeg trådte ind i mine svigerforældres hus, har jeg ikke følt at jeg har gjordt det godt nok til hende. det er lige meget hvad jeg gør og hvornår jeg gør det, så er det bare ikke godt nok til hende.

Det kørte helt op her i weekenden, så vi bestemte os for at vi alle skulle tale om det og ringer til mine svigerforældre. De kommer også søndag eftermiddag.

Jeg fik smidt det ene efter det andet i hoved om hvad jeg har gjort ved hendes søn. jeg gør ham f.eks. mærkelig og ked af det siger hun. Hun siger også at jeg ikke kan lide hende og at jeg taler ondt til hende.

Jeg ville gøre alt hvad der er muligt for at vi kan komme ud af det, for min kærestes skyldt, men jeg følte at jeg talte til en mur og at jeg overhoved ikke blev hørt på, fra hendes side.

Min kæreste er meget tæt knyttet til sin mor, og det skal han også være, det vil jeg ikke på nogen måde ødelægge.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg syntes ikke det er fair over for min kæreste, at vi ligge i evig stid.

Min kæreste er selv kommet frem til, at der jo nok bare ikke er nogle der er gode nok til ham, hvis hans mor skal sige det. Og det tror jeg også er problemet.

Håber at der er nogle af jer der har nogle ideer til hvad vi kan gøre.

[louise0310 0]

Hej ..

Kan godt se at det må være et kæmpe problem..

Syntes altså at hun lyder lidt streng!!!

Har du prøvet at spørge hende hvad det er du gør siden du gør ham ked af det?? Prøv at sige til hende at måske det også er hendes skyld at han er ked når i hele tiden har en strid kørende.. Sig til hende at du er som du er og hun skal respektere dig og jeres forhold..

Altså jeg synes at hun burde resepktere dig lidt mere..

Har du spurgt herren om du gør ham ked og i hvilke situationer også måske sige at han skal tale med dig om det og ik hende..

Men altså mænd vil jo altid være mors drenge ik..

Håber du kan bruge det til noget.. Og held og lykke!!

[blomst78 0]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

[jesper-brock 14]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

[MamaTux 0]

Hold da op - det lyder da alt andet end rart.

Jeg har kun HØRT om disse slags svigermødre - heldigvis aldrig mødt en selv.

Men ja - det lyder som om mors dreng burde mande sig lidt op og deltage i konflikten som han jo (om nogen) er centrum i.

Jeg tror det handler lidt om at svigermama er vant til at få sin vilje, mors dreng er vant til at mor ordner skærene og du er vant til at klare dig selv og møde folk med respekt og få snakket ud om tingene.

Sikkert ikke noget du kan bruge til noget men altså - I bliver nødt til at få renset luften for det er jo ikke kun jeres bryllup det handler om.

- Gitte

[buffe81 1]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

Jeg bliver nød til at tilslutte mig disse to, og spørge hvad dælen siger din forlovede til det???

Mine forældre er selv ret strenge, og har været meget falske over for både mig og min forlovede, først sagde de at de holdt rigtig meget af Michael og var glade for at jeg havde fundet ham, men da vi så sagde at vi var blevet forlovet, så vendte bøtten! Og pludselig var jeg en anden, der gjorde alt hvad Michael bad mig om (og helt ærligt, vi havde været sammen 4 år inden han friede, så man skulle tro at HVIS jeg ville ændre mig for ham, så var det nok sket før, ikke??) etc. De var ret strenge, og der blev jeg simpelthen nød til at sige borgelige ord til dem... Ikke det hjalp, men så ved Michael, at det er ham der kommer i første række!!!

Så jeg synes lige at din forlovede skal komme på banen (ikke for at være strid) og forsvare dig!!!

Undskyld, jeg lige fik min egen galde ind i den her besvarelse, men det var bare for at understrege, at det er vigtigt at man bakker hinanden 100% op!!!

Håber virkelig for jer, at du får tingene løst...

[Guest mariemusen]

Fååååååårk hvor jeg kender til det problem med svigermor og ikke mindst svigerinder .....

Nej livet er skisme ikke nemt .... og føler med dig også fordi jeg ved hvad du går igennem ... var selv samme tur igennem og jeg var stort set tudefærdig hver gang vi var sammen med svigermikanikken for jeg var overhovede heller ikke god nok til Hendes søn eller deres bror ...

resultatet at jeg blev trængt op i en krog en lille måned før vores bryllup, hvor jeg samtidig lige havde fået afvide at evt. at min kære farfar ikke kunne komme til vores bryllup da han var blevet syg. .....hvilket slet ikke var fair og for det andet det de bitchede over var en latterlig bakatel BIG TIME ..... og vil aldrig kunne tilgive dem for den behandling for den er bare ikke i orden.

Resultatet var at min mand tog tyren ved hornene og greb fat i sin mor og søskende for den sags skyld....... og hele svigermikanikken meldte fra vores bryllup 14 dage før DAGEN da deres store håb var at vi aflyste det hele mv...... :ban: :bask: :bask: :ban:

Men dagen holdt vi fast i og dagen blev den bedste af alle da vi ikke skulle være bekymret for at de lavede scener eller andet til brylluppet og vi var sammen med dem vi holder af og ønsker os alt vel.

[Skattermus 0]

Hold da op - det lyder da alt andet end rart.

Jeg har kun HØRT om disse slags svigermødre - heldigvis aldrig mødt en selv.

Men ja - det lyder som om mors dreng burde mande sig lidt op og deltage i konflikten som han jo (om nogen) er centrum i.

Jeg tror det handler lidt om at svigermama er vant til at få sin vilje, mors dreng er vant til at mor ordner skærene og du er vant til at klare dig selv og møde folk med respekt og få snakket ud om tingene.

Sikkert ikke noget du kan bruge til noget men altså - I bliver nødt til at få renset luften for det er jo ikke kun jeres bryllup det handler om.

- Gitte

Tak alle sammen for jeres medfølelse. Men vil lige have det på det rene, at min forlovede har ståede ved min side, stort set hele tiden. Hvilket vi har snakket om og det kunne han også godt se. Så deri ligger mine problemer ikke. jeg savner bare at være god nok hos svigermor.

Hilsen skattermus

[AnjaSL 0]

Det er desværre bare ikke alle SVIGERMONSTRE, der er elskelige, og det er beklageligt, når de fleste af os har en drøm om at få en dejlig svigermor.

Min svigermor kan også være irriterende og gå mig på ind i mellem, men det tror jeg er helt normalt. Hun når i hvert fald absolut ikke de højder I andre beretter om. I mit tilfælde er det nok bare fordi jeg og min svigerinde er døtrene hun aldrig har fået, og så kommer hun nemt til at behandle os som sine egne - men sønnerne er vokset op med hende og kan nok nemmere takle "særhederne" - ligesom vi andre også lettere kan takle vores forældres "særheder", som vi har lært at kende gennem livet.

Hvis ikke I kan få en konstruktiv dialog med svigermor, så er der nok ikke så meget at gøre. Prøv evt. at stille nogle regler op for diskusionen, hvor man hhv. skal komme med fx du gør.. og det irriterer mig fordi... men jeg gør tilgengæld... og det kan jeg godt se ikke er fair elller et eller andet med at sige hhv. en negativ og en positiv sætning om hinanden.... aner ikke om det virker, men det kræver jo velvilje fra begge sider til at få løst konflikten, og er den der ikke... tja, så kan det nok også bare være lige meget.

MEN - dejligt at høre, at din kæreste har taget svigermor ved hornene og forsøgt at tale hende til fornuft.

BLOT LOV MIG - lad hende ikke ødelægge jeres store dag (placer evt. jeres forældre veed et andet bord end æresbordet og tag jeres gode venner med til højbords).

PS! Hvordan er din svigerfar i det her spil?

Redigeret March 1, 2007 af AnjaSL

[Signe86 0]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Enig

[Skattermus 0]

Det er desværre bare ikke alle SVIGERMONSTRE, der er elskelige, og det er beklageligt, når de fleste af os har en drøm om at få en dejlig svigermor.

Min svigermor kan også være "forfærdelig" ind i mellem, men det tror jeg er helt normalt. Hun når i hvert fald ikke de højder I andre beretter om. I mit tilfælde er det nok bare fordi jeg og min svigerinde er døtrene hun aldrig har fået, og så kommer hun nemt til at behandle os som sine egne - men sønnerne er vokset op med hende og kan nok nemmere takle "særhederne" - ligesom vi andre også lettere kan takle vores forældres "særheder", som vi har lært at kende gennem livet.

Hvis ikke I kan få en konstruktiv dialog med svigermor, så er der nok ikke så meget at gøre. Prøv evt. at stille nogle regler op for diskusionen, hvor man hhv. skal komme med fx du gør.. og det irriterer mig fordi... men jeg gør tilgengæld... og det kan jeg godt se ikke er fair elller et eller andet med at sige hhv. en negativ og en positiv sætning om hinanden.... aner ikke om det virker, men det kræver jo velvilje fra begge sider til at få løst konflikten, og er den der ikke... tja, så kan det nok også bare være lige meget.

MEN - dejligt at høre, at din kæreste har taget svigermor ved hornene og forsøgt at tale hende til fornuft.

BLOT LOV MIG - lad hende ikke ødelægge jeres store dag (placer evt. jeres forældre veed et andet bord end æresbordet og tag jeres gode venner med til højbords).

PS! Hvordan er din svigerfar i det her spil?

Ja han er der ikke, han prøver på ikke at blande sig. Ham har der aldrig været nogle problemer med, han er bare helt igennem dejlig. Ja det må være derfra min kæreste har det

hilsen skattermus

[Xzenia 1]

Hejsa

Det er da båd synd og træls for dig. Jeg kan se at du på mange måder prøver at forsvare din kæreste eller i hvert fald skriver som om han ikke er skurken i dit svigermor-dilemma. Og det er på mange måder også rigtigt at han ikke er nogen skurk, så det er egentlig ikke der jeg vil hen. Jeg synes det sker jævnligt at mænd er lidt nogle 'vatpikke' og din kommende kunne godt falde i kategorien. Din kommende har nemlig også et ansvar for at det kan komme til at fungere mellem dig og svigermor. Det kan muligvis være en svær opgave. Det ved jeg ikke i denne konkrete situation. Men din kommende må altså træde til i denne situation i lidt større grad end bare at udtale at svigermor nok bare ike synes at nogen er god nok til ham. Du kan ikke selv løse situationen, der må han hjælpe aktivt med. Det er ham der har vejen til din svigermors hjerte.

Snak med din mand om dette og vær konkret omkring at der ikke er talen om at du vil starte nogen konflikt - hverken med ham eller svigermor - men at han bliver nødt til at markere over for svigerrmor at du bliver han kone og at du skal respekteres som sådan en. Din mand kan ikke krydse fingre for at du bare skal lægge øre, til trække på smilebåndet og ellers bare bide det i dig.

Jeg bliver faktisk sur over sådan noget. Jeg kunne aldrig finde på at lægge øre til at min mor rakkede på min mand. Jeg ville selvfølgelig markere at det var uacceptabelt og ikke skulle ske igen. Var det sådan at jeg blev "angrebet" af svigermor uden at jeg havde givet anledning til det, så ville jeg absolut også forvente det samme af min mand. Og gjorde han ikke det, ville han godt nok stå over for et meget stort problem. Jeg ville simpelthen pakke min taske og tage på det nærmeste hotel. Og min mand ville godt nok få svært ved redde situationen derfra.

Xzenia

[Guest MetteTejlmann]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

Jeg bliver nød til at tilslutte mig disse to, og spørge hvad dælen siger din forlovede til det???

Mine forældre er selv ret strenge, og har været meget falske over for både mig og min forlovede, først sagde de at de holdt rigtig meget af Michael og var glade for at jeg havde fundet ham, men da vi så sagde at vi var blevet forlovet, så vendte bøtten! Og pludselig var jeg en anden, der gjorde alt hvad Michael bad mig om (og helt ærligt, vi havde været sammen 4 år inden han friede, så man skulle tro at HVIS jeg ville ændre mig for ham, så var det nok sket før, ikke??) etc. De var ret strenge, og der blev jeg simpelthen nød til at sige borgelige ord til dem... Ikke det hjalp, men så ved Michael, at det er ham der kommer i første række!!!

Så jeg synes lige at din forlovede skal komme på banen (ikke for at være strid) og forsvare dig!!!

Undskyld, jeg lige fik min egen galde ind i den her besvarelse, men det var bare for at understrege, at det er vigtigt at man bakker hinanden 100% op!!!

Håber virkelig for jer, at du får tingene løst...

Det er desværre ikke nok at han er ved din side, når du får en overhaling af den 3. verden... han skal helt ind og imellem jer og fortælle sin mor en gang for alle hvem det er der betyder mest for ham... for det gør du forhåbentlig!!! - og at hun IKKE kan finde på hvad som helst! hvis ikke du betyder alt og mest ... så ville jeg skide på bryllup og hele molevitten og se at få fart under futterne og komme afsted! LANGT VÆK FRA ET "SYGT" FORÆLDRE/BARN FORHOLD!!! - for så bliver det aldrig bedre... har I børn sammen?? - hvis ikke...hvad så når der kommer børn? - skal din kæreste og dig så til at splittes om hvem der nu skal passe "Julius" i weekenden og så videre... Farmødre føler sig jo ofte overset (gad vide hvorfor?? ;) )

Du skal da overveje og få talt virkelig godt med din kæreste om hans mors rolle i jeres ægteskab nu og fremover!...tro mig det bliver KUN værrere når der kommer børn i billedet!

Håber du/I finder fred og samvær på et tåleligt plan! - du gifter dig jo også lidt med hende!!!

[Guest bertelsentobe]

Har du nogensinde set tv-serien alle elsker Raymond?

Mig og min kæreste plejer og sige at moren er meget ligesom min svigerfar og så også din svigermor.

Jeg ved hvordan du har det. I starten synes jeg egentlig at jeg havde en sød svigerfar, men efterhånden som jeg lærte familien og kende, og dermed også kende min svigerfar blev det svære og svære enes med ham.

Jeg har altid været af den type der siger min mening, og jeg tror det er der filmen er knækket. Min svigerfar er alkoholiker, og jeg har svært ved at acceptere at hans humør altid skal gå ud over resten af familien, og dermed er han ikke så glad for mig.

Det har nu stået på i over 8 år, og min svigermor siger endda: "bare rolig han kan ikke blive ved i mange år endnu, en dag er VI fri" Er det ikke forfærdeligt?

Det eneste jeg har lært, og kan sige videre er at, du bliver nødt til at sige til din kæreste og din svigerfar at, du simpelthen trænger til en pause fra hende, fordi du ikke vil ha at det skal ødelægge dit forhold til dem. Det behøver ikke og være hver gang i skal være sammen, men bare de gange du kan mærke at din lunte ikke er så lang.

-til dig

[Skattermus 0]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

Jeg bliver nød til at tilslutte mig disse to, og spørge hvad dælen siger din forlovede til det???

Mine forældre er selv ret strenge, og har været meget falske over for både mig og min forlovede, først sagde de at de holdt rigtig meget af Michael og var glade for at jeg havde fundet ham, men da vi så sagde at vi var blevet forlovet, så vendte bøtten! Og pludselig var jeg en anden, der gjorde alt hvad Michael bad mig om (og helt ærligt, vi havde været sammen 4 år inden han friede, så man skulle tro at HVIS jeg ville ændre mig for ham, så var det nok sket før, ikke??) etc. De var ret strenge, og der blev jeg simpelthen nød til at sige borgelige ord til dem... Ikke det hjalp, men så ved Michael, at det er ham der kommer i første række!!!

Så jeg synes lige at din forlovede skal komme på banen (ikke for at være strid) og forsvare dig!!!

Undskyld, jeg lige fik min egen galde ind i den her besvarelse, men det var bare for at understrege, at det er vigtigt at man bakker hinanden 100% op!!!

Håber virkelig for jer, at du får tingene løst...

Det er desværre ikke nok at han er ved din side, når du får en overhaling af den 3. verden... han skal helt ind og imellem jer og fortælle sin mor en gang for alle hvem det er der betyder mest for ham... for det gør du forhåbentlig!!! - og at hun IKKE kan finde på hvad som helst! hvis ikke du betyder alt og mest ... så ville jeg skide på bryllup og hele molevitten og se at få fart under futterne og komme afsted! LANGT VÆK FRA ET "SYGT" FORÆLDRE/BARN FORHOLD!!! - for så bliver det aldrig bedre... har I børn sammen?? - hvis ikke...hvad så når der kommer børn? - skal din kæreste og dig så til at splittes om hvem der nu skal passe "Julius" i weekenden og så videre... Farmødre føler sig jo ofte overset (gad vide hvorfor?? ;) )

Du skal da overveje og få talt virkelig godt med din kæreste om hans mors rolle i jeres ægteskab nu og fremover!...tro mig det bliver KUN værrere når der kommer børn i billedet!

Håber du/I finder fred og samvær på et tåleligt plan! - du gifter dig jo også lidt med hende!!!

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer først hos min kæreste og at jeg betyder mest for ham, det har han fortælt min gentagne gange efter alle problemerne startede.

Det med børnene kan jeg kun give dig ret i. Der blever ballade igen når vi får børn sammen, fordi hun vil gerne have at vi opdrager dem som hun ville gøre, og sådan bliver det jo ikke, så det forventer jeg der bliver.

[Guest Nina-pigen]

vil bare lige sige, at jeg synes altså også, at det bør være din kæreste, der fører ordet i denne strid - det gør det ikke lettere for dig og din svigermor at løse det, hvis ikke han kommer frem på banen og får markeret overfor sin mor hvad hun skal blande sig i og hvad hun i hvert fald ikke skal blande sig i. Det burde kunne gøres uden at ødelægge deres indbyrdes forhold - i hvert fald på længere sigt.

Pøj, pøj med at få det løst og

stor krammer herfra

Nina-pigen

[AnjaSL 0]

Selvom din kæreste bakker dig op, så mener jeg også, at han må træde (lidt mere) i karakter og markere sig. HVis det er dig, der fører ordet, er det også dig, der (endnu mere) ender med at være den dumme kælling i din svigermors øjne. Nogle gange forstår svigermødre det først, når de får sandheden fra deres sønner...

Stort knus her fra....

[Lajla 42]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

Jeg bliver nød til at tilslutte mig disse to, og spørge hvad dælen siger din forlovede til det???

Mine forældre er selv ret strenge, og har været meget falske over for både mig og min forlovede, først sagde de at de holdt rigtig meget af Michael og var glade for at jeg havde fundet ham, men da vi så sagde at vi var blevet forlovet, så vendte bøtten! Og pludselig var jeg en anden, der gjorde alt hvad Michael bad mig om (og helt ærligt, vi havde været sammen 4 år inden han friede, så man skulle tro at HVIS jeg ville ændre mig for ham, så var det nok sket før, ikke??) etc. De var ret strenge, og der blev jeg simpelthen nød til at sige borgelige ord til dem... Ikke det hjalp, men så ved Michael, at det er ham der kommer i første række!!!

Så jeg synes lige at din forlovede skal komme på banen (ikke for at være strid) og forsvare dig!!!

Undskyld, jeg lige fik min egen galde ind i den her besvarelse, men det var bare for at understrege, at det er vigtigt at man bakker hinanden 100% op!!!

Håber virkelig for jer, at du får tingene løst...

Det er desværre ikke nok at han er ved din side, når du får en overhaling af den 3. verden... han skal helt ind og imellem jer og fortælle sin mor en gang for alle hvem det er der betyder mest for ham... for det gør du forhåbentlig!!! - og at hun IKKE kan finde på hvad som helst! hvis ikke du betyder alt og mest ... så ville jeg skide på bryllup og hele molevitten og se at få fart under futterne og komme afsted! LANGT VÆK FRA ET "SYGT" FORÆLDRE/BARN FORHOLD!!! - for så bliver det aldrig bedre... har I børn sammen?? - hvis ikke...hvad så når der kommer børn? - skal din kæreste og dig så til at splittes om hvem der nu skal passe "Julius" i weekenden og så videre... Farmødre føler sig jo ofte overset (gad vide hvorfor?? ;) )

Du skal da overveje og få talt virkelig godt med din kæreste om hans mors rolle i jeres ægteskab nu og fremover!...tro mig det bliver KUN værrere når der kommer børn i billedet!

Håber du/I finder fred og samvær på et tåleligt plan! - du gifter dig jo også lidt med hende!!!

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer først hos min kæreste og at jeg betyder mest for ham, det har han fortælt min gentagne gange efter alle problemerne startede.

Det med børnene kan jeg kun give dig ret i. Der blever ballade igen når vi får børn sammen, fordi hun vil gerne have at vi opdrager dem som hun ville gøre, og sådan bliver det jo ikke, så det forventer jeg der bliver.

Har han også fortalt sin mor det?

[Skattermus 0]

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Måske var det nok nærmere din gemal der skulle ta en snak med sin mor... For bedste veninder bliver i nok aldrig men hvis i bare kunne være i stue sammen uden at der var kontroverser så er i jo nået langt.... Han må jo fortælle hende at det er dig han elsker og vil leve sit liv med og det må hun respektere ham for...

Lige mine ord...

Hvor er din kæreste henne i det spil? Han burde da være den første til at stille sig ved din side og forsvare dig...

Nogle gange SKAL mødre have et slag over næsen og besked om at dæmpe sig... det ved vi alle... og din kæreste må da være den nærmeste til at uddele det slag.

Jeg bliver nød til at tilslutte mig disse to, og spørge hvad dælen siger din forlovede til det???

Mine forældre er selv ret strenge, og har været meget falske over for både mig og min forlovede, først sagde de at de holdt rigtig meget af Michael og var glade for at jeg havde fundet ham, men da vi så sagde at vi var blevet forlovet, så vendte bøtten! Og pludselig var jeg en anden, der gjorde alt hvad Michael bad mig om (og helt ærligt, vi havde været sammen 4 år inden han friede, så man skulle tro at HVIS jeg ville ændre mig for ham, så var det nok sket før, ikke??) etc. De var ret strenge, og der blev jeg simpelthen nød til at sige borgelige ord til dem... Ikke det hjalp, men så ved Michael, at det er ham der kommer i første række!!!

Så jeg synes lige at din forlovede skal komme på banen (ikke for at være strid) og forsvare dig!!!

Undskyld, jeg lige fik min egen galde ind i den her besvarelse, men det var bare for at understrege, at det er vigtigt at man bakker hinanden 100% op!!!

Håber virkelig for jer, at du får tingene løst...

Det er desværre ikke nok at han er ved din side, når du får en overhaling af den 3. verden... han skal helt ind og imellem jer og fortælle sin mor en gang for alle hvem det er der betyder mest for ham... for det gør du forhåbentlig!!! - og at hun IKKE kan finde på hvad som helst! hvis ikke du betyder alt og mest ... så ville jeg skide på bryllup og hele molevitten og se at få fart under futterne og komme afsted! LANGT VÆK FRA ET "SYGT" FORÆLDRE/BARN FORHOLD!!! - for så bliver det aldrig bedre... har I børn sammen?? - hvis ikke...hvad så når der kommer børn? - skal din kæreste og dig så til at splittes om hvem der nu skal passe "Julius" i weekenden og så videre... Farmødre føler sig jo ofte overset (gad vide hvorfor?? ;) )

Du skal da overveje og få talt virkelig godt med din kæreste om hans mors rolle i jeres ægteskab nu og fremover!...tro mig det bliver KUN værrere når der kommer børn i billedet!

Håber du/I finder fred og samvær på et tåleligt plan! - du gifter dig jo også lidt med hende!!!

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg kommer først hos min kæreste og at jeg betyder mest for ham, det har han fortælt min gentagne gange efter alle problemerne startede.

Det med børnene kan jeg kun give dig ret i. Der blever ballade igen når vi får børn sammen, fordi hun vil gerne have at vi opdrager dem som hun ville gøre, og sådan bliver det jo ikke, så det forventer jeg der bliver.

Har han også fortalt sin mor det?

Tja?????????????????? Jeg tror ikke at han har fortalt hende det direkte.

[MamaTux 0]

Tja?????????????????? Jeg tror ikke at han har fortalt hende det direkte.

Og det er nok lige dét der er problemet.

Det er jo skønt for dig at vide at han står bag dig, men det har jo ikke den rigtige effekt hvis ikke svigermor er klar over det.

Så måske burde han komme ud af busken og fortælle sin mor hvor han står henne!

- Gitte

[Michela 0]

Hej

Jeg føler med dig - havde også store problemer med mine svigerforældre i starten, dog ikke så store som dine. Men efter 7,5 år sammen, er de heldigvis begyndte at acceptere og respektere mig - og måske endda at holde af mig

Jeg er enig med de mange andre kloge tøser herinde. Det er din kæreste der skal tage kampen. Tror det bliver ligesom at slå i en dyne, at skulle klare det selv - man kommer ingen vegne. Du bliver om muligt endnu dårligere stillet set ift. svigermor. Hvis det derimod er den tilkommende, der på en pæn måde, forklarer sin mor, at han elsker dig, og at han ikke kan bliver lykkeligere end hvis du er ved hans side, og at hun er nødt til at acceptere og respektere dette, så tror jeg effekten er meget bedre og virker meget hurtigere. Er det til at forstå??

Har I får en løsning på det - men ellers, husk ikke at lade det ødelægge jeres den store dag, for det er JERES....

Michela

[hesselbjerg 0]

Hejsa allesammen.

Ville lige høre om nogle af jer har oplevet noget det samme som jeg har.

Jeg skal giftes med min totalt dejlige forlovede den 5. maj i år og jeg glæder mig helt vildt meget

Men mit store problem er min svigermor!!!!!!!!

Min kæreste og jeg har kendt henanden i snart 2 år, men fra den første dag jeg trådte ind i mine svigerforældres hus, har jeg ikke følt at jeg har gjordt det godt nok til hende. det er lige meget hvad jeg gør og hvornår jeg gør det, så er det bare ikke godt nok til hende.

Det kørte helt op her i weekenden, så vi bestemte os for at vi alle skulle tale om det og ringer til mine svigerforældre. De kommer også søndag eftermiddag.

Jeg fik smidt det ene efter det andet i hoved om hvad jeg har gjort ved hendes søn. jeg gør ham f.eks. mærkelig og ked af det siger hun. Hun siger også at jeg ikke kan lide hende og at jeg taler ondt til hende.

Jeg ville gøre alt hvad der er muligt for at vi kan komme ud af det, for min kærestes skyldt, men jeg følte at jeg talte til en mur og at jeg overhoved ikke blev hørt på, fra hendes side.

Min kæreste er meget tæt knyttet til sin mor, og det skal han også være, det vil jeg ikke på nogen måde ødelægge.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg syntes ikke det er fair over for min kæreste, at vi ligge i evig stid.

Min kæreste er selv kommet frem til, at der jo nok bare ikke er nogle der er gode nok til ham, hvis hans mor skal sige det. Og det tror jeg også er problemet.

Håber at der er nogle af jer der har nogle ideer til hvad vi kan gøre.

Hejsa, din stakkel..

Det lyder næsten som om at din kæreste synes det er fedt at de to kvinder i hans liv "slås" om ham

Han er tæt knyttet til sin mor, det er de fleste, drenge som piger, men det er nu engang nemmere at sige fra over for sin EGEN mor, end sin svigermor.

Men hvor er din svigerfar i denne hårdknude? Er han til at snakke med, er der da en mulighed, for at tage en snak med ham. Gøre ham til medspiller. Der er jo en grund til at din svigermor reagere sådan. Er din kæreste den eneste søn / enebarn, kan det være hamrende svært som mor at kappe navlestrengen anden gang. At acceptere at HENDES lille dreng er blevet så voksen, at han ikke bare har en kæreste, men at han også skal giftes med denne kæreste.

Knus Helle

Det sidste lidt grove spørgsmål må vel være, om du kan leve med denne "svigermonster". Det lyder ikke til at din kæreste vil tage opgøret på dine vegne. Du kan jo ikke melde dig syg, hver gang I er inviteret hen til dine svigerforældre ;o)

[JannieD 0]

Jeg føler med dig

Jeg har haft det på præcis samme måde.

Det hele startede, da vi for 3 år siden købte vores eget landbrug, som skulle bygges op fra starten. Det kræver utrolig meget tid, det gør det stadig. Kort tid efter vi overtog gården, fødte jeg en dejlig datter. Da min mand arbejdede meget og ikke altid har tid til div. familiearrangementer, var det altid mig der tog afsted. Uanset om det var i hans eller min familie. Han var igang fra tidlig morgen til sent aften, så jeg var egentlig alene om mange ting. Som nybagt mor, var det mig der måtte ordne alt husligt, slå græs ordne have, rent ud sagt alt. Han stod/står for stalden, da det jo ligesom er vores indtægtskilde.

MEN...... Svigermor mente/mener jo at jeg ikke laver en dyt herhjemme, og at det er synd for hendes søn altid at have sorte rander under øjnene. Hun mente også at hun bare kunne komme her som det passede hende.

Jeg var i lang tid tavs omkring det. Da vi så blev borgerligt viet, holdt min svigerfar en meget negativ tale, om at vi aldrig havde tid og at de ikke følte sig velkommen i vores hjem. FEDT!!! De få gæster der var med taler stadig om den.

Vi endte i et kæmpe skænderi 1 måned før jeg skulle føde vores andet barn. Jeg fik direkte at vide at der var kommet en ind i familien som de ikke kunne lide. Min mand gik fuldstændig op i en spids. Min kommentar til hende var bare:" Du er fanme modbydelig".

Det korte af det lange er at vi fik snakket ud om tingene, og idag respektere de at vi VIL ha de ringer inden de kommer, man kan jo være igang med noget og hvor fedt vil det være at blive overrasket.

Tag en snak både med din kæreste og dine svigerforældre, læg kortene på bordet. I mange tilfælde er det jo misforståelser.

Jeg forstår godt det er svært, men prøv. Du skal jo giftes med manden i dit liv og ikke dine svigerforældre. Jeg tror bare at alle svigermødre mener at deres svigerdatter ikke kan gøre noget godt for deres sønner.

Held og lykke

Knus

JannieD

[Skattermus 0]

Hejsa allesammen.

Ville lige høre om nogle af jer har oplevet noget det samme som jeg har.

Jeg skal giftes med min totalt dejlige forlovede den 5. maj i år og jeg glæder mig helt vildt meget

Men mit store problem er min svigermor!!!!!!!!

Min kæreste og jeg har kendt henanden i snart 2 år, men fra den første dag jeg trådte ind i mine svigerforældres hus, har jeg ikke følt at jeg har gjordt det godt nok til hende. det er lige meget hvad jeg gør og hvornår jeg gør det, så er det bare ikke godt nok til hende.

Det kørte helt op her i weekenden, så vi bestemte os for at vi alle skulle tale om det og ringer til mine svigerforældre. De kommer også søndag eftermiddag.

Jeg fik smidt det ene efter det andet i hoved om hvad jeg har gjort ved hendes søn. jeg gør ham f.eks. mærkelig og ked af det siger hun. Hun siger også at jeg ikke kan lide hende og at jeg taler ondt til hende.

Jeg ville gøre alt hvad der er muligt for at vi kan komme ud af det, for min kærestes skyldt, men jeg følte at jeg talte til en mur og at jeg overhoved ikke blev hørt på, fra hendes side.

Min kæreste er meget tæt knyttet til sin mor, og det skal han også være, det vil jeg ikke på nogen måde ødelægge.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg syntes ikke det er fair over for min kæreste, at vi ligge i evig stid.

Min kæreste er selv kommet frem til, at der jo nok bare ikke er nogle der er gode nok til ham, hvis hans mor skal sige det. Og det tror jeg også er problemet.

Håber at der er nogle af jer der har nogle ideer til hvad vi kan gøre.

Hejsa, din stakkel..

Det lyder næsten som om at din kæreste synes det er fedt at de to kvinder i hans liv "slås" om ham

Han er tæt knyttet til sin mor, det er de fleste, drenge som piger, men det er nu engang nemmere at sige fra over for sin EGEN mor, end sin svigermor.

Men hvor er din svigerfar i denne hårdknude? Er han til at snakke med, er der da en mulighed, for at tage en snak med ham. Gøre ham til medspiller. Der er jo en grund til at din svigermor reagere sådan. Er din kæreste den eneste søn / enebarn, kan det være hamrende svært som mor at kappe navlestrengen anden gang. At acceptere at HENDES lille dreng er blevet så voksen, at han ikke bare har en kæreste, men at han også skal giftes med denne kæreste.

Knus Helle

Det sidste lidt grove spørgsmål må vel være, om du kan leve med denne "svigermonster". Det lyder ikke til at din kæreste vil tage opgøret på dine vegne. Du kan jo ikke melde dig syg, hver gang I er inviteret hen til dine svigerforældre ;o)

Svigerfar vil ikke ind i disse problemer, han lukker sine øre. min kæreste er den ælste, han har en lillebror og en lillesøster, så han er ikke enebarn, men dog den første der skal giftes. Jeg er kommet til et punkt hvor jeg ikke snakker til hende, uden at hun har snakket til mig først.

hilsen skattermus

[Skattermus 0]

Jeg føler med dig

Jeg har haft det på præcis samme måde.

Det hele startede, da vi for 3 år siden købte vores eget landbrug, som skulle bygges op fra starten. Det kræver utrolig meget tid, det gør det stadig. Kort tid efter vi overtog gården, fødte jeg en dejlig datter. Da min mand arbejdede meget og ikke altid har tid til div. familiearrangementer, var det altid mig der tog afsted. Uanset om det var i hans eller min familie. Han var igang fra tidlig morgen til sent aften, så jeg var egentlig alene om mange ting. Som nybagt mor, var det mig der måtte ordne alt husligt, slå græs ordne have, rent ud sagt alt. Han stod/står for stalden, da det jo ligesom er vores indtægtskilde.

MEN...... Svigermor mente/mener jo at jeg ikke laver en dyt herhjemme, og at det er synd for hendes søn altid at have sorte rander under øjnene. Hun mente også at hun bare kunne komme her som det passede hende.

Jeg var i lang tid tavs omkring det. Da vi så blev borgerligt viet, holdt min svigerfar en meget negativ tale, om at vi aldrig havde tid og at de ikke følte sig velkommen i vores hjem. FEDT!!! De få gæster der var med taler stadig om den.

Vi endte i et kæmpe skænderi 1 måned før jeg skulle føde vores andet barn. Jeg fik direkte at vide at der var kommet en ind i familien som de ikke kunne lide. Min mand gik fuldstændig op i en spids. Min kommentar til hende var bare:" Du er fanme modbydelig".

Det korte af det lange er at vi fik snakket ud om tingene, og idag respektere de at vi VIL ha de ringer inden de kommer, man kan jo være igang med noget og hvor fedt vil det være at blive overrasket.

Tag en snak både med din kæreste og dine svigerforældre, læg kortene på bordet. I mange tilfælde er det jo misforståelser.

Jeg forstår godt det er svært, men prøv. Du skal jo giftes med manden i dit liv og ikke dine svigerforældre. Jeg tror bare at alle svigermødre mener at deres svigerdatter ikke kan gøre noget godt for deres sønner.

Held og lykke

Knus

JannieD

Det med snakken har vi jo prøvet, det gjorde vi dagen efter at det hele gik galt, men kom ikke rigtig nogle vegne. jeg åbnede mig og fortalte svigermor hvad problemet var, men snakkede til en mur og det sammen skete der for min kæreste.

Vi har også sagt at vi gerne vil have at de ringer før de kommer, fordi vi kan jo være igang med noget som de ikke skulle være med i, men det blev vendt til at nu var de bange for at komme hos os.

hilsen skattermus