xxxx

[Guest Stin]

Vi havde egentlig bestemt os for at vi ville ta til udlandet og bli gift. Han hader fester og det at være i centrum. Jeg har hele livet ønsket mig det store prinsessebryllup, men jeg ga mig. Jeg elsker ham og vil gerne "ofre" det for at få manden jeg elsker. Så ville han pludslig ha det helt store slotsbryllup og wups så var jeg helt oppe at ringe, men nej dagen efter ville han ik alligevel. Derefter ville han giftes i kirken, kun mig ham og et vennepar. Det ku jeg også sagtes gå med til. I dag er det så kirkeklokkerne han ikke vil ha, så nu er jeg bare sur og tvær, jeg gir mig ikke mere. Nu må han bestemme hvad han ønsker.

Han vil kun ha tingene på hans måde og i dag skal han bare være på tværs af det hele....

Æv....

øv hvor må det da bare være frustrerende. Jeg kan sagtens forstå dig.

Min kæreste ville absolut ike gifte i kirke, så det måtte jeg avveptere, til gengæld måtte han give sig i den anden ende, for jeg ville gå op som man nu en gang skal :basta: Så vi er endt med at blive viet i haven, men med hjemmelavet alter (eller hvad man nu lige kalder det) og en gang jeg kan gå op ad..

Mon ikke hvis i sidder stille og roligt i kan finde lige måden det skal gøres på for jer

Jo vi skal nok også finde ud af det. Lige nu gider jeg bare hverken snakke bryllup eller kigge på ham. Tror bare han skal vente med at sige noget til jeg har sovet på det.

Ja, de mænd...

Det kunne være, du kan bruge denne her: :bask:

På bryllupsnatten: Manden smed sine bukser hen til bruden og sagde: tag dem på! De var alt for store, og faldt lige ned om hælene. - Jeg kan da ikke ha dine bukser på! Det er nemlig rigtig, husk at for eftertiden er det mig der har bukserne på her. Konen smed sine trusser og sagde: prøv dem! Han kunne kun få dem op til knæene og sagde: jeg kan sgu da ikke komme ned i dine trusser. - Nej, og sådan er det indtil du ændrer mening...

Ha ha den var go, tak for smilet...

[Guest Chickah]

kender det kun alt for godt at de mænd kan være trælse... Vores bryllupsplanlægning var heller ikke sjov i starten, da min kæreste ikke ville det ene og ikke det andet... Og i virkligheden var han egentlig bare lidt nervøs ved hele tanken om bryllup og være centrum og alt det hulumhej der følger med. Han kunne heller ikke forstå hvorfor vi skulle være ude i SÅ god tid... der var jo laaaaang tid til den dato vi havde besluttet os.

Jeg lagde planerne på hylden en mdr's tid eller to, og pludselig kunne han godt se det sjove i bryllup og begyndte også 'aktivt' i at deltage i planlægningen da der lige pludselig ikke var så lang tid tilbage, og jeg havde fortalt at det var NU vi skulle i gang ellers kunne vi ikke nå det.

Når der er kommet lidt ro på hjemme hos jer, så syntes jeg I skulle have en lang samtale om hvordan I ser jeres drømmebryllup, hvad der er ekstremt vigtigt for jer og hvorfor. Og så finde den gyldne middelvej så I begge kan begynde at virkelig glæde jer til den store dag

[mmunck 1]

Vi havde egentlig bestemt os for at vi ville ta til udlandet og bli gift. Han hader fester og det at være i centrum. Jeg har hele livet ønsket mig det store prinsessebryllup, men jeg ga mig. Jeg elsker ham og vil gerne "ofre" det for at få manden jeg elsker. Så ville han pludslig ha det helt store slotsbryllup og wups så var jeg helt oppe at ringe, men nej dagen efter ville han ik alligevel. Derefter ville han giftes i kirken, kun mig ham og et vennepar. Det ku jeg også sagtes gå med til. I dag er det så kirkeklokkerne han ikke vil ha, så nu er jeg bare sur og tvær, jeg gir mig ikke mere. Nu må han bestemme sig for hvad det er han ønsker.

Han vil kun ha tingene på hans måde og i dag skal han bare være på tværs af det hele....

Æv....

Øv hvor træls. At han kun vil have tingende på sin måde gør det vel også noget svært når han ikke kan sige hvad sin måde er. Det er jo også svært at finde et kompromis når tingende skifter hele tiden.

Kan han selv formulere hvorfor han skifter mening på den måde? Det må vel være første skridt.

Men ak hvor kan jeg dog godt forstå du er hidsig lige nu når det svinger sådan.

Se hvordan i hver især ser på det efter en natte søvn.

[Guest seadancer]

Hvornår skal i giftes?

Og må indrømme efter din nærmere forklaring om at han svinger i meninger at i skal have en snak. Mænd er nogle sjove nogen og kan blive skræmt fra vid og sans over store ting som bryllupper. Måske har han aldrig taget rigtig stilling til hvad han vil?

Måske kunne det være en mulighed at du laver nogle forskellige forslag til ham? f.eks et hvor i går på rådhuset og så holder et lille selskab? Et i kirken bare jer og 2 mere? et i udlandet eller noget helt tredje og så høre ham om der er noget af det han kan lide? eller bare til dels kan lide....og så håbe i kan komme videre derfra

Seadancer

[fjorbak 1]

Vi havde egentlig bestemt os for at vi ville ta til udlandet og bli gift. Han hader fester og det at være i centrum. Jeg har hele livet ønsket mig det store prinsessebryllup, men jeg ga mig. Jeg elsker ham og vil gerne "ofre" det for at få manden jeg elsker. Så ville han pludslig ha det helt store slotsbryllup og wups så var jeg helt oppe at ringe, men nej dagen efter ville han ik alligevel. Derefter ville han giftes i kirken, kun mig ham og et vennepar. Det ku jeg også sagtes gå med til. I dag er det så kirkeklokkerne han ikke vil ha, så nu er jeg bare sur og tvær, jeg gir mig ikke mere. Nu må han bestemme sig for hvad det er han ønsker.

Han vil kun ha tingene på hans måde og i dag skal han bare være på tværs af det hele....

Æv....

Hva, er han skizofren?!?!?!

Jeg forstår virkelig godt at du gerne vil giftes med kirkeklokker og det hele...men det er også svært for ham, hvis han virkelig ikke er til det der..og et eller andet sted er man jo to om det valg....MEN når det er sagt, så skal han ikke først sige A og så næste dag B...enten vil han eller også så vil han ikke...det der med at sidde og vifte med guleroden og så fjerne den igen når du hopper med på den, det er simpelthen for tarveligt...

Så han er jo nødt til at gøre op med sig selv hvad der er vigtigst og om han kan magte det for din skyld...men det er ikke noget man bare lige beslutter, han er sku nødt til at tænke sig om...især hvis han har det skidt med at være centrum, for man er sku på hele dagen...

Dog kan I selv gøre jeres til at fokus flyttes lidt i forhold til de meget traditionelle bryllupper. F.eks ved at sidde ved runde borde i stedet for højborde, blive gift i haven i stedet for kirken (selvom jeg dog ikke ville undvære den del...det er sku noget specielt over det...), kun invitere få venner/familie, have buffet i stedet for servering..giver en ret så afslappet stemning og folk de snakker mere på tværs.

En "lille" fortælling....

Vores kammerat friede til vores veninde..han vil kun giftes hvis det blev i kirken og med stor fest (forsamlingshus m. nogen og 60 mennesker). Så da han friede, sagde hun ja og det skulle være i kirken. De havde kendt hinanden i ca. 13 år der (det var for 2 år siden) og hun ville jo gerne giftes..sååå...

Nå men i hvert fald, så kom bryllupsdagen nærmere og nærmere...og hun blev mere og mere hysterisk. Hun var fáktisk ikke til at være i nærheden af de sidste par måneder og slet ikke den sidste uge. Et par dage før måtte jeg tage en snak med hende og der blev skældt en del ud...nu kan vi gudskelov sige alt til hinanden...og så helt ærligt, hun var dæleme ikke til at være i nærheden af....

Men jeg sagde at nu havde hun sagt A, så måtte hun sku også sige B. Og så snakkede vi ellers ud om det hele..at hun virkelig ikke har lyst til at være i centrum, at det var hans drøm med kirken og ikke hendes, at hun skulle overvinde nogen grænser (tale) osv..

Jeg sagde til hende at hun jo kunne vælge at se den der fest som en hvilken som helst anden fest...hvor de stadig er værtspar, men slapper af i stedet for at tænke på at det hele skal være så højtideligt...altså det er jo ikke første gang de havde holdt fest, vel? Så mor dig dog kvinde!

Hun kan ikke fordrage at være centrum og har det virkelig skidt med sådan noget...og det endte også med at hun stod udenfor i et hjørne bag skraldevognene hele aftenen og natten på selve brylluppet, altså efter selve middagen. Hun havde nemlig fået migræne pga. stress/press osv....hver gang hun var væk måtte jeg om bag ved og finde hende grædende pga. migrænen...og snakke lidt med hende og sørge for panodiler osv...

De tog hjem ca. kl. 1 om natten og så gik der ellers vildt gang i festen...

Det jeg mener med denne lille fortælling er at det kan give bagslag, hvis man ikke er enige om hvad man vil...og den ene "tvinges" til noget som han/hun i virkeligheden ikke har lyst til...selvom personen selv siger ja i starten...

Så I må begge gøre op med hvad der er vigtigst for jer og hvor meget I har lyst til at gå kompromis....

På bryllupsnatten: Manden smed sine bukser hen til bruden og sagde: tag dem på! De var alt for store, og faldt lige ned om hælene. - Jeg kan da ikke ha dine bukser på! Det er nemlig rigtig, husk at for eftertiden er det mig der har bukserne på her. Konen smed sine trusser og sagde: prøv dem! Han kunne kun få dem op til knæene og sagde: jeg kan sgu da ikke komme ned i dine trusser. - Nej, og sådan er det indtil du ændrer mening...

Se det er ikke kun humor, men en meget meget sand fortælling

'

Knus herfra, Nanna

[Oktober2007 0]

Jeg ka osse TYDELIGT huske da vi begyndte at planlägge bryllup...

For mig var det en selvfölge med et kirkebryllup...men da jeg begyndte at snakke om kirken så han på mig som om jeg var helt dum i hovedet!!

Så vi har haft lange diskutioner hvor jeg har forklaret hvor meget det betyder for mig med et kirkebryllup, og at jeg ville väre ulykkelig på min bryllupsdag hvis vi bare skulle på rådhuset i 2 min...o.s.v.

At jeg lige siden jeg var lille pige har drömt om at gå op af kirkegulvet med in far o.s.v.

Efter mange samtaler indså han til sist at det her virkelig var noget der gik mig meget på og han er nu med på at det bliver i kirken.. Han har väret gift för, (derfor ville han helst på rådhuset bare ham og mig) men det synes jeg da ikke at jeg skulle lide under, det var jo lissom ikke min skyld..

Jeg har virkelg kämpet for mit kirkebryllup, så op med hovedet, slaget er ikke tabt endnu

Kram fra Charlotte

[Den glade Brud 1]

Jeg forstår dig virkeligt! Og det er jo virkeligt svært at finde en løsning, når han skifter fra dag til dag...jeg tror ikke, at han egentligt har overvejet for alvor, hvilken type bryllup han gerne vil have, og derfor har han svært ved at se sig selv i den sammenhæng.

Vi har også haft vore diskussioner - hvis jeg skulle vælge (uden penge-begrænsninger) så var det på en herregård og med karet og det hele, men han er den mere fornuftige type..HAHA...så vi får et fedt bryllup, bare til en lidt anden standard.

Til at starte med mente han at man saaagtens kunne holde bryllup for 20.000 kr for 40 mennesker alt inkl. (tøj osv)...--!!

Men efterhånden som vi har talt og diskuteret er vi kommet frem til noget vi begge kan være tilfredse med, og så har jeg måttet minde mig selv om gang på gang på gang, at mit drømmebryllup er et bryllup hvor vi siger ja til hinanden og et drømmebryllup, fordi jeg skal giftes med HAM, og at det er indholdet i brylluppet, der er vigtigt - og ikke rammerne som sådan.

Vi startede med 20 gæster og er nu nået op på 63 og nu 3½ uge inden brylluppet er han langt om længe ved virkeligt at glæde dig til vores fede fede fede dag:)!

Men, når det er sagt, så skal man heller ikke gå på kompromis med alt. Det ville være rigtigt træls at ønske at kirkebryllup og fest og så føles at man nøjes med 2 minutter på rådhuset og så er det bare dét...

Jeg har ikke nogen løsning, men jeg håber virkeligt, at I finder ud af det sammen!!

[Den glade Brud 1]

Jeg forstår dig virkeligt! Og det er jo virkeligt svært at finde en løsning, når han skifter fra dag til dag...jeg tror ikke, at han egentligt har overvejet for alvor, hvilken type bryllup han gerne vil have, og derfor har han svært ved at se sig selv i den sammenhæng.

Vi har også haft vore diskussioner - hvis jeg skulle vælge (uden penge-begrænsninger) så var det på en herregård og med karet og det hele, men han er den mere fornuftige type..HAHA...så vi får et fedt bryllup, bare til en lidt anden standard.

Til at starte med mente han at man saaagtens kunne holde bryllup for 20.000 kr for 40 mennesker alt inkl. (tøj osv)...--!!

Men efterhånden som vi har talt og diskuteret er vi kommet frem til noget vi begge kan være tilfredse med, og så har jeg måttet minde mig selv om gang på gang på gang, at mit drømmebryllup er et bryllup hvor vi siger ja til hinanden og et drømmebryllup, fordi jeg skal giftes med HAM, og at det er indholdet i brylluppet, der er vigtigt - og ikke rammerne som sådan.

Vi startede med 20 gæster og er nu nået op på 63 og nu 3½ uge inden brylluppet er han langt om længe ved virkeligt at glæde dig til vores fede fede fede dag:)!

Men, når det er sagt, så skal man heller ikke gå på kompromis med alt. Det ville være rigtigt træls at ønske at kirkebryllup og fest og så føles at man nøjes med 2 minutter på rådhuset og så er det bare dét...

Jeg har ikke nogen løsning, men jeg håber virkeligt, at I finder ud af det sammen!!

[Guest merkur65]

Hvor er det bare trist, at han sådan skifter mening hele tiden.....!!!

Måske han skulle prøve at skrive sine følelser ned på papir...... Både omkring selve brylluppet, men også det at være gift.... Mere så han kan få styr på sine tanker....

Han har måske ikke til fulde, gennemtænkt det at være gift og kan være gået lidt i panik..... Nogen mennesker har det jo med at være "venlige" at fortælle hvordan det er at være gift, men sjovt nok er det mest de negative ting der så bliver fremhævet..... Ligesom når nogen bliver gravide, så er visse personer også "venlige" til at fortælle om alle deres kvaler og fremvise strækmærker...(har en kollega, der viste strækmærker til min chef, da hun blev gravid!!!) Det kan jo være at der er nogle kammerater eller kolleger der har underholdt ham med historier, så han er blevet usikker...????

Men i den sidste ende skal det jo være den dejligste dag i jeres liv, så I skulle jo gerne blive enige om hvordan den skal foregå, så I begge bliver glade....

Håber I finder en løsning, der tilgodeser jer begge.....

[Guest Stin]

Hej alle.

Vil bare sige jeg tak for alle jeres

Nu har jeg taget en beslutning. Brylluppet er lagt på hylden for en tid. Tror han er gået i panik (selvom han ik selv vil være ved det). Det bedste er nok at gemme det lidt væk for en tid, og så kan han gå og vænne sig til alle de indtryk der er kommet med hans frieri.

Mange tak igen og go fornøjelse med jeres bryllupper og forberedelserne

Stin