Min tale til Flemming til vores bryllup

[Maria_Sohnemann 1]

Hej zillaer!

Jeg er begyndt på min tale til Flemming...

Den er ikke færdig endnu - slet ikke. Jeg har jo heldigvis laaang tid endnu til at gøre den perfekt, og netop derfor starter jeg i god tid.

Så jeg vil egentlig gerne høre, hvad i synes om det første udkast, som kommer her:

..........

Kære Flemming…

September 2006. Kom du ind i mit liv på en usædvanlig måde. Jeg har aldrig troet på, at man kunne finde ægte kærlighed over nettet, men jeg har været heldig.

Jeg søgte ingenting, for jeg var et eller andet sted stoppet med at tro på, at der fandtes ægte kærlighed... Men der var du lige pludselig, og jeg tror, at godt en uges tid efter vi startede med at snakke sammen, var jeg solgt… Det skete omkring bemærkningen: ”Store fødder – store sko”. Den vil jeg aldrig glemme, og jeg kan stadig sidde og grine for mig selv over det.

Vores lange samtaler, der varede hele natten, fyldte mit dengang ulykkelige liv, med en masse glæde. Vores fælles meget sorte humor gjorde, at jeg kunne holde livet ud. For livet var ikke nemt på det tidspunkt. Men du var mit lyspunkt, og fik alle mine sorger til at forsvinde.

Jeg kan huske engang, hvor jeg var vågen i 36 timer, bare for at kunne snakke med dig. Du skulle jo stadig passe dit arbejde, men jeg ventede på dig. Vi blev hurtigt fortrolige, og jeg fortalte dig om min situation. Du tøvede ikke, men tilbød mig straks, at jeg kunne flytte over i din lejlighed. Jeg VED godt, at det var fordi, du havde skumle bagtanker, men sådan er du jo… Ej, spøg til side.

Men jeg takkede ja… Jeg tog springet, på trods af frygt og uvished om, hvad der ville ske.

Da jeg havde boet i din lejlighed i et par uger, kom du hjem på leave og det gik ud over al forventning. Du var alt, det jeg mente, du var - og så meget mere end det. Alt det, vi havde snakket om inden vi mødte hinanden blev en realitet. Jeg har aldrig været så forelsket i nogen, som jeg var, og stadig er, i dig…

Da det så allermest sort ud, reddede du mit liv… Du gav mig mit liv tilbage. Du gav mig tryghed, opmærksomhed og en masse kærlighed… Du lyttede, og forstod måske ikke altid, men du prøvede, og var der altid for mig. Du fik mig til at grine og du fik mig til at græde… Men jeg græd kun af glæde… For fortjente jeg virkelig alt dette her, du lige pludselig havde givet mig?

Du støttede mig, og jeg rejste mig ved din side, efter nogle svære år af mit liv, der nu var slut. Du pressede aldrig på, men lod mig komme til dig. Og hvordan skal jeg nogensinde takke dig for alt det her?? Nu er du min mand, Jeg har alt, hvad jeg nogensinde har drømt om – og mere til.

Du er min soulmate, og jeg har vidst det fra det øjeblik jeg så dig første gang… Ikke, at jeg forstår det den dag i dag, eftersom du kom hjem med fuldskæg, langt vildt hår og lugtede langt væk… (Hihi)

Men du tog mig alligevel med storm, og åbnede dørene til en helt ny verden. En verden, der ikke var fyldt med frygt, sorg og ulykke… Men en verden, Fyldt med tryghed, kærlighed og plads til at drømme. Hvor der var plads til dig og mig – og ikke Buster at forglemme… Og nu, hvor jeg er, ved den lille mand, vil jeg gerne takke dig for at passe så godt på ham. Han er mit et og alt, det ved du. Det betyder alt for mig, at du er så god overfor ham. Jeg ved, hvor meget den hund elsker dig – han lyser bare op, når du er i nærheden… Ligesom jeg gør. Du har givet mig alt, hvad der virkelig betyder noget her i verden, men jeg kan ikke give dig andet end min kærlighed som tak.

Skat… Jeg er ligeglad med, hvor jeg er henne i verden – bare du er ved min side. Og jeg vil bruge resten af mit liv på at prøve på at gøre dig lige så lykkelig, som du gør mig. Om ikke andet, så har jeg jo bundet mig de næste 4 år til garantien på vaskemaskinen er udløbet… Men jeg vil jo helst gerne blive lidt længere.

.....

Det er sådan lige, hvad jeg har fået bikset sammen indtil videre...

Kom meget gerne med forslag... ;)

Knus Maria

Redigeret March 10, 2008 af Maria_Sohnemann

[Guest]

*snøft*

Jeg ved altså slet ikke lige hvad jeg skal skrive - har absolut intet konstruktivt at tilføje, men jeg vil da bare lige sige, at jeg blev utrolig rørt af din tale. Den er meget meget personlig og dyb og siger lige hvad der skal siges

[chelle-1 0]

Sad da nok også lige med tårer i øjnene. Super flot tale!!!! Hvis jeg skal komme med lidt ændring er det nok der, hvor du siger at din hund er dit et og alt, der kommer det til at virke som om den betyder mere end flemming. Måske formulere det lidt anderledes.... Men ellers super flot tale!!!!!!!!!!!!!!!!!!

[Maria_Sohnemann 1]

*snøft*

Jeg ved altså slet ikke lige hvad jeg skal skrive - har absolut intet konstruktivt at tilføje, men jeg vil da bare lige sige, at jeg blev utrolig rørt af din tale. Den er meget meget personlig og dyb og siger lige hvad der skal siges

Ihh, mange tak søde... Det er jeg virkelig glad for...

Det er bare så dejligt...

[Guest Dolphin]

Ja det er virkelig en dejlig og personlig tale

[Maria_Sohnemann 1]

Sad da nok også lige med tårer i øjnene. Super flot tale!!!! Hvis jeg skal komme med lidt ændring er det nok der, hvor du siger at din hund er dit et og alt, der kommer det til at virke som om den betyder mere end flemming. Måske formulere det lidt anderledes.... Men ellers super flot tale!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Gud, det havde jeg da slet ikke tænkt over...

Men det har du ret i. Det skal da nok lige omformuleres... hehe...

Tusind tak for det... Jeg er sikker på, at med alle jer dejliges zillaers hjælp, skal min tale til Flemming nok blive perfekt...

[missC 4]

Fantastisk smuk, hudløs og bevægende tale....!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne komme igennem den, jeg ville græde efter få linjer - men jeg ville ønske, jeg kunne. Måske får jeg modet!

Go, go, go, girl!

Dorte.

[Guest M1974]

Sidder her med tårer i øjene, det er en rigtig god tale. Personlig på den rigtig gode måde

[joso 1]

Fantastisk flot tale... her var der også en tåre i øjnene...

Håber virkelig du formår at fremføre denne til din kommende mand. han kan ikke undgå at få tåre i øjnene...

Men jeg vil give ret i, den med hunden måske skulle tones en lille smule ned...

Håber jeg selv kan lave en så personlig tale, når min dag kommer.

knus Joso

[Guest Frk. Toftgaard]

Hej zillaer!

Jeg er begyndt på min tale til Flemming...

Den er ikke færdig endnu - slet ikke. Jeg har jo heldigvis laaang tid endnu til at gøre den perfekt, og netop derfor starter jeg i god tid.

Så jeg vil egentlig gerne høre, hvad i synes om det første udkast, som kommer her:

..........

Kære Flemming…

September 2006. Kom du ind i mit liv på en usædvanlig måde. Jeg har aldrig troet på, at man kunne finde ægte kærlighed over nettet, men jeg har været heldig.

Jeg søgte ingenting, for jeg var et eller andet sted stoppet med at tro på, at der fandtes ægte kærlighed... Men der var du lige pludselig, og jeg tror, at godt en uges tid efter vi startede med at snakke sammen, var jeg solgt… Det skete omkring bemærkningen: ”Store fødder – store sko”. Den vil jeg aldrig glemme, og jeg kan stadig sidde og grine for mig selv over det.

Vores lange samtaler, der varede hele natten, fyldte mit dengang ulykkelige liv, med en masse glæde. Vores fælles meget sorte humor gjorde, at jeg kunne holde livet ud. For livet var ikke nemt på det tidspunkt. Men du var mit lyspunkt, og fik alle mine sorger til at forsvinde.

Jeg kan huske engang, hvor jeg var vågen i 36 timer, bare for at kunne snakke med dig. Du skulle jo stadig passe dit arbejde, men jeg ventede på dig. Vi blev hurtigt fortrolige, og jeg fortalte dig om min situation. Du tøvede ikke, men tilbød mig straks, at jeg kunne flytte over i din lejlighed. Jeg VED godt, at det var fordi, du havde skumle bagtanker, men sådan er du jo… Ej, spøg til side.

Men jeg takkede ja… Jeg tog springet, på trods af frygt og uvished om, hvad der ville ske.

Da jeg havde boet i din lejlighed i et par uger, kom du hjem på leave og det gik ud over al forventning. Du var alt, det jeg mente, du var - og så meget mere end det. Alt det, vi havde snakket om inden vi mødte hinanden blev en realitet. Jeg har aldrig været så forelsket i nogen, som jeg var, og stadig er, i dig…

Da det så allermest sort ud, reddede du mit liv… Du gav mig mit liv tilbage. Du gav mig tryghed, opmærksomhed og en masse kærlighed… Du lyttede, og forstod måske ikke altid, men du prøvede, og var der altid for mig. Du fik mig til at grine og du fik mig til at græde… Men jeg græd kun af glæde… For fortjente jeg virkelig alt dette her, du lige pludselig havde givet mig?

Du støttede mig, og jeg rejste mig ved din side, efter nogle svære år af mit liv, der nu var slut. Du pressede aldrig på, men lod mig komme til dig. Og hvordan skal jeg nogensinde takke dig for alt det her?? Nu er du min mand, Jeg har alt, hvad jeg nogensinde har drømt om – og mere til.

Du er min soulmate, og jeg har vidst det fra det øjeblik jeg så dig første gang… Ikke, at jeg forstår det den dag i dag, eftersom du kom hjem med fuldskæg, langt vildt hår og lugtede langt væk… (Hihi)

Men du tog mig alligevel med storm, og åbnede dørene til en helt ny verden. En verden, der ikke var fyldt med frygt, sorg og ulykke… Men en verden, Fyldt med tryghed, kærlighed og plads til at drømme. Hvor der var plads til dig og mig – og ikke Buster at forglemme… Og nu, hvor jeg er, ved den lille mand, vil jeg gerne takke dig for at passe så godt på ham. Han er mit et og alt, det ved du. Det betyder alt for mig, at du er så god overfor ham. Jeg ved, hvor meget den hund elsker dig – han lyser bare op, når du er i nærheden… Ligesom jeg gør. Du har givet mig alt, hvad der virkelig betyder noget her i verden, men jeg kan ikke give dig andet end min kærlighed som tak.

Skat… Jeg er ligeglad med, hvor jeg er henne i verden – bare du er ved min side. Og jeg vil bruge resten af mit liv på at prøve på at gøre dig lige så lykkelig, som du gør mig. Om ikke andet, så har jeg jo bundet mig de næste 4 år til garantien på vaskemaskinen er udløbet… Men jeg vil jo helst gerne blive lidt længere.

.....

Det er sådan lige, hvad jeg har fået bikset sammen indtil videre...

Kom meget gerne med forslag... ;)

Knus Maria

Hej Maria,

En virkelig smuk, rørende og dejligt personlig tale!

Jeg synes måske, at den linie, jeg har markeret, virker lidt malplaceret, fordi alt det andet er så smukt og alvorligt - på den virkelig gode måde.. Men det er bare min mening. Og så troede jeg altså også lige, at Buster var din søn fra et første ægteskab pga. ordvalget

Men det var også det eneste, jeg studsede over. Ellers er den bare virkelig smuk!

tøhø også måtte jeg lige scrolle op og se billedet af din skaldede kæreste igen, da jeg læste beskrivelsen af ham, da han kom hjem.. Hihi..

Janne.

[Guest Pernille §:)]

Meget meget smuk, personlig og rørende tale med humor skudt ind hist og pist. Kan især godt lide den med fødderne, det lange hår/lugt og vaskemaskinen hehe.

Den tale kan du helt sikkert være meget meget stolt af og det vil Flemming og gæsterne med rette helt sikker også være, ingen tvivl om det.

[KimsRikke 0]

Søde Maria!

Hvor er det en skøn tale du har lavet. Indholdet sidder lige i skabet, og formen finder du selv helt frem til, når du lægger den fra dig og kigger på den igen. -Sådan gik det i hvert fald med min.

Jeg synes du taler flot, intimt og lige ud af posen. -Det kan jeg godt lide! Samtidig er det fedt, du har skudt de der forskellige sjove bemærkninger ind. Man kan tydeligt mærke jeres sorte humor der, og det bløder lidt op på de mere følelsesladede ting du skriver.

Da jeg skrev min tale havde jeg også flettet noget "dagligdag" ind. Noget omkring hvordan vi fungerer sammen i hverdagen, som ikke handler om de store følelser. -Det fungerede rigtig fint for mig, men jeg ved ikke om du kan bruge det til noget?

Jeg foreslår det, fordi du og Flemming har startet jeres forhold på en meget svær baggrund, og det fylder naturligvis meget i talen. -Og ganske forståeligt!!! -Men i har jo også et liv sammen med Buster, som består af andre ting end lige det som har været svært.

-Men det er jo altså bare et forslag, og jeg synes som sagt at din tale er helt fantastisk, også som den er!

Håber ikke du opfatter det som en dårlig kritik, for det er bare sådan jeg tænker! -Det vigtigste er hvordan du selv føler du skal sige tingene!

KH Rikke

PS. Din nye avatar er dejlig.. kunne ikke lige kende dig først!

[Maria_Sohnemann 1]

Fantastisk smuk, hudløs og bevægende tale....!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne komme igennem den, jeg ville græde efter få linjer - men jeg ville ønske, jeg kunne. Måske får jeg modet!

Go, go, go, girl!

Dorte.

Hej Dorte...

Endelig fik jeg tid til at svare...

Tusind tak!

Jeg tror heller ikke, at jeg får nemt ved det. Men Flemming er heldigvis forberedt på, at jeg kommer til at tude hele dagen - der skal jo nok ikke så meget til. Hehe!

Men jeg vil gennemføre det... Lige meget om jeg tuder eller ej! Skal bare have en masse vandfast mascara...

Jeg tror godt på, at du kan... Men det finder du ud af med dig selv, når du kommer igang...

Håber det inderligt for dig.

Knus Maria

[Maria_Sohnemann 1]

Sidder her med tårer i øjene, det er en rigtig god tale. Personlig på den rigtig gode måde :cheerleader3:

Årh... Tusind tak...

Fantastisk flot tale... her var der også en tåre i øjnene...

Håber virkelig du formår at fremføre denne til din kommende mand. han kan ikke undgå at få tåre i øjnene...

Men jeg vil give ret i, den med hunden måske skulle tones en lille smule ned...

Håber jeg selv kan lave en så personlig tale, når min dag kommer.

knus Joso

Hehe... Ja, det tror jeg også, at det skal. Men det er jo heldigvis ikke det sværeste...

Er så glad for alle jeres input. Det er bare dejligt... For det med hunden havde jeg faktisk slet ikke tænkt over. Skrev bare, hvad der lige faldt mig ind...

Jeg er sikker på, at du nok skal få lavet en rigtig god tale...

Knus Maria

[Maria_Sohnemann 1]

Hej zillaer!

Jeg er begyndt på min tale til Flemming...

Den er ikke færdig endnu - slet ikke. Jeg har jo heldigvis laaang tid endnu til at gøre den perfekt, og netop derfor starter jeg i god tid.

Så jeg vil egentlig gerne høre, hvad i synes om det første udkast, som kommer her:

..........

Kære Flemming…

September 2006. Kom du ind i mit liv på en usædvanlig måde. Jeg har aldrig troet på, at man kunne finde ægte kærlighed over nettet, men jeg har været heldig.

Jeg søgte ingenting, for jeg var et eller andet sted stoppet med at tro på, at der fandtes ægte kærlighed... Men der var du lige pludselig, og jeg tror, at godt en uges tid efter vi startede med at snakke sammen, var jeg solgt… Det skete omkring bemærkningen: ”Store fødder – store sko”. Den vil jeg aldrig glemme, og jeg kan stadig sidde og grine for mig selv over det.

Vores lange samtaler, der varede hele natten, fyldte mit dengang ulykkelige liv, med en masse glæde. Vores fælles meget sorte humor gjorde, at jeg kunne holde livet ud. For livet var ikke nemt på det tidspunkt. Men du var mit lyspunkt, og fik alle mine sorger til at forsvinde.

Jeg kan huske engang, hvor jeg var vågen i 36 timer, bare for at kunne snakke med dig. Du skulle jo stadig passe dit arbejde, men jeg ventede på dig. Vi blev hurtigt fortrolige, og jeg fortalte dig om min situation. Du tøvede ikke, men tilbød mig straks, at jeg kunne flytte over i din lejlighed. Jeg VED godt, at det var fordi, du havde skumle bagtanker, men sådan er du jo… Ej, spøg til side.

Men jeg takkede ja… Jeg tog springet, på trods af frygt og uvished om, hvad der ville ske.

Da jeg havde boet i din lejlighed i et par uger, kom du hjem på leave og det gik ud over al forventning. Du var alt, det jeg mente, du var - og så meget mere end det. Alt det, vi havde snakket om inden vi mødte hinanden blev en realitet. Jeg har aldrig været så forelsket i nogen, som jeg var, og stadig er, i dig…

Da det så allermest sort ud, reddede du mit liv… Du gav mig mit liv tilbage. Du gav mig tryghed, opmærksomhed og en masse kærlighed… Du lyttede, og forstod måske ikke altid, men du prøvede, og var der altid for mig. Du fik mig til at grine og du fik mig til at græde… Men jeg græd kun af glæde… For fortjente jeg virkelig alt dette her, du lige pludselig havde givet mig?

Du støttede mig, og jeg rejste mig ved din side, efter nogle svære år af mit liv, der nu var slut. Du pressede aldrig på, men lod mig komme til dig. Og hvordan skal jeg nogensinde takke dig for alt det her?? Nu er du min mand, Jeg har alt, hvad jeg nogensinde har drømt om – og mere til.

Du er min soulmate, og jeg har vidst det fra det øjeblik jeg så dig første gang… Ikke, at jeg forstår det den dag i dag, eftersom du kom hjem med fuldskæg, langt vildt hår og lugtede langt væk… (Hihi)

Men du tog mig alligevel med storm, og åbnede dørene til en helt ny verden. En verden, der ikke var fyldt med frygt, sorg og ulykke… Men en verden, Fyldt med tryghed, kærlighed og plads til at drømme. Hvor der var plads til dig og mig – og ikke Buster at forglemme… Og nu, hvor jeg er, ved den lille mand, vil jeg gerne takke dig for at passe så godt på ham. Han er mit et og alt, det ved du. Det betyder alt for mig, at du er så god overfor ham. Jeg ved, hvor meget den hund elsker dig – han lyser bare op, når du er i nærheden… Ligesom jeg gør. Du har givet mig alt, hvad der virkelig betyder noget her i verden, men jeg kan ikke give dig andet end min kærlighed som tak.

Skat… Jeg er ligeglad med, hvor jeg er henne i verden – bare du er ved min side. Og jeg vil bruge resten af mit liv på at prøve på at gøre dig lige så lykkelig, som du gør mig. Om ikke andet, så har jeg jo bundet mig de næste 4 år til garantien på vaskemaskinen er udløbet… Men jeg vil jo helst gerne blive lidt længere.

.....

Det er sådan lige, hvad jeg har fået bikset sammen indtil videre...

Kom meget gerne med forslag... ;)

Knus Maria

Hej Maria,

En virkelig smuk, rørende og dejligt personlig tale!

Jeg synes måske, at den linie, jeg har markeret, virker lidt malplaceret, fordi alt det andet er så smukt og alvorligt - på den virkelig gode måde.. Men det er bare min mening. Og så troede jeg altså også lige, at Buster var din søn fra et første ægteskab pga. ordvalget

Men det var også det eneste, jeg studsede over. Ellers er den bare virkelig smuk!

tøhø også måtte jeg lige scrolle op og se billedet af din skaldede kæreste igen, da jeg læste beskrivelsen af ham, da han kom hjem.. Hihi..

Janne.

Hej Janne...

Tak for dit svar!

Jeg kan godt se, hvad du mener... Helt sikkert. Men den er der simpelthen for min egen skyld. Jeg har prøvet at få en lille smule sjov med ind hist og her - simpelthen fordi jeg ved, hvor svært jeg får det med at skulle stå og sige alle de her meget alvorlige ting til ham. Så for min egen skyld, så skal der lidt sjov med... Ellers tror jeg simpelthen ikke, at jeg kan.

Linien, du har markeret skal muligvis omformuleres - det tænkte jeg selv på, da jeg skrev den, men kunne ikke rigtig finde på noget bedre. Hehe... Men det kommer jo nok.

Søn fra første ægteskab... Næh, nej... Så gammel er jeg heller ikke... Kæft, det er humor!

Nå

Buster er såmænd bare vores doggy, der betyder meget for især mig, men også for Flemming...

JA, det var ikke et kønt syn, da han kom hjem... hehe.. Ikke når jeg nu ved, hvordan han KAN se ud, hvis han gider.

Men han tog mig med storm alligevel, og mine følelser for ham overrasker mig stadig... For troede sgu godt nok ikke, at man kunne føle så meget for et andet menneske, som jeg gør for ham...

Knus Maria

[Maria_Sohnemann 1]

Meget meget smuk, personlig og rørende tale med humor skudt ind hist og pist. Kan især godt lide den med fødderne, det lange hår/lugt og vaskemaskinen hehe.

Den tale kan du helt sikkert være meget meget stolt af og det vil Flemming og gæsterne med rette helt sikker også være, ingen tvivl om det.

Årh, mange tusind tak sødeste!

Jeg kan også godt selv lide de kommentarer du nævner der! Det afspejler VIRKELIG den humor vi har herhjemme....

[Maria_Sohnemann 1]

Søde Maria!

Hvor er det en skøn tale du har lavet. Indholdet sidder lige i skabet, og formen finder du selv helt frem til, når du lægger den fra dig og kigger på den igen. -Sådan gik det i hvert fald med min.

Jeg synes du taler flot, intimt og lige ud af posen. -Det kan jeg godt lide! Samtidig er det fedt, du har skudt de der forskellige sjove bemærkninger ind. Man kan tydeligt mærke jeres sorte humor der, og det bløder lidt op på de mere følelsesladede ting du skriver.

Da jeg skrev min tale havde jeg også flettet noget "dagligdag" ind. Noget omkring hvordan vi fungerer sammen i hverdagen, som ikke handler om de store følelser. -Det fungerede rigtig fint for mig, men jeg ved ikke om du kan bruge det til noget?

Jeg foreslår det, fordi du og Flemming har startet jeres forhold på en meget svær baggrund, og det fylder naturligvis meget i talen. -Og ganske forståeligt!!! -Men i har jo også et liv sammen med Buster, som består af andre ting end lige det som har været svært.

-Men det er jo altså bare et forslag, og jeg synes som sagt at din tale er helt fantastisk, også som den er!

Håber ikke du opfatter det som en dårlig kritik, for det er bare sådan jeg tænker! -Det vigtigste er hvordan du selv føler du skal sige tingene!

KH Rikke

PS. Din nye avatar er dejlig.. kunne ikke lige kende dig først!

Hej Rikke!

Hvor er det altså bare et super godt forslag! Det havde jeg slet ikke tænkt over... Opfatter det slet ikke som dårlig kritik... Slet, slet ikke!

Det er helt sikkert noget, jeg skal have tænkt igennem, så det kan komme med i talen... For vi HAR jo netop et liv sammen. Det er måske ikke perfekt, men vi har det sgu rigtig godt sammen...

MANGE tak for din super gode ide. Bare kanon!

Knus Maria

[Erik og Marianne 0]

Super god tale sidder og får helt tårer i øjene og gåsehud...

[Maria_Sohnemann 1]

Super god tale sidder og får helt tårer i øjene og gåsehud...

Underligt nok, så er jeg meget glad for at du gør det... ;)

Det betyder at talen er god, og så mangler jeg jo kun lige nogle småjusteringer...

[missC 4]

Fantastisk smuk, hudløs og bevægende tale....!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne komme igennem den, jeg ville græde efter få linjer - men jeg ville ønske, jeg kunne. Måske får jeg modet!

Go, go, go, girl!

Dorte.

Hej Dorte...

Endelig fik jeg tid til at svare...

Tusind tak!

Jeg tror heller ikke, at jeg får nemt ved det. Men Flemming er heldigvis forberedt på, at jeg kommer til at tude hele dagen - der skal jo nok ikke så meget til. Hehe!

Men jeg vil gennemføre det... Lige meget om jeg tuder eller ej! Skal bare have en masse vandfast mascara...

Jeg tror godt på, at du kan... Men det finder du ud af med dig selv, når du kommer igang...

Håber det inderligt for dig.

Knus Maria

Hej Maria.

Jeg har det nok lidt som dig - der skal noget humor med, ellers klarer jeg det ikke!!!

Nu ser vi... jeg er slet ikke gået i gang, selvom der er tider, hvor mine tanker kredser lidt om det.

Glæder mig i hvert fald til at se dit færdige resultat!

Dorte.

[Maria_Sohnemann 1]

Fantastisk smuk, hudløs og bevægende tale....!

Jeg tror ikke, jeg nogensinde kunne komme igennem den, jeg ville græde efter få linjer - men jeg ville ønske, jeg kunne. Måske får jeg modet!

Go, go, go, girl!

Dorte.

Hej Dorte...

Endelig fik jeg tid til at svare...

Tusind tak!

Jeg tror heller ikke, at jeg får nemt ved det. Men Flemming er heldigvis forberedt på, at jeg kommer til at tude hele dagen - der skal jo nok ikke så meget til. Hehe!

Men jeg vil gennemføre det... Lige meget om jeg tuder eller ej! Skal bare have en masse vandfast mascara...

Jeg tror godt på, at du kan... Men det finder du ud af med dig selv, når du kommer igang...

Håber det inderligt for dig.

Knus Maria

Hej Maria.

Jeg har det nok lidt som dig - der skal noget humor med, ellers klarer jeg det ikke!!!

Nu ser vi... jeg er slet ikke gået i gang, selvom der er tider, hvor mine tanker kredser lidt om det.

Glæder mig i hvert fald til at se dit færdige resultat!

Dorte.

Hej Dorte.

Ja, det er lidt nemmere, når man har humoren med.

Men jeg krydser fingre for, at vi begge klarer den.. ;)

Knus

[Maria_Sohnemann 1]

Her er den endelige tale...

Der er sket lidt siden det første udkast, men jeg føler virkelig, at der bliver sagt de vigtigste ting. For det eneste, der virkelig betyder noget, er jo, at jeg elsker ham utrolig højt...

Men her kommer den:

Kære Flemming…

September 2006 kom du ind i mit liv på en usædvanlig måde. Jeg har aldrig troet på, at man kunne finde ægte kærlighed over nettet, men jeg har været heldig.

Jeg søgte ingenting, for jeg var et eller andet sted stoppet med at tro på, at der fandtes ægte kærlighed... Men der var du lige pludselig, og jeg tror, at godt en uges tid efter vi startede med at snakke sammen, var jeg solgt… Du fik mig til at grine, hvilket jeg ikke havde gjort længe…

Da du tilbød mig, at jeg kunne flytte ind i din lejlighed, vidste jeg, at det var den eneste mulighed, jeg havde for at komme ud af alt det rod, jeg levede i. Så jeg takkede ja, og jeg har aldrig fortrudt! For da du kom hjem på leave, opdagede jeg, hvad kærlighed er – for det viste du mig. Du viste mig, hvordan det er at elske nogen så meget, at det næsten gør ondt. At elske nogen så højt, at de bliver en del af en… Men det vigtigste af alt, så viste du mig, hvordan det er at blive elsket.

Du tog mig med storm, og åbnede dørene til en helt ny verden. En verden, der ikke var fyldt med frygt, sorg og ulykke… Men en verden, fyldt med tryghed, kærlighed og plads til at drømme. Hvor der var plads til dig og mig – og ikke Buster at forglemme…

Da det så allermest sort ud, reddede du mit liv… Du gav mig mit liv tilbage. Du gav mig tryghed, opmærksomhed og en masse kærlighed… Du lyttede, og forstod måske ikke altid, men du prøvede, og var der altid for mig.

Du støttede mig, og jeg rejste mig ved din side, efter nogle svære år af mit liv, der nu var slut. Du pressede aldrig på, men lod mig komme til dig. Og hvordan skal jeg nogensinde takke dig for alt det her?? Nu er du min mand, Jeg har alt, hvad jeg nogensinde har drømt om – og mere til.

Jeg tænker tit på, om jeg virkelig fortjener alt det, du giver mig… Jeg er så lykkelig sammen med dig. Vores forhold er måske ikke perfekt. Men jeg svæver stadig rundt på lyserøde skyer, og sommerfuglene er der stadig i maven. Jeg elsker dig så ubeskriveligt højt. Selvom, vi har vores dage, hvor vi bare går hinanden på nerverne, så kan jeg ikke undvære dig! Jeg er ligeglad med, hvor jeg er henne i verden – bare du er ved min side. Og jeg vil bruge resten af mit liv på at prøve på at gøre dig lige så lykkelig, som du gør mig. Om ikke andet, så har jeg jo bundet mig de næste 4 år til garantien på vaskemaskinen er udløbet… Men jeg vil jo helst gerne blive lidt længere.

Tak, fordi du passer så godt på mig!

.....................................................

Vil selvfølgelig gerne stadig have jeres meninger - jeg kan trods alt nå at rette lidt i den endnu!

I dag er der jo 19 dage tilbage, så det skrider jo virkelig fremad... Tiden går heldigvis stærkt!

Knus til jer alle... ;)

[Guest Pernille §:)]

Den er meget meget smuk og rørende.

[weasley 1]

Er helt vild med din tale ... synes du skal få flettet de to "udkast" ind i hinanden, for i den første er der plads til at smile lidt og det gør at du får trukket vejret undervejs i din tale - hvis du forstår hvad jeg mener ? Din tale vil helt sikkert bringe nogle tårer frem

Din tale giver mig gåsehud, for det kunne være mine ord til min mand ... smuk, rørende, ærlig ...

Knus

[Maria_Sohnemann 1]

Den er meget meget smuk og rørende.

Tusind tak søde... ;)

Er helt vild med din tale ... synes du skal få flettet de to "udkast" ind i hinanden, for i den første er der plads til at smile lidt og det gør at du får trukket vejret undervejs i din tale - hvis du forstår hvad jeg mener ? Din tale vil helt sikkert bringe nogle tårer frem

Din tale giver mig gåsehud, for det kunne være mine ord til min mand ... smuk, rørende, ærlig ...

Knus

Jeg kan godt se, hvad jeg mener... Og jeg giver dig ret. Det er bare så svært!

Jeg vil så gerne sige så mange ting til ham. Men han ved det allerede...

Jeg er super glad for din konstruktive kritik! Jeg har nemlig selv tænkt det samme... Det er bare sååååå svært...