AnnaPerenna

Hmm FOR seriøs?

52 posts in this topic

Vi er jo så forskellige...og heldigvis for det :)

Om du er for seriøs?

- Jeg tror det personligt ikke, for det lyder som om du virkelig brænder for det du laver - er det da for seriøst at lave noget man rigtig godt kan lide, og som giver én en masse udfordringer? ...det håber jeg da sandelig ikke!

Men du kan jo kun selv svare på det - mærk efter om du savner at være useriøs...hvad det så end er? Er det at gå i byen, og vågne op med en kæmpe hang-over næste dag? Eller er det at gøre noget impulsivt og rejse ud at se verden?

- Mit gæt er at du er overordentlig tilfreds der hvor du er lige nu...?

Så nyd det min pige! Man ved aldrig hvilke muligheder morgendagen bringer, men lad være med at spekulere over det nu. Der er jo ikke noget der er endegyldigt når vi snakker karriere og liv - hvis vi pludselig vil noget andet, skal mulighederne nok blive skabt. Man kan læse videre, tage kurser, flytte til Sydfrankrig, tage et sabbatår og samle firkløvere...det er kun én selv der sætter grænserne.

Jeg synes du er utrolig heldig at du er så bevidst om hvad du vil - det var jeg sgu ikke da jeg var 20! Tværtimod var jeg meget frustreret over ikke at vide hvilken hylde der var rigtig for mig. Det gjorde at jeg prøvede en masse forskelligt af; uddannelser og arbejde...det var først i en alder af 28 jeg fandt ud hvad jeg egentlig brændte for, og var moden til at gennemføre det. Det gad jeg godt have kunnet den gang jeg var 20...gad godt have været før færdig med min uddannelse - jeg når nok at blive 31 før jeg er kandidat, og så skal jeg måske i gang med en PhD.

Men har faktisk aldrig været useriøs...nok nærmere lidt forvirret rent "karrieremæssigt" ;)

Har været sammen med Filejsen siden jeg var 17, så på den front har jeg altid været meget seriøs...og ikke om jeg et øjeblik ville bytte hvad jeg har og har haft, for one night stands osv. Har aldrig haft behovet for at løbe hornene af mig på den måde...

Tak for dit super indlæg, og for at du tog tid til at svare..

Jeg kan godt følge dig... og imponerende I har været sammen så længe.. Jeg er også LYKKELIG hvor jeg er - og det er helt sikkert godt at tænke over tilværelsen en gang imellem.. altså lige nnu vil jeg bare være færdig og bo i Johannesburg, Sydafrika i et år.. hæh....

Jeg synes bare det er stærkt at du nu har fundet den rette hylde; det tager mod at sige, OK jeg stopper det her studie eller i det her job, for det er ikke de vil jeg lave.. det er altid lettere at sige ja end nej..

Tak igen Chris!

Det har du helt ret i - og det krævede også lidt blod sved og tårer at komme på rette spor. Nemt var det ikke, men jeg ville ikke bytte det for noget, for det har været med til at forme mig som den jeg er i dag. For mig har det helt klart været en modningsproces, og for hvert eneste studie eller job jeg har haft mig på vejen, har jeg taget livserfaring med mig. Skæbnen ville at jeg først var læsemoden i en sen alder..men helt ærligt - jeg er fløjtende ligeglad, for jeg BRÆNDER for det jeg læser og føler mig uendeligt privilligeret.

- Ja, det havde da været fedt at være færdig som 25 årig, men det var åbenbart ikke det rigtige for mig...man ved aldrig hvad livet har i posen til én, så det er bare med at tage de muligheder der byder sig når de byder sig ;)

Det er netop det.. jeg ved ikke om livet er ved at slå mig oven i hovedet med en hammer der siger "KOM SÅ ANNA; tag dig tid, find ud af hvem du er".. eller om de bare er almindelig "er jeg lykkelig hvor jeg"-reflektioner som vi alle har indimellem - en slags status

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altid dejligt at læse om Annas overvejelser, og selvom jeg måske ikke har så meget fornuftigt at sige, vil jeg da forsøge mig med et svar.

Jeg har også taget den lige vej - folkeskole, gymnasie, uni Norge, flytte sammen med manden og så direkte på uni Danmark. Jeg ved ikke om jeg måske allerede har fortalt det til dig, but here comes.

På et tidspunkt var jeg så meget i tvivl om hvad jeg ville (foråret 2005). Jeg vidste ikke om datalogi var den rigtige uddannelse, det gik dårligt men havde ingen anelse om hvad jeg ellers skulle lave. Fortrød på nogle områder at jeg ikke bare tog en uddannelse som var "nem" - det ville de humanistiske fag være for mig. Lige pludselig følte jeg bare at jeg havde brug for en pause. Så jeg gik ud og fik et arbejde (telefoninterviewer) og tog pause fra studiet (hmm kun et par måneder, jeg er heller ikke så tålmodig - men et par måneder var laaaaang tid for mig). Jeg blev så headhunted til det fantastiske studiejob jeg har nu, og jeg valgte at tage Engelsk som sidefag, for at prøve om det "lette" var noget for mig. Og hold da kæft, hvor var det nemt for mig at score de høje karakterer der, men udfordringerne var slet ikke nok, og jeg fandt ud af at datalogi var det rigtige for mig.

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg den nye plan lyder meget mere som dig end den gamle! :cheerleader3: Jeg synes det lyder meget fornuftigt at gøre uddannelsen færdig og så simpelthen tage til den anden side af kloden. Hvem siger man absolut skal gøre det året efter gymnasiet, hvor man bare bruger masser af penge på det - når man i stedet kan gøre det 4 år senere og få betalt for det? Men måske er det kun fordi jeg ikke forstår mig på jura. Kender så mange der læser/har læst det, men forstår ikke helt det sjove i det (daah, hvor mange tror du ikke siger det om datalogi...?)

Men pas på - lige pludselig møder du drømmefyren og ender med at blive i Danmark?! Rasmus er lige præcis to år ældre end mig, og de to år brugte han på at rejse rundt i verden - alene - og opleve masser af spændende ting. Det kan da være irriterende nogle gange, for hvor ville jeg også bare gerne prøve det... Men samtidig nej - jeg er jo tilfreds nok med sådan det er. Desuden er jeg utroligt glad for at kun lige være fyldt 26 når jeg er færdig med specialet, mens han kommer til at være 29 :cheerleader3:

Held og lykke med det hele :cheerleader3:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så får du lige et svar fra én, der så absolut ikke har taget nogen lige vej eller snart er færdig med uddanelse :cheerleader3:

Jeg er 29 og aner slet ikke hvad jeg vil være. Har prøvet nogle uddannelser, haft masser af jobs, men lige lidt ved jeg, hvad der passer til mig.

Manden herhjemme er stik modsat, har taget den lige vej, er 25 og igang med en PhD. Han er absolut ikke FOR seriøs, han har bare vidst hvad han var god til og gjort det. Jeg er da dybt misundelig på, at han i den alder er færdig og dygtig til det han laver. Dèt gad jeg godt. Han ved han kan få et job, der interessaere ham og han kan altid arbejde et par år - tjene nogle gode penge - og så starte på en ny uddannelse, hvis det er det han vil. Jeg derimod kæmper stadig en hård kamp for at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg synes man er FOR seriøs, hvis man ikke har tid til folk omkring sig, men sådan en type virker du ikke til at være :cheerleader3:. Jeg synes du skal gøre det du brænder for og så kan du altid starte på Jura senere, hvis det er dét du vil :cheerleader3:..

Har aldrig forstået, at det bliver betragte som forkert når man møder en ung person, der umiddelbart har styr på det hele - jeg synes det er enormt beundringsværdigt :bearhug:

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Anna.

Du har fået nogle fine, dejlige og velovervejede svar, og nu får d også et pip fra mig... :cheerleader3:

Det er ALTID godt at lave dét, man brænder for. Det er dét, der giver drive og liv i øjnene og i hjertet.

Kan man have FOR stort engagement? FOR meget fart på? Være FOR seriøs? Ikke i mine øjne, så længe man ikke bare spurter der-ud-ad uden at have en modvægt i sit liv. Det er jeg sikker på, du har, for ellers ville du ikke udstråle den livsklogskab, du allerede gør.

Man kan helt tydeligt mærke, når man er på sin rette hylde. Man kan også mærke, om det er en udfordring, man ønsker sig for nogle år - hvor man godt ved, at hér lander man ike forevigt, men her samler man sig erfaringer til næste (rette) hylde.

En klog mand sagde til mig engang:

I dit arbejds-/karriereliv skal du have tre slags opgaver: GYS, GAB og GUF.

Du skal have 10-20% GAB-opgaver, som keder dig, og som du kan lave med venstre hånd.

Du skal have 70-80% GUF-opgaver, som dú altid ser frem til, fordi de er spændende HVER gang.

Og så skal du have 10% GYS-opgaver, som giver dig sommerfugle i maven, fordi du ikke har prøvet noget i dén kaliber før og derfor udfordrer dig. :cheerleader3:

Held og lykke med dine valg! :cheerleader3:

Dorte.

Hej Dorte!

Tak for dit super svar! Det er virkelig godt skitseret med procenterne over arbejdsopgaverne... Du nævner "modvægt" her? Kan du uddybe det?

Jeg føler også jeg er på rette hylde, men studiet giver mig ikke udfordringer nok - det er derfor jeg har taget politikken ind og tager min bachelor på to år istedet for tre.. jeg håber selvfølgelig kandidaen bliver bedre.. altså læser man medicin bliver man læge, læser man jura bliver man advokat (okay meget generaliserende men you get the picture) og jeg er på en måde meget nysgerrig efter hvilke job der er mulige efter endt studiet og også bange for at de alligevel ikke passer mig..

Tak fordi du gad svare!!

Anna

Modvægt...

Faktisk var jeg lige ved at uddybe det, da jeg skrev - men jeg synes, modvægt er helt individuelt og også afhængig af, hvad man ellers laver.

Det, jeg tænkte, var, at hvis man spurter og har meget travlt med at gå fra det ene til det andet, er der en risiko for, at man kommer til at skøjte overfladisk hen over (andre) ting i sit liv - fordi man nu engang er vant til tempoet. Så modvægten kan være fordybelse i nærmest hvad-som-helst. Eller et menneske, der stiller de rigtige spørgsmål. Noget, der får én til at stoppe og i en tænkepause eller noget, der giver indre ro i sjælen.

Jeg ved ikke, om det giver mening... :bearhug:

Det er jo så individuelt. Men lidt på samme måde, som man behøver en hverdag for ordentlig at kunne påskønne ferie!

Dorte.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altid dejligt at læse om Annas overvejelser, og selvom jeg måske ikke har så meget fornuftigt at sige, vil jeg da forsøge mig med et svar.

Jeg har også taget den lige vej - folkeskole, gymnasie, uni Norge, flytte sammen med manden og så direkte på uni Danmark. Jeg ved ikke om jeg måske allerede har fortalt det til dig, but here comes.

På et tidspunkt var jeg så meget i tvivl om hvad jeg ville (foråret 2005). Jeg vidste ikke om datalogi var den rigtige uddannelse, det gik dårligt men havde ingen anelse om hvad jeg ellers skulle lave. Fortrød på nogle områder at jeg ikke bare tog en uddannelse som var "nem" - det ville de humanistiske fag være for mig. Lige pludselig følte jeg bare at jeg havde brug for en pause. Så jeg gik ud og fik et arbejde (telefoninterviewer) og tog pause fra studiet (hmm kun et par måneder, jeg er heller ikke så tålmodig - men et par måneder var laaaaang tid for mig). Jeg blev så headhunted til det fantastiske studiejob jeg har nu, og jeg valgte at tage Engelsk som sidefag, for at prøve om det "lette" var noget for mig. Og hold da kæft, hvor var det nemt for mig at score de høje karakterer der, men udfordringerne var slet ikke nok, og jeg fandt ud af at datalogi var det rigtige for mig.

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg den nye plan lyder meget mere som dig end den gamle! :cheerleader3: Jeg synes det lyder meget fornuftigt at gøre uddannelsen færdig og så simpelthen tage til den anden side af kloden. Hvem siger man absolut skal gøre det året efter gymnasiet, hvor man bare bruger masser af penge på det - når man i stedet kan gøre det 4 år senere og få betalt for det? Men måske er det kun fordi jeg ikke forstår mig på jura. Kender så mange der læser/har læst det, men forstår ikke helt det sjove i det (daah, hvor mange tror du ikke siger det om datalogi...?)

Men pas på - lige pludselig møder du drømmefyren og ender med at blive i Danmark?! Rasmus er lige præcis to år ældre end mig, og de to år brugte han på at rejse rundt i verden - alene - og opleve masser af spændende ting. Det kan da være irriterende nogle gange, for hvor ville jeg også bare gerne prøve det... Men samtidig nej - jeg er jo tilfreds nok med sådan det er. Desuden er jeg utroligt glad for at kun lige være fyldt 26 når jeg er færdig med specialet, mens han kommer til at være 29 :cheerleader3:

Held og lykke med det hele :cheerleader3:

Hej Torill!!

Årh tak fordi du gad skrive... Virkelig dejligt at høre at det er OK at være i tvivl og også prøve noget andet.. Syntes et eller andet sted det er SUPER fedt du udfordrer dig selv ved at vælge datalogi og ikke et studie som du bare kunne danse igennem.. Jeg siger ikke jeg danser igennem mit studie for der er mere pres på med de to semestre på een gang - men jeg håber kandidaten giver nogle flere udfordringer.. Jeg er også bange for jeg vælger jura af de forkerte grunde. Jeg vil ikke arbejde som advokat eller jurist, men bruge jura til alt muligt andet; og så er jeg ikke sikker på det er et godt nok argument for at læse videre.. Dig og Rasmus; I kan da også rejse sammen! Det er SÅ flot at da du jo rejste fra et helt andet land for at bo sammen med ham; og det kræver boller.. :bearhug:

Drømmefyren?! Det er sjovt du skriver det, for et eller andet sted vile det da være fedt men omvendt; jeg vil gerne prøve at bo i udlandet og kan jo ikke forvente han bare flytter med... totalt ambivalent! :7himmel:

Tak fordi du gad skrive!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Så får du lige et svar fra én, der så absolut ikke har taget nogen lige vej eller snart er færdig med uddanelse :cheerleader3:

Jeg er 29 og aner slet ikke hvad jeg vil være. Har prøvet nogle uddannelser, haft masser af jobs, men lige lidt ved jeg, hvad der passer til mig.

Manden herhjemme er stik modsat, har taget den lige vej, er 25 og igang med en PhD. Han er absolut ikke FOR seriøs, han har bare vidst hvad han var god til og gjort det. Jeg er da dybt misundelig på, at han i den alder er færdig og dygtig til det han laver. Dèt gad jeg godt. Han ved han kan få et job, der interessaere ham og han kan altid arbejde et par år - tjene nogle gode penge - og så starte på en ny uddannelse, hvis det er det han vil. Jeg derimod kæmper stadig en hård kamp for at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg synes man er FOR seriøs, hvis man ikke har tid til folk omkring sig, men sådan en type virker du ikke til at være :cheerleader3:. Jeg synes du skal gøre det du brænder for og så kan du altid starte på Jura senere, hvis det er dét du vil :cheerleader3:..

Har aldrig forstået, at det bliver betragte som forkert når man møder en ung person, der umiddelbart har styr på det hele - jeg synes det er enormt beundringsværdigt :bearhug:

SUPER fedt med input fra en som er et helt andet sted - netop derfor jeg skrev herinde for det er vigtigt at se tingene fra flere sider.. så TAK fordi du gad svare!!

På den anden side er jeg også misundelig på dig; fordi der er ikke det der; Når hun uddanner sig til det, så skal hun også arbejde med det, eller så skal hun gøre det lige efter hun er færdig.. Der er ligger også et forventningspres på en når man gør det som jeg eller som din mand.. I mine øjne er 29 stadig ung; og bare det at du siger, okay jeg er ikke 100 % sikker på hvad jeg vil er i mine øjne en SINDSYG indrømmmelse. Det var SUPER hårdt for mig at komme til den konklusion at enten skulle jeg læse noget andet eller så skulle der ske noget gevaldigt på kandidaten. Følte i lang tid at jeg så havde spildt tiden på at tage min bachelor i kommunikation.. og ja, og nu må jeg vist indrømme at der er ikke "no such thing som at spilde tiden.." Alligevel håber jeg for dig at du finder noget du gerne vil arbejde med..

Igen tak fordi du gad svare...

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Anna.

Du har fået nogle fine, dejlige og velovervejede svar, og nu får d også et pip fra mig... :cheerleader3:

Det er ALTID godt at lave dét, man brænder for. Det er dét, der giver drive og liv i øjnene og i hjertet.

Kan man have FOR stort engagement? FOR meget fart på? Være FOR seriøs? Ikke i mine øjne, så længe man ikke bare spurter der-ud-ad uden at have en modvægt i sit liv. Det er jeg sikker på, du har, for ellers ville du ikke udstråle den livsklogskab, du allerede gør.

Man kan helt tydeligt mærke, når man er på sin rette hylde. Man kan også mærke, om det er en udfordring, man ønsker sig for nogle år - hvor man godt ved, at hér lander man ike forevigt, men her samler man sig erfaringer til næste (rette) hylde.

En klog mand sagde til mig engang:

I dit arbejds-/karriereliv skal du have tre slags opgaver: GYS, GAB og GUF.

Du skal have 10-20% GAB-opgaver, som keder dig, og som du kan lave med venstre hånd.

Du skal have 70-80% GUF-opgaver, som dú altid ser frem til, fordi de er spændende HVER gang.

Og så skal du have 10% GYS-opgaver, som giver dig sommerfugle i maven, fordi du ikke har prøvet noget i dén kaliber før og derfor udfordrer dig. :cheerleader3:

Held og lykke med dine valg! :cheerleader3:

Dorte.

Hej Dorte!

Tak for dit super svar! Det er virkelig godt skitseret med procenterne over arbejdsopgaverne... Du nævner "modvægt" her? Kan du uddybe det?

Jeg føler også jeg er på rette hylde, men studiet giver mig ikke udfordringer nok - det er derfor jeg har taget politikken ind og tager min bachelor på to år istedet for tre.. jeg håber selvfølgelig kandidaen bliver bedre.. altså læser man medicin bliver man læge, læser man jura bliver man advokat (okay meget generaliserende men you get the picture) og jeg er på en måde meget nysgerrig efter hvilke job der er mulige efter endt studiet og også bange for at de alligevel ikke passer mig..

Tak fordi du gad svare!!

Anna

Modvægt...

Faktisk var jeg lige ved at uddybe det, da jeg skrev - men jeg synes, modvægt er helt individuelt og også afhængig af, hvad man ellers laver.

Det, jeg tænkte, var, at hvis man spurter og har meget travlt med at gå fra det ene til det andet, er der en risiko for, at man kommer til at skøjte overfladisk hen over (andre) ting i sit liv - fordi man nu engang er vant til tempoet. Så modvægten kan være fordybelse i nærmest hvad-som-helst. Eller et menneske, der stiller de rigtige spørgsmål. Noget, der får én til at stoppe og i en tænkepause eller noget, der giver indre ro i sjælen.

Jeg ved ikke, om det giver mening... :bearhug:

Det er jo så individuelt. Men lidt på samme måde, som man behøver en hverdag for ordentlig at kunne påskønne ferie!

Dorte.

Jeg forstår hundrede procent det du skriver her... og jeg har helt sikkert have tendensen til at syntes alt var fedt og tage alt muligt til mig uden egentlig at overveje det.. og det er jo så det jeg er i gang med nu.. og det er fandeme svært!! Tak fordi du gad uddybe!

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Så får du lige et svar fra én, der så absolut ikke har taget nogen lige vej eller snart er færdig med uddanelse :balloons:

Jeg er 29 og aner slet ikke hvad jeg vil være. Har prøvet nogle uddannelser, haft masser af jobs, men lige lidt ved jeg, hvad der passer til mig.

Manden herhjemme er stik modsat, har taget den lige vej, er 25 og igang med en PhD. Han er absolut ikke FOR seriøs, han har bare vidst hvad han var god til og gjort det. Jeg er da dybt misundelig på, at han i den alder er færdig og dygtig til det han laver. Dèt gad jeg godt. Han ved han kan få et job, der interessaere ham og han kan altid arbejde et par år - tjene nogle gode penge - og så starte på en ny uddannelse, hvis det er det han vil. Jeg derimod kæmper stadig en hård kamp for at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg synes man er FOR seriøs, hvis man ikke har tid til folk omkring sig, men sådan en type virker du ikke til at være :blink:. Jeg synes du skal gøre det du brænder for og så kan du altid starte på Jura senere, hvis det er dét du vil :blink:..

Har aldrig forstået, at det bliver betragte som forkert når man møder en ung person, der umiddelbart har styr på det hele - jeg synes det er enormt beundringsværdigt :blink:

SUPER fedt med input fra en som er et helt andet sted - netop derfor jeg skrev herinde for det er vigtigt at se tingene fra flere sider.. så TAK fordi du gad svare!!

På den anden side er jeg også misundelig på dig; fordi der er ikke det der; Når hun uddanner sig til det, så skal hun også arbejde med det, eller så skal hun gøre det lige efter hun er færdig.. Der er ligger også et forventningspres på en når man gør det som jeg eller som din mand.. I mine øjne er 29 stadig ung; og bare det at du siger, okay jeg er ikke 100 % sikker på hvad jeg vil er i mine øjne en SINDSYG indrømmmelse. Det var SUPER hårdt for mig at komme til den konklusion at enten skulle jeg læse noget andet eller så skulle der ske noget gevaldigt på kandidaten. Følte i lang tid at jeg så havde spildt tiden på at tage min bachelor i kommunikation.. og ja, og nu må jeg vist indrømme at der er ikke "no such thing som at spilde tiden.." Alligevel håber jeg for dig at du finder noget du gerne vil arbejde med..

Igen tak fordi du gad svare...

Jamen det var så ldt - jeg vil altid gerne udøse af mine erfaringer udi kunsten slet ikke at vide hvad man vil :cheerleader3:

Du kan tro, der også ligger et pres på én når man ikke ved hvad man vil. Dels er der fra omgivelserne, der har opgivet at følge med og siger, at nu må jeg jo snart finde ud af hvad jeg vil :blink:.. Stig siger heldigvis ikke sådan. Men presset fra mig selv er nok det værste - der går jo dårligt en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvad jeg vil. Og jeg vil jo også rigtig gerne snart finde noget.

Jeg synes bestemt ikke man spilder tiden når man tager uddannelse - lige meget hvad det så er. For lige meget hvad, så lærer man jo et eller andet af det. Dog synes jeg heller ikke man som sådan spilder tiden når man ikke helt ved hvad man vil - sålænge man får sig nogle erfaringer, så synes jeg ikke det er spildt :)

Kan godt se, at hvis studiet ikke rigtig giver dig nogle udfordringer, at det så er småkedeligt (synes det er vildt du har taget din ba på 2 år :thumbsupsmileyanim: ) Men er det ikke lidt mere frit de sidste to år?? Jeg mener med valgfag og det hele - dér kan du jo skræddersy uddannelsen lidt mere :)

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så får du lige et svar fra én, der så absolut ikke har taget nogen lige vej eller snart er færdig med uddanelse :balloons:

Jeg er 29 og aner slet ikke hvad jeg vil være. Har prøvet nogle uddannelser, haft masser af jobs, men lige lidt ved jeg, hvad der passer til mig.

Manden herhjemme er stik modsat, har taget den lige vej, er 25 og igang med en PhD. Han er absolut ikke FOR seriøs, han har bare vidst hvad han var god til og gjort det. Jeg er da dybt misundelig på, at han i den alder er færdig og dygtig til det han laver. Dèt gad jeg godt. Han ved han kan få et job, der interessaere ham og han kan altid arbejde et par år - tjene nogle gode penge - og så starte på en ny uddannelse, hvis det er det han vil. Jeg derimod kæmper stadig en hård kamp for at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg synes man er FOR seriøs, hvis man ikke har tid til folk omkring sig, men sådan en type virker du ikke til at være :blink:. Jeg synes du skal gøre det du brænder for og så kan du altid starte på Jura senere, hvis det er dét du vil :blink:..

Har aldrig forstået, at det bliver betragte som forkert når man møder en ung person, der umiddelbart har styr på det hele - jeg synes det er enormt beundringsværdigt :blink:

SUPER fedt med input fra en som er et helt andet sted - netop derfor jeg skrev herinde for det er vigtigt at se tingene fra flere sider.. så TAK fordi du gad svare!!

På den anden side er jeg også misundelig på dig; fordi der er ikke det der; Når hun uddanner sig til det, så skal hun også arbejde med det, eller så skal hun gøre det lige efter hun er færdig.. Der er ligger også et forventningspres på en når man gør det som jeg eller som din mand.. I mine øjne er 29 stadig ung; og bare det at du siger, okay jeg er ikke 100 % sikker på hvad jeg vil er i mine øjne en SINDSYG indrømmmelse. Det var SUPER hårdt for mig at komme til den konklusion at enten skulle jeg læse noget andet eller så skulle der ske noget gevaldigt på kandidaten. Følte i lang tid at jeg så havde spildt tiden på at tage min bachelor i kommunikation.. og ja, og nu må jeg vist indrømme at der er ikke "no such thing som at spilde tiden.." Alligevel håber jeg for dig at du finder noget du gerne vil arbejde med..

Igen tak fordi du gad svare...

Jamen det var så ldt - jeg vil altid gerne udøse af mine erfaringer udi kunsten slet ikke at vide hvad man vil :cheerleader3:

Du kan tro, der også ligger et pres på én når man ikke ved hvad man vil. Dels er der fra omgivelserne, der har opgivet at følge med og siger, at nu må jeg jo snart finde ud af hvad jeg vil :blink:.. Stig siger heldigvis ikke sådan. Men presset fra mig selv er nok det værste - der går jo dårligt en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvad jeg vil. Og jeg vil jo også rigtig gerne snart finde noget.

Jeg synes bestemt ikke man spilder tiden når man tager uddannelse - lige meget hvad det så er. For lige meget hvad, så lærer man jo et eller andet af det. Dog synes jeg heller ikke man som sådan spilder tiden når man ikke helt ved hvad man vil - sålænge man får sig nogle erfaringer, så synes jeg ikke det er spildt :)

Kan godt se, at hvis studiet ikke rigtig giver dig nogle udfordringer, at det så er småkedeligt (synes det er vildt du har taget din ba på 2 år :thumbsupsmileyanim: ) Men er det ikke lidt mere frit de sidste to år?? Jeg mener med valgfag og det hele - dér kan du jo skræddersy uddannelsen lidt mere :)

Årh hold da op, det kan jeg godt se.. hvor er det dejligt Stig støtter op om dig! Jeg kan godt forstå du tænker meget på det; er du kommt noget nærmere eller? Et eller andet sted så prædiker politikeren at vi skal skyyyynde os igennem udd.systemet mens arbejdsgiverne skriger på erfaring og et modent, helt menneske.. Jamen altså! Jo kandidaten er mere åben - så det bliver måske mere "mig" i sidste ende... snakkede med min eks om emnet(han kender mig jo allerbedst) og som han siger, de er MIG der har fundet på denne uddannelse, altså jeg har valgt det. Tidligere var journalist oppe a vende men det er opfundet af min far - og jura, Bent og ja hele min omgangskreds læser jura/er jurister såå... og jeg ELSKER mig studie - og at tage BA på 2 år.. Jae DET gav udfordringer.. jeg vil ikke anbefale det til nogen hæhæ...

Anna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

At leve føre os sjove steder hen i livet.

Kan man blive FOR seriøs, tja.... måske ?

Men spørger man mig, skal der meget til. Jeg har også lige siden gymnasietiden gået efter

det jeg ville. Var aldrig til festerne og ikke specielt spontan, men jeg opnåede det jeg gerne ville

og jeg var glad. Senere da jeg så måtte erkende at det ikke var spændende nok, skiftede jeg retning igen, men gik stadig lige målrettet efter det jeg så drømte om.

Jeg har både læst erhvervssprog på Uni, uddannet mig som butiksassistent (brudekjoler, hvad ellers? :) ) og nu har jeg endelig funde min niche, er revisorassisten :thumbsupsmileyanim:

Min pointe er; ingen kan tage det jeg har lært fra mig, det har kun gjort mig klogere og strækere

og endnu mere beslutsom, jeg kan hvis jeg vil :)

Bare lige en lille tanke fra Fyn

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
At leve føre os sjove steder hen i livet.

Kan man blive FOR seriøs, tja.... måske ?

Men spørger man mig, skal der meget til. Jeg har også lige siden gymnasietiden gået efter

det jeg ville. Var aldrig til festerne og ikke specielt spontan, men jeg opnåede det jeg gerne ville

og jeg var glad. Senere da jeg så måtte erkende at det ikke var spændende nok, skiftede jeg retning igen, men gik stadig lige målrettet efter det jeg så drømte om.

Jeg har både læst erhvervssprog på Uni, uddannet mig som butiksassistent (brudekjoler, hvad ellers? :) ) og nu har jeg endelig funde min niche, er revisorassisten :thumbsupsmileyanim:

Min pointe er; ingen kan tage det jeg har lært fra mig, det har kun gjort mig klogere og strækere

og endnu mere beslutsom, jeg kan hvis jeg vil :)

Bare lige en lille tanke fra Fyn

Tak fordi du gad svare! Synes de er superfedt at turde ændre sit mål.. Lyder som om du har været omrking nogle spændende fag (brudekjolerne lyder liiid fedt ;)) - og netop det at have fundet sin niche; det glæder jeg mig til!

Anna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Anna.

Du har fået nogle fine, dejlige og velovervejede svar, og nu får d også et pip fra mig... :griner:-

Det er ALTID godt at lave dét, man brænder for. Det er dét, der giver drive og liv i øjnene og i hjertet.

Kan man have FOR stort engagement? FOR meget fart på? Være FOR seriøs? Ikke i mine øjne, så længe man ikke bare spurter der-ud-ad uden at have en modvægt i sit liv. Det er jeg sikker på, du har, for ellers ville du ikke udstråle den livsklogskab, du allerede gør.

Man kan helt tydeligt mærke, når man er på sin rette hylde. Man kan også mærke, om det er en udfordring, man ønsker sig for nogle år - hvor man godt ved, at hér lander man ike forevigt, men her samler man sig erfaringer til næste (rette) hylde.

En klog mand sagde til mig engang:

I dit arbejds-/karriereliv skal du have tre slags opgaver: GYS, GAB og GUF.

Du skal have 10-20% GAB-opgaver, som keder dig, og som du kan lave med venstre hånd.

Du skal have 70-80% GUF-opgaver, som dú altid ser frem til, fordi de er spændende HVER gang.

Og så skal du have 10% GYS-opgaver, som giver dig sommerfugle i maven, fordi du ikke har prøvet noget i dén kaliber før og derfor udfordrer dig. :thumbsupsmileyanim:

Held og lykke med dine valg! :)

Dorte.

Hej Dorte!

Tak for dit super svar! Det er virkelig godt skitseret med procenterne over arbejdsopgaverne... Du nævner "modvægt" her? Kan du uddybe det?

Jeg føler også jeg er på rette hylde, men studiet giver mig ikke udfordringer nok - det er derfor jeg har taget politikken ind og tager min bachelor på to år istedet for tre.. jeg håber selvfølgelig kandidaen bliver bedre.. altså læser man medicin bliver man læge, læser man jura bliver man advokat (okay meget generaliserende men you get the picture) og jeg er på en måde meget nysgerrig efter hvilke job der er mulige efter endt studiet og også bange for at de alligevel ikke passer mig..

Tak fordi du gad svare!!

Anna

Modvægt...

Faktisk var jeg lige ved at uddybe det, da jeg skrev - men jeg synes, modvægt er helt individuelt og også afhængig af, hvad man ellers laver.

Det, jeg tænkte, var, at hvis man spurter og har meget travlt med at gå fra det ene til det andet, er der en risiko for, at man kommer til at skøjte overfladisk hen over (andre) ting i sit liv - fordi man nu engang er vant til tempoet. Så modvægten kan være fordybelse i nærmest hvad-som-helst. Eller et menneske, der stiller de rigtige spørgsmål. Noget, der får én til at stoppe og i en tænkepause eller noget, der giver indre ro i sjælen.

Jeg ved ikke, om det giver mening... :biggrin:

Det er jo så individuelt. Men lidt på samme måde, som man behøver en hverdag for ordentlig at kunne påskønne ferie!

Dorte.

Jeg forstår hundrede procent det du skriver her... og jeg har helt sikkert have tendensen til at syntes alt var fedt og tage alt muligt til mig uden egentlig at overveje det.. og det er jo så det jeg er i gang med nu.. og det er fandeme svært!! Tak fordi du gad uddybe!

Dejligt, at du kan bruge mit svar til noget.

GYS, GAB og GUF-fordelingen har af og til hjulpet mig til at tage beslutninger... også i retning af, om jeg nu virkelig troede på, at græsset skulle være grønnere andetsteds. Hvis det er svært at overskue, så skriv alle dine opgaver på gule lapper og inddel dem i GYS, GAB og GUF... :huh:

Held og lykke endnu engang! Det er dejligt at følge med i dine reflektioner. :)

Dorte.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Anna!

Nu er jeg godt nok ikke særlig tit herinde mere, men jeg faldt da lige over din tråd....og selvom du har fået en bred vifte af svar, så kommer der lige et input fra mig...

Jeg gik ud af folkeskolen i 10 kl. Jeg havde dog gået i skole i 13 år på det tidspunkt, så jeg var noget skoletræt...Boede nemlig på Baharain (v. saudi arabien) i 9 år (2-11) og der starter man tidligt i skole(fed fed barndom!!)...så grundet alder gik jeg et år om, og grundet problemer med mobning osv..valgte jeg at gå en klasse ned, hvor jeg gik sammen med nogen som jeg trives bedre med (8kl.).

Nå men så startede jeg på sproglig linie på gymnasiet...ville helst matematisk, men lærerene synes ikke at de ville anbefale mig til det, da jeg var stærkere sproglig (sprogøre)...men det varede 6 mdr., så droppede jeg ud..det blev mere spændende at tjene penge og jeg var også lige som 17 årig, flyttet hjemmefra med den første kæreste...

Jeg arbejde på plejehjem, færgerne, rengøring, beskyttede boliger, Mc.Donalds...undervejs havde jeg "smidt" kæresten ud og fundet en anden som jeg flyttede hen til...og til sidst døde det også....så flyttede jeg på kollegie og tog et år på VUC for at kvalificere mig til Sygeplejeskolen...så mødte jeg manden...blev gravid efter 5 mdr. (planlagt fra starten ) og efter fødslen, stoppede jeg udd....var pludselig ikke det mere...

Så tog jeg nogle enkelte fag på VUC (kvalificering igen..), men denne gang tog jeg mig sammen....

Nu er jeg så på 2. år, i gang med udd. som socialrådgiver...grundet mange ting, men primært mit ønske for at hjælpe, interessen for jura og psykologi, men også grundet en skade i armen som 18 årig der gør at jeg ikke kan have et fysisk arbejde...

*Summasumarum....jeg har godt nok siden da, fortrudt mange gange at jeg ikke dengang tog mig sammen og fik mig en uddannelse..uanset hvad pokker det så skulle have været....hvorfor?

Dæleme noget af det barskeste at skulle studere fuldtid med en mand der arbejder nat (grundet lønnen og at jeg efter min aktiverings aftale slutter og jeg så skal på su) og især når vi har to børn (4 og 7 år) som i den alder stadig kræver meget opmærksomhed....der skal jo laves mad når man kommer hjem, handles, vaskes tøj,vaskes op, læses lektier med den store og historie for dem begge, køres afsted til gymnastik og svømning..og ja, vi deles godt om det..men det er også hårdt for manden med hans natarbejde, så derfor kan han ikke trække læsset alene i denne tid....selvom han gerne ville.. :thumbsupsmileyanim:

Men jeg kan først, grundet det herhjemme, få ro til at læse ved 20.30 tiden..og der er jeg godt nok træt..for så har jeg været oppe siden kl. 5.30 da jeg skal med toget lidt over kl. 7 om morgenen og skal aflevere børnene først...(manden er jo på arb. på det tidspunkt). Desuden lægger de sig aldrig syge på tidspunkter hvor det passer ind (fridage/læsedage) og når der skal afleveres større opgaver og læses til eksamen, så er der en mor her som har total dårlig samvittighed..for mor har ikke tid...igen...

Nu ville jeg aldrig undvære mine børn for alt i verden.. og alle mine oplevelser har gjort mig til den jeg er...MEN....hvorfor knokle hårdere for tingene end nødvendigt...man ved aldrig hvornår prince charming kommer sprintende og hvad der så sker..bare om at nå så meget som muligt.....jeg havde ved gud ikke forudset at min kom da han gjorde...vi kom begge fra 2 forliste forhold og ville bare passe os selv i en tid....ja right! :):)

tak for pilen amor!!!! :griner:- og at vi fik børn så tidligt var simpelthen grundet kemien og tidspunktet...vi var (følte vi dengang) bare klar til det punkt i vores liv....sådan rent psykisk...og aldrene var til det for mandens vedkommende..vil gerne være unge med dem..

Og jeg kan godt forstå at man kan synes det er flot at nogen tør sige fra og stoppe evt. uddannelser som de er i gang med fordi det bare ikke er "det"...MEN..nogen gange er det altså også bare for nemt...jeg har hver gang stoppet når det blev for hårdt og for dælen da hvor er der mange undskyldninger...men det er jo ren og skær ansvarsforflygtigelse fra min side....og det ved jeg nu.... ;) Og jeg synes stadig det er hårdt at tage mig sammen til at læse osv....men nu skal det altså være...der er en mand og 2 børn der er afhængige af at jeg også tjener lidt penge ind til husholdningen...(grundet min skade er jeg kun til rådig til kontorarbejde)..og vi skulle jo gerne videre end det her lejet rækkehus og den gamle dyt der snart ikke kan mere.....gad godt have haft vores eget før vi fik børn og rejst sammen....eller bare alene for den sags skyld...(ja, et af de ting der trækker dig)..

Ved ikke om du kan bruge det til noget....men sådan har jeg det, som har taget "the long crooked road"....

Knus herfra, Nanna

-

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hej Anna!

Nu er jeg godt nok ikke særlig tit herinde mere, men jeg faldt da lige over din tråd....og selvom du har fået en bred vifte af svar, så kommer der lige et input fra mig...

Jeg gik ud af folkeskolen i 10 kl. Jeg havde dog gået i skole i 13 år på det tidspunkt, så jeg var noget skoletræt...Boede nemlig på Baharain (v. saudi arabien) i 9 år (2-11) og der starter man tidligt i skole(fed fed barndom!!)...så grundet alder gik jeg et år om, og grundet problemer med mobning osv..valgte jeg at gå en klasse ned, hvor jeg gik sammen med nogen som jeg trives bedre med (8kl.).

Nå men så startede jeg på sproglig linie på gymnasiet...ville helst matematisk, men lærerene synes ikke at de ville anbefale mig til det, da jeg var stærkere sproglig (sprogøre)...men det varede 6 mdr., så droppede jeg ud..det blev mere spændende at tjene penge og jeg var også lige som 17 årig, flyttet hjemmefra med den første kæreste...

Jeg arbejde på plejehjem, færgerne, rengøring, beskyttede boliger, Mc.Donalds...undervejs havde jeg "smidt" kæresten ud og fundet en anden som jeg flyttede hen til...og til sidst døde det også....så flyttede jeg på kollegie og tog et år på VUC for at kvalificere mig til Sygeplejeskolen...så mødte jeg manden...blev gravid efter 5 mdr. (planlagt fra starten ) og efter fødslen, stoppede jeg udd....var pludselig ikke det mere...

Så tog jeg nogle enkelte fag på VUC (kvalificering igen..), men denne gang tog jeg mig sammen....

Nu er jeg så på 2. år, i gang med udd. som socialrådgiver...grundet mange ting, men primært mit ønske for at hjælpe, interessen for jura og psykologi, men også grundet en skade i armen som 18 årig der gør at jeg ikke kan have et fysisk arbejde...

*Summasumarum....jeg har godt nok siden da, fortrudt mange gange at jeg ikke dengang tog mig sammen og fik mig en uddannelse..uanset hvad pokker det så skulle have været....hvorfor?

Dæleme noget af det barskeste at skulle studere fuldtid med en mand der arbejder nat (grundet lønnen og at jeg efter min aktiverings aftale slutter og jeg så skal på su) og især når vi har to børn (4 og 7 år) som i den alder stadig kræver meget opmærksomhed....der skal jo laves mad når man kommer hjem, handles, vaskes tøj,vaskes op, læses lektier med den store og historie for dem begge, køres afsted til gymnastik og svømning..og ja, vi deles godt om det..men det er også hårdt for manden med hans natarbejde, så derfor kan han ikke trække læsset alene i denne tid....selvom han gerne ville.. :thumbsupsmileyanim:

Men jeg kan først, grundet det herhjemme, få ro til at læse ved 20.30 tiden..og der er jeg godt nok træt..for så har jeg været oppe siden kl. 5.30 da jeg skal med toget lidt over kl. 7 om morgenen og skal aflevere børnene først...(manden er jo på arb. på det tidspunkt). Desuden lægger de sig aldrig syge på tidspunkter hvor det passer ind (fridage/læsedage) og når der skal afleveres større opgaver og læses til eksamen, så er der en mor her som har total dårlig samvittighed..for mor har ikke tid...igen...

Nu ville jeg aldrig undvære mine børn for alt i verden.. og alle mine oplevelser har gjort mig til den jeg er...MEN....hvorfor knokle hårdere for tingene end nødvendigt...man ved aldrig hvornår prince charming kommer sprintende og hvad der så sker..bare om at nå så meget som muligt.....jeg havde ved gud ikke forudset at min kom da han gjorde...vi kom begge fra 2 forliste forhold og ville bare passe os selv i en tid....ja right! :):)

tak for pilen amor!!!! :griner:- og at vi fik børn så tidligt var simpelthen grundet kemien og tidspunktet...vi var (følte vi dengang) bare klar til det punkt i vores liv....sådan rent psykisk...og aldrene var til det for mandens vedkommende..vil gerne være unge med dem..

Og jeg kan godt forstå at man kan synes det er flot at nogen tør sige fra og stoppe evt. uddannelser som de er i gang med fordi det bare ikke er "det"...MEN..nogen gange er det altså også bare for nemt...jeg har hver gang stoppet når det blev for hårdt og for dælen da hvor er der mange undskyldninger...men det er jo ren og skær ansvarsforflygtigelse fra min side....og det ved jeg nu.... ;) Og jeg synes stadig det er hårdt at tage mig sammen til at læse osv....men nu skal det altså være...der er en mand og 2 børn der er afhængige af at jeg også tjener lidt penge ind til husholdningen...(grundet min skade er jeg kun til rådig til kontorarbejde)..og vi skulle jo gerne videre end det her lejet rækkehus og den gamle dyt der snart ikke kan mere.....gad godt have haft vores eget før vi fik børn og rejst sammen....eller bare alene for den sags skyld...(ja, et af de ting der trækker dig)..

Ved ikke om du kan bruge det til noget....men sådan har jeg det, som har taget "the long crooked road"....

Knus herfra, Nanna

-

Hold da op hvor jeg lærer meget her! Tak Nanna, hvor du midt i læsnig, børnene og rengøring havde tid til at skrive..

Det er nogle rigtige gode input.. Det handler jo ikke kun om at sige hvor er jeg NU men hvor er jeg om 3 år, 5 år etc. Jeg har DYB respekt for at du bliver ved med at kæmpe.. tanken har da strejfet mig om ikke jeg skulle holde et år nu her når jeg har min BA, meeeeen... årh hvor vil jeg gerne være færdig;)

Jeg tror samtidig I bliver stærke af det I går igennem nu.. Tiden sammen med børnene eller ungerne bliver virkelig værdsat fordi programmet er så pakket..

Jeg skriver igen når jeg er hjemme igen, skal til eksamen her kl. 13, mundlig forsvar af en PR opgave.. PLEASE KRYDS FINGRE!!!

Anna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej anna!

Jeg synes ikke du er FOR seriøs, ved ikke om det er muligt at være det.. Synes det er nogle super råd du har fået indtil videre.. :thumbsupsmileyanim:

Jeg kan fortælle dig, at jeg også er en af dem som har skiftet mening midt i det hele.. Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår, fordi jeg var temmelig skoletræt.. Istedet for at tage ud at rejse, så fik jeg mig et arbejde og tjente lidt penge.. Jeg hyggede mig med det, men det var bare SLET ikke mig kunne jeg mærke, jeg længtes efter at komme på skolebænken igen.. Så da det var tid til at søge ind på de vidergående uddannelser søgte jeg ind på Afspændingspædagog som 1. prioritet og historie som 2. -Jeg var ret sikker på at komme ind på min 1. prioritet, men havde historie som en back-up..

Skæbnen ville så, at jeg kom ind på historie. Og hvor blev jeg egentlig glad for det.. Det betød dog, at jeg slog op med kæresten efter 2 år, fordi der skete så meget nyt i mit liv, hvilket han ikke kunne tackle..

På historie fik jeg hurtigt en masse venner, blev aktiv i fredagsbaren, og generelt havde det super.. Men da vi nåede hen over jul, begyndte jeg at blive i tvivl, var studiet noget for mig, og ville jeg kunne få job bagefter? -plus, jeg var jo ikke så gammel, var det nu jeg skulle få mig et arbejde, så jeg kunne tjene penge til at komme ud og rejse?

Jeg havde jo også en gammel drøm om at blive fysioterapeut.. En dag ude på kollegiet (ca. 1 uge før sidste frist for kvote 1) snakkede jeg med en fyr, som havde læst til ergoterapeut og vi kom til at snakke om hvad det var, og hvad forskellen på det og fys var.. Så han fik mig overbevist om, at det da var godt at have en back-up..

Jeg endte med at blive optaget på ergo, og er i dag super glad for det.. Jeg er stadig ikke særlig gammel når jeg bliver færdig - ca. 24. Men jeg ser det faktisk som noget positivt.. Så har vi tid til at rejse sammen, se en masse af verden, jeg kan få et fast arbejde og vi kan få hus, inden vi begynder at tænke på det med børn..

Ja, hvad ville jeg sige med det her? -der er ikke noget galt i, at erkende at man har valgt forkert, og så vælge noget andet, for man kan for det meste mærke på sig selv, at det ikke er det rigtige man er i gang med.. Jeg ville sikkert have været ganske tilfreds med historie, men bare ikke nær så glad som jeg er blevet for ergo.

Og det der med alderen skal du ikke se som noget negativt, du har jo bare masser af tid til at prøve dig selv af på arbejdsmarkedet inden du skal til at være meget seriøs, med børn, mand, hus og job..

Håber du finder ud af det... :)

Knus

Edited by KatrineK
0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Så får du lige et svar fra én, der så absolut ikke har taget nogen lige vej eller snart er færdig med uddanelse :)

Jeg er 29 og aner slet ikke hvad jeg vil være. Har prøvet nogle uddannelser, haft masser af jobs, men lige lidt ved jeg, hvad der passer til mig.

Manden herhjemme er stik modsat, har taget den lige vej, er 25 og igang med en PhD. Han er absolut ikke FOR seriøs, han har bare vidst hvad han var god til og gjort det. Jeg er da dybt misundelig på, at han i den alder er færdig og dygtig til det han laver. Dèt gad jeg godt. Han ved han kan få et job, der interessaere ham og han kan altid arbejde et par år - tjene nogle gode penge - og så starte på en ny uddannelse, hvis det er det han vil. Jeg derimod kæmper stadig en hård kamp for at finde ud af, hvad jeg vil.

Jeg synes man er FOR seriøs, hvis man ikke har tid til folk omkring sig, men sådan en type virker du ikke til at være :griner:-. Jeg synes du skal gøre det du brænder for og så kan du altid starte på Jura senere, hvis det er dét du vil :biggrin:..

Har aldrig forstået, at det bliver betragte som forkert når man møder en ung person, der umiddelbart har styr på det hele - jeg synes det er enormt beundringsværdigt :huh:

SUPER fedt med input fra en som er et helt andet sted - netop derfor jeg skrev herinde for det er vigtigt at se tingene fra flere sider.. så TAK fordi du gad svare!!

På den anden side er jeg også misundelig på dig; fordi der er ikke det der; Når hun uddanner sig til det, så skal hun også arbejde med det, eller så skal hun gøre det lige efter hun er færdig.. Der er ligger også et forventningspres på en når man gør det som jeg eller som din mand.. I mine øjne er 29 stadig ung; og bare det at du siger, okay jeg er ikke 100 % sikker på hvad jeg vil er i mine øjne en SINDSYG indrømmmelse. Det var SUPER hårdt for mig at komme til den konklusion at enten skulle jeg læse noget andet eller så skulle der ske noget gevaldigt på kandidaten. Følte i lang tid at jeg så havde spildt tiden på at tage min bachelor i kommunikation.. og ja, og nu må jeg vist indrømme at der er ikke "no such thing som at spilde tiden.." Alligevel håber jeg for dig at du finder noget du gerne vil arbejde med..

Igen tak fordi du gad svare...

Jamen det var så ldt - jeg vil altid gerne udøse af mine erfaringer udi kunsten slet ikke at vide hvad man vil :)

Du kan tro, der også ligger et pres på én når man ikke ved hvad man vil. Dels er der fra omgivelserne, der har opgivet at følge med og siger, at nu må jeg jo snart finde ud af hvad jeg vil :oops:.. Stig siger heldigvis ikke sådan. Men presset fra mig selv er nok det værste - der går jo dårligt en dag, hvor jeg ikke tænker over, hvad jeg vil. Og jeg vil jo også rigtig gerne snart finde noget.

Jeg synes bestemt ikke man spilder tiden når man tager uddannelse - lige meget hvad det så er. For lige meget hvad, så lærer man jo et eller andet af det. Dog synes jeg heller ikke man som sådan spilder tiden når man ikke helt ved hvad man vil - sålænge man får sig nogle erfaringer, så synes jeg ikke det er spildt :huh:

Kan godt se, at hvis studiet ikke rigtig giver dig nogle udfordringer, at det så er småkedeligt (synes det er vildt du har taget din ba på 2 år :thumbsupsmileyanim: ) Men er det ikke lidt mere frit de sidste to år?? Jeg mener med valgfag og det hele - dér kan du jo skræddersy uddannelsen lidt mere :blink:

Årh hold da op, det kan jeg godt se.. hvor er det dejligt Stig støtter op om dig! Jeg kan godt forstå du tænker meget på det; er du kommt noget nærmere eller? Et eller andet sted så prædiker politikeren at vi skal skyyyynde os igennem udd.systemet mens arbejdsgiverne skriger på erfaring og et modent, helt menneske.. Jamen altså! Jo kandidaten er mere åben - så det bliver måske mere "mig" i sidste ende... snakkede med min eks om emnet(han kender mig jo allerbedst) og som han siger, de er MIG der har fundet på denne uddannelse, altså jeg har valgt det. Tidligere var journalist oppe a vende men det er opfundet af min far - og jura, Bent og ja hele min omgangskreds læser jura/er jurister såå... og jeg ELSKER mig studie - og at tage BA på 2 år.. Jae DET gav udfordringer.. jeg vil ikke anbefale det til nogen hæhæ...

Anna

Egentlig er det en temmelig interessant tråd det her -HAHA-.. Synes fjorbaks indlæg er rigtig godt, og hun rammer også mig meget godt med det hun skriver. Jeg har det dog en hel del nemmere fordi jeg jo endnu ikke har børn. Men jeg tænker da også på, at de skal jo snart også komme, hvis jeg skal nå og få nogle, og imens skal jeg jo uddanne mig. Men sådan må det jo bare være - for som hun også skriver - jeg skulle jo også gerne komme med en løn til familien -HAHA-.

Jeg har overvejet en hel del og meget af det ender - i mit hovede i hvert fald - i et kontorarbejde og det er jeg ikke helt sikker på er mig. Der skal ske noget og jeg har ikke lyst til at sidde foran en computerskærm hele dagen. Jeg er igang med en kommunikationsuddannelse i engelsk og medier, hvor jeg har holdt et års pause, men om jeg vender tilbage, det ved jeg ikke helt endnu.

Hvis du elsker dit studie, så er der jo ikke noget at være i tvivl om :huh:. Især ikke når du kan gøre uddannelse "mere" dig :griner:-

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som jeg læser det handler det ikke om utilfredshed med studiet og den vej du har valgt, men er mere et spørgsmål om hvorvidt du burde holde en pause i studiet og lave alt det sjove. Til det vil jeg sige at du ikke behøver at gå glip af alt det sjove og tænke anderledes arbejdsmæssigt når du er færdig med studiet. Men det er en god ballast at have og samtidig en bred uddannelse.

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Som jeg læser det handler det ikke om utilfredshed med studiet og den vej du har valgt, men er mere et spørgsmål om hvorvidt du burde holde en pause i studiet og lave alt det sjove. Til det vil jeg sige at du ikke behøver at gå glip af alt det sjove og tænke anderledes arbejdsmæssigt når du er færdig med studiet. Men det er en god ballast at have og samtidig en bred uddannelse.

Nej jeg vil ikke tage fri fra studiet for at "have det sjovt...." Jeg ELSKER mit studie men er i tvivl om jura og generelt i tvivl om jeg har "for meget på tallerkenen" med ppolitik, arbejde etc.etc. - altså om min indstilling til livet er for seriøs, og om jeg har taget de rigtige valg..

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hold da op hvor jeg lærer meget her! Tak Nanna, hvor du midt i læsnig, børnene og rengøring havde tid til at skrive..

Det er nogle rigtige gode input.. Det handler jo ikke kun om at sige hvor er jeg NU men hvor er jeg om 3 år, 5 år etc. Jeg har DYB respekt for at du bliver ved med at kæmpe.. tanken har da strejfet mig om ikke jeg skulle holde et år nu her når jeg har min BA, meeeeen... årh hvor vil jeg gerne være færdig;)

Jeg tror samtidig I bliver stærke af det I går igennem nu.. Tiden sammen med børnene eller ungerne bliver virkelig værdsat fordi programmet er så pakket..

Jeg skriver igen når jeg er hjemme igen, skal til eksamen her kl. 13, mundlig forsvar af en PR opgave.. PLEASE KRYDS FINGRE!!!

Anna

Egentlig er det en temmelig interessant tråd det her .. Synes fjorbaks indlæg er rigtig godt, og hun rammer også mig meget godt med det hun skriver. Jeg har det dog en hel del nemmere fordi jeg jo endnu ikke har børn. Men jeg tænker da også på, at de skal jo snart også komme, hvis jeg skal nå og få nogle, og imens skal jeg jo uddanne mig. Men sådan må det jo bare være - for som hun også skriver - jeg skulle jo også gerne komme med en løn til familien .

Jeg har overvejet en hel del og meget af det ender - i mit hovede i hvert fald - i et kontorarbejde og det er jeg ikke helt sikker på er mig. Der skal ske noget og jeg har ikke lyst til at sidde foran en computerskærm hele dagen. Jeg er igang med en kommunikationsuddannelse i engelsk og medier, hvor jeg har holdt et års pause, men om jeg vender tilbage, det ved jeg ikke helt endnu.

Hvis du elsker dit studie, så er der jo ikke noget at være i tvivl om . Især ikke når du kan gøre uddannelse "mere" dig

Nej jeg vil ikke tage fri fra studiet for at "have det sjovt...." Jeg ELSKER mit studie men er i tvivl om jura og generelt i tvivl om jeg har "for meget på tallerkenen" med ppolitik, arbejde etc.etc. - altså om min indstilling til livet er for seriøs, og om jeg har taget de rigtige valg..

Jeg bliver helt rørt af jeres kommentarer....men som I kan se, så tager det alt sammen så meget tid når man også har børn...jeg har ikke været herinde siden jeg skrev sidst... :ilovebryllupsklar: og med det i mente Anna...det er nu du har tiden...måske du har "for meget på din tallerken"...og? Hvis du trives med det??? ;) Det der er hårdt kommer aldrig skidt igen..du lærer af erfaringerne og vokser med oplevelserne...og de er alle sammen med til at forme dig...og hvad jeg kan fornemme er du altså en pragtfuld pige...synes det er respektfuldt at du har så mange bolde i luften og ved hvad du vil..for det fornemmer jeg at du gøre (dog lige en undtagelse med juraen kan jeg høre...men synes tidligere at have læst at du elsket netop juraen :cheerleader3: , er der sket noget?)......men du skal til gengæld også huske at have det sjovt...tiden kommer aldrig igen...ikke at du skal opgive en masse for at have det sjovt, men med lidt impulsivitet i hverdagen -HAHA-:cheerleader3: kan man komme langt...det er trods alt nu man lever....men senere at man ikke har tiden til det helt store... :cheerleader3:

Nå, lidt forvirrende..men jeg håber du forstår....du er nødt til at mærke efter Anna inde i dig selv...mærke efter hvad det er du føler du mangler..eller måske er bange for at gå glip af...

Knus herfra, Nanna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Nanna!

Tak fordi du hev tråden frem igen og gad svare endnu engang! :ilovebryllupsklar:

Jeg er stadig meget fascineret af jura'en - delvist fordi jeg ved det er hårdt og krævende. Argumentet for at læse jura er dog at jeg vil bruge det til alt muligt andet; i mit virke som folketingskandidat, i fremtidige jobs etc. - og når jeg ikke har tænkt mig at bruge jura til at være jurist, er jeg ikke sikker på det er et godt nok argument for at læse jura. Giver det mening?

"Anna inde i mig" - den kan jeg godt lide.. men føj, hvor er det svært i praksis! Så jeg skyder et spørgsmål din vej; hvordan ved man, man er på den rette hylde? Jeg leder ikke efter en garanti, det findes nok ikke i livet.. Det giver kun mening at have fart på hvis man har sat sig (det rigtige) mål.. og der kommer jeg i tvivl!

Og du har HELT ret i at man også skal "nyde" det - og have det sjovt... !

Anna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Nanna!

Tak fordi du hev tråden frem igen og gad svare endnu engang! :denmarkflag:

Jeg er stadig meget fascineret af jura'en - delvist fordi jeg ved det er hårdt og krævende. Argumentet for at læse jura er dog at jeg vil bruge det til alt muligt andet; i mit virke som folketingskandidat, i fremtidige jobs etc. - og når jeg ikke har tænkt mig at bruge jura til at være jurist, er jeg ikke sikker på det er et godt nok argument for at læse jura. Giver det mening?

"Anna inde i mig" - den kan jeg godt lide.. men føj, hvor er det svært i praksis! Så jeg skyder et spørgsmål din vej; hvordan ved man, man er på den rette hylde? Jeg leder ikke efter en garanti, det findes nok ikke i livet.. Det giver kun mening at have fart på hvis man har sat sig (det rigtige) mål.. og der kommer jeg i tvivl!

Og du har HELT ret i at man også skal "nyde" det - og have det sjovt... !

Anna

Du har såmænd selv svaret på det...for mig at se har du formået det som mange ikke gøre/kan..fundet den røde tråd...selvom du mener at dit argument for at læse jura ikke er godt nok...lyder mere som om du tvivler på hvad andre synes om din grund til at læse jura...?

Du foretager dig noget som er svært, som du egentlig ikke vil (altså være jurist senere hen) men gøre det da du har brug for erfaringsgrundlaget (altså viden på det juridiske område som kan give dig et fundament i fremtidige jobs osv.)..der er mange ting man lader være med at gøre fordi man synes det er hårdt, ofte opgiver man fordi man ikke synes det er "det" længere..men den røde tråd giver et formål...et grundlag...

Jeg uddanner mig til socialrådgiver og jeg har fra starten sagt at jeg skal undalynemig aldrig nogen sinde sidde på sygedagpenge området når jeg er færdig...men men men...jeg har nu gennem praktikken erfaret at for at kunne begå mig senere hen er jeg nødt til at få den erfaringsgrundlag som man får dette sted, da det er fundamentet for megen arbejde som socialrådgiver. Min passion ligger i børn og unge området, men det skal nok komme senere...når jeg har flere kompetencer med mig..forstår du?

Men den rette hylde? Tja, hvordan ved man det...? Når man er glad for at komme afsted og føler man bliver udfordret.?...og det kan jeg høre at du gøre..du er lidt selvfed på den gode måde...du er glad for studiet fordi det netop er hårdt, du presser dig selv...du har et formål med det....byggesten...

Nogen er evighedsstudenter..og du er nok en af dem som vil nyde at blive ved med at suge læring til dig...´på den ene eller anden måde...man kan også se det på den måde du hiver billeder osv. frem til andre her på bk...den der undersøgende lyst og iver... Åhh...jeg synes det er så svært at forklare...nemmere når man sidder og snakker...2 vejs kommunikation du ved..

Forresten, så tror jeg godt man kan have mere end en hylde her i livet...hylder som på hver deres måde er med til at skabe os...og så er spørgsmålet hvad slags person man vil formes som...

Er jeg forståelig...?

Knus herfra, Nanna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så er jeg ovenpå igen Nanna, tak for rådene :bearhug:

Jeg ER glad for kommunikationen og jeg kan godt mærke det er der hvor mine evner og interessen ligger.. så jeg forstår præcis hvad du mener med den røde tråd..

Jeg kan godt lide dit billede på "kompetence"-samling, hvis man kan kalde det det.. at der er "no suh thing" som a spilde tiden og selv de emner man ikke troede havde værdi eller interesse faktisk giver noget igen.

Selvfed HAAHA - sikke en KLASSE-kommentar Nanna :bearhug:

Jeg tror også på læring for livet og vi altid vil lære.. kontaktede min studievejleder idag for at høre om jeg kunne læse kommunikations kandidat og så derefter endnu en kandidat, MEN DET MÅ MAN IKKE!!! Der var ellers min løsning og ville have udnyttet mine 6 års SU perfekt!

Anna

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror på at begynde sin uddannelse tidligt - selvfølgelig afhængigt af man ved hvad man vil.

Min bachelor har intet med det jeg vil men det er noget jeg synes er spændende. Det har været min vej til kandidat studiet i Virksomhedskommunikation.

Mit råd til dig er: find hellere noget der fanger din interesse frem for hvad du synes passer til dig og din person - ofte er det noget helt andet

man ender med. Det vigtigste er at læse noget man kan se et formål med og som man synes er interessant.

Håber du forstår hvad jeg mener.

Knus Nathasia

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg tror på at begynde sin uddannelse tidligt - selvfølgelig afhængigt af man ved hvad man vil.

Min bachelor har intet med det jeg vil men det er noget jeg synes er spændende. Det har været min vej til kandidat studiet i Virksomhedskommunikation.

Mit råd til dig er: find hellere noget der fanger din interesse frem for hvad du synes passer til dig og din person - ofte er det noget helt andet

man ender med. Det vigtigste er at læse noget man kan se et formål med og som man synes er interessant.

Håber du forstår hvad jeg mener.

Knus Nathasia

Det gør jeg bestemt!!

Hvordan er virksomhedskommunikation? Overvejer nemlig pt corporate communicstions kandidaten, den engelsk pandang til det du læser

0

Share this post


Link to post
Share on other sites
Jeg tror på at begynde sin uddannelse tidligt - selvfølgelig afhængigt af man ved hvad man vil.

Min bachelor har intet med det jeg vil men det er noget jeg synes er spændende. Det har været min vej til kandidat studiet i Virksomhedskommunikation.

Mit råd til dig er: find hellere noget der fanger din interesse frem for hvad du synes passer til dig og din person - ofte er det noget helt andet

man ender med. Det vigtigste er at læse noget man kan se et formål med og som man synes er interessant.

Håber du forstår hvad jeg mener.

Knus Nathasia

Det gør jeg bestemt!!

Hvordan er virksomhedskommunikation? Overvejer nemlig pt corporate communicstions kandidaten, den engelsk pandang til det du læser

Jeg er stadig i gang med bacheloren, men kender flere der er på kandidaten i virksomhedskommunikation.

Der er flere linjer på kandidaten at vælge imellem. De jeg kender er så glade for at gå der, og de synes de kan bruge det til en masse.

Knus Nathasia

0

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥