Hus køb

[diskobil 357]

Kunne I ikke få et limit fra banken. Dvs. en slags boligkøbsbevis på hvad I skal købe for. Medmindre I skal låne til udbetalingen har jeg iøvrigt svært ved at se hvorfor banken skal træffe afgørelsen. Huset bliver jo ihvertfald for 80% vedkommende finansieret med realkreditlån. Dvs, det er kreditforeningen der skal godkende jer. Jeg mindes aldrig at have spurgt banken i forbindelse med huskøb. Det har jeg orienteret dem om efterfølgende.

Redigeret April 17, 2008 af diskobil

[Mus01 0]

Kunne I ikke få et limit fra banken. Dvs. en slags boligkøbsbevis på hvad I skal købe for. Medmindre I skal låne til udbetalingen har jeg iøvrigt svært ved at se hvorfor banken skal træffe afgørelsen. Huset bliver jo ihvertfald for 80% vedkommende finansieret med realkreditlån. Dvs, det er kreditforeningen der skal godkende jer. Jeg mindes aldrig at have spurgt banken i forbindelse med huskøb. Det har jeg orienteret dem om efterfølgende.

Herhjemme er vi begge nogle knoldesparkere til at gennemskue alt det med økonomi, lån o.s.v.

Der har du jo en kæmpe fordel frem for mange af os andre idet du er revisor og arbejder med den slags hver dag.

Jeg turde aldrig købe hus uden at have rådført mig med banken og sikret mig at jeg har regnet alt med i budgettet og at det ville kunne holde økonomisk - og jeg vil tro at det er det samme Mette og Dan har tænkt.

Stort fra Marianne

Redigeret April 18, 2008 af Mus01

[diskobil 357]

Nu er jeg ikke decideret revisor (jeg rådgiver revisorer m.v.) men jo du har ret. Nu var det så heller ikke det rigtige hus, men har man en god bankrådgiver som man føler sig tryg ved, så lytter man selvfølgelig. Men sidder man med en fornemmelse af at man har fået nogle forkerte tilbagemeldinger eller at banken har set sig sur på en så skal man måske kigge på andre muligheder. Nu skal man nok passe på hvad man siger i dette forum som er domineret af kvinder, men man sidder desværre nogle gange med en fornemmelse af at mange - censureret af bz - bankrådgivere indenfor bankernes privatrådgivning betragter det som var det deres eget husholdningsregnskab de sad med. Jeg husker for mange år tilbage at jeg havde en "krig" med en privatkundechef i min tidligere bank om økonomi. Den dag i dag tjener jeg betydeligt mere end hun nogensinde kommer til

Redigeret April 18, 2008 af diskobil

[Mus01 0]

Nu er jeg ikke decideret revisor (jeg rådgiver revisorer m.v.) men jo du har ret. Nu var det så heller ikke det rigtige hus, men har man en god bankrådgiver som man føler sig tryg ved, så lytter man selvfølgelig. Men sidder man med en fornemmelse af at man har fået nogle forkerte tilbagemeldinger eller at banken har set sig sur på en så skal man måske kigge på andre muligheder. Nu skal man nok passe på hvad man siger i dette forum som er domineret af kvinder, men man sidder desværre nogle gange med en fornemmelse af at mange - censureret af bz - bankrådgivere indenfor bankernes privatrådgivning betragter det som var det deres eget husholdningsregnskab de sad med. Jeg husker for mange år tilbage at jeg havde en "krig" med en privatkundechef i min tidligere bank om økonomi. Den dag i dag tjener jeg betydeligt mere end hun nogensinde kommer til

Det med den type bankrådgivere, som du nævner, kender vi alt for godt.... sådan en ville jeg ALDRIG have tillid til.

Gemalen havde netop sådan en og hun var godt nok en plage. Der var aldrig nogen hjælp at hente i trange tider og det eneste der duede var et konstant + på 5.000 eller mere på lønkontoen og det var uanset om hans indkomst var en lagerassistents eller, som gennem de sidste 3 år, en ganske vellønnet logistikchefs.

Nu har han efter megen møje og besvær fået rykket sine bankforretninger over i min filial i Lystrup ved Århus (samme bank, men madammen stak konstant en kæp i hjulet..... ), hvor vi har den mest fantastiske rådgiver - i øvrigt af modsatte køn af gemalens tidligere rådgiver ;)

Gad vide hvorfor der er den meget markante forskel ????

Da vi ringede og luftede tanken om at købe hus var han meget begejstret da han så salgsopstillingen og der gik nærmest sport i at finde den bedste lånemodel for os.

Jeg lagde meget bombastisk ud med at der absolut ikke kunne være tale om andre lånetyper end et fastforrentet 6% obligationslån, men efter 1½ times telefonsamtale havde han lagt en masse andre løsninger på bordet og fået udvidet mit snæversyn en hel del. Og som han siger, så kan vi jo altid gå over på livrem-og-seler-lånet hvis renten udvikler sig i en ugunstig retning.

Så vi har fuld tillid til vores rådgiver, hvilket er rigtigt dejligt da vi som sagt er nogle fjolser til det med økonomi.

Stort fra Marianne

[diskobil 357]

Gad vide hvorfor der er den meget markante forskel ????Stort fra Marianne

Det er nok også svært at generalisere men jeg oplever faktisk lidt af det samme hos Skat: Nogle meget nidkære og mistroiske - nu tør jeg godt skrive - kvindelige medarbejdere som sætter spørgsmålstegn ved alt, når fol ikke er bistået af en rådgiver/revisor. Det er dog også et spørgsmål om uddannelsesniveau. De uddannede har mere forståelse for tingene og er også mere pragmatikere, som jeg også selv var det dengang jeg var i det system. Lidt af det samme gør sig måske gældende i bankerne. Dem der uddanner sig videre bliver ikke hængende blandt privatkunderne men går over til erhvervsrådgivning og investeringsafdelinger/specialafdelinger for formuende (såkaldt private banking).

[arno 1]

Vi har en FANTASTISK bankrådiger (sparekasse), som jeg stoler 120% på. Hun har kendt mig siden jeg "startede" i sparekassen som meget ung, og jeg har kun haft 2 bankrådgivere i den tid jeg har været i sparekassen. Hende jeg har nu, har jeg haft/kendt siden starten af 90'erne.

Det er naturligt for mig at starte med at gå til min bankrådgiver, fordi det er hende som kender vores økonomi ud og ind. Hun ved "hvad vi kan og ikke kan", hvor gode betalere vi er, hvor gode vi er til at overholde de aftaler vi laver med hende etc. Derfor tillægger jeg hendes ord STOR magt, i en hus-køb sag.

Min sparekasse (Dan havde en anden bank, som han heldigvis ville give op for min skyld) har virkelig hjulpet mig ud af en masse dumme situationer. Den vildeste ting de har reddet mig ud af, var den gang jeg var syg med depression, og slet ingen indtægt havde i 7 måneder. Der var beskeden fra banken: "Du bruger de penge du har brug for, og så kigger vi på det samlede underskud når du engang har overskud til det". Det var en ENORM lettelse for mig i situationen. At jeg så fik penge retur med tilbagevirkende kraft af kommunen, efter de 7 måneder, det var jo bare lækkert, men det havde sparekassen ingen garanti for.

Så jeg stoler MEGET på min sparekasse, og har absolut IKKE lyst til nogensinde at skifte

Ang. købsbevis, så er min søde bankrådgiver i gang med at lave et til os. Vi gik jo "den forkerte vej" med det første hus, nemlig med at forelske os i et hus FØR vi anede hvad vi egentlig havde råd til. Vi regner med at have købsbeviset sidst i den kommende uge.

[arno 1]

Jeg turde aldrig købe hus uden at have rådført mig med banken og sikret mig at jeg har regnet alt med i budgettet og at det ville kunne holde økonomisk - og jeg vil tro at det er det samme Mette og Dan har tænkt.

Helt præcis! Det er nemlig lige sådan vi gør det her hos os også

[arno 1]

Vent bare..... jeres hus er HELT sikkert derude..... det dukker op på et sted og på et tidspunkt hvor I allermindst venter det.

Vi havde det præcist som jer, vi ville også bare væk fra vores lejlighed og det kunne kun gå for langsomt. Larm, overfald og hærværk var dagligdagskost. Vi har måttet ringe efter politiet fordi underboen og hans kamme-lege-rater flere gange har været voldelige overfor os eller andre i opgangen..... men om han kunne smides ud, næ nej.....

Det er jo i grunden utroligt når man tænker på at den billigste lejlighed i opgangen kostede 10.000/ md. + forbrug, men når far betaler huslejen er der jo ingen problemer.

Så jeg håber at det helt rigtige dukker op meget snart..... og hvor er det bare guld værd at I har din far, der er boligsagkyndig, det kommer til at spare jer for rigtigt mange ærgelser.

Jeg sender jer masser af varme tanker i den svære tid I står overfor lige nu med bisættelsen af svigermor.

Vores hus er helt sikkert et eller andet sted derude... Vi leder videre, og håber at vi finder noget hurtigt. Vi har boet her længe, og har været rigtig glade for at bo her. Også selvom vi for nogle år siden havde store problemer med ildspåsættelser (to drenge på 10 og 12 år som gik og tændte ild i reklamer i opgangene, for at protestere imod 1. omgang Muhammed tegninger...).

Men denne gang er ildspåsættelserne lige en tand grovere. Folk bliver evakueret fra deres "kogende" huse, termoruder sprænger i altanerne, malingen bobler op på facaderne etc. Det går virkelig vildt for sig... Og det, sammen med hærværk, indbrud og trusler gør, at vi ikke gider mere. Det er bare blevet for meget.

Sender lige et billede til jer, så I kan se hvilken FLOOOOOT udsigt vi har til brandene, oppe fra 3. sal - uden flugtmulighed, hvis der kommer ild i vores eget affaldsskur...