Hvad var det for et digt..

[gitte k 0]

Jeg mener altså helt sikkert at hans tale indeholdte et lille digt hvad var det for et...

Håber der er nogen der kan hjælpe....

Gitte K.

[Guest Perle!]

Åh var det ikke der der" Kom Mary lad os gå.." Det er fra en sang. Af Lars HUG vist nok

[Miss Knudsen 0]

Åh var det ikke der der" Kom Mary lad os gå.." Det er fra en sang. Af Lars HUG vist nok

KOm lad os gå - kom lad os se - gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Fra denne sang med Lars HUG

MON DE KAN REPARERE DIG

Som regnen

falder ned til blomsterne

faldt du i armen på mig

Som vinden hvisker

i mit øre

svæver du nu væk fra mig

Og nu du her hvor

Alt er hvidt og

ingenting

er din bedste ven

Kom lad os gå kom lad os se

Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed

Hvordan mon det går

Mon de kan reparere dig

det kan de nok

Mon du blir rask igen

Kom lad os gå Kom lad os se

Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed

[sheila ettrup 0]

Jeg kender slet ikke sangen, men hold da op en smuk tekst

[Rikkebruden 3]

Det er et meget smukt digt. Tror nok det er Tove Ditlevsen som har skrevet det og Lars HUG som har skabt en smuk sang på det.

Jeg overvejer meget kraftigt at læse det op for min kommende mand til festen.

Knus

[diskobil 357]

Nummeret hedder "Mon de kan reparere dig" og er fra "Kysser himlen farvel" og ja det er nok et af hans bedste - om ikke det bedste - af Lars Hugs numre.

[Pernille Wedel 0]

var jeg den eneste der sad og fik en giga klump i halsen, da han læste det op for Mary. Også fordi hun fik totalt tårer i øjnene da han sagde de ord... suk glæder mig til det bliver min tur. Jeg kommer til at stortude... jeg ved det bare

[missC 4]

Mon de kan reparere dig? - Mon du blir rask igen?

Ingenting er din bedste ven...

Er det kun mig, der finder en negativ klang i det?

Jeg så også Frederiks tale, og jeg var også bevæget - men nu, hvor jeg læser teksten, synes jeg ikke, den er så passende.

Måske tager jeg fejl?

Dorte.

[MarieMus 0]

Frederiks tale er her:

Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder - My Dear New Family,

Dear John,

What a privilege, what a thrill, what an extraordinary feeling of happiness you have created in me. One might say that Mary also belongs to you - but as of today: she belongs to me - and I belong to her.

But there is much more to that sentence than just words.

It signifies the end of a period of freedom, of trial and error, where accountability was up to me alone. The sentence also has another side which is only just beginning. To me it means responsibility, trust and sharing.

By allowing me to take Mary’s hand and lead her onwards in a new life for better and for worse, you have shown me that you trust me to be capable and responsible in that act throughout life - it’s called love. For that I am very grateful to you.

I love her and I will protect her with all my heart. I will do my best to make her feel confident and at home in her new country.

Kære Mary,

I år 2000 i Sydney forenedes de 5 OL-ringe for 25. gang. Australien var for mig et ukendt og uudforsket kontinent, som bl.a. symboliseres i den femte og nederste olympiske ring.

Jeg befandt mig på ukendt land blandt glade og feststemte fremmede. Min eneste bagage var på daværende tidspunkt mine høje forventninger til mit ophold samt en vis portion selvtillid.

Næsten 200 år tidligere var en anden dansker ved navn Jørgen Jürgensen ankommet under andre forhold, men ligeledes med stor forventning og selvtillid. Han forlod dog hurtigt Sydney og sejlede til Tasmanien - dit land - en stat i Australien.

Her skabte han sig et rygte, som endte med at tage livet af ham.

Jeg var kun to dage gammel i Australien, og vores skæbne var beseglet. Dog stadig ubevidst for os begge, men den udstråling, du har, skinnede klart og stærkt for mig fra vores første møde. Siden da er jeg blevet forblændet og afhængig af den.

Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed, uden at indskrænke mit råderum. Mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Men begge dele styrkedes til stadighed i tid og rum, fordi min nysgerrighed og positive tro på det endegyldige drev mit værk frem.

Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt. Nu er her to verdener - ja sandsynligvis flere; det er dem, vi nu skal udforske sammen side om side. I lys og i mørke, sommer, efterår, vinter, forår - altid.

Den glæde og styrke, du giver mig, er som solen i dagtimerne, der med sit skær slår al tvivl og mørke i jorden. Og som månen i natten lyser du, vågende med et fagert skær af mildhed, som fratager mørkets symboler deres drillende og indbildske spillerum.

Jeg vælger ofte at opfatte lyset fra en ny dag som det uberørte, uerfarnes og uskyldiges genfødsel. Måske lidt naivt - alligevel er det skønt at lege, at alting begynder på ny. En ny verden fødes igen med lyset fra den nye dag.

Dette øjeblik er "os" to - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.

Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os - og det er dig, der skal svare. Men jeg skal nok prøve på at styre mig, for to spørgsmål er jo allerede besvaret med et ja af os begge to. Det er svar, som vil gælde for os for altid - og behøver vi lys i vores søgen på svar, kræver det blot, at vi hæver blikket og kigger op mod himmelen. Der ligger evigheden, der tillige kan vise os vejen, der til tider bliver væk.

Jeg elsker dig Mary - kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed.

Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, må jeg bede alle rejse sig, og med mig udbringe en skål for min brud.