Frieri

[smuklingen 0]

Ja som overskriften siger har jeg frygtelig DÅRLIG samvittighed....men det kræver vist lige en forklaring først.

Min kæreste og jeg mødtes for 2½ år siden, og det var bare så fantastisk! Han ville hverken giftes eller have børn dengang vi mødtes (men det har så sandelig ændret sig nu), hvor jeg derimod hele mit liv har drømt om princessebryllup, børn, hus og det hele.

Som tiden gik ændrede han dog, heldigvis, mere og mere mening og en dag sagde han ligefrem at han glædet sig til at vi skulle giftes en dag! Wauw. Og så sagde han også at det helt bestemt ville give ham et langt bedre indtryk af ægteskab, end de "minder" han har fra tidligere, da der kun er få i hans familie som er gift, og alle pånær et par er skilt igen.

Derimod er alle i min familie gift - stadigvæk.

Nå tilbage til historien....

Omkring juletid sidste år begyndte vi at snakke mere og mere om bryllup og jeg blev mere og mere kulret! Og tænkte bare hvornår sker det, hvornår sker det!

men der skete ingenting, og min tålmodighed blev virkelig sat på prøve. En dag i år (omkring maj) sagde han at jeg snart måtte holde op med at spørge, fordi han følte sig presset, og derfor ville der så bare gå endnu længere tid.

Øv tænkte jeg men manden havde jo ret....ih altså. Var ellers sikker på at han ville fri på min fødselsdag (1.maj), men nej.

Og ih det var så svært ikke at snakke bryllup,fremtid eller noget, især fordi to af vores vennepar lige pludselig blev forlovet. Og jeg var sygelig jaloux!

men jeg gjorde et ihærdigt forsøg og projekt bryllup blev sat på stand by...

Min kæreste fyldte 30 i juni og der skulle vi selvfølgelig holde stor fest......En af mine veninder sagde en dag - hej han frier da der, hvor vi alle er samlet. Og pludselig gik jeg helt kold, for nej nej det duer jo ikke. For det er hans dag og kun ham vi skal fejre. SÅ straks gik jeg jo hjem og sagde at jeg ikke synes han skulle fri der, fordi det jo skulle væres hans særlige dag. Og så sagde han at det havde han heller ikke tænkt på. py ha. (hvad jeg så ikke vidste var, at han dagen forinde havde været hjemme hos sin far og planlægge frieriet på hans fødselsdag....som han selvfølgelig så aflyste pga. min udtagelse.....)

I julie måned begyndte vi så småt at overveje hvor vi skulle rejse hen på ferie, og der blev brugt mange timer foran computeren. En af mine veninder var sikker på at han ville fri på ferien, fordi han hele tiden kom med rejse destinationer til meget eksotiske steder....

Wauw tænkte jeg bare - total princesse drøm at blive friet til under så flotte og lækre omgivelser!

men næ nej....virkeligheden var en helt anden.

fredag d. 4. juli i år siger min kæreste om ikke vi skal holde fri imorgen (vi er ved at male hele lejligheden - kæmpe projekt), og så tage på picnic. Jeg synes det er lidt underligt at han pludselig vil ud, fordi det er ham selv der sagde at vi skulle male, male male, så det kunne blive færdigt. Men ok picnic kunne vi da godt.

Er stadig lidt morgengnaven når jeg vågner lørdag d. 5. juli og forstår stadig ikke helt meningen med picnictur....men okay jeg smutter i bad og så tager vi afsted.

Da vi kommer hen i Frederiksberg Have pakker han tæppe, og madkurven op. Har vin, lækker sund frokost (er på slankekur - mangler stadig 12 kg) og bare gjort SÅ MEGET ud af det! Han har bøger, blade, musik og spil med. Ih hvor hyggeligt tænker jeg og begynder da også at kunne slappe lidt af.

Men vi når ikke at være der længe før vi møder to af min kærestes gamle skolekammerater som lige vil sige hej. MIn kæreste virker godt for hovedet og vil ikke rigtig snakke, hvilket jeg ikke forstår (men det er selvfølgelig fordi vi skal være alene, hvilket går op for mig senere). Og så snart de er gået begynder det at styrte ned.....og jeg bliver straks hys og vil hjem. MIn kæreste prøver ihærdigt at holde et tæppe over os, men intet hjælper. Jeg fryser, er kold og vil hjem. Han prøver også at lokke med en gåtur rundt i parken, så vi kan se det nye elefantbur....men nej damen vil hjem.

Så foreslår han at vi kan tage hjem til hans far og se bilen (han bor tæt på), så det gør vi. Faren bliver så glad og løber straks ned på den lokale efter lidt lækkert, så vi rigtig kan hygge os.

Pludselig er vi alene, kæresten er væk et kort sekund, men kommer tilbage i skjorte, med tårer i øjnene, slukker musikken og sætter sig på knæ foran mig......jeg tænker hvad sker der lige her og fatter bare minus.

Min verden går i stå da han begynder at fortælle hvad jeg betyder for ham....og da han tager den SMUKKESTE ring frem af en lille rød fløjsæske - er jeg helt væk. Ja faktisk så væk at han er nødt til at spørge igen, før jeg kan svare JA.

Åh sikke en dag, som startede så dårligt og endte så fantastiske!

men Ih jeg kæmper stadig med samvittigheden for hans første frieri (fødselsdagen) ødelagde jeg ved at blande mig for meget i forberedelserne, og anden gang var jeg vist lige en tand for hysterisk mht. vejret.................og nu fortryder jeg jo så inderligt at vi ikke gik den tur i parken.....

Hvad kan jeg gøre!

Har altid vist hvordan jeg vil reagere når jeg engang blev friet til, og så gik det fuldstændig anderledes end troet.....

[Helena86 0]

Søde, du skal bare tage det helt roligt, for som du selv skriver, så endte det hele jo fuldstændig fantastisk:-) Og måske var det også mere hans ønske at det foregik så romantisk, end foran en masse mennesker, som man pludselig skal dele hele den "intimetet" med...

Nyd det og held og lykke med planlægningen....

[Purebeauty 0]

Altså i mine ører lyder det total romantisk Jeg ville ikke have dårlig samvittighed, men blot glæde mig rigtig meget over at være blevet friet til

[lii 3]

Hihi, hvor er du sød sådan at have dårlig samvittighed! Det synes jeg nu bestemt ikke, du skal have, for han har jo nok kun aflyst sit frieri, fordi han OGSÅ mente, det ville være mere praktisk at gøre det en anden dag

Og ja, at du kan være hys af og til, det véd din kommende jo nok alt om ;) Og det har han altså valgt at tage med i købet

Så glem alt om dårlig samvittighed og nyd i stedet den glæde, der alligevel kom, selvom du blev "taget med bukserne nede"

Tillykke med frieriet

[trine123 0]

............Først et stort tillykke...............

Synes, at du skal bruge det du lige har skrevet til"os" som en del af din tale til jeres bryllup.............så kan i grine lidt af det hele.

[Ebes 0]

STORT TILLYKKE MED FRIERIET

Jeg synes det er fedt at du blev taget med storm og at du ikke fik luret at det var det der foregik!

Synes absolut ikke du skal have dårlig samvittighed. Så NYD det! Og så længe han godt er klar over at du vil giftes og elsker ham, så er der ikke noget at have dårlig samvittighed over ;)

[Guest 310508]

STORT TILLYKKE med frieriet du skal ikke have dårlig samvittighed, det kan ingen af jer bruge til noget og ved du hvad, I kommer til at grine af det senere. Jeg var også ved at spolere min mands frieri til mig. Vi var kørt til Silkeborg for at se på bil. Da vi kører derfra vil min mand på Himmelbjerget, men det regner kraftigt, så jeg bliver ved med at sige, at vi da bare kan tage derop, når vi henter den bil vi har bestilt. Han bliver lidt irriteret og stille, hvilket undrer mig. Da vi har kørt lidt mere, stilner regnen af og jeg siger til ham, at så mi vi jo køre derop, nu det åbenbart betyder så meget for ham... Da vi er kommet derop, vil han have penge til parkometeret og jeg spørger lettere irriteret om hvor længe han da har tænkt sig vi skal være der. Men begynder at rode i tasken efter mønter og hører ikke rigtig efter hvad han siger, men hører så lige pludselig: Længe nok til at give dig den her og spørge dig om du vil gifte dig med mig..... Så kan det ellers nok være at jeg fik fundet nogle mønter og ud i småregnen kom vi og helt op til tårnet.

Han havde planlagt at fri til mig der, da vi mødte hinanden lige omkring Himmelbjerget og kunne altså ikke lige overskue at fri til mig på en rasteplads

men det skulle være den dag, hvor det var 07.07.07. og kunne derfor ikke vente til den dag vi hentede bilen.