Totalt efterbryllups depression

[snartbrud 1]

Det er helt vildt mærkeligt - er jeg den eneste der har et stort tomrum inden i nu festen er slut og der er blevet hverdag igen?

Det hjælper selvfølgelig heller ikke at jeg skulle sige farvel til venner og familie og flyve hjem til USA bare 1 dag efter brylluppet.

Jeg sidder bare her i solpgangen (kl. er 06 og har været vågen siden kl. 5 pga jet lag) - manden er taget på arbejde fordi vi ikke havde råd til honymoon.

Det er bare SÅ mærkeligt, jeg har bare lyst til at gå tilbage, og se brylluppet udefra for ligepludselig var det hele slut og jeg syntes slet ikke at jeg helt nåede at være tilstede.

Det var også totalt kaos op til brylluppet, boede hos forældre med min søster og vi skulle nå så mange ting. På dagen var vi 8 piger på et meget lille værelse så jeg nåede slet ikke at sætte mig ned og nyde det - og så pludselig skulle jeg ned i heste vognen og afsted.

Bevars det var et kanon bryllup, men det må bare ikke være slut allerede, ikke være hverdag igen allerede.

hjælp..

[Guest mayalu1]

Ej Maiken

Det er jeg ked af at høre.....

Jeg har dog hørt og læst fra flere, at man ofte sidder med en tom fornemmelse bagefter....

Du har det måske endnu værre, da du holdt brylluppet i DK - hvor i ikke bor - og endda må rejse hurtigt hjem - og endnu mere, da i ikke har haft ferie/fri sammen bagefter.

Jeg har taget fri en uge efter brylluppet - Michael 2-3 dage - hvor vi bare skal nyde hinanden og vores børn.

Vi har heller ikke råd til bryllupsrejse (og egentligt heller ikke lyst, da vi skal til Gran Canarie til okt sammen med min familie) - men udskyder den til næste år.

Det er også lidt svært, når man har skolebørn !!

Jeg har ikke set, om du har skrevet beretning endnu, men har hørt, at dette kan hjælpe lidt på tomheden.

På denne måde oplever man ligsom dagen igen - og vi herinde vil jo MEGET GERNE høre ALT om dagen.

[Ebes 0]

Du får lige et stort

Har hørt om mange der får det ligesom du har det lige nu! Et kæmpe antiklimaks- flere års drøm om dagen, flere måneders forberedelse og så med ét er det slut!

Tror du skal huske forberedelsen med som en del af dagen og så kan du og din mand måske gøre noget specielt her i tiden efter, nu hvor der ikke var plads til en rejse.

Måske skulle I lave en aftale om at gøre noget specielt, når han kommer fra arbejdet, eller planlægge en hyggelig weekend, hvor I ser bryllupsbillederne igennem og snakker om festen. Bare så den ikke er helt slut endnu.

Håber du kan finde ud af en løsning, så du ikke ender helt i kulkælderen, men kan bevare lidt af magien ;)

[Karinahadsten 0]

Ja den er jeg allerede begyndt at frygte lidt. Mit hoved har været fyldt med bryllup det sidste halve år. Og selvom jeg glæder mig til at få plads til andre ting i hovedet og kunne snakke om andet så frygter jeg også lidt tomheden og hvad er der nu at se frem til. Men så er det jeg må stoppe mig selv. Livet slutter jo ikke fordi jeg bliver gift. For mange begynder det først der. Okay vi er så nok ikke helt i den gruppe, for vi har de børn vi skal ha og nu får vi så også papir på hinanden. Men derfor er det jo alligevel bare en ny epoke der starter. Vi skal nu leve som mand og kone.

Nå men jeg tænker også at for at undgå depressioner efter brylluppet vil jeg også sørge for at indsamle så mange minder som muligt fra dagen. Så jeg gang på gang kan genopleve dagen til mindste detalje ud fra billeder, filmklip, print af taler osv. Jeg laver scrapbooking og skal lave et album med sider fra brylluppet. Det glæder jeg mig vanvittigt til. Det tager rigtig lang tid, men hver eneste side vil blive en oplevelse fordi der vil være så mange følelser i de sider.

Så mit råd vil være - kig på billeder eller læg dig med lukkede øjne og tænk på din fantastiske dag.

Og husk så på vi lever ikke kun for at blive gift.

Og så tror jeg da også sådan en beretning med masser af billeder vil hjælpe dig - det må komme an på en prøve - VI VIL GERNE HØRE OG SE !!!

[camilla80 0]

Jeg forstaar godt, hvordan du har det.

Jeg har det lidt ligesom dig, dog i mindre grad - er bare lidt trist over, at det allerede er forbi. Vi havde en fantatisk dag - det hele gaar bare saa hurtigt.

Vi bor i Schweiz og holdt brylluppet i DK - om soendagen tog vi allerede tilbage til Schweiz, da vi skulle paa bryllupsrejse mandag morgen fra Zürich lufthavn. Her bagefter kan jeg godt se, at det nok ville have vaeret rart at blive lidt laengere i DK med familie og venner, men der er jo saa meget, som skal gaa op.

Haaber at du snart kommer oven paa igen

[lii 3]

Selvom man ikke har glædet sig til dagen i mange år, kan man sagtens blive lidt mut/trist, når dagen og racet er overstået.

Og selvom jeg var forberedt på det, sneg det sig alligevel en smule ind ved mig, men det kom ikke umiddelbart efter. Fra jeg friede til vi var gift, gik der ca. 5½ måned, og der var knald på med at få brylluppet planlagt, strejket, bestå videruddannelseseksamen lige oveni hinanden

Den første måneds tid som nygift fløj vi højt på bølgen, men så kom det bare snigende. Som en art tomhed, jeg ikke havde noget at fylde ud med. Synes ikke, man kan kalde det depression, selvom det minder om - det virker bare mere som en seriøs træthed, og DET er jo GANSKE naturligt at puste ud efter en stor opgave

Jeg var så heldig at have denne her "afhængighed" af fx dette forum ;) og det var svært at slippe - selvom det ikke længere var ligeså interessant - og så var der jo MadamBK, som jeg hoppede over på.

Først nu efter tre måneder er jeg ved at have løsrevet mig fra pc-en igen og finde ud af, at man godt kan lave andet end at sidde foran skærmen igen ;) Jeg tog turen ned i roen sammen med jer herinde og på Madam ;) Dejligt Og nej, det er bestemt ikke meningen, at det skal tage så lang tid *griner* Jeg æææælsker bare min pc

Du kommer snart ovenpå igen

Redigeret August 26, 2008 af lii

[snartbrud 1]

Det skal selvfølgelig også siges, at vi jo blev nødt til at gifte os for 6 måneder siden, så den lykkeføelse man har i maven når man er nygift er lidt feset af.

Det har ikke noget at gøre med at livet kun handler om brylluppet, men nok mere noget med at det gik så hurtigt og der var så meget og nu er der hverdag og jeg sidder her alene i US og savner det, vennerne og familien samt den der lykkefølelse vi havde til at starte med.

Vi er stadig forelsket og glade, men jeg tror i ved hvad jeg mener.

Jeg har desværre ikke nogle gode billeder fra brylluppet endnu, jeg forventer heller ikke at vi får nogle gode for det stod jo ned i stænger, så vi var våde og frøs helt vildt. Vi skulle også have haft et fantastisk fællesbillede af alle vores dejlige gæster, det blev heller ikke til noget. For søren vi må blive rige med alt det regn ;)