Goretex

Fortæl hvorfor I bliver gift?

11 indlæg i dette emne

Hej alle jeg gifteklare glade mennesker :)

Jeg kommer fra Danmarks Journalisthøjskole, og skal skrive en artikel omkring ægteskabet.

Ægteskabet har gennem tiderne, haft forskellige samfundsmæssige betydninger, men har til alle tider formået at tilpasse sig og bestå.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der får kvinder/mænd i nutidens Danmark til at indgå ægteskab - er det en romantisk tilgang, en praktisk foranstaltning, en tradition eller noget helt fjerde?

Fortæl mig hvilke tanker I gør jeg om ægteskabet som helhed.

Håber meget at høre fra jer!

Med venlig hilsen

Malene Klarlund

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Malene.

Vi har begge været gift før. Og for os begge bar det præg af, at være af praktisk karakter. Hun - var godt henne i graviditeten og

det er da mere praktisk, at være gift! En lidt skør onkel pustede også til tanken - fordi det var lang tid siden, at der havde været

en stor fest i familien.

Det var i kirken og hvid kjole. Festen var noget med sammenskuds gilde.

Han - barnet var et par år gammelt. Boede i hus sammen og det var nemmest at sikre hinanden som ægtefæller frem for alle mulige

ting med begunstigelser og testamenter. Det blev en hverdag på rådhuset - og afsløring over for familien senere - med fest i haven.

Dybest set troede vi begge, at det kapitel så var overstået. Vi har så fundet kærligheden, som har overrasket os begge. Både i omfang

og styrke. Et stykke inde i forholdet fik vi en snak om holdningen til ægteskabet. Til vores store overraskelse fandt vi ud af, at vi begge

var åbne for, at det måske ikke var slut alligevel. Og der er ingen tvivl overhovedet om, at det er rendyrket kærlighed som ligger til

grund for dette ægteskab.

Lysten og tanken til at kunne give den anden part den ultimative kærlighedserklæring er super dejlig!! Og vi er nået rigtigt langt med

planlægningen til vores dag, som vi begge glæder os til.

Håber det kan bruges til noget?!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uha jeg tror det er en blanding af mange ting, og også lidt om duspørge mig ellergommen.

Min min sider er: Jeg kan simpelthen ikke forestille mig et liv uden D det er ham jeg har brug for i livets aspekter. DEt betyder jo ikke nødvendigvis ægeteskab, men jeg har drømmen om kærlighedensdag og det er bryllupsdagen jo og glæder mig som sindsyg til at stå og sige ja ved alteret.

DEt næste spørgsmål må jo så være hvorfor nu efter 7 år hvor vi har boede sammen- det simple svar er at det var nu han spurgte. Men sandheden er nok mere at vi er klar, har barn(fremtidige børn i flertal) hus gæld og en dagligdag sammen. Derudover var pengene der nu. Ja detlyder ikke særlig romantisk men for et par lavpraktiske mennesker som os er det helt perfekt hvilket gør vi nyder det hele meget mere. Men selv om vi er praktiske anlagt er det kærligheden der gør at vi gifter os.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Hej alle jeg gifteklare glade mennesker :)

Jeg kommer fra Danmarks Journalisthøjskole, og skal skrive en artikel omkring ægteskabet.

Ægteskabet har gennem tiderne, haft forskellige samfundsmæssige betydninger, men har til alle tider formået at tilpasse sig og bestå.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der får kvinder/mænd i nutidens Danmark til at indgå ægteskab - er det en romantisk tilgang, en praktisk foranstaltning, en tradition eller noget helt fjerde?

Fortæl mig hvilke tanker I gør jeg om ægteskabet som helhed.

Håber meget at høre fra jer!

Med venlig hilsen

Malene Klarlund

vi var på rådhuset tilbage i 2004 og fik papirer på hinanden, ingen vidste noget og vores 2 vidner fik det først af vide da vi gik ind på rådhuset istedet for i en butik, om aftenen holdt vi en grill aften med god mad, hvor nogle af vores venner var og mine forældre, der var ikke meget romantisk over det, men pga. mandens arbejde skulle det gøres og gøres hurtigt så det hele blev gjort klar på ca 14dage. det har hele tiden været meningen at vi skulle have vores drømmebryllup i kirken og vores første dato var sat til den 5juni, men ak min mand fik konstateret kræft, så vi udsatte datoen til den 11/12- 2010 istedet...

Men endnu engang er livet hårdt og kræften har desværre fået et alt for godt tag i ham så nu er alle planer om det store drømmebryllup droppet, og vi har besluttet os for at nyde tiden sammen, da vi måske maks har 12mdr tilbage. Så fra at planlægge drømmebryllup, er vi gået til at planlægge hans bisættelse, så det hele er på plads hvis det går galt.

så først var det praktidk og det skulle have været super romantisk, men livet ville en anden vej denne gang.

håber du kan bruge det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej alle jeg gifteklare glade mennesker :cheerleader3:

Jeg kommer fra Danmarks Journalisthøjskole, og skal skrive en artikel omkring ægteskabet.

Ægteskabet har gennem tiderne, haft forskellige samfundsmæssige betydninger, men har til alle tider formået at tilpasse sig og bestå.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad der får kvinder/mænd i nutidens Danmark til at indgå ægteskab - er det en romantisk tilgang, en praktisk foranstaltning, en tradition eller noget helt fjerde?

Fortæl mig hvilke tanker I gør jeg om ægteskabet som helhed.

Håber meget at høre fra jer!

Med venlig hilsen

Malene Klarlund

Vi har begge været gift før........ Jeg (kvinden) blev gift i sin tid af praktiske årsager, kan jeg idag se, der var desværre ikke meget kærlighed i det.... min undskyldning er så, at jeg var ung og naiv dengang!! Han (min kæreste nu) blev gift første gang lidt pga det samme, nemlig sikkerhed og det prakriske, han siger også at han var for ung og naiv.

Vi har så lært hinanden at kende for 6 år siden...... jeg har altid sagt, at jeg mindst skulle ha været sammen og kendt en ny mand i 1 år før jeg vil flytte sammen med ham, men men der er altså noget der hedder kærlighed ved første blik.... det har jeg aldrig troet på, men gør det nu ;) Vi flyttede sammen allerede efter ca 3 måneder :( Det skal så lige siges, at vi begge var og er invalidepensionister, jeg (kvinden) pga et slemt piskesmæld og min kæreste pga kræft, så fra den første dag vi så hinanden har vi været sammen i 24 timer lige siden ;)

Vi skal giftes til oktober i år og grunden til vi gifter os denne gang er 100% kærlighed til hinanden, den er kun blevet større i løbet af de 6 år vi har kendt hinanden :) For os er det, det ultimotive bevis på kærligeheden til hinanden at sige ja i kirken ;)

Håber det kan hjælpe dig ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Hej Malene,

Nu er der jo flest kvinder herinde (hvis jeg skulle gætte, ville jeg sige, at 99% af de aktive brugere er kvinder), og jeg tror, at du får et andet svar fra os, end du ville få fra vores mænd. Eller i det mindst formuleret forskelligt. Blot en tanke.

Jeg skal giftes med min kæreste, fordi jeg elsker ham, og vil være sammen med ham for evigt. Vores ægteskab er et symbol på vores kærlighed til hinanden, og også en måde at erklære for verden , at vi hører sammen. Dermed er grunden jo af en romantisk art, og ikke f.eks. praktisk.

Uden at blive alt for nørdet kan man jo sige, at ægteskabet i en lang periode har været en praktisk foranstaltning, som langt overvejende tjente til at sikre kvindens (rets-) stilling i samfundet. Men derudover har der jo også været overvejende religiøse årsager til at blive viet, og f.eks. i kirken få sit ægteskab velsignet af Gud. Der har også været noget i spil omkring ( igen overvejende) kvindernes position i samfundet. Altså en moralsk og samfunds-hierakisk dimension..

I disse sekulariserede tider vil jeg påstå, at de ovenstående grunde er mindre og mindre presente hos folk. Vi kvinder er ikke decideret afhængige af en mand, for at sikre vores eksistens, så vi vælger at blive gift, fordi vi har lyst :(

Jeg vil giftes, fordi jeg personligt har en opfattelse af, at det er sådan det skal være - man skal giftes med den man elsker. Der ligger måske noget tradition til grund - men også - og måske langt overvejende noget symbolsk. Det er en del af min livscyklus. Jeg vil gerne have det hele, og gerne i den "rigtige" (for mig) rækkefølge. Jeg har fået uddannelse, en karriere, et hus, og nu en mand.. Mit håb er, at børn følger derpå..

Men jeg vil så også sige, at jeg har været sammen med min kæreste i 14 år. Vi har levet fint sammen som kærester, og har krydsforsikret hinanden mv. Der er som sådan ikke noget til hinder for, at vi ikke bare kunnet have forsat sådan de næste 14. Men vi ønsker symbolet - festen - traditionen. Og vi GLÆDER os ;)

Held og lykke med din opgave. Måske vi må se, hvad det bliver til?

Bliver lige nødt til at afsløre, at det er altså er min kæreste, der har svaret på min/vores vegne (første svar). Han er den "dybe" af os og jeg spurgte om han ikke lige kunne svare Malene, hvilket han gladeligt gjorde :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Hej Malene,

Nu er der jo flest kvinder herinde (hvis jeg skulle gætte, ville jeg sige, at 99% af de aktive brugere er kvinder), og jeg tror, at du får et andet svar fra os, end du ville få fra vores mænd. Eller i det mindst formuleret forskelligt. Blot en tanke.

Jeg skal giftes med min kæreste, fordi jeg elsker ham, og vil være sammen med ham for evigt. Vores ægteskab er et symbol på vores kærlighed til hinanden, og også en måde at erklære for verden , at vi hører sammen. Dermed er grunden jo af en romantisk art, og ikke f.eks. praktisk.

Uden at blive alt for nørdet kan man jo sige, at ægteskabet i en lang periode har været en praktisk foranstaltning, som langt overvejende tjente til at sikre kvindens (rets-) stilling i samfundet. Men derudover har der jo også været overvejende religiøse årsager til at blive viet, og f.eks. i kirken få sit ægteskab velsignet af Gud. Der har også været noget i spil omkring ( igen overvejende) kvindernes position i samfundet. Altså en moralsk og samfunds-hierakisk dimension..

I disse sekulariserede tider vil jeg påstå, at de ovenstående grunde er mindre og mindre presente hos folk. Vi kvinder er ikke decideret afhængige af en mand, for at sikre vores eksistens, så vi vælger at blive gift, fordi vi har lyst :cheerleader3:

Jeg vil giftes, fordi jeg personligt har en opfattelse af, at det er sådan det skal være - man skal giftes med den man elsker. Der ligger måske noget tradition til grund - men også - og måske langt overvejende noget symbolsk. Det er en del af min livscyklus. Jeg vil gerne have det hele, og gerne i den "rigtige" (for mig) rækkefølge. Jeg har fået uddannelse, en karriere, et hus, og nu en mand.. Mit håb er, at børn følger derpå..

Men jeg vil så også sige, at jeg har været sammen med min kæreste i 14 år. Vi har levet fint sammen som kærester, og har krydsforsikret hinanden mv. Der er som sådan ikke noget til hinder for, at vi ikke bare kunnet have forsat sådan de næste 14. Men vi ønsker symbolet - festen - traditionen. Og vi GLÆDER os ;)

Held og lykke med din opgave. Måske vi må se, hvad det bliver til?

Jeg kunne ikke være mere enig i din beskrivelse, jeg har præcis den samme grund til hvorfor jeg vil giftes med B :( !

Vores rækkefølge er bare lidt anderledes, vi har været kærester i 5 år, bor i lejlighed men kigger på hus og planlægger at blive gravide til sommer :) men ellers kan jeg kun støtte op om din beskrivelse af det hele!!!

Jeg ønsker at gifte mig med B fordi jeg elsker ham og respekterer ham og selvfølgelig vil leve resten af livet med ham! Derudover har vi de samme holdning til de fleste ting her i livet hvilket betyder rigtig meget for os begge.

KH. Mette

Redigeret af Mette Lehmann Nielsen
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvorfor blev vi gift?

Ja det er en blanding af alt tror jeg.

Først og fremmest fordi vi elsker hinanden og ønsker at dele resten af vores liv med hinanden. Det kan man jo også sagtens uden at være gift, men vi ville gerne hylde vores kærlighed til hinanden, og i guds hus sige, at vi lover hinanden troskab og at stå sammen i medgang og modgang - og det er jo oftest i modgang, at man bliver stærkere sammen :-)

Vi valgte også ægteskabet for at sikre hinanden i stedet for at skulle skrive testamenter og den slags, det synes vi virkede ret markabert, når man kunne vælge den romantiske løsning med ægteskabet :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej alle.

Tak til alle jer der foreløbig har svaret! Det er super dejligt.

Jeg vender lige tilbage med en tilbagemelding på et senere tidspunkt!

Jeg leder efter et par der er blevet gift, eller har planlagt bryllup indenfor nærmeste fremtid, til et lille interview face2face, omkring jeres baggrund til bryllup og tanker omkring det. Jeg vil gerne bruge jer direkte i min artikel. I skal helst bo i Århus eller omegn.

Interviewet kommer til at foregår enten mandag d.15, eller tirsdag d.16 marts.

Håber meget at høre fra nogle!

Med venlig hilsen Malene Klarlund.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min kæreste og jeg har været sammen siden vi var 14/16 (er nu 22/24) og jeg kunne aldrig forestille mig at være sammen med nogen anden. Så at det var HAM var ligesom bestemt. Næste spørgsmål er så ægteskabet..? Og da min mor døde i januar '09 var sagen klar; gør det du vil mens du kan, og jeg ville giftes! Jeg ville sy min egen kjole, holde en dejlig fest med godt selskab, og lade verden vide at det er altså os to for altid! Et eller andet sted er det nok delvist fordi "det gør man bare" når man har været sammen længe og vil blive ved med det. Så selve grunden til jeg ville giftes er nok en blanding af romantikken i det og så traditionen. Og så har jeg drømt om den dag og den kjole hele livet :thumbsupsmileyanim:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
vi var på rådhuset tilbage i 2004 og fik papirer på hinanden, ingen vidste noget og vores 2 vidner fik det først af vide da vi gik ind på rådhuset istedet for i en butik, om aftenen holdt vi en grill aften med god mad, hvor nogle af vores venner var og mine forældre, der var ikke meget romantisk over det, men pga. mandens arbejde skulle det gøres og gøres hurtigt så det hele blev gjort klar på ca 14dage. det har hele tiden været meningen at vi skulle have vores drømmebryllup i kirken og vores første dato var sat til den 5juni, men ak min mand fik konstateret kræft, så vi udsatte datoen til den 11/12- 2010 istedet...

Men endnu engang er livet hårdt og kræften har desværre fået et alt for godt tag i ham så nu er alle planer om det store drømmebryllup droppet, og vi har besluttet os for at nyde tiden sammen, da vi måske maks har 12mdr tilbage. Så fra at planlægge drømmebryllup, er vi gået til at planlægge hans bisættelse, så det hele er på plads hvis det går galt.

så først var det praktidk og det skulle have været super romantisk, men livet ville en anden vej denne gang.

håber du kan bruge det.

Hvor er det bare hamrende uretfærdigt!! :o

Varme tanker og et cyber-kram herfra :unsure:GP:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer