Noget om pres - svigerfar døde 24.12.2013

[mrssicilia 24]

S25. december 2013:

I går, juleaftensdag kl. 10.30 døde min svigerfar 85 år gammel efter mange års alvorlig sygdom,. Han vil blive dybt og inderligt savnet som det specielle og kærlige menneske, han var.

EN RIGTIG VÆMMELIG DAG - SOM JEG ALDRIG GLEMMER

I går fik jeg mit livs chok: Keld sank bevidstløs hen over sit bord i klasseværelset - ramt af en blodprop i hjertet :boohoo:

Vi havde lige gennemgået nogle redskaber til dansk tekstanalyse, og var blevet sendt til gruppearbejde. Jeg kunne høre nogle snorkelyde bag mig, og vendte mig om, og så min højtelskede ægtemand med et fikseret blik, jeg kunne ikke komme i kontakt med ham og gik fuldstændig i sort.

Jeg styrtede ud på gangen og råbte hjælp, mens et par af vores klassekammerater fik lagt Keld ned og begyndte livreddende førstehjælp. Andre fra klassen tog sig af mig: Gav mig en beroligende cigaret, og talte med mig - holdt mig underrettet om Kelds tilstand.
Gangen foran HGV´s klasseværelse blev fyldt med lærere og forstanderen for Vejen Handelsskole, de blev hurtigt orienteret.

Mens vi ventede på ambulancen, spurgte klassekammeraterne, om jeg ville have nogle med til hospitalet, taknemmeligt udvalgte jeg Helle og Rune til at tage med - hvilket de gjorde uden tøven, hvad jeg er dem DYBT taknemmelig for.

Ambulancen kom lynhurtigt, og paramedicinerne gik i gang med at arbejde på Keld - han blev hurtigt stabiliseret, og så gik det mod Odense Universitets hospital med "kørsel 1", hvilket betyder at ambulancen kører med højst mulige hastighed og uden at stoppe for rødt lys.

På hospitalet kom Keld hurtigt på operationsbordet og fik en ballonudvidelse, kom på intensiv afdelingen og blev kølet ned til 33 grader så hans organer ikke tager mere skade end nødvendigt. Da jeg kom ind på stuen, var jeg ved at græde: Min faste klippe i livet lå fuldstændig ubevægelig i sengen, tilsluttet apperater og med slanger overalt, hans øjne var lukkede og han hørte intet, men følte heller ingen smerter.

I dag er Kelds tilstand stabil og i bedring, de vil øge hans temperatur med 1/2 grad i timen, og vil så gradvis tage hans sovemedicn fra ham, så han vågner.

Mens Keld og jeg var på til Odense, gik kriseberedskabet i gang på Vejen Handelsskole, psykologen kom hen til vores klassekammerater, og talte situationen igennem med dem - undervisningen blev annulleret resten af dagen for HGV - klassen.

I dag er der kommet beroligende meldinger fra Odense, men choket vil jeg altid have i mig, for jeg har været mere end tæt på at miste min elskede, uden ham ved jeg ganske enkelt ikke, hvad jeg skal gøre

Kelds familie gennemgår i disse måneder prøvelser, som ingen skulle kunne udsættes for:

1. september døde hans moster - hun blev fundet på badeværelset, død af en blodstyrtning. Hun blev begravet fra familiekirken ved en smuk ceremoni.

Derudover har hans far prostatacancer, som har medført hospitalsindlæggelser en masse og undersøgelser, der skal afklare, hvorvidt canceren har spredt sig til andre organer - almentilstanden kunne tyde på, at det er tilfældet Moderen har passet og plejet ham i hjemmet, det pres medførte forhøjet blodtryk som gjorde, at hun blev indlagt med blå blink en søndag aften - gudskelov blev hun stabiliseret, så hun kunne udskrives dagen efter.

I tirsdags kunne lillebroderen så via sms fortælle, at moderens kusine blev fundet død efter et fald mod et marmorbord i sin stue. Moderen er naturligvis ked af det: Ikke nok med, at hendes mand gennem en menneskealder står over for en livstruende sygdom, hun har også mistet sin søster og kusine på halvanden måned

I dag får min højtelskede svigerfar så besked om, hvorvidt hans prostatacancer har bredt sig til andre organer. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan en mulig trist besked bliver modtaget af mine svigerforældre - heldigvis er min ældste svoger med dem på hospitalet, så han kan trøste dem.

Det blev et langt indlæg fra mig - men jeg måtte bare dele det med nogen, for jeg synes det er trist som min svigerfamilie er ramt af sørgelige ting for øjeblikket.

Edit kl. 16.06: Nu har jeg ganske kort talt med Keld Hans far HAR lungekræft, hvad der videre skal ske, får jeg at vide, når Keld kommer hjem

I dag, onsdag den 20. oktober, er min svigerfar blevet indlagt på hospitalet, efter et fald i hjemmet, hvor han brækkede håndleddet og hoften - nu må ulykkerne altså godt finde andre steder at slå ned, for min svigerfamilie er ramt hårdt nok

Redigeret December 26, 2013 af mrssicilia

[Miss-Lena 500]

Til tider føles det bare som ulykker ikke kommer alene

[Stikan 0]

Puha en masse. Håber det snart vender så de næste mange, mange ting i får at vide / oplever bliver positive i stedet for.

[karinabm 3]

Du har da brug for et stort . Så meget ulykke er da ikke rimelig skal ramme én familie. Jeg håber at det bliver et positivt svar I får idag. Håber snart at det vender for jer, så i går en lykkelig tid i møde.

Mange herfra

[Lenebj 2]

Jeg kan slet ikke beskrive hvor ked af det jeg er på jeres vegne.. Det er smadder hårdt at komme igennem sådanne ting i livet og det efterlader, om man vil det eller ej, ar på sjælen..

Jeg sender dig og jeres familier mange tanker

[Ms aprilbride 1]

Puha det lyder hårdt.. Men desværre kommer en ulykke sjældent alene..

Håber snart at solen skinner på jeres vej..

Du har helt klart brug for et par af dem her

Knus Michelle

[diskobil 357]

Det er en værre omgang og ikke sjovt for jer og Keld i særdeleshed. Du må endelig hilse ham og sige at vi håber at han trods alt er ved godt mod.

Redigeret October 14, 2010 af diskobil

[RikkeBS 0]

Jeg sender dig og din familie de kærligste tanker

[mrssicilia 24]

Michelle, Lenebj, Karinabm, Stikan, Miss Lena, Rikke BS og Ms aprilbride: 1000 tak for jeres medfølende ord, som varmer.

Bent, 1000 tak for dine opmuntrende ord, Keld er i den fase, hvor han er ramt af chok, og afviser at tale om sin far hele tiden - han blev en smule irriteret på mig i går, så nu tier jeg stille, indtil han selv begynder at tale om det Jeg kan godt forstå, at Keld ikke ønsker at tale om sin far altid, så det jeg vil gøre, er at være der for ham.

Nu står svigerfar over for en omgang kemoterapi, som forhåbentlig kan formindske hans tumorer i lungerne - alternativt forlænge hans liv.

Spørger lige: Kemoterapi, gives det ikke som livsforlængende behandling? Mener jeg har læst det flere gange.

Edit mandag, den 18. oktober: I går var Keld og jeg et smut hjemme hos hans forældre og lillebror, som nu er gået på orlov for at være med til at passe sin far i hjemmet.

Min svigerfar sad i sin lænestol og modtog mig med udbredte arme og fik selvfølgelig et varmt knus - hvilket han blev meget glad for - jeg er svigerfars "skattepige"

Svigermor diskede op med kaffe, æbleskiver, hjemmelavet hindbærsyltetøj fra deres genbo og hjemmelavet kage med æble/makronflødeskum, ren snadder for smagsløgene

På vejen hjem var jeg selvfølgelig ked af det - mine svigerforældre er et par dejlige, kærlige mennesker, og jeg kan slet ikke forestille mig at de ikke er der

Redigeret October 18, 2010 af mrssicilia

[Guest Minanne]

Puhaaaaa

Kæmpe krammer fra mig af......

Marianne

[Lenebj 2]

Kræft er en grum fætter at stifte bekendtskab med...Jeg ville helt sikker tage kontakt til kræftens bekæmpelse ang råd, vejledning og psykologisk hjælp..Det bliver der brug for uanset hvordan udfaldet bliver af din svigerfars behandling. Jeg ved ikke om de giver det gratis eller om man skal være medlem, men man kan altid ringe ller bare komme ind fra gaden til dem..

Jeg har tænkt på dig og ved hvad i står med af angst og andre følelser i dette.

kram

[mrssicilia 24]

Kræft er en grum fætter at stifte bekendtskab med...Jeg ville helt sikker tage kontakt til kræftens bekæmpelse ang råd, vejledning og psykologisk hjælp..Det bliver der brug for uanset hvordan udfaldet bliver af din svigerfars behandling. Jeg ved ikke om de giver det gratis eller om man skal være medlem, men man kan altid ringe ller bare komme ind fra gaden til dem..

Jeg har tænkt på dig og ved hvad i står med af angst og andre følelser i dette.

kram

Hej Lenebj,

Tak for din besked - ja man kan vist godt sige, jeg er fyldt med tanker om min svigerfars tilstand - det er en led og modbydelig sygdom, han lider af.

Jeg har kontaktet Kræftens Bekæmpelse, mandag i sidste uge, efter jeg brød ud i gråd foran computeren, en særdeles venlig sygeplejerske lyttede, og det var en stor trøst at tale med én, der vidste hvad vi som pårørende kan gøre i det kaos af følelser, der overvælder os.

En anden ting, der trøster mig i denne tid, er at skrive mine tanker ned på skærmen, og vide der er nogen ude i cyberspace, der står parat til trøst -

Kunne tanker helbrede min svigerfar, ville han være rask for længe siden - for han er i vores tanker ofte

[SørenogAnette 11]

Sender en masse

[Guest starkpigen]

Føler med jer. Har selv mistet både min kære mormor og en rigtig god veninde til cancers klamme hånd.

Sender jer en masse

Og brug endelig kræftens bekæmpelse, de er super søde som du selv oplevede og er en rigtig god støtte uanset hvad udfaldet bliver.

[Guest Wicky83]

Sender en masse

[mrssicilia 24]

Så har svigerfar været på Vejle Sygehus, for at få konstateret lungekræft - det vidste vi godt, men hvilken type det er, skal undersøges samtidig med nogle andre prøver der er blevet taget.

Hvorfor kan de ikke bare begynde at behandle ham - kræft i lungerne er vel kræft i lungerne? Med min forstand kan jeg godt forstå, at der er flere typer, men jeg vil bare have, at min elskede svigerfar kommer i behandling ASAP - desværre har lungekræftpatienter en dårlig prognose - men så længe der er liv, er der håb!

Jeg sidder og tænker på min svigermor, som er en perle i denne tid for sin mand - selvom hun er dybt ulykkelig og ked af det, vi andre er magtesløse, og kan intet andet end at lytte, når hun har lyst til at tale om det.

Min yngste svoger er også en kæmpestøtte for sine forældre, og har taget orlov fra arbejdet, så han kan hjælpe med at passe min svigerfar.

Keld er også ked af det, men gør sig stærk for sine forældres skyld - jeg er parat til at føre ham igennem sorgen, når han mister sin far - jeg er også selv dybt ulykkelig over at se, hvordan min svigerfar svinder ind for hver gang jeg ser ham - kræft er en modbydelig sygdom!

Man kan sende folk til månen - men ingen har endnu fundet KUREN mod kræft, desværre.

Hvorfor skriver jeg alt det her miskmask? Fordi det er ren terapi for mig - og måske kan andre genkende mine tanker som nogle, de selv har haft, og på den måde få lidt opmuntring midt i en svær tid.

[M&S 45]

Jeg sidder og er utrolig ked af det på dine vegne. Der er jo intet man kan sige, for at I får det bedre, men I får lige et herfra!

Er kræften for stor til at de kan operere? Hvordan lyder lægerne? Er der håb eller vil de "bare" prøve at forlænge din svigerfars liv?

Der er jo flere måder at behandle og nogle er bedre end andre f.eks. vil det nok være bedst at fjerne knuden/knuderne operativt, hvis det er muligt frem for at patienten skal gennemgå en hård omgang stråling eller kemo.

Nogle gange kan man mindske knuderne med disse metoder, så man kan fjerne det sidste operativt eller forlænge livet på patienten. Eller omvendt, at man først operere for derefter, at give kemo for at undgå at canceren fortsætter med at sprede sig!

Men uanset hvad, så gør lægerne det de kan for at finde ud af hvilken en metode, der er bedst at brug på din svigerfar...

Redigeret November 11, 2010 af M&S

[Miss-Lena 500]

Stort kæmpe klem herfra

[mrssicilia 24]

Utrolige - det er hvad I skønne kvinder er herinde - og Bent, du er heller ikke helt ved siden af!

Tusind, tusind tak for jeres medfølelse, som varmer hos både Keld og mig, vi er meget glade for der er nogle, der kan sætte sig ind i vores tanker om Kelds far.

Vil lige opdatere jer alle: Der ER et kæmpehåb: Knuderne i lungerne er så små, at det kan svare sig, at bruge en helt ny behandling, der stopper min svigerfars kræftsygdom = den udvikler sig ikke mere, men holder sig i ro.

Svigerfar finder styrke dybt inde i sig selv, og er simpelthen en overraskelse for såvel hans familie som for læger og andet sundhedspersonel, der er omkring ham, han har slet ikke lyst/tid til at sige farvel til livet nu, heldigvis for os, der elsker ham

[Miss-Lena 500]

Hvor er det godt at høre at der er håb for en effektiv behandling. Min svoger slap også af med lungekræft for nogle år siden - og er i dag rask (og ikke ryger)

[diskobil 357]

Utrolige - det er hvad I skønne kvinder er herinde - og Bent, du er heller ikke helt ved siden af!

Kvinde bliver jeg vel aldrig. Så skulle jeg jo også aflevere mit kørekort hvis det stod til mig Fint at der er lys forude.

[M&S 45]

Hvor er det skønt for jer, at der er håb forude Jeg krydser fingre for at det hele går godt...

[mrssicilia 24]

Så er der nyt igen: Svigerfar begynder på kemoterapi fredag i næste uge, det bliver derhjemme og han får det i pilleform, sygehuset ringer til ham, når det er tid til at tage pillen.

Lægerne har været i tvivl om, hvilken behandling, der skulle til, men er kommet frem til, at kemoterapi er den bedste form for bahandling.

Behandlingen kan ikke kurere kræften, men sætter den i hvileposition = livsforlængende behandling.

Og så til Dagens Kæmpe Mysterium, måske kan en af sygeplejerskerne herinde løse mysteriet: CT - scanningen viste ingen spor af prostatacancer - kan sådan en virkelig forsvinde af sig selv?

[mrssicilia 24]

Så er der nyt om min svigerfar, og det er dårlige nyheder: Min svigerfar har været ude og inde af sygehuset de sidste par uger - efter et kort ophold hjemme, blev han akut indlagt med vejrtrækningsproblemer i dag.

Lægen kunne så fortælle, at der højst er tale om, at der er måneder inden han dør

Jeg er så ked af det - føler virkelig med min svigermor, Keld og hans brødre og eneste svigerinde.

[mrssicilia 24]

På denne årets første sommerdag, kom der en rigtig dum dum sms fra min yngste svoger: Svigerfars prostatakræft er IKKE forsvundet, den samlede bare kræfter, så hans prostatakræfttal er steget eksplosivt fra 17 til 118

Man kan sende folk til månen, skabe fantastiske bygninger, anlægge storslåede parker, og mange andre ting - men løse kræftens gåde endegyldigt, har man endnu ikke gjort, og de ulykkelige sygdommen rammer, lider en langsom død, dog er der smertestillende behandling, som virker men samtidig forlænger lidelserne

Findes der en Gud, så trygler jeg ham om, at sætte en stopper for min svigerfars lidelser: Enten får han hurtigt fred - eller også bliver han helbredt.

Han skal ikke lide mere end han har gjort gennem de sidste par år