Sygdommen har ramt os!

[louca12 9]

Kære alle

Jeg skal giftes d 6. august og det har jeg glædet mig het enormt til. Alt er booket og klart. Men - nu er min dejlige, skønne mor blever ramt af rystkræft. Det er bare et kæmpe chok! Man tror man kender det og man høre om det hele tiden, men nu hvor der er tæt på, så har jeg bare så mange spørgsmål, for hvad ved jeg egentlig!

Men spørgsmålet er nu om jeg kan tillade mig at opretholde planerne for brylluppet. Kan jeg overhoved tillade mig at være glad og glæde mig?! Alt det jeg skulle lave med min mor, kan jeg glæde mig sammen med hende. Hr hun mon overskud til noget af det?

Hvad ville i gøre?

Kærligst fra den humørsvingende brud og datter til en brystkræftramt kvinde.

[TrineG 16]

Jeg tror det vil være bedst at fortsætte... Ikke alene er det møgbesværligt at lave alt om, men jeg tror også det vil være rart for din mor at have noget til at trække hende væk fra de mørke tanker hun garanteret tumler med lige nu. Men ellers så spørg hende! Og hvis du helt vil udskyde skal du da gøre det! Men synes det er hyggeligt med en datosøster..

[ChariteK 34]

Jeg tror det er en snak du skal tage med din mor

[metteholm 300]

prøv at vende den om. hvis du nu var din mor og havde fået kræft hvad ville du så helst?

jeg ville nok ønske at planlægningne fortsatte og at der blev et bryllup så livet ikke gik i stå pga min sygdom. og så kan det jo være med kræft at der kommer en lang sygdomsperiode så hvis hun er rimelig frisk nu er det jo meget godt at brylluppet bliver holdt og ikke udskudt, for hvis det utænkelige er ude så kan det jo være at hun slet ikke ville kunne deltage hvis det blev rykket...

men snak med hende om det og hver helt åben omkring det, tror det er vigtigt at snakke om sådan noget så du kan planlægge med god samvittighed eller vide at du skal holde en pause.

og en stor krammer herfra

[Mannie 87]

Min mor har selv kræft, så hvis du vil snakke om de ting der tumler i hovedet ligger jeg gerne øre til, du kan evt smide en PB.

Ang planlægningen synes jeg du skal fortsætte.

Afhængig af hvordan din mor vil klare kemoen så kan hun være med så meget hun orker, og gætter på hun også vil synes du skal fortsætte.

The show must go on, som man siger. men hør evt din mor ad, hvad hun siger til det.

Og kan li så godt sige det nu.

Tag EN dag ad gangen, for mere kan man ikke. (dvs tag ikke sorgerne på forskud, og hast ikke noget igennem for ingen verdens nytte)

Alt mulig held og lykke og ønsk din mor en RIGTIG god bedring, og sig at hun ikke må opgive kampen, for det mentale har virkelig betydning!

[Guest Linette160711]

Først :bearhug:

Det bedste er at bevarer det glade og positive humør.

Alle, også de syge, har brug for gode oplevelser og positive mennesker omkring sig.

Der vil komme dage hvor det hele virker så mobidt at fortsætte med at planlægge den skønneste dag i sit liv, når man ved at en menneske man elsker og holder af kæmper sit livs kamp. Men jeg er sikker på at din Mor kke vil være foruden dit bryllup

Snak med hende om dine tanker og føelser.

Jeg planlage min yngste søns barnedåb, da min Far fik af vide at han havde kræft.

:bearhug: :bearhug:

[diskobil 357]

Siger ligesom de øvrige. Tal med din mor om det. Hun vil formentlig holde på at I skal køre videre som planlagt.

[tvbkvb 4]

Jeg er enig. Tag en snak med din mor. Jeg tror hun vil, at I skal fortsætte med planlægningen.

[Tina&Peter 0]

Snak med din mor! Det er kun hende, der ved hvad hun kan overskue. Og mon ikke hun gerne vil have at du fortsætter ?

Og så lige en til dig, håber I finder den bedste løsning

[GiftesTilMaj 53]

du får masser af dem her og vil gentage de andres råd om at tale med din mor - jeg er sikker på hun vil mene du skal fortsætte

og være glad ! Der er intet værrer for en syg end at føle andre går glip af noget af hensyn til en selv - I know - det er en misforstået hensynstagen.

[Guest Emilla]

Jeg tror også - og det lyder måske hårdt, men hvis hun ikke klare kampen, vil sætte pris på at have fået lov at være med til sin datters bryllup. Sådan ville jeg i hvert fald selv have det.

Håber alt godt for dig og din familie!

[louca12 9]

Tak for alle jeres søde kommentarer!

Jeg tror også det er helt rigtigt at snakke med hende. Jeg havde dog besluttet mig for, at danne mig min egen mening først. Jeg kender min mor og hun ville blive ullykkelig, hvis jeg bad hende om at vælge mit bryllup fra eller til. Tror hun altid ville vælge det til, selvom hun måske i virkeligheden slet ikke kunne overskue det - for sådan er hun. Jeg ville bare gerne gøre det nemt for hende og sige "mor brylluppet er udsat indtil vi har fået dig igennem det her", hvis det var det beslutningen fra min side blev.

Men jeg tror i har ret - jeg tror faktisk, at når chokket lige har lagt sig og hun starter i behandling osv, så vil hun nok hygge sig med, at vi kan planægge lidt og lave nogle småting sammen. Så har hun også noget andet at tænke på og glæde sig over.

Tak for alle jeres krammere - de er dejlige

[sarahb_dk 1]

Først får du lige et

Det er svært at sige hvad der er rigtig at gøre i sådan en situation.

Min H2B's mor er pt indlagt på rigshospitalet efter en hjerneblødning. Vi vælger at holde brylluppet alligevel, men ændrer alligevel nogle af planerne, så vi prøver at tilpasse det efter situationen. Jeg ved at min svigermor ville blive rigtig ked af, at vi aflyser brylluppet pga af hende.

Vi skulle have holdt festen i vores sommerhus i sverige, men har nu flyttet festen til DK, så hun forhåbentligt kan komme med, om ikke andet så bare nogle timer.

Jeg håber, at I finder ud af hvad der er bedst i jeres situation og får en dejlig dag

[Guest julie001]

Jeg må sige at du må tale med din mor også selv om det kan være vanskeligt, men hun er jo udemærket klar over at du tænker de tanker du gør nu så jo før du får talt med hende jo før få du en afklaring omkring spørgsmålet.