Årsager

[Kad 0]

Vi har nok alle forskellige årsager til at ville giftes. Min er at blive gift med manden i mit liv, at se ham i øjenene når jeg kommer ned af gulvet , se glimtet i hans øjne når han tænker at han elsker mig lige så højt ,som jeg elsker ham og at vi ikke kan undværer hinanden. Og at det er mig og ham resten af livet. Anden grund er at sikre hinanden. Pga børn og div. ... Eller. Det er nok rettere min drøm at blive gift.. Manden er en af de typer der ikke rigtigt tror på Gud , kirke og ægteskab, jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig, han er bare hellere ikke altid typen der er god til at fortælle det, men viser det med små klap og vil gerne drille mig. Jeg må nok også indrømme at det er mig der har overtalt ham til et bryllup, han sagde ja og vi havde helt store planer, han har hele tiden sagt at skal det gøres ,skal det gøres ordenligt. Jeg har aldrig forlangt et stort bryllup, lille fest i haven, med de nærmeste ville være fint nok.. . Men det syntes han ikke. Det skulle være fint og godt. Jeg planlagde som bridzillaer nu gøre , stor fest, musik, fotograf osv, vi havde sat en dato , men pga økonomi, blev det udsat et år. Jeg blev hele tiden sagt til, det er også pga dit bryllup, når der var noget, vi blev enige om at det var bedre at udsætte til når der var mere sparet sammen.

Så kom vi tættere på den nye dato. Han er jo en drillepind og har altid været. Og siger derfor altid at han ikke skal giftes, når han så kan se på mig at jeg ikke syntes det er sjovt , siger han jeg jo godt ved at han ikke mener det og gerne vil giftes.. Men jeg syntes at jo tættere vi er på jo mere alvorlig mener han det, jeg konfronterede ham med det og sagde at så aflyste vi bare , han sagde at han syntes at det er mange penge, de kunne jo bruges på bil eller andet , blev ked af det ... Senere siger han så at selvfølgelig skal vi giftes.. I al den her proces. Har vi lavet det til et lav budget bryllup med de nærmeste til ca. 25000. . Men de konstante. Bemærkninger når der er bryllup i tv eller andet er ,at det er mange penge de 25000 , at det er for min skyld at vi gør det, at han ikke har lyst. Det gør mig ked af det, kort tid til og jeg har meget blandet følelser. Holder man et bryllup når han det ene øjeblik siger at han gerne vil, jeg tror også at han vil være glad på selve dagen, men inderste inde vil jeg så komme til at tænke på (på bryllupsdagen) at han syntes at det er spild af penge, al det planlægning. , telefonsamtaler og udsættelse allerede en gang og så skal til at aflyse kort tid før . Meget er købt ... Er helt fortvivlet.

Vil gerne hører rene ord får pengene

[Andrup pigen :)) 24]

Stakkels lille dig, jeg kan godt forstå hvis du er lidt skuffet over det hele

Jeg synes du skal tag ordelig snak med ham, og få at vide hvad det endelig lige er han vil - og hvornår han vil det!!!!!

Og fortæl ham at han faktisk såre dig når han er sådan for lige nu føler du at han ikke gider jeres bryllup

Held og lykke med det og mange :bearhug: fra mig

[Lene T 183]

Åh hvor træls for dig! Jeg har også en kæreste, der har haft lidt svært ved det med pengene. Han synes altid at vi bruger for mange penge og er stadig af den overbevisning at man kan fylde et køleskab for 50,- Og det er pisse irriterende!

Jeg må så sige, at da vi endelig kunne se, at vi havde råd til at blive gift, så er han gået all in og jeg må ærligt indrømme, at havde han opført sig som din kæreste, ville jeg have det PÅ NØJAGTIG SAMME MÅDE! Jeg vil også sige, at i måske trænger til at få renset luften og få lagt tingene på bordet. Måske skal du gå lidt til ham og spørge ham om han virkelig VIL det her. Hvis han siger ja, så må han komme over det med pengene og forstå at man ikke kan få et bryllup for 1000 kroner! Og måske skulle du være ærlig og fortælle ham, hvor ondt det gør på dig, at han hele tiden joker med det at blive gift og brokker sig over prisen? At det betyder virkelig meget for dig, at stå foran ham og love at du vil elske ham resten af dit liv - hvor glad du bliver bare ved tanken.

Det er så svært det her og åh hvor jeg føler med dig. Han stjæler jo noget af din bryllupsglæde med alle hans dumme og helt ærligt ubetænksomme kommentarer, for det er jo aldrig fedt at han får dig til at føle at han tvivler.

Tag tyren ved hornene og få snakket med ham Jeg er sikker på at dagen bliver fantastisk og uforglemmelig for ham. Han har bare lidt svært ved at se det lige nu

stort fra mig

[Guest Shedevil]

Min helt ærlige mening??

Jeg synes din kæreste opfører sig som en idiot!

Det er ikke fair at "sige ja" til at blive gift og så holde dig hen på den måde.. Så må man være voksen nok til at sige fra eller stå ved sine ord!

Det lyder på mig, når jeg læser det du har skrevet, som om han faktisk slet ikke har lyst til at blive gift... Nu ved jeg ikke hvor gamle i er - eller hvor længe i har været sammen - men én ting er at blive enige om at udsætte brylluppet pga økonomi - det har jeg læst masser af historier herinde omkring - men en anden ting er at holde nogen hen og konstant "stikke til dem" med antydninger om at man ikke skal giftes og at det er modpartens skyld man ikke har råd

Der er vel mange måder at tackle det på, det eneste rigtige er at lytte til dit hjerte og din fornuft - hvad den siger dig at du skal gøre.. Jeg ved hvad jeg ville gøre - men det kan du jo ikke bruge til så meget...

Iøvrigt har jeg også en meget økonomisk og til tider meget påholdende kæreste - som mener at penge er nogle man sparer sammen og ikke bruger - og vi kan sagtens i hverdags økonomien have nogle ting hvor han driller kærligt med at "nåååå - synes du alligevel vi skulle bruge 100kr på det og det..." men han har ikke EN eneste gang sagt at de 100.000 kr vi bruger på bryllup er "spild" eller at vi skal aflyse fordi han hellere vil bruge dem på noget andet.. Og hvis han havde ville jeg nok tænke: "gad vide om der ligger andet bag end økonomi"...

Håber på det bedste for dig og din kæreste - og ikke mindst jeres bryllup og fælles fremtid..

[Guest Sarvid]

Kære Kad..

Først få du lige et par af dem her

:bearhug:

Puha det er slet ikke rart!!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det er ham der puster brylluppet op til noget stort - det er jo ham, der vil 'gøre det ordentlig', hvad end det så betyder!!

Når jeg går i koma - for ja, herhjemme er det mig, der er nærrig - og det sker nogle gange, når der skal bruges penge.. :fløjt: Så bruger jeg denne mantra:

Hvis man, når en bryllupsdag er slut, er gift med den man elsker, så kan resten være fuldstændig lige meget!!

Så mit råd til dig/jer, det er at finde ud af, hvad der er vigtigst?? Er det at blive gift? Er det at 'gøre det ordentlig'?? Måske finder I ud af, at det bare skal være jer, og jeres aller nærmeste en tur på rådhuset og så til en god middag enten hjemme eller på en god restaurant?

Sarah

[metteholm 300]

meget enig med shedevil her!

altså er han i tvivl pga økonomien så er det fair, og I må kunne finde et beløb I har råd til eller vente... men er det fordi du er i tvivl om han overhovedet vil det her, så bum bum, så ville jeg egentlig vente med at blive gift! Hvis min kæreste inden brylluppet havde virket det mindste som om han ikke ville mig, så var brylluppet aflyst med det samme! sæt altid dig selv højest!

[diskobil 357]

Også enig med Shedevil. Hvor gammel er han. Det virker meget umodent. Konfronter ham med det og lad dig ikke afværge med en bemærkning om at så aflyser vi det bare. En bryllupsfest behøver ikke at koste en krig og være det helt store skrud. Man kan også få en god dag og en god fest for mindre men at sammenligne det med en bil når du/I i forvejen lægger op til at det økonomisk skal holdes på et lavt blus er ikke ok.

[Sunspirit 260]

Sys mange af de andre har gode pointer, men kan godt se det er en svær situation, især fordi man virkeligt ikke har lyst til at stille spørgsmålet, hvis man er bange for svaret. Men jeg synes også i skal snakke om det. Eventuelt meget stille og roligt, men ikke lade ham fjolle rundt. Lad ham forstå at det er meget alvorligt for dig og at det er noget du har brug for at vide fra ham. Held og lykke

[MariaSchmidt 203]

Bum bum ..... jeg må tilslutte mig til koret af dem, der siger, at der måske skal snakkes ud om nogen ting her .....

Jeg vil tage udgangspunkt i min egen tidligere situation, for den minder faktisk lidt om din. Jeg har været sammen med min H2B i 8 år (om en uge, wee) og vi har altid haft et helt fantastisk forhold. Vi har stort set aldrig diskuteret, og har vi endelig været uvenner har det taget 30 mins at komme over og vi er endt ud med at sidde og grine af det hele.

For 4-5 mdr siden der begyndte min familie at skabe lidt problemer. Jeg har en familie hvor stridigheder og løgne fylder en god del og mange ting gik lidt amok hen over sommeren og ind i august, hvilket der fik ham til at sige, at vi måtte gå fra hinanden, hvis ikke det her blev løst - han kunne ikke holde det ud. Well - han overreagerede lidt, syns jeg - og jeg var jo totalt splittet mlm en mand, som jeg elsker overalt i verden og som er min bedste ven og en fucked up familie, som jo faktisk er min familie. Men de der gange, hvor han sagde, at nu måtte forholdet komme til en ende - er du åndsvag, det gjorde ondt .... for hvordan i al verden kan man sige det, når man et par mdr forinden har været nede på knæ?!? Og han vidste jo godt, at i min familie går det ud på at bagtale alt og alle.

Anyway .... jeg gjorde, hvad du måske skulle gøre her ..... fik sagt til ham ligeud, at den der stod jeg altså ikke model til mere. Jeg har aldrig tvivlet på, at han elsker mig og han gør ALT for at vise mig det hver evig eneste dag og selvom han helst gerne bare ville giftes os 2 alene på en strand på Hawaii, så er han gået med til kirke og familiefest alligevel, fordi for ham handler det ikke så meget om hvordan vi skal giftes, men bare at vi blir det. Og hvis min drøm er det store skrud, jamen så er det fair nok med ham. Det har engang imellem gjort, at jeg heller ik har følt, at han var helt inde over alle forberedelserne, som jeg syns, han burde være!!

Intet mindre .... jeg tog snakken .... og om den endte med at vi så måtte gå fra hinanden eller hvad, det var der ikke rigtig så meget at gøre ved - for jeg kunne ikke holde situationen ud. Jeg sagde, at fik jeg een til gang beskeden om, at han ville pakke sine ting og smutte, så kunne han gøre det og aldrig komme igen - så var det vitterligt slut. Hørte jeg den en gang til - om der så kun var 2 mdr til brylluppet, så var jeg røv ligeglad - så blev det aflyst. Jeg kunne ikke følelsesmæssigt holde til den der mere .... Og mht forberedelserne - at jeg så gerne, at han udviste lidt mere interesse end han ellers havde gjort.

- og så blev tingene altså ændret big time! Han forstod lissom godt realiteterne af det, han havde sagt og han var lidt forskrækket over, at et par hjerneblødninger fra hans side af, havde lavet så meget ravage i ting hos mig.... og han har gjort alt havd han kunne siden for at rette op på den. Og nu får jeg at vide flere gange om ugen, hvor meget han glæder sig til brylluppet. Nu er det så mig, der måske er kommet i tvivl om overvejer om vi bare skulle stikke af selv og blive gift, haha.... ff da også altså.....

Jeg tror der er mange, der har siddet i den situation, at bølgerne er kørt lidt højt under forberedelserne og jeg tror, at mænd ligger lidt mere vægt på andre ting, end vi gør. Dermed ikke sagt, at alle os tøser herinde er totalt overfladiske, hehe .... og der går totalt bridezilla i den osv ... men de er bare mere down-to-earth, hvor det er det simple, der tæller - nemlig bare at blive gift.

Så igen .... få snakket ud om det .... hvad konsekvensen så skal være, må du jo selv om, hvis den går helt galt .... jeg syns ihvertfald ikke, at man skal være bange for at se realiteterne i øjnene og hvad man selv kan leve med .... altså er jo noget, man må gøre op med sig selv ihvertfald.

Jeg syns ligesom Shedevil siger .... han er altså lidt en nar. Kærligt dril er jo fair nok ... jeg får også en del svinere herhjemme ligesom fx Shedevil omkring mit forbrug, hehe ... når jeg liiige har fundet noget på eBay jeg MÅ eje ... men der er forskel fra sådan en kommentar til det du bliver beskyldt for her. Altså jeg forstår ikke, hvorfor han måske ikke vil giftes. Det behøver jo ikke have noget med Gud at gøre - et ægteskab har jo noget med kærlighed at gøre. Jeg ved heller ikke hvor gamle I er - men jeg kunne måske også godt fristes til at tro, at han er lidt umoden og ikke helt har forstået, hvad det vil sige at blive gift.

- altså jeg ville ikke tøve et sekund med at aflyse hele lortet ..... men det er måske bare også mig, der er en kold skid engang imellem ..... men hvis han ikke vil og bliver en kylling, når det er .... hvad er det så værd for dig?! Du siger, at du ovenikøbet lidt har overtalt ham til det og at det er dig, der gerne vil ..... måske han er blevet rendt lidt over ende med alle de planer om bryllup osv og nu er det ved at være nu og så er han måske slet ikke parat. Altså jeg ser intet ondt i at udsætte brylluppet igen el aflyse det helt. Bliver det aflyst, så er forholdet dog nok slut, vil jeg gætte på .... men så må man jo tage den derfra. Man lærer meget om sin kærlighed til hinanden i sådan en proces - har jeg ihvertfald gjort .... for mange følelser blir pludselig meget mere voldsomme, end de var før alt det bryllups-hurlumhej blev en realitet.

Redigeret November 30, 2011 af MariaSchmidt

[Pehrson 31]

Har altså også haft en tvivl om min H2B virkelig ønskede at gifte sig med mig.Og det er inge hemmelighed at det her i firmaet er MIG der vil giftes og MIN prinsesse drøm. Dog har snakken faldet på, om vi bare skulle gifte os i al hemmelighed, men H2B ville gerne det blev som JEG altid har drømt om. Og helt ærlig, så interessere bryllups planlægning ikke en skid! Jo, i enkelte tilfælde har han en mening men der er dælme ikke mange.

Jeg synes, du skal få en afklaring på hvad HAN inderst ind ønsker. Og hvis han ikke ønsker kirke bryllup kunne det så ikke blive en borgerlid vielse??

Håber det bedste for er

[sommer2012 183]

Jeg synes, der har været rigtigt mange gode kommentarer her. Jeg kan genkende en smule af problematikken, da min kæreste nærmest får fysisk ondt, når jeg nævner udgifter på bryllupsbudgettet - på trods af, at vi har sat et budget sammen. Dog er der ingen tvivl om, at han vil giftes.

Jeg vil bare lige understrege, at du kalder det, at han "laver sjov" med dig. De bemærkninger, du fortæller om, de er ikke "lave sjov" i min verden. Overhovedet. I min verden hører de under kategorien "stikpiller". Små, sårende kommentarer som modtageren ikke kan bruge til noget konstruktivt. Det kan godt være, at han slår det hen som "jeg laver jo bare sjov", men stikpiller opstår sjældent af ingenting. Så jeg vil sige, at enten kender han dig ekstremt dårligt og har absolut ingen empati, ELLER også er det tegn på, at han har det dårligt med at blive gift.

Den der med "vi kunne bruge pengene på noget andet" er et dårligt argument. Det lyder til, at I allerede har skåret ned på brylluppet, og ærligt talt - 25.000 kr. kunne man også bruge på en ferie, og den kommer heller ikke tilbage. Men hvis det er den perfekte ferie, som holder i laaaaaang tid i form af gode minder, så ville man da prioritere at bruge de penge på ferien. Sådan burde det også være med et bryllup. Budgettet skal selvfølgelig ikke slå ens økonomi i stykker, men det lugter rigtigt meget af en strategi for at komme ud af et projekt, som han godt ved, at han har sagt (halvhjertet?) ja til.

Som de andre her i tråden vil jeg også sige, at en ærlig snak er nødvendig...Pøj pøj med det

[stinehelene 23]

Hvad er konsekvenserne af hans ord og handlinger, for dig og for ham? Det ser ud til at det er dig der betaler 'prisen' i dette tilfælde og at han uden beregning, med sine ord kan kaste dig ud på et følelsesmæssigt 'røv og albuer'. Det duer jo helt ærligt ikke.

Hold op med at undskylde ham, når nu det slider på dig. Hvis i skal have et langt og lykkeligt ægteskab, og selvfølgelig skal i det, så gælder det om at få bollerne på bordet.

Forventningsafstemning, konsekvensberegning og indføling er det vi i vores parterapi skal øve os på.

Hvilke forventninger har i til brylluppet? og til hinanden i bryllupsplanlægningen?

I sidste ende, hvis han resten af jeres liv opfører sig sådan her når der er større ting i spil. Ikke en bil eller playstation, men de større og eksistentielle ting, som bryllup og børn er, ender det så ikke med du ikke kan holde distancen og bliver nød til at gå? Det er konsekvensberegning. Spørg ham om han har tænkt over konsekvenserne af hans ord og handlinger på den lange bane? Vigtigt her er at du ikke fortæller ham hvad du synes han skal gøre, eller hvad du har brug for. Men hvad du føler.

Indføling, evnen til at kunne fornemme dine følelser, din frustration og din fortvivlelse over situationen. Indføling er en 'two way street', og uden den så er der altid én i et parforhold der tager det emotionelle slæb og også konsekvenser og det holder heller ikke i længden.

[diskobil 357]

Jeg vil bare lige understrege, at du kalder det, at han "laver sjov" med dig. De bemærkninger, du fortæller om, de er ikke "lave sjov" i min verden. Overhovedet.

Heller ikke i min. Tværtimod vidner det om mangel på situationsfornemmelse. Man kan måske gøre det én gang hvor det er sjovt og det er det. Derfor stillede jeg også spørgsmålet om hvor gammel han er ovenfor, for det virker ret umodent. Og som Stine Helene også er inde på; I bliver gift, hvad bliver det næste ?

[GiftesTilMaj 53]

Måtte nærmest slæbe min tidligere mand med "til alteret" og det er INGEN god start på et ægteskab ! Når han ikke allerede nu anerkender dit behov, både for ægteskab OG en fest (let's face it) samt er voksen nok til virkelig at sige fra hvis det er det han vil - jamen så har jeg også mine bange anelser for hvordan han senere bliver ? Skal vi sætte det på spidsen og sige: BØRN ? Bliver det "nåå jamen lad os da prøve" og når man har smidt p-pillerne og tror den er hjemme, så hedder det "aj børn er sgu så dyre"

Du skal hanke godt op i dig selv min pige og IKKE nedtone dine egne følelser fordi bryllupsfest og ægteskab for mange er en tøse-ting. Du har reelle følelser og ønsker som SKAL anerkendes og respekteres ! Hvis du giver afkald på dette, så har du flyttet en alvorlig grænse for hvornår noget DU gerne vil kan gå i opfyldelse - og tro mig, den vej skal du ikke ud af.

[Kad 0]

Mange tak for besvarelserne. Og vi har en del og snakke om, ang. Børn. Så har vi 4 og har været sammen i 15 år. Den sidste var han også lidt tøvende over for ligesom brylluppet. Men idag er han jo ovenud lykkelig for alle børnene, og har ikke fortrudt et sekund , vi nærmer os de 38 og har været sammen længe og jeg elsker ham overalt i verden , men det er nok vigtigt som i siger at fortælle ham at han sårer mig når han kommentere det, jeg er nok ikke lige så god til altid at sige min mening, indtil jeg så eksplodere og vi får en snak. Som sagt er jeg ikke i tvivl om at han også elsker mig, men uanset så bliver jeg ked af det og glæden forsvinder jo også lidt ved brylluppet, og så tænker jeg på at aflyse, Andre dage. Kan han finde på at sige. Måske skulle vi også finde på at ønske os det i bryllupsgave, og så lyder han glad for det. Det er vist bedre at snakke om tingene. , men sidst vi snakkede der endte det med at han sagde at han gerne ville giftes men det er mange penge ...... Vidste ikke hvad jeg skulle sige for jeg kan ikke få et bryllup til at koste ingenting .

[diskobil 357]

Så vil jeg sige at det er noget lidt andet. Så er det næppe usikkerhed eller et spørgsmål om hvorvidt det skal være jer, der gør at han "bakker lidt ud" men måske snarere noget med hvorfor I i bund og grund behøver at gifte jer. Der kan jeg måske også bedre forstå hans "humoristiske indfald". Når det så er sagt så skal I tale om det alligevel.

[stinehelene 23]

men sidst vi snakkede der endte det med at han sagde at han gerne ville giftes men det er mange penge ...... Vidste ikke hvad jeg skulle sige for jeg kan ikke få et bryllup til at koste ingenting .

Måske er det en af de ting som du ikke skal fikse, for han har jo ret. Det er mange penge og jeg tror mange mænd, min egen incl. ikke kan lade være med at tænke på hvad man ellers kunne få for pengene. Det er ikke det samme som at i ikke skal give den gas til brylluppet. Bryllupper koster det de koster og det er mange penge, sådan er det bare! Det står ikke til at ændre, punktum slut prut finale ;) du kan spørge ham, næste gang han siger det.. (helt stille og roligt ;) hvad han mener med at det koster mange penge og hvad han forventer af dig i den sag... Så har du kastet pengebolden over i hans kurv igen.

Min mand og jeg har kendt hinanden siden 06 og har lige fejret 2 års bryllupsdag og vi går til par-terapi lige for tiden. Bestemt ikke fordi vi er ved at gå fra hinanden, jeg tror vi begge ser det som en investering så vi ikke får store skelsættende problemer nede af ægteskabsstien. Det kom som en naturlig følge af min egen terapi. Vi elsker hinanden ingen tvivl om det, Terapien har vist mig og os at samtalen var forstummet herhjemme, lige på nær det der handlede om det mest praktiske. Du gør dit og så gør jeg dat og hvis ikke så ?t... Men samtalen om det dybere, eksistentielle, det som gør ondt og godt var forstummet eller i alle tilfælde overdøvet af en travl og stresset hverdag, nye job og nye titler til os begge. Man kan sige at hverdagen og aftenerne i sofaen, CSI og Chapions league, madpakker og planlægning havde gjort os smådøve overfor at lytte rigtigt til hinanden og så også HANDLE på den nye viden. Terapi lektierne vi har fået denne gang er at lære at stille spørgsmål istedet for ordre, har du overvejet konsekvenserne af dit og dat, eller hvorfor siger du det sådan, for jeg hører det og det... eller har du overvejet hvad det gør ved mig når du siger sådan og sådan? Det er skide svært, men det virker... Jeg har lært ikke at gå og være så rummelig at jeg faktisk undertrykker et behov og eller følelser. Sig det der er, når det er der... det kan man godt når man elsker hinanden !

Min pointe er lidt at nogen gange så kan det være man skal lære at tale sammen og lytte til hinanden på ny og det kan man snildt få hjælp til også uden at vælte bryllupsbudgettet ;)

[Guest Trumpf]

De gode råd er allerede givet - det er så vigtigt at du får snakket med ham. At I får taget hele samtalen! Du skal ikke føle du nøjes.