What to do! ?

[kilickaya88 5]

Kære alle BK people ..

Jeg står lidt i et dilemma??

- og kunne egentlig godt tænke mig at få nogle svar fra folk udefra

Det er sådan, at jeg har denne veninde, som jeg gerne vil have som brudepige..

Men her på det sidste, føler jeg at der er kommet noget imellem os! Især efter jeg er blevet opereret i knæet.

Førhen, var hun der konstant for mig. Vi snakkede hverdag, besøgte hinanden mange gange om ugen mm.

Efter jeg er blevet opereret i knæet, har jeg ikke kunne komme ud af mit hjem, grundet smerter mm.

Jeg kan så heller ikke kører bil endnu.

Jeg tænker lidt, har hun sat mig på standby fordi, at jeg ikke bare lige kan være der for hende mere, som før?

Men så tænker jeg også på, hvorfor har hun ikke besøgt mig efter operationen, når jeg mest havde brug for hende??

Siden den dag, er vores venskab bare gået ned af bakke. Føler jeg!

Jeg har snakket med hende, og hun svarede med "Jeg bliver også nød til at tænke på mig selv. Men du skal endelig sige til, hvis du har brug for noget".

- Den sætning bruger hun ufattelig meget! Især når hun skal sige fra..

Problemet er bare, at jeg spurgte hende om hun ikke ville købe 2 liter mælk, da jeg jo ikke selv kunne suse ned i butikken. Men det havde hun ikke tid til?????

(Det var det eneste jeg bad hende om!!)

Siden da, er ALT bare gået skævt! - Nu tvivler jeg bare herre meget på, om jeg egentlig vil have hende som brudepige, eftersom hun IKKE har været der for mig når jeg mest havde for for hende. og det er TRODS ALT den største dag i mit liv!!

Jeg føler, at hun nærmest er ligeglad med mig, da hun hverken svarer på mine smser. Jo, efter 2 dage eller noget..

Hun er der bare ikke for mig mere, som før. Det gør ondt indeni, da hun betyder meget for mig. Jeg tror ikke, at hun ser tingene som jeg gør. Det har hun i hvertfald givet udtryk for.

Hun er typen, som vil snakke om tingene ansigt til ansigt, men når hun ikke engang kan svare på en sms, som er "ligegyldig" så har jeg nu heller ikke lyst til at gøre hende den ære, at tale om tingene face to face..

What to do??

Redigeret April 8, 2012 af kilickaya88

[SoExited 39]

Puha... Ja, det virker lidt svært.

Jeg tænker, at det at spørge hende om hun vil være brudepige, måske kan bringe jer på bølgelængde igen?! Så I har noget at gå op i og være sammen om... Og måske hvis du ikke spørger hende, så rykker I måske længere fra hinanden?

Omvendt kan jeg godt forstå at det ikke er så fedt at spørge hende, hvis det så ender med, at hun fortsat ikke viser den store interesse og ikke lever op til brudepige-rollen...

Kan du evt. vente lidt med at tage beslutningen - der er jo lidt tid til endnu - og så lige se om jeres forhold bliver bedre det næste halve år?

Håber det løser sig...

[Frk Winther 7]

Når man læser, det du har skrevet, lyder det (for mig) lidt som om, at du nok inderst inde ikke mener hun skal være brudepige...

Men der er jo meget meget langt tid til august 2013 - så hvorfor ikke hygge dig med planlægningen, og så lige give det med veninden lidt tid, inden du tager den endelige beslutning.

Det kan jo være, at valget vil være helt åbenlyst, hvis du lige giver det et par måneder.

Du kan jo eventuelt beslutte med dig selv, at du ser hvordan jeres forhold er, når der er et år til den store dag - og så tage beslutningen der.

Stort kram

[0Tine0 135]

Det lyder på mig som om at hun også godt kunne have det lidt svært.. ellers er hun bare blevet dum Husk at se ud af den andens vindue ..

[Pjuela 13]

Det lyder på mig som om at hun også godt kunne have det lidt svært.. ellers er hun bare blevet dum Husk at se ud af den andens vindue ..

Øv det lyder ikke rart!

Jeg tænker at 0Tine0 har en god pointe, det kunne være at din veninde gik rundt med noget som var svært for hende, måske kunne du snakke med hende om at du syntes hun har været fraværende og om der var noget der gik hende på. Det lyder som om det ikke ligner hende.

Og så er der jo altid risikoen for at man er gledet fra hinanden, hvis det er tilfældet, vil det måske også afspejle sig i en "face to face".

:17:

[kilickaya88 5]

Jeg spurgte hende nogle måneder efter manden friede til mig.. Hun er meget glad for at jeg valgte hende, hvilket jeg nu også er..

- Men det hele er ligesom sunket i jorden efter min operation. Hun er der ikke mere, som før. Vi ses ikke mere som før. Og jeg tror helt bestemt, at det har noget at gøre med, at jeg ikke kan komme ud, som før. sådan føler jeg det.

Hun siger så, at der intet er mellem os :/ Hvilket jeg ikke forstår ..

Selvfølgelig kan hun også ha sine ting. Jeg forventer heller ikke, at hun skal stå på hoved for mig. Men jeg har simpelthen gjort ALT for hende. Været der, når jeg selv stod i lort til halsen nærmest. Så kan hun ikke hente 2 l. mælk??

Måske har jeg fået åbnet øjnene op for, hvem der egentlig er der for mig, når jeg virkelig har brug for dem??

Men det gør ondt, at hun ikke engang har tid til mig mere, når jeg er blevet "handicappet" for et stykke tid. - Lur mig ikke, om hun er god igen, når jeg kommer på bene igen..

[Ima 4]

Jeg står faktisk i noget ligende.. Jeg har bare allerede spurgt min veninde, og hun blev rigtig glad. Siden er der bare sket nogle ting der gør, at vores forhold ikke er som før.. Og nu er den lidt svær at trække tilbage, for jeg holder stadig meget af hende.. Og der er da også en mulighed for at tingene kan blive som før, men det er jo også en mulighed, at jeg ender med en brudepige, som jeg ikke er veninder med om et år Så mit bedste råd må være: vent vent vent med at spørge hende, til du føler, at jeres forhold er kommet på plads

Håber i finder ud af det! Det er ikke en rar følelse at mærke et godt venskab glide ud mellem hænderne på en

[Ima 4]

Hov ser nu at du HAR spurgt hende.. Men lyder også lidt som om, at den skal samles op, så vent i hvert fald med det

[LineogAsh 4]

Puha den er svær.... du får lige en masse :bearhug: :bearhug:

Nu hvor du allerede har spurgt hende.... så syntes jeg faktisk at du skal invitere hende til en hyggelig aften hjemme hos dig! Og så skal du lægge kortene på bordet! Fortæl hende hvordan du har det, uden at angribe... men at du ikke føler at hun rigtig er der mere! Det kan jo også være fordi du nu i en periode "bare sidder" hjemme og dermed føler du at hun ikke er der for dig! Fordi du er vant til at kunne bruge tiden på andet end at prøve at få fat i hende...

Men se hvad hun siger... Jeg syntes du skal lufte dine tanker ang. hendes rolle som brudepige!

Håber det kommer til at løse sig selv :D Det er aldrig sjovt...

[Pingvinen 51]

Jeg oplevede det samme da jeg smadrede mit knæ, min veninde hørte jeg bare ikke fra (og hun var endda med da det skete).. Jeg er stadig ikke på toppen, da der skulle to operationer til og her knapt to år efter går jeg stadig til genoptræning.. Sætninger som "kan du virkelig blive ved med det knæ?" og "jeg har bare travlt", har fået mig til at konkludere at hun bare ikke er det værd.. Hvis man ikke kan støtte i sådan en situation, så er man bare ikke ven nok.. Jeg bad min veninde om at køre mig i centeret for at købe bukser, så jeg havde noget jeg kunne gå på arbejde i (gik med skinne og kunne derfor ikke gå med alm. bukser), det havde hun ikke tid til (vi snakker en halv til en hel time)..

Min pointe er; i sådanne tilfælde, så viser ens virkelige venner sig.. Det er hårdt, men sådan er det.. Man føler sig nemlig super handikappet i sådan en situation..! Så der har man brug for sine venner, familie og kolleger..

Hvad er der sket med dit knæ..?

Hilsen Tine

[kilickaya88 5]

Jeg står faktisk i noget ligende.. Jeg har bare allerede spurgt min veninde, og hun blev rigtig glad. Siden er der bare sket nogle ting der gør, at vores forhold ikke er som før.. Og nu er den lidt svær at trække tilbage, for jeg holder stadig meget af hende.. Og der er da også en mulighed for at tingene kan blive som før, men det er jo også en mulighed, at jeg ender med en brudepige, som jeg ikke er veninder med om et år Så mit bedste råd må være: vent vent vent med at spørge hende, til du føler, at jeres forhold er kommet på plads

Håber i finder ud af det! Det er ikke en rar følelse at mærke et godt venskab glide ud mellem hænderne på en

Det er lige præsic den situation jeg står i.. Kontaktede hende i går, da det virkelig gik mig på. Men hun havde ikke den samme "følelse" som jeg.. Det undrer mig bare en del :/

[kilickaya88 5]

Puha den er svær.... du får lige en masse :bearhug: :bearhug:

Nu hvor du allerede har spurgt hende.... så syntes jeg faktisk at du skal invitere hende til en hyggelig aften hjemme hos dig! Og så skal du lægge kortene på bordet! Fortæl hende hvordan du har det, uden at angribe... men at du ikke føler at hun rigtig er der mere! Det kan jo også være fordi du nu i en periode "bare sidder" hjemme og dermed føler du at hun ikke er der for dig! Fordi du er vant til at kunne bruge tiden på andet end at prøve at få fat i hende...

Men se hvad hun siger... Jeg syntes du skal lufte dine tanker ang. hendes rolle som brudepige!

Håber det kommer til at løse sig selv :D Det er aldrig sjovt...

Mange mange tak

Hun sagde også, at jeg nok tænkte mere på det, nu hvor jeg ikke lavede noget.. Tro mig, jeg overvejer KRAFTIGT, som hun overhovedet skal være brudepige.. Men igen, som i siger. Der er jo længe til endnu. Men det er jo lige i disse situationer, man behøver de folk tæt på en.. og det sætter virkelig nogle tanker igang

[kilickaya88 5]

Jeg oplevede det samme da jeg smadrede mit knæ, min veninde hørte jeg bare ikke fra (og hun var endda med da det skete).. Jeg er stadig ikke på toppen, da der skulle to operationer til og her knapt to år efter går jeg stadig til genoptræning.. Sætninger som "kan du virkelig blive ved med det knæ?" og "jeg har bare travlt", har fået mig til at konkludere at hun bare ikke er det værd.. Hvis man ikke kan støtte i sådan en situation, så er man bare ikke ven nok.. Jeg bad min veninde om at køre mig i centeret for at købe bukser, så jeg havde noget jeg kunne gå på arbejde i (gik med skinne og kunne derfor ikke gå med alm. bukser), det havde hun ikke tid til (vi snakker en halv til en hel time)..

Min pointe er; i sådanne tilfælde, så viser ens virkelige venner sig.. Det er hårdt, men sådan er det.. Man føler sig nemlig super handikappet i sådan en situation..! Så der har man brug for sine venner, familie og kolleger..

Hvad er der sket med dit knæ..?

Hilsen Tine

Jamen jeg har fået et nyt korsbånd.. Så meget dur jeg ikke til, lige pt.

Men ja, det går virkelig op for en, hvem der VIRKELIG er der for en, når man virkelig har brug for dem. At de så skubber en til side, for "små" ting, er ikke ok, i mit hovede..

Hvertfald ikke, når min veninde og jeg har sådan et tæt bånd til hinanden. Vi minder utrolig meget om hinanden. Hvis ikke, så er vi nok en og samme person i hver sin krop. Men alligevel er hun blevet så overfladisk på en måde..

.. igen sagde hun igår, "jamen jeg har så meget at se til selv" - det er også fair nok, men nu kender jeg hende så godt som jeg kender mig selv.. og lige siden jeg er blevet opereret, har hun haft travlt?? Jeg kan bare ikke så brikkerne til at passe.. For hun har rigeligt med tid til at få folk på besøg, tage til en anden by for at besøge hendes forældre, men hun kan ikke kører 5km for at bringe mig noget så latterligt som 2 l. mælk!!

[Guest romance]

Send hende en mail, hvor du fortæller hende, hvad det gør ved dig! ellers ved hun det jo ikke!

Når ens bedste veninde trækker sig, er det måske fordi hun selv har det skidt, men ikke vil belemre dig med sine problemer, nu du har det skidt med dit knæ - måske har hun bare minus overskud i øjeblikket - du har jo masser af tid til at ændre beslutningen om brudepige i?!! og måske kommer hendes overskud tilbage?!!

[kilickaya88 5]

Send hende en mail, hvor du fortæller hende, hvad det gør ved dig! ellers ved hun det jo ikke!

Når ens bedste veninde trækker sig, er det måske fordi hun selv har det skidt, men ikke vil belemre dig med sine problemer, nu du har det skidt med dit knæ - måske har hun bare minus overskud i øjeblikket - du har jo masser af tid til at ændre beslutningen om brudepige i?!! og måske kommer hendes overskud tilbage?!!

Jeg fik talt med hende i går.. Hun har det nu meget godt, som jeg kunne høre. Hvis der var noget, ville hun også være ærlig overfor mig, og sige tingene som de er. Men hun har bare ikke de samme følelser, som jeg gennemgår lige pt. mht. hende og jeg.

- Jeg takker for alle jeres svar. Tak for hjælpen.

Der er jo længe til endnu. Er det her mysterium ikke opklaret inden næste år, vil jeg simpelthen tage en kold tyrker. Både fordi, at jeg simpelthen ikke magter det her mere, da det virkelig gør ondt i hjertet. Men også fordi, at jeg skal videre i livet. Jeg har brug for en jeg kan stole på, en der er der for mig, og ikke smider mig til side, når jeg har brug for dem. Hvad mon der ikke vil ske op til dagene? - Så kommer min stædighed op i mig, og jeg vil klare alt selv.. Det går jo heller ikke :D

Jeg håber selvfølgelig, at alt ordner sig, som tiden går. Og jeg vil selvfølgelig kæmpe for det. Men nogle gange skal man også vælge sine kampe med omhu.

[Pingvinen 51]

Jeg oplevede det samme da jeg smadrede mit knæ, min veninde hørte jeg bare ikke fra (og hun var endda med da det skete).. Jeg er stadig ikke på toppen, da der skulle to operationer til og her knapt to år efter går jeg stadig til genoptræning.. Sætninger som "kan du virkelig blive ved med det knæ?" og "jeg har bare travlt", har fået mig til at konkludere at hun bare ikke er det værd.. Hvis man ikke kan støtte i sådan en situation, så er man bare ikke ven nok.. Jeg bad min veninde om at køre mig i centeret for at købe bukser, så jeg havde noget jeg kunne gå på arbejde i (gik med skinne og kunne derfor ikke gå med alm. bukser), det havde hun ikke tid til (vi snakker en halv til en hel time)..

Min pointe er; i sådanne tilfælde, så viser ens virkelige venner sig.. Det er hårdt, men sådan er det.. Man føler sig nemlig super handikappet i sådan en situation..! Så der har man brug for sine venner, familie og kolleger..

Hvad er der sket med dit knæ..?

Hilsen Tine

Jamen jeg har fået et nyt korsbånd.. Så meget dur jeg ikke til, lige pt.

Men ja, det går virkelig op for en, hvem der VIRKELIG er der for en, når man virkelig har brug for dem. At de så skubber en til side, for "små" ting, er ikke ok, i mit hovede..

Hvertfald ikke, når min veninde og jeg har sådan et tæt bånd til hinanden. Vi minder utrolig meget om hinanden. Hvis ikke, så er vi nok en og samme person i hver sin krop. Men alligevel er hun blevet så overfladisk på en måde..

.. igen sagde hun igår, "jamen jeg har så meget at se til selv" - det er også fair nok, men nu kender jeg hende så godt som jeg kender mig selv.. og lige siden jeg er blevet opereret, har hun haft travlt?? Jeg kan bare ikke så brikkerne til at passe.. For hun har rigeligt med tid til at få folk på besøg, tage til en anden by for at besøge hendes forældre, men hun kan ikke kører 5km for at bringe mig noget så latterligt som 2 l. mælk!!

Min knæskal røg ud på siden af benet, så det var en ordentlig omgang (læs evt. min planlægning)..

Det er rigtig godt at du bruger dette forum til at tale med folk, fordi der er store chancer for at du brænder inde med dine tanker.. Har du evt. talt med din familie, andre venner eller h2b om det..? Du skal passe rigtig meget på dig selv, jeg selv fik en let depression.. Så læg mærke til tegn som: overdrevet søvnbehov, pludselig udbrud af gråd, ingen motivering for at stå op osv.. Du er nemlig meget sårbar fordi du er skadet, har brug for konstant hjælp, har været igennem er meget smertefuld oplevelse og så også har en veninde som ikke er der..

[kilickaya88 5]

Av!! Lyder bestemt ikke rart..

Nu har jeg ikke snakket med min familie omkring det. Men kæresten er heller ikke stor fan af hende, da de også er blevet uvenner..

- Min svigermor, kan nu heller ikke lide hende.. Så den er ikke lige let, når hun alligevel betyder meget for mig. Vi alle kan jo komme på kant med hinanden, og denne har så bare ramt mig når jeg mest havde brug for hende ..

Tro mig, jeg passer rigtig godt på mig selv. Jeg er selv lige kommet ud af en depression på godt 6 mdr. Jeg var rent faktisk klar til at komme på arbejde igen, men blev sygemeldt igen, pga. operationen. Jeg har tænkt det grundigt igennem, da jeg kan risikere at falde tilbage, nu hvor jeg ikke kan komme ud af mit hjem, og vil blive asocial. (Det skal siges, at jeg er et meget socialt menneske.)

Hele episoden med operationen har så vist sig, at jeg er begyndt at falde lidt tilbage igen. Nu vil jeg ikke give mine venner og veninder skylden, men alligevel var der ingen som besøgte mig udover mine egne forældre, søskende og min svigermor. Så den er lidt .. Men jeg er utrolig ked af, at folk ikke har været der, når jeg bad dem om et kort visit.

Så er jeg bare så stædig, at jeg ikke ønsker at se folk endnu. For når de ikke har været der for mig siden starten af marts, så har jeg nærmest heller ikke brug for dem nu. Det føles falsk, at de kommer stille og roligt, når jeg er ved at have det godt igen. Dog kan jeg ikke vade op og ned gennem byen, endnu. Men jeg kan da gå. Endda ok langt..

[Lene T 183]

Åh øv! Det gør sgu så ondt at læse det her! Jeg var selv igennem noget lignende for ... ja nu er det 13 år siden. Jeg havde en bedste veninde fra 3. klasse som jeg hjalp med at komme ovenpå efter anorexi og huske at det var ok at grine og have det sjovt. Vi flytter sammen til en anden skole, hvor vi tager 10. klasse sammen og her er vi en gruppe på 10, som fester sammen, rejser sammen og i det hele taget er uadskillelige.

Jeg har haft en kronisk sygdom siden jeg var 9 og i året efter gymnasiet betød det at jeg gennemgik en stor maveoperation. Af en eller anden grund kunne denne her gruppe af venner ikke forstå at jeg ikke kunne feste løs weekenden efter og det ender da også med at jeg får en sms af min "veninde", hvor der står at hvis jeg har lyst til at feste med dem må jeg sige til, for nu har hun ringet 5 gange og nu gider hun helt ærligt ikke mere...

På det tidspunkt har jeg stadig midlertidig stomi og kan ikke gå oprejst endnu. Med andre ord gennemgår jeg den særeste tid i mit liv og finder ud af, at ikke bare har min veninde slået hånden af mig, hun har også vendt alle vennerne imod mig.

Jeg bærer ikke (så meget) nag i dag, for jeg har faktisk lært rigtig meget af det! En af dem er, at man skal håbe på det bedste i mennesker, men ikke forvente det, for så bliver man skuffet. En anden ting er, at jeg var stærkere end jeg selv troede, ved at jeg gennemgik den periode uden mine "venner". Jeg har ingen problemer med mine gamle venner den dag i dag, men de er bekendte og ikke mere - der er sket for meget.

Hvad jeg egentlig vil sige med denne meget lange smøre er, at du er ikke alene. Det er så skidesvært og så skuffende, når en veninde i den grad svigter en, men hvis hun opfører sig sådan, er hun så værdig til at være din veninde? Og i særdeleshed brudepige? Man skal ikke holde fast på venner fordi man har en historie sammen, men fordi man ikke kan undvære den anden person i sit liv. Til gengæld skal man også give folk en chance, så vent og se hvordan tingene udvikler sig. Hvis det ikke bliver anderledes (og husk at mærke efter om det er dig, der er ekstra sart fordi du går hjemme og har masser af tid til at gruble over tingene) - så synes jeg at du skal melde fra overfor hende og finde en anden brudepige. Men jeg forstår dig også godt, hvis det er et skridt du har svært ved at tage!

Under alle omstændigheder håber jeg på det bedste og du får en masse :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: :bearhug: af mig

Redigeret April 10, 2012 af Lene T

[Pingvinen 51]

For mig er sådan en behandling noget af det største tilludsbrud mellem 2 venner.. Derfor jeg ingen kontakt har med min veninde i dag.. Det er nemlig i de svære situationer vennerne skal være der.. Jeg ville ihvertfald selv være der, hvis det var min ven..

Godt at du passer rigtig godt på dig selv og super at du kan gå..! Håber genoptræningen går dig godt..