Bøvl med kontrollerende svigerfar

[tabiw 2]

Jeg tvivler på at der er nogen der kan hjælpe, men jeg har bare brug for at dele med nogen.

H2B og hans far har i lang tid haft et småturbulent forhold til hinanden, men de er altid blevet gode venner igen og husker altid at sige at de elsker hinanden. Indtil nu. Lidt baggrund: H2B mistede sin mor da han var 12 og han og hans far var alene i godt 6-7 år før hans far giftede sig igen. Hun er en sød dame som H2B accepterede lige fra starten og de kan også godt sammen, så jeg tror ikke det har noget med det at gøre.

Min svigerfar virker til at have rigtig svært ved at indse at hans søn altså er voksen, flyttet hjemmefra og gifteklar og ringer hele tiden for lige at spørge om han nu også har bestilt tid til tandlægen, har han prøvet sit jakkesæt etc. etc. og kommer tit forbi med et eller andet tøj eller sko han lige har købt, så kan H2B ikke lige prøve det. Han forstår slet slet ikke at H2B altså meget gerne vil tage sine egne beslutninger og bliver altid utrolig på tværs hvis H2B siger "Ja, det har jeg gjort." Så skal han lige forklare det igen og H2B føler sig helt vildt kontrolleret af sin far.

Her for et par uger siden blev det så til et stort skænderi hvor svigerfar ender med i sit (noget barnlige) raseri at sige, at han i hvert fald ikke kommer til brylluppet. H2B var SÅ ked af det, og vi tog over til svigerforældrene og fik snakket, men svigerfar skød hele skylden på H2B og ville slet ikke indrømme at han havde gjort noget forkert. Vi tog hjem, H2B var totalt nede i kulkælderen og svigerfar fattede intet. Han ringede næste dag, hvor jeg tog telefonen og spurgte om han kom til brylluppet. Jo jo, det gjorde han, det var da bare noget han havde sagt. Ingen undskyldning eller noget. Derefter lod han bare som om alt var normalt. What?!

Det virkede som om han overhovedet ikke kunne se at hans søn var deprimeret og meget stille når han var i nærheden, men efter et stykke tid begyndte det langsomt at blive sådan næsten helt "normalt". De snakkede i hvert fald lidt sammen og H2B prøvede at undgå samtaler, hvor hans far kunne komme til at prøve at få indflydelse. Her i dag kommer svigerfar så forbi med et eller andet af vores, som lå hos dem, men så havde han også liiiige købt et par sko som H2B skulle prøve. Han sagde at det skulle han nok gøre senere, eftersom han var midt i at stryge tøj og tydeligvis havde travlt med det, men det kunne svigerfar altså ikke forstå, så H2B blev råbt ad og svigerfar smækkede døren på vej ud og råbte i farten, at så behøvede H2B da heller ikke at snakke til ham efter brylluppet, hvis han ikke gad. Helt ærligt, manden har en voksen søn, og han opfører sig som et barn!

H2B har stress nok i forvejen med arbejde og bryllupsplanlægning og vi er stadig ikke helt fundet en plads til alting efter vi flyttede for en måneds tid siden og kan slet ikke klare alt det her oveni. Hver eneste gang han endelig får lidt tid til at sidde ned og se noget fjernsyn eller vil give sig i kast med at skrive sin tale, så skal svigerfar lige ringe med et eller andet som vi altså som voksne mennesker selv kan finde ud af, for derefter at gå på tværs og ødelægge H2Bs humør (og sit forhold til sin søn for den sags skyld). Suk.

Jeg prøver at holde mig nogenlunde neutral når de begge er til stede og ligesom være den fornuftige og rolige, selvfølgelig med klar støtte til H2B, for hvis svigerfar nu også ser sig gal på mig, så tror jeg aldrig vi ser dem igen. Jeg ved ikke om der er noget håb for at de kan få et normalt forhold igen, men jeg føler bare ikke at de helt skal cutte kontakten. Det er trods alt hans far og de har før haft det fint sammen. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, eller om jeg kan gøre andet end at være der for H2B. Det er bare så svært at se ham så ked af det, når vi skal giftes om halvanden uge og der ikke burde være ting i vejen for at han kan glæde sig.

[Victorias secret 53]

Jeg er sikker på, at du nok skal få nogle gode brugbare svar fra de skønne kvinder herinde

- jeg er nok ikke en af dem, for jeg har ingen forslag, i og med at svigerfar slet ikke vil lytte, men jeg sender dig en masse og håber på at alt kommer til at gå perfekt til jeres bryllup alligevel

[Ima 4]

Pyha jeg kender alt til problematiske familieforhold, og af en eller anden grund bliver de bare mere tydeligei forbindelse med sådan noget som bryllup jeg føler virkelig med din kommende mand og dig, det kan ikke være rart med al den dårlige stemning.. Jeg tror at det bedste du kan gøre er at støtte din h2b, i alt hvad han føler. Du kan ikke gøre konflikten med faderen til din, for så bliver det hele bare endnu mere kompliceret. Måske h2b skulle prøve ar snakke med sin far, en dag hvor de ikke er midt i en konflikt. Måske har han allerede prøvet. Men synes han skal prøve at starte en mere rolig dìalog med sin far om hvor hans grænser går, og hvad der sårer ham. Det er ikke sikkert at faderen vil lytte og måske gør han det til en diskusion alligevel, men så har h2b i hvert fald gjort sit for at få det til at fungere. Det har i hvert fald været min konklusion på en familiestridighed.

Ligegyldigt hvad venter der et fantastisk bryllup lige om hjørnet på jer, og det kan i i hvert fald glæde jer over sender jer de bedste tanker

[Lene T 183]

Jeg vil som Ima sige, at du ikke skal lade deres konflikt blive din, selvom det er svært, for det kan ende med at vende din kæreste mod dig. Som min kæreste siger, så er det nemt at støbe kuglerne, men så meget sværere at skyde dem og det er jo rigtigt De er far og søn og bliver nødt til selv at finde vejen ud af det dysfunktionelle forhold de har lige nu. Jeg har selv et par forældre der har været meget kontrollerende og det er SVÆRT at sige fra som barnet! Jeg tænker også, at tidspunktet til den store konfrontation nok heller ikke er nu.

Det er dødtræls at have et sæt forældre (jeg har to), der føler at de kan sige hvad de vil og ikke behøver at sige undskyld, af den simple grund at de er ens forældre! Det er et unaturligt magtforhold og den med at spille tøsefornærmet, kender jeg også fra mine forældre. Din kæreste bliver nødt til selv at mærke efter, hvor grænsen går. Du kan ikke gøre andet end at støtte din kæreste og sammen glæde jer til det forestående. Lad al svigerfars pjat gå ind af det ene øre og ud af det andet og accepter at i lige nu er de voksne i det forhold Og din kæreste skal nok sige fra - når han er klar til det

Jo... kunne du eventuelt aflaste din kæreste ved indimellem at tage hans telefon, når svigerfar ringer? Den virker i hvertfald herhjemme til tider Min svigermor har et lige så stort kontrolgen som min kæreste og hvis hun er i dårligt humør, så skal hun lige leje superkontrollør overfor min kæreste og han HADER det! Det er så i de situationer, at jeg tager hans telefon og efter lidt tid, så glemmer hun som regel hvorfor hun ringede Måske er det fordi jeg snakker meget?? Det er i hvertfald sådan vi aflaster hinanden herhjemme

Edited July 12, 2012 by Lene T

[FrøkenLT 23]

Jeg vil som Ima sige, at du ikke skal lade deres konflikt blive din, selvom det er svært, for det kan ende med at vende din kæreste mod dig. Som min kæreste siger, så er det nemt at støbe kuglerne, men så meget sværere at skyde dem og det er jo rigtigt De er far og søn og bliver nødt til selv at finde vejen ud af det dysfunktionelle forhold de har lige nu. Jeg har selv et par forældre der har været meget kontrollerende og det er SVÆRT at sige fra som barnet! Jeg tænker også, at tidspunktet til den store konfrontation nok heller ikke er nu.

Det er dødtræls at have et sæt forældre (jeg har to), der føler at de kan sige hvad de vil og ikke behøver at sige undskyld, af den simple grund at de er ens forældre! Det er et unaturligt magtforhold og den med at spille tøsefornærmet, kender jeg også fra mine forældre. Din kæreste bliver nødt til selv at mærke efter, hvor grænsen går. Du kan ikke gøre andet end at støtte din kæreste og sammen glæde jer til det forestående. Lad al svigerfars pjat gå ind af det ene øre og ud af det andet og accepter at i lige nu er de voksne i det forhold Og din kæreste skal nok sige fra - når han er klar til det

Jo... kunne du eventuelt aflaste din kæreste ved indimellem at tage hans telefon, når svigerfar ringer? Den virker i hvertfald herhjemme til tider Min svigermor har et lige så stort kontrolgen som min kæreste og hvis hun er i dårligt humør, så skal hun lige leje superkontrollør overfor min kæreste og han HADER det! Det er så i de situationer, at jeg tager hans telefon og efter lidt tid, så glemmer hun som regel hvorfor hun ringede Måske er det fordi jeg snakker meget?? Det er i hvertfald sådan vi aflaster hinanden herhjemme

Bortset fra, at mine svigerforældre er vidunderlige, så stemmer jeg i

[tabiw 2]

Tak for jeres svar, nu føler jeg lidt mere at der i hvert fald ikke er en eller anden helt tydelig universalløsning jeg har misset, og det måske faktisk er det rigtige jeg har gjort i at holde mig uden for konflikten og støtte H2B. Han kom hjem fra arbejde i går aftes og virkede faktisk helt glad, da han ikke havde behøvet at tænke på den dårlige stemning. Men sådan har det været de sidste par uger, og så kommer svigerfar altid lige forbi eller ringer og skal lige et eller andet. Det virker som regel ikke at jeg tager telefonen, da han bare ringer igen senere og siger det samme til H2B (eller mig igen, hvis jeg tager den igen).

Det med en rolig dialog/diskussion har vi helt opgivet. Svigerfar mangler sit rolighedsgen og det kan være virkelig frustrerende for H2B når han prøver at sige "Ja, det har jeg forstået, så ses vi senere" og svigerfar så liiiige skal forklare det hele en tredie gang og også liiiiige sige alt det han sagde sidste gang og så oveni det smide et par kommentarer om at H2B burde gøre det og det og det. Manden kan bare ikke tage et "Ja, det er fint" for hvad det er.

Men som I siger må vi bare prøve at glæde os til brylluppet og være de voksne. I det mindste har svigerfar meget lidt at gøre ved selve brylluppet udover at være gæst, så der får han altså ikke lov til at prøve at være kontrollerende. Det bliver præcis som VI har planlagt (med hjælp fra mine forældre, som modsat svigerfar sagtens kan komme med input og forstå hvis vi siger nej). Jeg har det allerede bedre, nu da jeg har fået nogle af mine tanker ud til nogle andre end mig selv og H2B

[Lene T 183]

Jeg vil som Ima sige, at du ikke skal lade deres konflikt blive din, selvom det er svært, for det kan ende med at vende din kæreste mod dig. Som min kæreste siger, så er det nemt at støbe kuglerne, men så meget sværere at skyde dem og det er jo rigtigt De er far og søn og bliver nødt til selv at finde vejen ud af det dysfunktionelle forhold de har lige nu. Jeg har selv et par forældre der har været meget kontrollerende og det er SVÆRT at sige fra som barnet! Jeg tænker også, at tidspunktet til den store konfrontation nok heller ikke er nu.

Det er dødtræls at have et sæt forældre (jeg har to), der føler at de kan sige hvad de vil og ikke behøver at sige undskyld, af den simple grund at de er ens forældre! Det er et unaturligt magtforhold og den med at spille tøsefornærmet, kender jeg også fra mine forældre. Din kæreste bliver nødt til selv at mærke efter, hvor grænsen går. Du kan ikke gøre andet end at støtte din kæreste og sammen glæde jer til det forestående. Lad al svigerfars pjat gå ind af det ene øre og ud af det andet og accepter at i lige nu er de voksne i det forhold Og din kæreste skal nok sige fra - når han er klar til det

Jo... kunne du eventuelt aflaste din kæreste ved indimellem at tage hans telefon, når svigerfar ringer? Den virker i hvertfald herhjemme til tider Min svigermor har et lige så stort kontrolgen som min kæreste og hvis hun er i dårligt humør, så skal hun lige leje superkontrollør overfor min kæreste og han HADER det! Det er så i de situationer, at jeg tager hans telefon og efter lidt tid, så glemmer hun som regel hvorfor hun ringede Måske er det fordi jeg snakker meget?? Det er i hvertfald sådan vi aflaster hinanden herhjemme

Bortset fra, at mine svigerforældre er vidunderlige, så stemmer jeg i

Du må endelig ikke tage fejl! Jeg ELSKER mine svigerforældre! Men som alle andre har de nogle små fejl og når svigermor er trist eller lidt depressiv, så kan hun slet ikke kontrollere hendes kontrol-gen Og så er det løsningen her hos os Og Thomas er netop træt af det, fordi han har det PÅ PRÆCIS SAMME MÅDE! Og derfor opstår der tit skænderier, når hun har det sådan..

[Brumle01 50]

Jeg tror det er et meget almindeligt problem, men selvfølgelig stadig frustrerende og ødelæggende for et fornuftigt forhold mellem far og søn. Jeg tror ikke I kan ændre svigerfars urimelig opførsel....for man kan ikke ændre på andre menneskers holdning og opførsel - tro mig, min H2B og undertegnede har været igennem den hårde tur med svigerforældrene) Men man kan forsøge at ændre på sin egen holdning i det hele. Støt din kæreste, bak ham op som du allerede gør.... men måske skal I prøve at tænke anderledes på svigerfar - prøv at se ham som et urimeligt barn, der gerne vil bestemme over alle de andre i sandkassen! Prøv at lade være med at lade jer gå på af hans udtalelser - man tager det jo heller ikke alvorligt, når den 4-årige skriger "så flytter jeg hjemmefra for evigt, fordi du er dum!"

Tænk "ja, ja, dit kære gamle fjols.... så prøver jeg de hér sko og så tager jeg i øvrigt de sko på, jeg selv har lyst til!"

Sådan en "du får ret, jeg får fred"-holdning, for I kan jo tydeligvis ikke trænge igennem med almindelig sund fornuft til svigerfar. Måske kan det hjælpe at se ham i et andet lys, se ham som én, der skal hjælpes lidt - ligesom et lille barn, eller en dement ældre - nogle gange er det bare nemmere, at lade dem tro, de har noget indflydelse og så i øvrigt gøre som I selv vil. Og det er fuldstændigt i orden at lade telefonen ringe, eller sige at I ikke har tid lige nu. Hvis han skaber sig, så er det hans hovedpine at blive god igen og ignorer alle hans grimme udtalelser, for de er tilsyneladende bare tomme ord.

Jeg ved ikke om det kan hjælpe jer, men jeg synes det er enormt synd, hvis I lader jer gå alt for meget på af ham den gamle tyran.... din H2B er simpelthen nødt til at lave en mental mur, hvor fars vrede ord ikke trænger ind bagved. Det andet er ALT for opslidende!

Håber ikke det får lov til at ødelægge jeres forestående bryllup og jeg ønsker jer en vidunderlig dag!