Freundster

..Og så levede de lykkeligt... T&M 9/6-12

32 indlæg i dette emne

Jeg sidder her og indser at der er gået snart 6 uger siden brylluppet, og det er slet ikke til at forstå.

Men når jeg læser nogle af de mange beretninger her på BK, kan jeg se at jeg ikke er den første der har det sådan. Og sådan er det jo egentligt med ret mange ting i forbindelse med bryllup. Jeg havde fx voldsom kjole-krise før brylluppet, og nu kan jeg sidder og følge alle de andre som har samme følelser.

Men til trods for de mange ting som ofte er ens, så ender ens bryllupsdag alligevel på magisk vis med at være en af de smukkeste, mest personlige dag i ens liv. Og min var ingen undtagelse.

Så det er ikke uden følelser at jeg påbegynder beretningen om den hidtil største dag i mit liv.

Så med en lille klump i halsen og en kælen kat på skødet, samt en maaaasse billeder på computeren, vil jeg prøve at sætte ord på.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da min mand og jeg (hihi - stadig sært at sige/skrive :a1221: ) for længe siden fortalte vores bedste venner at vi håbede de ville være vores brudepige og forlover, var vi alle enige om, at drengene skulle sove sammen aftenen før i forloverens hjem, og min brudepige kom her.

Vi var egentligt begge ret tilfredse med den aftale, lige indtil altså at han skulle til og tage afsted fredag eftermiddag.

Tiden op til havde været begrænset stresset, (alt er relativt ;)) og aftenen skulle også bare gå med at hygge hver for sig. Drengene skulle på fisketur og have en mandesnak, og vi piger skulle hygge og nusse om os selv.

MEN jeg havde virkeligt svært ved at lukke ham ud af døren, og vi stod begge med lidt blanke øjne da billen var pakket med hans flotte tøj, weekend-taske m.m.

Til sidst kom han dog afsted, og inden længe kom min brudepige hjem til mig.

Vi hyggede stort, skrålede med på Rasmus Seebach og ordnede negle, inden vi begge lagde os til at sove. Jeg kunne mærke at jeg ville have lidt svært ved at sove, så tog et par "roli-nat" - et afslappende naturlægemiddel på baldrian og humle, og inden længe sov vi begge. :bed:

jeg vågnede nogle gange og frygtede at jeg havde sovet over mig - ehmm, som om det kunne ske - men endelig var klokken 7, og det kunne forsvares at stå op.

I byen hvor vi bor, er der byfest en gang om året, og de starter om lørdagen med parade/optog gennem bygaden (det er en ret lille by ;) ) Med orkester og det hele - så da jeg vågnede, kunne jeg høre musikken i det fjerne, og vækkede min veninde med at hoppe i sengen og råbe "det er juleaften, det er juleaften" - og så forøvrigt fortælle at der var optog i vores ære - det troede hun dog ikke på :bunny_4:

Jeg skulle være til frisør kl 8.30, så kom i tøjet, fik spist en banan, og drukket vand, og så afsted mod frisøren med sløret og mit fine hårsmykke.

Til trods for gode intentioner om at lægge min egen make-up, endte jeg med at skifte mening en uge før brylluppet. Frygtede at det bare ville være en af de dage hvor de ville drille :td:

Så der var sat 2½ time af ved frisøren til både hår og makeup, og det gik rigtigt fint - hun drillede mig en del, så nerverne blev holdt lidt i ro. Dog var en af de andre kunder ret interesseret i mig, da hun jo kunne se jeg var kommende brud, og det gav vildt mange sommerfugle i maven.

Jeg var hjemme fra frisør igen kl. 11, men en bærepose med den ene ende af mit lange slør i - den anden i håret (vildt besværligt ;) ) og min brudepige havde dækket op til frokost. fornuftig kvinde - men kunne kun klemme et halvt stykke brød ned, for nu var sommerfuglene altså i hele maven.

På bordet havde hun også lagt en lille stak ris, som jeg bare smilede af og synes var sødt... jeg skulle bare vide hvad hun havde lavet i 2½ time (y)

Efter en hurtig frokost, hørte jeg en bil komme - det var mine forældre, da jeg skulle køre med min far til kirken. Vielsen var kl. 13, men min brudepige og mor skulle jo være der før, så nu var det tid til at få kjolen på.

Kjolen er med snørre, så det tog en del tid, men min søde brudepige ville være sikker på at den sad perfekt.

Men kjolen og sløret på, ville min far gerne prøve at se om han kunne gå ved siden af mig, uden at træde på kjolen, så vi gik lidt frem og tilbage gennem stuen, og det gik rigtigt fint - men spørg lige hvordan sommerfuglene klarede det - ja de formerede sig ret kraftigt.

Min brudepige insisterede på at hun ville låse af, så jeg blev pakket ind i bilen - ja sådan føltes det altså - og vi skulle bare køre lidt omveje de 8 km ind til kirken. Så min far kørte omkring havnen og førsøgte sit bedste at tale mine nerver til ro - snakkede om byggeri, tyggegummi og hvad han ellers kunne komme på.

Da jeg fortalte at jeg var nervøs svarede han - for hvad - du skal jo bare gå gennem kirken - du kan jo godt gå :lol:

Endelig er vi ved kirken ca ti min i - men jer ser nogle af gæsterne som endnu ikke er gået end, så vi parkerer omme bag kirken.

Vejret var desværre som det har været det meste af sommeren, så min brudepige holdte en paraply for mig, da vi skulle fra bilen til indgangen. Her fangede vores fotograf og, så her får i lige det første billede i beretningen :)post-55497-0-66581100-1342539175.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I mellemtiden havde min dejlige mand jo været i kirken længe, og havde haft mulighed for at tage imod de gæster som ankom i kirken.

Han havde været nede og hente brudebuket og knaphulsblomster lige inden kirken, så den lå klar til mig da jeg kom ind i våbenhuset. Jeg havde da lavet en del hints om hvilken type buket jeg ønskede, men han havde selv bestilt den, og jeg synes han klarede det til UG med kryds og stjerne

Så her kommer der lige et par billeder fra før vielsen :) Elsker hvor koncentreret min skønne mand ser ud ;)

post-55497-0-79040400-1342546806.jpg

post-55497-0-36971100-1342546836.jpg

post-55497-0-36066600-1342546899.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Endelig så blev det tid.

Inden dørene går op, står jeg med min far i våbenhuset og prøver at tænke på alle de ting jeg gerne vil huske - husk at læg mærke til det hele, nyd det, hold buketten lavt, gå langsomt, etc.... men så snart døren gik op, og Pachabels canon i D startede, så kom tårene op i øjnene på mig og alt var glemt.

Kirken vi blev gift i er så utrolig smuk, med de flotteste blyindfattede vinduer bag alteret, og nærmest rød løber i gangen, så hele indtrykket af kirken, gæsterne, min elskede, musikken, var bare alt det jeg havde forestillet mig, men puha hvor går det bare alt alt for hurtigt!

Halvvejs op gennem kirken går det pludseligt op for mig, at mit lange slør er faldet af - åbenbart pga det røde gulvtæppe som har ydet mere modstand mod sløret, end vores stue-trægulv da min far og jeg "øvede" om formiddagen. Det er ret sjovt at se på billederne, for man kan se at halvdelen af gæsterne kigger på sløret som ligger bag mig. Jeg fortsatte dog bare, og min brudepige var hurtig til at samle det op - forresten - har et nærmest ubrugt slør til salg :griner:-

Da jeg kiggede op på M, kunne jeg se at han stod og forsøgte at holde tårene tilbage.

post-55497-0-79093400-1342547326.jpg

post-55497-0-30606900-1342547354.jpg

post-55497-0-75619800-1342547367.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Vielsen

Da jeg kom op af trappen, til alteret, havde M fået lov til at give mig et lille kys, og det var virkeligt skønt.

Vi sætter os over for hinanden, som man skal, og præsten annoncerer den første salme.

Hele salmen gik med at mime kærlige ord til hinanden, mens jeg snøftede pga tårene som jo for længst havde fundet vej.

Vores præst var heldigvis meget åben mht billeder, så vi har en masse fra vielsen.

Og siden i kære bk-piger jo godt kan lide billeder, så vil jeg lade dem tale for sig selv :)

post-55497-0-75540300-1342711373.jpg

post-55497-0-62501900-1342711391.jpg

post-55497-0-58106100-1342711425.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

RIIIIS

Inden vi fik set os om, var gudstjenesten færdig, og vores præst gav os tegn til at vi godt må begynde at gå ud, og "ode to joy" begyndte at spille.

Vi tog hinanden i hånden og gik gennem kirken som mand og kone. Skønt at se alle de glade ansigter kigge tilbage på os :)

Da vi kom ud af kirken, nåede vi lige at give hinanden et stort kys i døren, inden alle gæsterne begyndte at strømme ud for at hilse på os.

På det tidspunkt regnede og blæste det, så vi blev stående halvt indenfor, hvilket gav en del morskab, da jeg så stod lige ovenpå risten ved døren, og der var altså en del kvinder som måtte tage hilsenen på tå (inkl mig ;) )

Og så lige lidt flere billeder :)

Er lidt koncentreret for havde lige 8 trin som jeg skulle ned af i hæle, stor kjole og uden at kunne holde ved, som jeg bare havde haft mareridt om, at jeg ville falde op eller ned af ;)

post-55497-0-64272700-1343933851.jpg

post-55497-0-00935900-1343933953.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer