Guest dykkerbruden

ingen aflysning aligevel :)

17 indlæg i dette emne

Hejsa,

Min kæreste er stresset og kan ikke overskue alle de ting vi skal nå inden for det næste halve år. Så her til morgen har vi snakket om, om vi skal aflyse brylluppet, eller retter han snakkede om hvor stresset han er, og jeg spurgte om han ville aflyse, og så sagde han at det går han og tænker på, men vil ikke tage en beslutning lige nu (altså kl syv om morgenen) men at han også godt viste at det var snart, hvis der skal aflyses.

Jeg er bare dybt ulykkelig over det, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke holde til ikke at vide om der skal være bryllup eller ej, på den anden side er jeg bange for at presse ham, nu hvor han er så stresset i forvejen, og på den anden side så hænger det uafklaret som en sort sky over mig.

Jeg har bare lige brug for lidt luft

Redigeret af dykkerbruden
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha det er ikke rart at sidde med den følelse, men ved lige præcis hvordan det er!

Men er det brylluppet, jobbet, familie eller hvad er det han er stresset over?

Og hvis det er bryllupsplanlægningen, er det så muligt at du evt kan tage mere over så han kun bliver involveret i de største beslutninger, eller måske udskyde det nogle måneder, så i får mere tid til planlægningen?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Først en KÆMPE krammer til dig ... Hårdt og ubarmhjertigt at "hænge" i det uvisse :'(

Syntes du skal foreslå ham i sidder jer stille og roligt ned i weekenden og får snakket tingene igennem ...

Hvad er det præcis der giver ham stress - Er der ting ved brylluppet der kan "skæres" fra ( ved jo ikke om det er et stort tilløbsstykke eller et mindre bryllup ) og så få afstemt jeres forventninger ( igen )

Hvad er vigtigt for os osv..... Ofte lader man sig rive med af al verdens egentlige ligegyldige ting til et bryllup og mister fokus på det væsentlige :)

Et bryllup er jo også massivt fuld af følelser og måske er han pludselig blevet overvældet ... Sker både for brud og gom rundt i det danske land :)

Handler det reelt om "praktisk" stress eller om noget andet ? Ikke sikker han selv ved det helt, men måske i sammen kan få jer snakket frem til det .....

Men ikke en beslutning han/i skal ruge over for længe .. det er ikke i orden overfor dig !

Håber i finder en løsning sammen :)

Tanker herfra ....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Øv..!! det er ikke en sjov situation at sidde i, især man skal gå og vente på den anden tager en beslutning. Men jeg ved godt hvordan det kan være, når det hele bare giver en stress.Jeg var selv igennem en stor stress periode op til vores kirkelige velsignelse + bryllupsfest i sommer. Vi havde så mange problemer med planlægningen og støtte hele tiden panden med en ny mur, når jeg havde fået brudt en ned. Samtidlig var der en masse stress udover.

Jeg ville ønske at jeg havde sagt fra, for var så udmattet da vi nåede til dagen, at jeg bare ikke kunne nyde det. Det var bare et program der skulle overstås. De flerste af mine smil på billederne er falske, og jeg var lige ved at besvime efter brudevalsen pga. varme og udmattethed. Bandet som jeg havde glædet mig så meget til at danse til, nåede jeg kun at høre et par enkelte nr. af inden vi blev kørt hjem i seng, fordi jeg stort set ikke kunne stå på mine ben.

Det er SÅ vigtigt at man kan nyde den dag, man har set frem på så længe.

men vil også foreslå det om majse skriver. Snak det i gennem og se om det er muligt at fjerne eller dæmpe stressen. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vent!! For det er bare forfærdigligt at få ødelagt ens bryllupsdag pga. stress og udmattethed

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først en kæmpe :bearhug: til dig! Det er virkelig ubehagelig at blive "hængende" på den måde. Samtidig tror jeg det ville være meget verre med et bryllup hvor manden bare "vil have det overstået", fordi han har så meget andet at tænke på. Nogen gange kan man bare ikke tvinge hygge og romantik igennem.

Jeg synes det er en god ide at snakke det igennem med ham, se hvor skoen trykket. Især hvis man kan få det sorteret op lidt mere konkret; er det selve dagen/opmærksomheden der generer ham, eller er det planlægning? Alt muligt andet praktisk, eller tanken om alt han skal lave? Eller kunne det være han er nervøs for at blive gift, eller andre ændringer i livet? Nogen gange kan tanken/følelsen være meget mere uoverkommelig end den praktiske gennemførelse. Det er en ret stor beslutning at blive gift, det kan da give alle et øjebliks panik, uanset hvor sikker man er.

Hvis nu jeg skal være nørdet; I DK forsker man jo meget i stress. En klog mand har sorteret livsbegivenheder efter hvor meget stress de faktisk giver, både de gode og de dårlige oplevelser. Der er alt fra at skulle lave husarbejde til at miste arbejdet eller miste et familiemedlem. At blive gift ligger på højde med dødsfald i familien på stress-skalaen - selv om det er positivt stress, er det altså en kæmpe ændring i ens liv!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Også en krammer herfra :bearhug:

Jeg ved jo ligesom de andre heller ikke, hvor stort I har slået brylluppet og forberedelserne op, men er det ikke en mulighed at du overtager det meste af planlægningen og så bare fremlægger nogle muligheder for ham, når der skal tages en stor beslutning, så I kan tage den sammen?

Altså, min H2B har i hvert fald ingen grund til at være stresset over brylluppet, for han er på ingen måde belastet af planlægning. Jeg laver selv mine DIY projekter og søger nettet tyndt for muligheder, når vi skal have afklaret/bestilt noget. Hvis der så er flere muligheder på et punkt og jeg synes han skal være med til at bestemme, så spørger jeg ham. Og så ringer jeg iøvrigt selv og bestiller. Det fungerer fint :)

Nå, men der kan selvfølgelig også ligge alt muligt andet bag, men det bliver I jo nødt til at snakke om :blush: Håber det løser sig :hug:

Redigeret af SoExited
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tusind tak for de mange knus og gode indslag.

Jeg skriver fra moal bilen, og den driller lidt...

Det er en blanding af ting som stresser ham, mest er det at han ikke føler at han slår til i hverdagen, og han føler at jeg står for det meste her hjemme.

Han savner sin fritid, og vi venter os til foråret, så hvis vi skal nå bryllup inden baby er der en hvis tidsfrist.

Umiddelbart er der kun en bryllup ting som stresser ham, men det andet kommer i vejen. Jeg ved at jeg kan ordne en masse, men jeg ved også at han gerne vil være en del af planlægningen, fordi han sætter en ære i at vi gør tingene sammen.

Han er en virkelig dejlig mand, for mig og jeg er ikke i tvivl om at han gerne vil giftes med mig eller om at jeg gerne vil giftes med ham.

Jeg håber vi kan finde en løsning, som vi begge er tilfredse med, for mig indebærer det dog bryllup inden baby, og nu hvor jeg er gravid, føler jeg lidt at jeg "sidder i saksen" fordi mine grænser bliver overtrådt hvis vi ikke når det. Det kan godt være at det er gammeldags, men sådan har jeg det, og min kæreste ved det godt, derfor var han også på knæ inden vi seriøst snakkede børn, så brylluppet kunne blive af kærlighed og ikke pga det er praktiske

Redigeret af dykkerbruden
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved ikke om det kan hjælpe jer, men for mig hjælper strukturering og organisering på stress. Jeg har et sted fundet en plan over planlægningen :) Så ved man hvornår man skal koncentrere sig om hvilke ting, og så kan man lade resten ligge og vente.

Planlægnings tidsplan.doc

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Måske kunne I jo tage et lille intimt bryllup, der ikke kræver det store planlægning og alle mulige diy projekter.

Alternativet er jo at vente... Til efter baby - der kan man også blive gift af kærlighed. Og klarer man babys første år og stadig er sammen og har lyst til at blive gift, ja så vil jeg næsten påstå at kærligheden faktisk er stærkere ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kunne i ikke tage på rådhuset og ordne det formelle (hemmeligt) - og så holde bryllup og barnedåb sammen? :)

Evt på jeres 1.års dag....

Det ville da være en god løsning, og så er der ikke ligeså mange store ting på en gang :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej igen alle i kære søde, kloge og indsigtsfulde kvinder/zillaer,

Jeg vil lige sige at det har været rigtigt rart for mig at læse jeres svar, både fordi de har været løsningsorienteret og ærlige.

Jeg besluttede mig rimeligt hurtigt for at jeg ikke ville giftes, hvis det betød at min kæreste ikke ville kunne være med på bryllupsdagen, altså hvis han ville være stresset og ude af stand til at nyde det. Og da den beslutning var taget, blev det ligesom letter - Det lyder måske åndssvagt, men det var bare et rigtigt godt udgangspunkt.

Brylluppet, er med ca 40 gæster på vores "ønskeliste" og der er ingen afbudslist, derudover skal det holdes der hvor vi mødtes, og det skal være en rådmand som står for vielsen. Så det bliver i forvejen rimeligt lille, men man kan altid lave det mindre. Vi havde talt om at invitere nogle folk til kaffe/åbent hus, til selve vielsen, men det er vi blevet enige om at lade være med, og det har faktisk lettet en byrde fra mine skuldre også, lige som fra min kærestes, så det er dejligt.

Jeg ved godt at man kan blive gift efter at man har fået børn, det er bare vigtigt for mig at blive det inden, ellers var jeg slet ikke gået med til at prøve på at få dem endnu, det handler ikke om religion eller om at jeg ikke respektere andres måder at leve på. Det er bare sådan jeg har det, måske handler det om at bryde med min sociale arv, måske handler det om drømmen om en "rigtig" familie, uanset hvad er det præsist er, er det noget meget vigtigt for mig, også hvis det betyder at vi tager på rådhuset en almindelig onsdag. Men, jeg vil også gerne fejre kærligheden med en fest, det er jo det brylluppet er, en fest hvor vi fejre vores kærlighed.

Vi havde en god snak om, at det her er vores bryllup, og at vi selv bestemmer hvad der skal til, og at min kæreste gerne vil være med til at planlægge og udføre det, men at han også sætter pris på at jeg får f.eks bookingerne på plads osv, og så er vi enige om at vi vil overholde budgettet, så det også økonomisk er en reel mulighed at vi deles om hvad det koster, det er vigtigt for os.

.... he he, så nu håber jeg virkeligt at jeg vinder den kjole fra Kennedys :rolleyes::a1221: .... og måske noget kage :smiley-eatdrink026:

Men i hvertfald, er jeg meget lykkelig over at vi holder bryllup og over at vi endnu en gang fik forventningsafstemningen på plads, det kan også være lidt svært, fordi folk gerne vil komme med gode og velmenene råd til hvordan man holder "et rigtigt" bryllup, og så når man (læs: jeg) sidder og lytter og snakker med, tror min kæreste nogle gange at vores bryllup slet ikke er det jeg går og drømmer om. Men heldigvis er det "vores" bryllup jeg drømmer om, det er jo ham og jeg som skal giftes, på vores måde til vores bryllup.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer