TvillingTyr

Lykkedes det nogensinde?

12 indlæg i dette emne

Hej alle kommende brude :)

Vi står i en rigtig øv-situation lige nu, som jeg tænkte at der måske var nogle herinde som havde nogle gode råd omkring.

Min søde kæreste friede til mig i sommers, og så romantisk anlagt som jeg er, begyndte jeg jo straks at gå i gang med bryllupsplanlægningerne. Til at starte med, skulle vi have et hyggeligt uformelt havebryllup og kirken blev bestilt og de nærmeste fik besked. Så fortrød jeg, da vi har holdt mange fester i haven, og jeg havde nok en drøm om, at til mit bryllup skulle det være runde borde, tjenere og et sted vi kunne forlade når festen var slut og vi ikke selv skulle stå for oprydning.

Så gik bilen og taget på huset i stykker, og bryllupsopsparringen blev brugt. Vi var derfor tilbage til den noget billigere havebryllup-version, eller at udskyde brylluppet i nogle år, til vi igen havde opsparet 50.000-80.0000,-.

Vi besluttede at vælge havebrylluppet, da jeg sagtens kan se at det kan blive rigtig hyggeligt og stadig opfylde mine drømme om en fantastisk dag. MEN, så var vi i banken, og de 25.000,00 som var tilbage til havebrylluppet, skal bruges som sikkerhed for fremtidige uforudsete udgifter, da realkreditlånet udløber og udgifterne bliver højere end før antaget. Jeg er samtidig under uddannelse de næste år, hvorfor vores indtægter ikke er så høje.

For det første blev jeg vildt ked af, at vi får at vide, at vi skal gemme vores bryllupsopsparring. Jeg kan sagtens se ideen med, at have en sikkerhed ifm en opsparring, men samtidig føler jeg jo, at der hele tiden vil være uventet udgifter, specielt når vi har bil og hus.. Så realiteten med, at vi skal sparre 150.000 sammen, for at der både er til drømmebrylluppet OG uventede udgifter, så ved jeg jo godt, at det ligger langt ude i fremtiden. Samtidig kan jeg jo sagtens se, at man skal handle økonomisk ansvarligt. Det jeg ville frem til er, at jeg helt har mistet glæden ved det her brylluppet og havde nok brug for lidt opbakning for at finde den igen. Og måske et frisk syn på, hvad en løsning kunne være. Jeg er ude i, at vi bare går på rådhuset, bliver gift og så skal jeg aldrig mere tænke på bryllup og det stress og nederlag som jeg syntes det har medført. Samtidig har jeg allerede købt min smukke brudekjole, som ligger op til mere end et rådhus, og efterfølgende kaffe og kage. Jeg tænker også, at vi må ligge det til side vi kan, og så kan det være det ser lysere ud om et år.. men frygten for, at jeg kan blive skuffet endnu engang igen om 1 år, gør at jeg ikke ved hvad løsningen skal være.

Det blev meget langt og lidt rodet :-) men jeg håber der er nogen der alligevel kom igennem og har nogle trøstende ord :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæreste dig. Jeg kan lige forstå hvordan du har det. Vi har planlagt dette bryllup i over 6 år nu. Min mand er selvstændig købmand, så der er altid et eller andet der skal købes til butikken, en ny køler eller fryser. Men så endelig blev vi enige om vi skulle giftes i september 2012, men så skulle den ældste på efterskole og igen blev pengene brugt. Men nu er det endelig nu. Så nu bliver det i år og vi får sparet pengene sammen.

Det jeg vil sige er at I måske skulle vente et par år med kirkebryllup, men I kan jo godt gå på rådhuset og invitere enten jeres forældre eller et par venner med og så tage enten ud at spise eller lave hygge hjemme i jeres have. Du har jo en brudekjoler og den skal da luftes :) og så kan du glæde den til en hyggelig dag i år og et smukt bryllup senere.

Jeg håber at I finder ud af hvad I vil og bliver glade for den beslutning.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

For at starte: et kirkebryllup betyder ikke nødvendigvis stort 100.000 kr bryllup! Ønsker du den kirkelige vielse, så kan det være utroligt smukt bare at have et vennepar med som vidne eller lidt flere i kirken. Det lille intime bryllup har også sine kvaliteter! Og lille er ikke nødvendigvis lig rådhus. Husk altid dét! Vidneparret eller de få andre, I inviterer med, kan så tage hjem i haven, spise en lækker lagkage og drikke nogle bobler, og så kan I tage på en super lækker restaurant, spise lækker 3 retters menu med vinmenu, og ellers bare nyde det hele. Bare et forslag :)

Hvis økonomien så ser bedre ud året efter, så inviter hele familien og hvem I ellers oprindeligt ville have haft med, til det uformelle havebryllup, når I fejrer jeres papirsbryllup :)

Helt enig. En kirkevielse er jo faktisk gratis :) Det er det, der kommer bagefter, der er dyrt.

Redigeret af GoldRumble
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Man kunne jo fortælle sine gæster at man rigtig gerne vil giftes og fejre dette med dem men at pga omstændighederne er pengene små. De kunne måske istedet for gaver medbringe noget til festen (sammenskuds). Rigtige venner og familien vil nok hellere have en sammenskudsfest og se jer lykkelige end alternativet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det ikke muligt at holde hjemme, som skulle i holde en lidt større fødselsdag :) hvis i holder det i haven, låner telte, låner jeg til ting ;) Invitere de nærmeste, høre de aller nærmeste om de kan hjælpe med at lave lidt mad. Se efter tilbudt øl, vand, mad osv., jeg tror på det kan lade sig gøre hvis du stadig gerne vil ;) Masser af knus

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Et bryllup er ensbetydende med at man behøver at holde stor fest som det bliver nævnt. At mange så gerne vil det er noget andet.

Jeg vil ikke sige at dit indlæg er langt og rodet men kæden hopper af et sted. Nemlig når du kalder et havebryllup for en billig løsning. Det kan meget vel være billigere end visse færdige feststedsløsninger men leje af telt, gulv, opvarmning, borde, stole og service løber nemt op. Skal I skære ind til benet og holde en egentlig fest uden at det bliver sammenskudsgilde så er den billigste løsning som regel at få fat i et billigt forsamlingshus o.l. I modsætning til en havebryllupsfest er der alt hvad I skal bruge af ovenstående.

En havebryllupsfest er noget specielt men selv det kedeligste forsamlingshus kan man gøre underværker i med udsmykning.

1

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa, jeg kan godt forstå dig, vi har også udskudt et par gange og hver år vi sat en dato dukkede bare noget nyt op, vi har derfor valgt at holde i et forsamlingshus/hytte jeg har lånt igennem arbejde og vores kirke bryllup kommer til at ligge i 25000, bare pga datoen kan man spare penge og ved at lave mange ting selv

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Dit bryllup er hvad du gør det til. Hvis du ønsker det store bryllup, som du beskriver, så er man nødt til at lægge tingene på hylden lidt og spare sammen.

Jeg kan udemærket følge dig i at du er bange for at skuffelsen melder sig igen, hvis i udskyder et år eller to. Men lav en særskilt opsparing som KUN må bruges på bryllup. Jeg synes det virker som om du er enormt økonomisk ansvarlig og det er dejligt. Mange vælger jo ligefrem at sætte sig i gæld for at få bryllup som de altid har drømt om.

Et havebryllup kan være noget af det smukkeste, uanset prisen. Ligeså kan et kirkebryllup være smukt. Det behøver ikke være dyrt. Man kan som tidligere forslået høre nærmeste om de vil hjælpe med at lave noget lækkert, men billigt mad. Lån jer frem til ting. Faktisk er det utroligt så meget som folk ønsker at hjælpe, hvis man bare husker at spørge.

Øl, vin og sodavand kan købes billigt i Tyskland (det gjorde min xmand og jeg til vores bryllup og vi sparede mange penge) Servietter og duge kan lejes billigt. Borde og stole ligeså. Jeg vil sige at dit havebryllup kan sagtens blive alt hvad du ønsker dig.

Gør dig dine overvejelser om hvilket bryllup du egentlig vil have, hør din H2B hvad hans mening er og beslut jer sammen for hvad i vil gøre. Bare husk, ligemeget hvad så er det ikke brylluppet der viser hvor højt i elsker hinanden, men at i kan stå sammen i de svære tider, og det viser jeres nuværende situation jo at i klart kan!

Jeg ævler sikkert og der er sikkert hverken hoved eller hale i det, men håber du forstår meningen bag ordene. :tunge:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Servietter og duge kan lejes billigt. Borde og stole ligeså. Jeg vil sige at dit havebryllup kan sagtens blive alt hvad du ønsker dig.

Man kan nok være heldig og leje borde og stole m.v. billigt men der er grænser. Medmindre man kender nogle så koster leje af et godt festtelt/gulv og opvarmning ofte også det firedobbelte afhvad man kan leje et godt forsamlingshus for "ude i provinserne". Noget kan man måske hente hjem på maden/menuen, da det jo eksempelvis er oplagt at servere stegt pattegris til en havefest som økonomisk er forholdsvis overskueligt i forhold til en traditionel 3 retters menu men samlet set vil det blive dyrere. Ofte skal der også påregnes ekstra serveringspersonale/hjælpere da afstanden til køkken ofte er længere.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi holder vores drømmebryllup i kirke med reception og fest på en af de mest romantiske steder her i det mørke vestjylland - Nørre Vosborg.

Vores budget ligger lige omkring de 40.000,-. Og vi føler ikke vi har måttet gå på kompromis. Vi har sparet pengene op på 9 måneder.

Okay lommepengene har været noget nær ikke eksisterende - men det bliver det hele værd :loveshower:

Vi får en skøn dag med vores 22 gæster - den nærmeste familie, som er dem vi allerhelst vil dele denne dag med.

Sæt Jer ned og find ud af, hvad der er need-to-have, og hvad der er nice-to-have.

Planlæg i rigtig god tid, så har I mulighed for at vente på at det I behøver kommer på tilbud. Fik f.eks. min kjole på udsalg til under halv pris.

Kort sagt - fat mod, og find ud af, hvad der skal til for at I får Jeres perfekte dag. Og hvis det betyder at det koster en masse penge, så må I spare op.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu ved jeg Ikke om du har set tråden " hjælp til billigt bryllup" men som jeg skrev derinde kommer vores drømmebryllup til at koste 12- 15.000 kr.

Hvis I virkelig gerne vil giftes så spring ud i det, der vil altid være noget andet pengene kan gå til.

Find ud af hvad der betyder mest for jer, er det maden så brug flest penge til det, er det lokalerne så sæt det som 1. prioritet og tjek så de andre ting ud hvordan det kan gøres billigst.

Det tager lidt tid, men samtidigt er det lidt hyggeligt at planlægge.

og vil give Diskobil ret, at leje telt, gulv, borde osv er faktisk vildt dyrt. og har I tænkt på f.eks toiletforhold? og hvad nu hvis der bliver dårligt vejr så skal man måske leje nogle varme kanoner til senere på aftenen oveni.

Vi har lejet en spejderhytte idylisk beliggende i en skov, fra Fredag til Søndag til 3800,- og det er 8 toiletter borde, stole , service og sovepladser til 48 personer.

Vi får et par unge piger til at hjælpe med opvasken på selve dagen og har hele Fredagen til at hygge med at dække bordet.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer