Det hele muligvis aflyst

[Guest beautiful]

Jeg har fulgt meget med herinde, og har glædet mig vildt meget til vores bryllup. Desværre er min kæreste og jeg meget tæt på at gå fra hinanden, og jeg synes bare det hele er noget lort. Så der bliver nok ikke noget bryllup. Ved ikke hvad jeg forventer af svar, men er bare helt nede og havde brug for at få det ud. Kh beatiful

[Miss-Lena 500]

Det er jeg ked af at høre... Jeg kunne godt komme med mange kloge ord, men tror ikke lige det er dem du har brug for lige nu. Så bare et stort kram herfra

[diskobil 357]

Puha - Det er nok også svært at give et svar udover at I bør sætte jer ned og tale tingene igennem stille og roligt. Om hvad det er I vil og om I vil det sammen. Det kan være "et øjebliks krise" som gør jer stærkere når I kommer ud af den men det kan også ende ud i at I vælger at gå fra hinanden. Det vil naturligvis være hårdt og svært at komme igennem men der bør man også tænke på at det er bedre end hvis det først skete efter et bryllup. Uanset hvad du vil med indlægget/forventer af svar så kan man kun have respekt for at du tør være åben om det.

[Metteschjeldahl 21]

Masser af tanker herfra, håber I finder ud af det der er bedst for jer.

[Millamus 1]

Masser af knus og tanker her fra mig, åhhh nej da

[Guest Trumpf]

Stort kram herfra

Redigeret January 21, 2014 af Trumpf

[Guest beautiful]

Tak for det. Ja det er hårdt det her,men vi elsker stadig hinanden højt og har brugt lang tid på at snakke, så nu må vi bare tage os sammen

[Marie E 192]

sender en masse tanker og en masse krammer, håber i finder ud af det

[Fru.Frøken 19]

Åh nej, virtuelt kram herfra.

[britsen914 20]

:bearhug:

[WeddingAddict 30]

Man kan ikke andet end sende dig et stort og blødt bjørnekram. Så det vil jeg gøre.

KKKKKKKKKKKKKKKKKRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMm

[JanneGC 0]

I har en hård tid foran jer, men håber at I finder den løsning der er bedst for jer begge. Knus og kram herfra.

[Honore2B 23]

Åh hvor jeg føler med Jer.

Men giv ikke op endnu. Vi har været så tæt på, at gå fra hinanden som man overhovedet kan komme. Dagen, hvor han kom for at hente sine ting i vores lejlighed, vendte det hele bare.

Han ringede og tryglede mig om at komme, så vi kunne tale sammen. Og vi talte - altså rigtig talte sammen for første gang i evigheder.
Vi elskede jo stadig hinanden, men en masse...hmmm lad os kalde dem misforståelser, havde fået os til at gå ind bag hver vores mur.

Jeg var hunderæd for at prøve igen. Var så bange for, at jeg bare ville såret igen.

Men at prøve igen - virkelig prøve - det er bare det bedste jeg nogensinde har gjort.
Nu lidt over 3 år senere, er vores forhold stærkere og mere kærligt end det nogensinde har været. Vi kæmpede for at finde hinanden igen. Og i den proces fandt vi også respekten for og pladsen til hinanden. Den dag idag, kan jeg ikke forestille mig en tilværelse uden min kæreste - bare tanken gør fysisk ondt.

Så kæmp, tal og lyt til hinanden. Det bedste råd jeg kan give er, at lytte mest. Det er jo derfor vi mennesker har to øre og kun en mund - for at vi skal lytte mest.

Lyt - og bliv ikke sur over det du hører. I må begge kunne fortælle om det der går Jer på, uden at den anden bliver sur og såret.

Tal - fra hjertet. I bliver nød til at være tro mod Jer selv. Kun sådan kan I få alt ud i det åbne.

Jeg håber I finder en løsning.

[Guest beautiful]

Tak for jeres støtte. Jeg føler bare ikke at han prioriterer mig særlig højt. Jeg er virkelig begyndt at høre alarmklokker ringe. Jeg ved godt mænd ikke gider tale om bryllup flere måneder før. Men vi taler stort set aldrig om det emne og jeg er begyndt at tænke, at så kan det hele også bare være ligemeget. Desuden bor vi ikke sammen endnu, så jeg føler ikke vi har hvad de fleste forlovede har. Jeg har svært ved at finde glæden ved det hele, og er på nippet til at give op. Problemet er at jeg stadig elsker ham højt, men føler vi har mange odds imod os. Jeg ved godt I ikke kan fortælle mig hvad jeg skal gøre, men jeg lytter gerne til gode råd. Knus fra B

[Rose90 99]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Redigeret January 24, 2014 af Rose90

[WeddingAddict 30]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Det er så svær en situation at stå i... og for os andre er det nok nemt at komme med råd og vejledning og kram.

Men jeg kan kun være enig med overstående. Måske er han bare en af dem der virkelig ikke går op i brylluppet, men mere i det liv i skal skabe sammen.

min H2B og jeg bor heller ikke sammen endnu, men det skyldes mange ting. Det ligger heller ikke til ham at gå så meget op i det her bryllupsplanlægning, som han siger... Jeg har set frem til dagen hele mit liv og har næsten planlagt alt i forvejen, for ham har han haft 3 uger (siden han friede) til at tænke over hvad slags han vil have og han havde aldrig troet han skulle giftes, men jeg fik ham til at ændre mening.

Så måske skulle man tage en pause og se på sig selv og hvad du ønsker for fremtiden og så høre ham hvad han vil med sin fremtid. Og husk, søde.. Han er jo ikke tankelæser og ved jo ikke hvad du tænker hvis du ikke siger det.. bare husk at sige det på en måde som gør at han ikke føler sig anklaget eller på anden måde tager det som en slags skældud...for så kan du risikere at det hele ender i et skænderi.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal råde dig ellers... faktisk er det min H2B der har sagt hvad jeg lige har skrevet til dig. Jeg håber det bedste for dig, søde ven. Kan kun sende dig gode og venlige tanker og krydse fingre for at i ender med at finde den rette løsning for jer.

[Guest beautiful]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Jeg var faktisk den som ønskede et rådhusbryllup, og ham der ville en fest Det med du skriver at tingene foregår i ens hoved, kan jeg kun give dig ret i... Jeg er desværre"god" til at overanalysere de mindste ting, og jeg ved at mænd tænker mere fra A til B. Jeg ville ønske jeg kunne være mere ligeglad og tage det som det kommer engang imellem, men det er megasvært.

Han vil ikke konflikter, og jo mere jeg prøver at tale med ham, jo mere tager han afstand og gider ikke høre på¨mig.

Det gør ondt, men jeg ved jo også godt at mænd hader bebrejdelser osv.

[Guest beautiful]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Det er så svær en situation at stå i... og for os andre er det nok nemt at komme med råd og vejledning og kram.

Men jeg kan kun være enig med overstående. Måske er han bare en af dem der virkelig ikke går op i brylluppet, men mere i det liv i skal skabe sammen.

min H2B og jeg bor heller ikke sammen endnu, men det skyldes mange ting. Det ligger heller ikke til ham at gå så meget op i det her bryllupsplanlægning, som han siger... Jeg har set frem til dagen hele mit liv og har næsten planlagt alt i forvejen, for ham har han haft 3 uger (siden han friede) til at tænke over hvad slags han vil have og han havde aldrig troet han skulle giftes, men jeg fik ham til at ændre mening.

Så måske skulle man tage en pause og se på sig selv og hvad du ønsker for fremtiden og så høre ham hvad han vil med sin fremtid. Og husk, søde.. Han er jo ikke tankelæser og ved jo ikke hvad du tænker hvis du ikke siger det.. bare husk at sige det på en måde som gør at han ikke føler sig anklaget eller på anden måde tager det som en slags skældud...for så kan du risikere at det hele ender i et skænderi.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal råde dig ellers... faktisk er det min H2B der har sagt hvad jeg lige har skrevet til dig. Jeg håber det bedste for dig, søde ven. Kan kun sende dig gode og venlige tanker og krydse fingre for at i ender med at finde den rette løsning for jer.

Sig tak til din H2B Jeg føler bare han går op i alt andet end sin fremtid med mig, men det er måske bare mig der føler det sådan, og desuden arbejder han for meget, og det kan jo også gøre noget.

Jeg er måske bare lidt bange for fremtiden, og måske er det med en pause ikke så tosset en ide, ihvertfald for mit vedkommende... selvom da jeg nævnte det for ham, sagde han at så kunne vi ligeså godt stoppe helt.

Men tænker pause kunne være et sidste forsøg på at redde ting, da vi nemt støder sammen og diskuterer hvis vi prøver at tale sammen. Måske skulle vi bare kaste håndklædet i ringen, men det gør bare for ondt at tænke på.

Undskyld min tudekiks men det hjælper at få andres meninger, og jeg er glad for jeres råd:)

[WeddingAddict 30]

Ka

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Det er så svær en situation at stå i... og for os andre er det nok nemt at komme med råd og vejledning og kram.

Men jeg kan kun være enig med overstående. Måske er han bare en af dem der virkelig ikke går op i brylluppet, men mere i det liv i skal skabe sammen.

min H2B og jeg bor heller ikke sammen endnu, men det skyldes mange ting. Det ligger heller ikke til ham at gå så meget op i det her bryllupsplanlægning, som han siger... Jeg har set frem til dagen hele mit liv og har næsten planlagt alt i forvejen, for ham har han haft 3 uger (siden han friede) til at tænke over hvad slags han vil have og han havde aldrig troet han skulle giftes, men jeg fik ham til at ændre mening.

Så måske skulle man tage en pause og se på sig selv og hvad du ønsker for fremtiden og så høre ham hvad han vil med sin fremtid. Og husk, søde.. Han er jo ikke tankelæser og ved jo ikke hvad du tænker hvis du ikke siger det.. bare husk at sige det på en måde som gør at han ikke føler sig anklaget eller på anden måde tager det som en slags skældud...for så kan du risikere at det hele ender i et skænderi.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal råde dig ellers... faktisk er det min H2B der har sagt hvad jeg lige har skrevet til dig. Jeg håber det bedste for dig, søde ven. Kan kun sende dig gode og venlige tanker og krydse fingre for at i ender med at finde den rette løsning for jer.

Sig tak til din H2B Jeg føler bare han går op i alt andet end sin fremtid med mig, men det er måske bare mig der føler det sådan, og desuden arbejder han for meget, og det kan jo også gøre noget.

Jeg er måske bare lidt bange for fremtiden, og måske er det med en pause ikke så tosset en ide, ihvertfald for mit vedkommende... selvom da jeg nævnte det for ham, sagde han at så kunne vi ligeså godt stoppe helt.

Men tænker pause kunne være et sidste forsøg på at redde ting, da vi nemt støder sammen og diskuterer hvis vi prøver at tale sammen. Måske skulle vi bare kaste håndklædet i ringen, men det gør bare for ondt at tænke på.

Undskyld min tudekiks men det hjælper at få andres meninger, og jeg er glad for jeres råd:)

Kan kun sige fra min H2B.. Det er ikke et spørgsmål om hvem du kan leve sammen med resten af livet.. mere hvem du ikke kan leve uden!

og mente ikke sådan en pause. Men tage en pause med bryllupsplanlægning og se hvad der så sker. Og jeg kender godt det med at overanalysere ting. Jeg er god til det (for god) og sådan en situation som du beskriver er netop sådan en jeg også ville overanalysere.. bare pas på du ikke overanalysere for meget...

[Rose90 99]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Jeg var faktisk den som ønskede et rådhusbryllup, og ham der ville en fest Det med du skriver at tingene foregår i ens hoved, kan jeg kun give dig ret i... Jeg er desværre"god" til at overanalysere de mindste ting, og jeg ved at mænd tænker mere fra A til B. Jeg ville ønske jeg kunne være mere ligeglad og tage det som det kommer engang imellem, men det er megasvært.

Han vil ikke konflikter, og jo mere jeg prøver at tale med ham, jo mere tager han afstand og gider ikke høre på¨mig.

Det gør ondt, men jeg ved jo også godt at mænd hader bebrejdelser osv.

Jeg føler med dig, men vil virkelig råde dig til at give slip på det - det hele er så meget lettere når du først accepterer det. Det er så mærkelig en følelse at sidde med, når man pludselig bare sidder overfor en, som er fra en anden planet, men det er også en lettelse at vide det For så ved du at det ikke er fordi han elsker dig mindre!

Tror mænd har lettere ved at acceptere forskellighederne end os - de er bare vokset op med at få afvide at kvinder er mærkelige... Så det er først og fremmest os som skal forstå det

Det jo ikke til at vide, men kunne godt lyde som om at han er trængt op i en krog - at han bare ikke gider høre på mere brok. Så du får helt sikkert noget ud af at beklage dig mere...

Du bør finde ud af hvordan du når ind til ham og for at gøre det er du nødt til at acceptere først at han er anderledes og har det anderledes. Når det er gjort, så kan du fortælle ham hvad du føler - uden at angribe eller pege fingre, men bare forklare hvordan du har det. Det skal du sørge for at gøre kort - er han bare lidt som min herhjemme, så kan han ikke holde koncentrationen i længere end 5 minutter :P Og så gør plads til at han kan komme med hans indput imellem din snak.

Vi synes faktisk det er en perfekt kombination herhjemme. Så længe vi ved vi reagerer forskelligt, så gør han mig bare mere rolig og jeg hjælper ham med at tænke over lidt flere ting Min pointe er at det behøver ikke være en dårlig ting, men derimod en styrke.

Håber du finder ud af det og at I kan få talt ordentlig sammen i sidste ende

[Camilla_krøier 338]

med hensyn til bryllupsplanlægning kan jeg sige at min H2B har helt klare meninger om de store ting og dem vil han gerne være med til at bestemme, men sådan noget detalje noget som indbydelser, bordpynt, favourbags og sådan noget det har han ikke nogen egentlig holdning til så herhjemme har vi lavet reglen at alt der koster under 1000 kr og som ikke har direkte indvirkning på dagen der har jeg frie tøjler og han er bare glad for det arbejde jeg ligger i det :-)

[Camilla_krøier 338]

med hensyn til bryllupsplanlægning kan jeg sige at min H2B har helt klare meninger om de store ting og dem vil han gerne være med til at bestemme, men sådan noget detalje noget som indbydelser, bordpynt, favourbags og sådan noget det har han ikke nogen egentlig holdning til så herhjemme har vi lavet reglen at alt der koster under 1000 kr og som ikke har direkte indvirkning på dagen der har jeg frie tøjler og han er bare glad for det arbejde jeg ligger i det :-)

[Guest beautiful]

Ka

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Det er så svær en situation at stå i... og for os andre er det nok nemt at komme med råd og vejledning og kram.

Men jeg kan kun være enig med overstående. Måske er han bare en af dem der virkelig ikke går op i brylluppet, men mere i det liv i skal skabe sammen.

min H2B og jeg bor heller ikke sammen endnu, men det skyldes mange ting. Det ligger heller ikke til ham at gå så meget op i det her bryllupsplanlægning, som han siger... Jeg har set frem til dagen hele mit liv og har næsten planlagt alt i forvejen, for ham har han haft 3 uger (siden han friede) til at tænke over hvad slags han vil have og han havde aldrig troet han skulle giftes, men jeg fik ham til at ændre mening.

Så måske skulle man tage en pause og se på sig selv og hvad du ønsker for fremtiden og så høre ham hvad han vil med sin fremtid. Og husk, søde.. Han er jo ikke tankelæser og ved jo ikke hvad du tænker hvis du ikke siger det.. bare husk at sige det på en måde som gør at han ikke føler sig anklaget eller på anden måde tager det som en slags skældud...for så kan du risikere at det hele ender i et skænderi.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal råde dig ellers... faktisk er det min H2B der har sagt hvad jeg lige har skrevet til dig. Jeg håber det bedste for dig, søde ven. Kan kun sende dig gode og venlige tanker og krydse fingre for at i ender med at finde den rette løsning for jer.

Sig tak til din H2B Jeg føler bare han går op i alt andet end sin fremtid med mig, men det er måske bare mig der føler det sådan, og desuden arbejder han for meget, og det kan jo også gøre noget.

Jeg er måske bare lidt bange for fremtiden, og måske er det med en pause ikke så tosset en ide, ihvertfald for mit vedkommende... selvom da jeg nævnte det for ham, sagde han at så kunne vi ligeså godt stoppe helt.

Men tænker pause kunne være et sidste forsøg på at redde ting, da vi nemt støder sammen og diskuterer hvis vi prøver at tale sammen. Måske skulle vi bare kaste håndklædet i ringen, men det gør bare for ondt at tænke på.

Undskyld min tudekiks men det hjælper at få andres meninger, og jeg er glad for jeres råd:)

Kan kun sige fra min H2B.. Det er ikke et spørgsmål om hvem du kan leve sammen med resten af livet.. mere hvem du ikke kan leve uden!

og mente ikke sådan en pause. Men tage en pause med bryllupsplanlægning og se hvad der så sker. Og jeg kender godt det med at overanalysere ting. Jeg er god til det (for god) og sådan en situation som du beskriver er netop sådan en jeg også ville overanalysere.. bare pas på du ikke overanalysere for meget...

Ja du har ret. At overanalysere er jeg alt for god til. Kan ikke rigtig holde pause fra bryllupsplanlægningen, for vi planlægger ingenting. Det har ligget stille længe, da jeg ikke vil være den der bringer emnet frem hver gang. Og han gør det slet ikke. Men måske siger det alt??

[Guest beautiful]

Forfærdelig situation. Mit råd er at være ærlig overfor ham - når du siger "jeg føler at...", så tager du aldrig fejl og han kan aldrig invende overfor det. Så skal du også være ærlig overfor dig selv - hvad er han for en mand? Vi er jo bare forskellige og det kræver at vi accepterer de forskelligheder.

Fx. min kommende mand tænker mig lidt ( ) og jeg tænker ekstremt meget over alting. Jeg har førhen haft mange frustrationer over, hvordan ting der er indlysende for mig er totalt fremmede for ham. Men efterhånden er det bare gået op for mig at han bare er anderledes. Når der i en given situation er noget han ikke har tænkt over, så er det ikke fordi han er ligeglad, men bare fordi er sådan er han ikke. Så det har jeg accepteret - ligesom han også har skullet acceptere andre ting den anden vej.

Så hver gang jeg er utilfreds over noget fra hans side, så tænker jeg mig lige om en ekstra gang og jeg må sande at 90% af gangene så foregår tingene bare i mit eget hoved

Så prøv at være ærlig omkring, hvilken person han er og er du i tvivl, så tal med ham om det. Det kan godt være at han er ved at fortryde, men det kan også være at han bare ikke er typen der tænker så langt frem. Det kan også være at selve festen slet ikke betyder noget for ham - og det gør jo heller ikke noget, så længe at det betyder noget for ham, at I er sammen

Jeg var faktisk den som ønskede et rådhusbryllup, og ham der ville en fest Det med du skriver at tingene foregår i ens hoved, kan jeg kun give dig ret i... Jeg er desværre"god" til at overanalysere de mindste ting, og jeg ved at mænd tænker mere fra A til B. Jeg ville ønske jeg kunne være mere ligeglad og tage det som det kommer engang imellem, men det er megasvært.

Han vil ikke konflikter, og jo mere jeg prøver at tale med ham, jo mere tager han afstand og gider ikke høre på¨mig.

Det gør ondt, men jeg ved jo også godt at mænd hader bebrejdelser osv.

Jeg føler med dig, men vil virkelig råde dig til at give slip på det - det hele er så meget lettere når du først accepterer det. Det er så mærkelig en følelse at sidde med, når man pludselig bare sidder overfor en, som er fra en anden planet, men det er også en lettelse at vide det For så ved du at det ikke er fordi han elsker dig mindre!

Tror mænd har lettere ved at acceptere forskellighederne end os - de er bare vokset op med at få afvide at kvinder er mærkelige... Så det er først og fremmest os som skal forstå det

Det jo ikke til at vide, men kunne godt lyde som om at han er trængt op i en krog - at han bare ikke gider høre på mere brok. Så du får helt sikkert noget ud af at beklage dig mere...

Du bør finde ud af hvordan du når ind til ham og for at gøre det er du nødt til at acceptere først at han er anderledes og har det anderledes. Når det er gjort, så kan du fortælle ham hvad du føler - uden at angribe eller pege fingre, men bare forklare hvordan du har det. Det skal du sørge for at gøre kort - er han bare lidt som min herhjemme, så kan han ikke holde koncentrationen i længere end 5 minutter :P Og så gør plads til at han kan komme med hans indput imellem din snak.

Vi synes faktisk det er en perfekt kombination herhjemme. Så længe vi ved vi reagerer forskelligt, så gør han mig bare mere rolig og jeg hjælper ham med at tænke over lidt flere ting Min pointe er at det behøver ikke være en dårlig ting, men derimod en styrke.

Håber du finder ud af det og at I kan få talt ordentlig sammen i sidste ende

Tak.... Det håber jeg også

[Guest beautiful]

med hensyn til bryllupsplanlægning kan jeg sige at min H2B har helt klare meninger om de store ting og dem vil han gerne være med til at bestemme, men sådan noget detalje noget som indbydelser, bordpynt, favourbags og sådan noget det har han ikke nogen egentlig holdning til så herhjemme har vi lavet reglen at alt der koster under 1000 kr og som ikke har direkte indvirkning på dagen der har jeg frie tøjler og han er bare glad for det arbejde jeg ligger i det :-)

Dejligt at det kører sådan for jer. Det er da til at tage og føle på